mboost-dp1

No Thumbnail

Microsoft introducerer Linux-inspireret ‘sudo’-kommando til Windows 11

- Via The Hacker News -

Microsoft har annonceret, at de introducerer en Linux-lignende ‘sudo’-kommando til Windows 11.

Dette er en del af en tidlig preview-version, der skal hjælpe brugere med at udføre kommandoer med administratorrettigheder.

Sudo er et program, der normalt bruges i Unix-lignende operativsystemer og giver brugere mulighed for at køre programmer med sikkerhedsrettigheder fra en anden bruger, typisk en bruger med forhøjede tilladelser som en administrator.

Denne funktion er nu tilgængelig for Windows 11 builds 26045 og nyere.

Brugere kan aktivere funktionen ved at gå til Indstillinger > System > For udviklere og indstille “Aktiver sudo” til Til.

Sudo til Windows kommer med tre muligheder: at køre applikationer i et nyt forhøjet konsolvindue, at køre den forhøjede proces i det aktuelle vindue, men med lukket inputstrøm, og i inline-tilstand.

Microsoft har også åbnet projektet på GitHub og opfordrer brugere til at bidrage samt rapportere problemer og anmode om nye funktioner.





Gå til bund
Gravatar #1 - sirius09
12. feb. 2024 21:55
I glemte at nævne at Microsoft for første gang også supporterer høreapparater som lydkilde via Bluetooth LE, hvilket burde være en lige så stor nyhed.
Gravatar #2 - larsp
13. feb. 2024 09:17
Fint at de beholder termen "sudo", så alle kan se at det er et åbenlyst kopieret koncept fra Linux verdenen. Jeg ville ikke have været overrasket hvis de havde valgt "admindo", "asadmin" eller lignende, for at Windowsificere.
Gravatar #3 - SteffenVinter
18. feb. 2024 14:29
larsp (2) skrev:
Fint at de beholder termen "sudo", så alle kan se at det er et åbenlyst kopieret koncept fra Linux verdenen. Jeg ville ikke have været overrasket hvis de havde valgt "admindo", "asadmin" eller lignende, for at Windowsificere.


Oh dear... SUDO blev i sin tid udviklet på BSD4.1 i 1979/1980, og fandtes faktisk også til Microsofts version af UNIX - Xenix, mange, mange år før nogen have tænkt på Linux.
Gravatar #4 - arne_v
18. feb. 2024 16:22
#3

Korrekt.

https://www.sudo.ws/about/history/

Men det er nok rimeligt at tro at Windows 11 udviklerne tænker mere på Linux end på BSD 4.1 på en VAX 750.

:-)
Gravatar #5 - larsp
18. feb. 2024 19:11
SteffenVinter (3) skrev:
Oh dear... SUDO blev i sin tid udviklet på BSD4.1 i 1979/1980, og fandtes faktisk også til Microsofts version af UNIX - Xenix, mange, mange år før nogen have tænkt på Linux.

Heh, tak for skolingen. Jeg troede sudo var en debian ting.

Men jeg bemærker at sudo ikke er installeret som standard i FreeBSD: https://www.cyberciti.biz/faq/freebsd-install-sudo... https://unix.stackexchange.com/questions/116470/wh... så det virker ikke til at være betragtet en essentiel feature i (free-)BSD.
Gravatar #6 - arne_v
19. feb. 2024 01:58
#5

Der er langt fra BSD 4.1 til latest and greatest FreeBSD.

https://en.wikipedia.org/wiki/History_of_Unix#/med...

:-)

FreeBSD brugerne kan bruge su eller bruge doas eller installere sudo og bruge den.
Gravatar #7 - larsp
19. feb. 2024 08:57
#6 Det er egentlig pudsigt at Linux er afbildet helt separat fra de andre Unixer i det diagram. System-V style init scripts er (var) f.eks. meget udbredt som boot system i Linux distributioner. Men hvis diagrammet er fokuseret på selve kernen, giver det mening.

Og hvad med GNU? Bliver det kun brugt i Linux familien? (og Stallmans Hurd projekt).

Det er lidt tankevækkende I betragtning af hvor udbredt GCC og Linux er i dag, og hvor døde alle Unixerne er.
Gravatar #8 - arne_v
19. feb. 2024 13:19
#7

Linux kernel anses traditionelt som værende "Unix like" og ikke "Unix". Men givet hvor forskellige kernels der er blevet kaldt "Unix", så er det nok mere historisk end teknisk.

GNU toolchain bruges mange steder. Linux, diverse Unix, Windows (Cygwin og MingW !!), VMS etc..

FreeBSD/NetBSD/OpenBSD lever stadig. De har ikke så mange brugere som Linux, men de lever. Det er faktisk mit indtryk at en del af de lad os kalde det "enthusiaster" som for 25 år siden valgte Linux nu er begyndt at kigge på *BSD'erne. Linux vokser voldsomt i kode størrelse og der er en vis skepsis overfor nogen af tilføjelserne (systemd!).

De traditionelle kommercielle Unix er døde eller døende. Dyre systemer (HW + OS) og mindre SW end til Linux. Svært at sælge. Tru64 døde med Alpha. HP-UX vil dø med Itanium. Solaris og SPARC er begge døende - Oracle satser på Linux og open source forken af Solaris er en kuriositet. AIX og Power har stadig lidt liv tilbage da- IBM kunder er meget loyale, men det vil også ebbe ud på et tidspunkt.



Gravatar #9 - Einherje
20. feb. 2024 16:13
AI-genereret billede. Tjek tekst på prompt og keyboard layout.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login