Ny Windows 11 – og den bliver gratis

#147 og #148

Interessant.

https://en.wikipedia.org/wiki/Zstandard

Zstandard was designed to give a compression ratio comparable to that of the DEFLATE algorithm (developed in 1991 and used in the original ZIP and gzip programs), but faster, especially for decompression.
...
Zstandard reaches the current Pareto frontier, as it decompresses faster than any other currently-available algorithm with similar or better compression ratio.

Så hvis det er hastighed man ønsker, så må det være sagen!

Teknologien er:

LZ77 (ligesom deflate)
Huffman encoding for literals (ligesom deflate)
ANS encoding for length & offsets (hvor deflate bruger Huffman encoding for disse)

Det er ikke helt klart for mig udfra artiklen om hastigheds fordelen udelukkende skyldes mulighed for parallelisering eller der også er en hastighedsfordel i ANS encoding.

brostenen (145) skrev:

OsX er BSD Unix. Brugerfladen har intet at gøre med hvad styresystemet er.

Du kan langt hen af vejen vælge hvilket kriterie du vil anlægge for at kalde noget Unix.

macOS hverken går eller kvækker som en Unix, men tror man ikke på ande typer så er det jo irrelevant.

Bemærk at af for mig uforståelige årsager kalder Apple version 10.0-10.7 for "MacOS X", version 10.8-10.11 for "OS X" og version 10.12- for "macOS".

#151 Præcis! Som sagt er kompression ikke noget jeg rigtigt har gået op i før, men nyheden, som larsp rigigt nok linkede i #148, virkede meget interessant efter hvad jeg havde læst herinde

#152 "XNU is an abbreviation of X is Not Unix.[1]"
https://en.wikipedia.org/wiki/XNU
Sjovt nok står der i informationen i højre side, at XNU er både Unix, og Unix-like :'D

Edit: Det var ikke et argument mod nogen af siderne i forhold til om det er Unix eller ej, men bare at alt synes at være en stor bunke selvmodsigelser - i hvert fald på wikien, som jeg godt ved ikke altid er 100% fejlfri

#153

Min pointe er at svaret på om macOS er Unix afhænger af personen.

Advokaten vil sige at macOS er Unix fordi den er certficeret som Unix og derfor har legal ret til at bruge Unix trademark.

OS kernel udvikleren vil sige at den ikke er Unix fordi den har en mach baseret kernel (og OS kernel udviklere ligger vægt på micro-kernel aspektet af mach).

Applikationsudvikleren vil sige at den er Unix fordi den har alle BSD API p.g.a. al BSD koden.

System administratoren vil være enig med applikationsudvikleren men notere at forskellen på Unix og Unix-like er lidt uklar.

Web browser og tekstbehandlingsbrugeren vil sige at den ikke er Unix fordi den ser anderledes ud, men aner iøvrigt ikke at der er forskel på Unix og Unix-like.

Og jeg har svært ved at sige at den ene gruppes mening er vigtigere end den anden gruppes.

linos (153) skrev:

#151 Præcis! Som sagt er kompression ikke noget jeg rigtigt har gået op i før, men nyheden, som larsp rigigt nok linkede i #148, virkede meget interessant efter hvad jeg havde læst herinde

Hvis man vil forstå de algoritmer så er det bedste at prøve at implementere dem.

Jeg lavede LZ77 (LZH, LZAri) og LZ78 (LZW) for 25-30 år siden i Fortran og de samme plus BW for 20-25 år siden i C++.

arne_v (154) skrev:

Applikationsudvikleren vil sige at den er Unix fordi den har alle BSD API p.g.a. al BSD koden.

Applikationsudvikleren vil ikke have en mening fordi man ikke bruger BSD APIs til Mac udvikling, men Apple's egne APIs (Core, Carbon, Cocoa, Swift/SwiftUI) :p

arne_v (155) skrev:

Jeg lavede LZ77 (LZH, LZAri) og LZ78 (LZW) for 25-30 år siden i Fortran og de samme plus BW for 20-25 år siden i C++.

LZH og LHA (er det egentlig ikke det samme format?) giver gode minder om Amiga dagene :)

#157

Jeg mener at LHA var et japansk pakke format tilbage i 90erne som var en konkurrent til ZIP - og at den brugte LZH (LZ77 + Huffman encoding) som komprimerings algoritme.

#158 det var osse et meget brugt format på Amiga.

Et par ekstra klassiske arkivformater de fleste nok har stødt på:

RAR, stadig meget udbredt. Jeg pakkede engang en rar fil ud med en for gammel udpakker og undrede mig over at det tog så lang tid. Det viste sig at en tekstfil blev ved med at puste sig op og var allerede over 100 GB! Med en nyere udpakker var der ingen problemer. Det er lidt af et rødt flag om softwarekvalitet at den slags kan ske. Udpakkeren burde have brokket sig over arkivversionen.

ARJ hvem husker ikke arj... typisk til multi volume arkiver over floppy disks.

ACE. Stødt på det et par gange. Hvad skulle man egentlig med ace, bedre kompression?

arne_v (152) skrev:

brostenen (145) skrev:

OsX er BSD Unix. Brugerfladen har intet at gøre med hvad styresystemet er.

Du kan langt hen af vejen vælge hvilket kriterie du vil anlægge for at kalde noget Unix.

macOS hverken går eller kvækker som en Unix, men tror man ikke på ande typer så er det jo irrelevant.

Bemærk at af for mig uforståelige årsager kalder Apple version 10.0-10.7 for "MacOS X", version 10.8-10.11 for "OS X" og version 10.12- for "macOS".

Jamen når Windows nu er udviklet med brug af foregående Windows udgavers kode, og ny kode tilføjet, så må det jo ikke være Windows længere. Altså ifølge den tankegang.

OsX er altså udviklet direkte ved brug af BSD med ny kode føjet til. Derfor er det jo Unix. Det er faktisk blevet certificeret som ægte Unix. Jeg mener det var en artikel om det her på newz, tilbage i 00'erne eller lige i starten af 10'erne.

larsp (160) skrev:

Et par ekstra klassiske arkivformater de fleste nok har stødt på:

RAR, stadig meget udbredt. Jeg pakkede engang en rar fil ud med en for gammel udpakker og undrede mig over at det tog så lang tid. Det viste sig at en tekstfil blev ved med at puste sig op og var allerede over 100 GB! Med en nyere udpakker var der ingen problemer. Det er lidt af et rødt flag om softwarekvalitet at den slags kan ske. Udpakkeren burde have brokket sig over arkivversionen.

ARJ hvem husker ikke arj... typisk til multi volume arkiver over floppy disks.

ACE. Stødt på det et par gange. Hvad skulle man egentlig med ace, bedre kompression?

Der var satme mange komprimerings formater, den gang i midt-90'erne. Arj, arz, arc og meget mere.

#160

Komprimeringsmæssigt er der næppe den store forskel.

ARJ bruger LZH (LZ77 + Huffman).

RAR bruger LZSS (LZ77 + noget PPM et eller andet).

Så er der kun selve fil formatet til forskel.

Og der er der store fordele ved et enkelt format. Og ZIP vandt krigen om fil formater (arkiver med komprimerede filer hvor filerne kan tilgåes enkeltvist).

#162

ARC er LZW (LZ78) med Huffman encoding.

(duplikat)

#161

Windows er også lidt grumset.

Der er tale om 3 forskellige kerner (DOS, 9.x og NT) med et fælles API (som dog findes i 16, 32 og 64 bit udgaver).

Illustreret:

DOS [16bit] | (DOS API)
____________| Win 3.x [16bit] | (Win16 API)
______________________________| Win32S [32bit] | (Win32 API)

Win 9.x [32 bit] | (Win32 API)
_________________| DOS [16bit] | (DOS API)
_______________________________| (Win16 API)

Win NT [32 bit] | OS/2 subsystem [32 bit]  | (OS/2 API)
________________| Posix subsystem [32 bit] | (Posix API = Unix like API)
________________| Win32 subsystem [32 bit] | (Win32 API)
___________________________________________| NTVDM [16bit] | (DOS API)
___________________________________________________________| (Win16 API)

Win NT [64 bit] | Win32 subsystem [64bit] | (Win64 API)
________________| Wow64 subsystem [32bit] | (Win32 API)

Sådan lidt groft sagt:

Win NT kernel = mach kernel i macOS
Win32 subsystem = BSD userland i macOS

På min Windows 10-computer var der flere fejl. Alt, hvad jeg kan sige lige nu, er at midlertidige filer ikke kan slettes af sig selv, selvom det er en indbygget funktion i Windows 10. Så jeg var nødt til at rense det manuelt. Selvom jeg på en eller anden måde var i stand til at løse dette problem ved hjælp af denne artikel https://silicophilic.com/windows-10-wont-delete-te... Jeg håber, at der i Windows 11 ikke vil være sådanne fejl eller problemer.

@Desktop-linux

Hvis det skulle have interesse, så er her et lille skriv om diverse desktop Linux distroer jeg har været igennem før jeg endelig fandt hjem igen til en perfekt platform. Jeg har brugt Ubuntu 16.04 (Gnome/Unity) i mange år, til udviklingsarbejde mm., men tiden er efterhånden løbet fra den distro.

De nyere standard Ubuntuer bruger Gnome shell som jeg nægter at bruge pga. æstetiske og usability årsager.

Så jeg prøvede Ubuntu Unity remix 20.04 et godt stykke tid og var faktisk godt tilfreds. Der var bare nogle stabilitetsproblemer, og efterhånden måtte jeg konkludere at systemet var for ustabilt til seriøst arbejde. Efter 5 - 10 timers oppetid sker der et eller andet og UI begynder at dø en stille og rolig død. Min konklusion i dag er at bugs i den (hackede) Unity / Compiz stak er årsagen, ikke den pågældende linux kernel og min hardware (Lenovo T480s) heldigvis.

Det viser sig at KDE Plasma faktisk kan konfigureres til at opføre sig som Unity, bare mere moderne, så jeg gik på udkig efter en god KDE distribution. Jeg prøvede Manjaro KDE i noget tid, også for at få erfaringer med en helt andet disto familie. Her må jeg bare sige at pacman skuffede mig. Der er flere irritationer når man kommer fra dpkg verdenen. Største problem er at der bare er et mindre udvalg af pakker og at de fleste install guides refererer til deb/rpm pakke repositories, ikke Arch pakker. Andet problem er at installation af en pacman pakke typisk involverer lidt mere manuelt arbejde før den ønskede funktion er oppe at stå. Når man installerer en deb pakke sørger scripts typisk for at sætte en "proof of concept" funktionalitet op, og det er en bevist valgt filosofi i den familie. Når man installerer f.eks. nginx fra deb, sættes en Hello world webside op, så man kan se at tingene virker. Det samme er ikke altid tilfælde for pacman pakker.

Også font rendering er ikke helt så pæn i Manjaro som Ubuntu familien. Men der hvor kæden sprang af var at man ikke bare lige kunne installere standard programmer som Spotify og Slack, uden diverse krumspring. Jeg måtte lede videre...

Nu er jeg så fremme ved Kubuntu 21.04, og wow, det er noget der virker. KDE plasma er fantastisk og jeg har en blæret Unity-agtig desktop nu præcis som jeg kan li den. Der er maksimal software udvalg i Ubuntu's deb og snapcraft repositories. Alt hardware spiller (næsten) out of the box. Ingen ustabilitet. Diverse problemer som langsom shutdown er løst.

Nu vil Claus sikkert hånende konstatere at jeg har spildt mange dage med at zappe rundt mellem distroer. Men det er faktisk en meget lærerig og underholdende øvelse, og gevinsten ved at nå i mål er ekstra stor når man har lagt større en indsats i det.

Men ... TLDR er at nyeste Kubuntu kan anbefales. Og det kommer fra en bruger der normalt har rynket på næsen af KDE...

windows 11? nej tak

larsp (168) skrev:

@Desktop-linux

Hvis det skulle have interesse, så er her et lille skriv om diverse desktop Linux distroer jeg har været igennem før jeg endelig fandt hjem igen til en perfekt platform. Jeg har brugt Ubuntu 16.04 (Gnome/Unity) i mange år, til udviklingsarbejde mm., men tiden er efterhånden løbet fra den distro.

De nyere standard Ubuntuer bruger Gnome shell som jeg nægter at bruge pga. æstetiske og usability årsager.

Så jeg prøvede Ubuntu Unity remix 20.04 et godt stykke tid og var faktisk godt tilfreds. Der var bare nogle stabilitetsproblemer, og efterhånden måtte jeg konkludere at systemet var for ustabilt til seriøst arbejde. Efter 5 - 10 timers oppetid sker der et eller andet og UI begynder at dø en stille og rolig død. Min konklusion i dag er at bugs i den (hackede) Unity / Compiz stak er årsagen, ikke den pågældende linux kernel og min hardware (Lenovo T480s) heldigvis.

Det viser sig at KDE Plasma faktisk kan konfigureres til at opføre sig som Unity, bare mere moderne, så jeg gik på udkig efter en god KDE distribution. Jeg prøvede Manjaro KDE i noget tid, også for at få erfaringer med en helt andet disto familie. Her må jeg bare sige at pacman skuffede mig. Der er flere irritationer når man kommer fra dpkg verdenen. Største problem er at der bare er et mindre udvalg af pakker og at de fleste install guides refererer til deb/rpm pakke repositories, ikke Arch pakker. Andet problem er at installation af en pacman pakke typisk involverer lidt mere manuelt arbejde før den ønskede funktion er oppe at stå. Når man installerer en deb pakke sørger scripts typisk for at sætte en "proof of concept" funktionalitet op, og det er en bevist valgt filosofi i den familie. Når man installerer f.eks. nginx fra deb, sættes en Hello world webside op, så man kan se at tingene virker. Det samme er ikke altid tilfælde for pacman pakker.

Også font rendering er ikke helt så pæn i Manjaro som Ubuntu familien. Men der hvor kæden sprang af var at man ikke bare lige kunne installere standard programmer som Spotify og Slack, uden diverse krumspring. Jeg måtte lede videre...

Nu er jeg så fremme ved Kubuntu 21.04, og wow, det er noget der virker. KDE plasma er fantastisk og jeg har en blæret Unity-agtig desktop nu præcis som jeg kan li den. Der er maksimal software udvalg i Ubuntu's deb og snapcraft repositories. Alt hardware spiller (næsten) out of the box. Ingen ustabilitet. Diverse problemer som langsom shutdown er løst.

Nu vil Claus sikkert hånende konstatere at jeg har spildt mange dage med at zappe rundt mellem distroer. Men det er faktisk en meget lærerig og underholdende øvelse, og gevinsten ved at nå i mål er ekstra stor når man har lagt større en indsats i det.

Men ... TLDR er at nyeste Kubuntu kan anbefales. Og det kommer fra en bruger der normalt har rynket på næsen af KDE...

Jeg kører Ubuntu Mate. Jeg syntes den har et moderne look, men samtidig er desktoppen struktureret med Win9x's enkelthed hvad organisering af programmer angår. Designmæssigt har jeg opfattelsen af at der er taget det bedste fra Win9xm Win7 samt MacOS, og bygget ekstra ovenpå uden at fucke op i det.

Farven er jeg ligeglad med, og hvis det var et problem, så kunne jeg altid gå ind og ændre det. Desuden så fungerer alt hvad jeg har brug for på Ubuntu Mate, dog med en enkelt lille undtagelse. Hvis jeg opretter en HDF fil til brug i FS-UAE. Så er FS-UAE ikke så glad for den. Men hvis jeg opretter en HDF-Fil i WinUAE på Win7, så fungerer det perfekt. Hvorfor aner jeg ikke.

Men det er så sjældent at jeg har brug for at gøre det, at jeg hellere vil have muligheden for at mounte en Amiga FFS formatteret fysisk harddisk, ved at benytte en USB adaptor. Og det med read/write rettigheder og native mounting på Linux og så kunne overføre filer direkte med Midnight Commander. End jeg vil have muligheden for at oprette en HDF fil hver 5 år og ikke kunne montere en Amiga FFS harddisk i styresystemet.