mboost-dp1

unknown

Tiscali flatrate – nu med begrænsninger

- Via Tiscali - , redigeret af Pernicious

Tiscali indfører den 15. februar nye betingelser for en række produkter, heriblandt deres Bredbånd-produkter. De fleste af dem er ganske almindelige, som regler for opsigelse, overdragelse osv, men punkt 18 må siges at være ny.

Punktet omhandler hvad de kalder ‘Fair Use Politik’, og går ud på at selv om du har betalt for en flat rate linie, så kan Tiscali “reagerer” hvis du downloader markant mere end gennemsnittet.

Hvad denne reaktion går ud på er ikke nævnt, men en advarsel af en art kunne være et realistisk bud, eller måske lukning af linien. Ligeledes er definitionen af ‘markant mere end gennemsnittet’ heller ikke specificeret.





Gå til bund
Gravatar #51 - Thorolf15
12. jan. 2004 15:13
hehe, og I tror I har problemer, proev at bestil I-net paa www.9telecom.fr, naar man ikke snakker fransk... Se der har man et problem med at tyde hvad man skriver under paa! hehe! Ej, vil da give #50 ret, kunne vaere sjovt at faa 'kontant' paa sagen, og saa rip det og send til mig bagefter :)
Gravatar #52 - Törleif Val Viking
12. jan. 2004 15:14
Jaa...!
endnu en dag ned mod graven for tiscali.
Jeg hader tiscali og tiscali hader mig. (se på deres prisr)

:o)
Gravatar #53 - clemmehest
12. jan. 2004 15:17
CyberCity har for ikke så længe siden opsagt en aftale med min kollegieforening, netop fordi der næsten konstant var max belastning på den linie der var fra CC. Mener ikke det er mere end et år siden. Det var en 2048/512Kbit ADSL
Gravatar #54 - ThomasD
12. jan. 2004 15:22
#41
hmm
altså lidt forkortet:
sqrt(0*3.14) = 0
Gravatar #55 - ses
12. jan. 2004 15:25
Det jeg vil spørge mig selv om.
Jeg har en 2048/512 linie fra Tiscali, som sidder på en Brønshøj central.

Hvad dækker "Gennemsnittet" over ?
- Er det på centralen ?
- For Storkøbenhavn ?
- For Sjælland ?
- For Danmark ?

Bliver disse tal offenliggjort, så man kan holde sig inden for rammerne, og ikke får trusler med posten lørdag morgen ?
Gravatar #56 - daze1210
12. jan. 2004 15:39
Jeg har selv Tiscali, men den sidste måneds tid har jeg haft et lille skænderi med dem kørerne om en pris vi har aftalt. Dette kan godt gå hen og blive sidste argument til at skifte ISP. CC skal man dog have fastnet telefon, for at få det, men det kan godt være det er det bedste alligevel. Har dog skrevet mail til Tiscali, vil lige hører hvad de har at sige.

Men det skoder vildt, at de ikke har sat et loft på, jeg bruger ca 20-30GB pr måned.
Gravatar #57 - costas
12. jan. 2004 16:06
Jeg har netop skrevet følgende mail tli Tiscali:

"Spørgsmål vedr. nye forretningsbetingelser.

Hejsa, jeg skriver til jer vedr. jeres nye forretningsbetingelser der træder i kraft den 15 feb.

Spørgsmål:

1. Hvor meget er gennemsnitstrafikken for en 2 mbit kunde?

2. Jf spørgsmål 1, hvor meget må jeg som kunde downloade med en 2 mbit linie hos Tiscali?.

3. Holder I op med at reklamere med ”ubegrænset forbrug” eller ”fri traffik” efter d. 15 feb?.

4. Hvis I ikke kan svare helt præcis på mine to første spørgsmål vil jeg gerne vide ca hvor meget det er. Er det tættere på 5, 10, 20, 50, 100 eller 200 Gigabyte pr. måned?.

Jeg snakkede med en person i jeres kundeservice som var meget lidt vidende om tingene, han kunne kun sige at det skulle være markant mere end gennemsnittet, men viste ikke hvad gennemsnittet var. Hvis jeg skal være helt ærlig virker det ret tåbeligt og amatøragtigt at lave sådanne betingelser i en internettid hvor alt kan måles i bits og bytes. Det kan sammenlignes med at sige at på motorvejen mister man kørekortet hvis man kører markant hurtigere end de andre billister, det er bare ret svært at rette sig efter hvis man ikke ved hvad gennemsnittet er (og i jeres tilfælde ikke kan se dem man skal sammenligne sig med).

Hvis I giver en kunde besked om at han bruger sin linie for meget ved I vel på det tidspunkt hvad der er for meget, og det er det jeg gerne vil vide hvad er…"
Gravatar #58 - fjols
12. jan. 2004 16:14
#56: du behøver ikke fastnet tlf ved cc!
Gravatar #59 - Mort
12. jan. 2004 16:43
#56 og #58:
Det er ikke sikkert du behøver fastnet hos Cybercity. Det er forskelligt fra installation til installation. Ring til dem og få et tilbud, måske de kan klare det uden at blande en telefon ind i det.
Gravatar #60 - crazz
12. jan. 2004 17:59
Hvornår fatter folk at det ikke nytter at købe en privat internet forbindelse andre steder end TDC og Cybercity. Der har aldrig været problemer med min ADSL linje hos TDC og det samme hører man også fra alle cybercity's kunder. Alt det lort til tele2, tiscali osv... Drop det! De lover en hel masse men man får slet ikke det man betaler for!

Først var det Tele2. Eksempler på tele2's elendige service!

www.verdensnavle.dk/tele2.html
www.tele2asdl.dk/forlob.asp


Og nu kommer Tiscali med deres superkampagne. De er fandme ikke for kloge. Det minder egentlig meget om nyheden omkring HP her fra newz.dk. Tiscali... folk er sgu da ligeglade med jeres iøvrigt total latterlige regel. De skifter sgu da bare til anden udbyder end jer!!! Så enkelt er det da! Hvad har i måske at tilbyde som de andre ikke har? INTET!!!

Og så kommer i med jeres dejlige trusler om at der bliver lukket mange flere forbindelser ...uh ja den var god var. Den skal nok tiltrække kunder :)

Held og Lykke Tiscali

Jeg holder mig sgu til TDC og Cybercity!
Gravatar #61 - o00o
12. jan. 2004 18:22
Jeg har været ADSL kunde hos Ticali helt fra dengang, de startede op som Worldonline nogle.. en del år siden. Jeg må sige, at jeg alt i alt er godt tilfreds. Jeg kan huske, at der var en masse problemer i starten, men de sidste par år har det kørt fint nok. Der er sjældent problemer med min linie, men når der er, så er de gode til at sende mails ud med, at de er opmærksomme på problemet, hvorvidt de har en tekniker på vej til den central, der er problemer med, osv. Man kan tilmelde sig en mailingliste, og man kan se, når der er problemer et eller andet sted i landet; det er sjældent, og problemerne bliver som regel løst hurtigt. Jeg har også fået opgraderet min forbindelse fra 256/128 til 512/512 uden ekstra omkostninger, så Cybercity er altså ikke de eneste, der giver "julegaver", hvis nogen skulle have fået den ide. Deres standardpriser er vel heller ikke urimelige efterhånden, og de bruger jo ikke så mange penge på TV-reklamer som visse andre selskaber, reklameudgifter som i sidste ende betales af brugerne. Eller måske holder de bare "lav profil". Jeg har jo ikke kunnet undgå at høre, at Tiscali har fået et dårligt ry, især fra folk, som vil opsige deres abonnement. Jeg har ikke nogen grund til at tvivle på, at disse historier er rigtige, men jeg kan tilføje min egen lille brik til det samlede billede.

Når det sagt, så er jeg også lidt forundret over Tiscalis nye ide med en gummiparagraf mod højt forbrug. Det er selvfølgelig klart, at hvis man up- og downloader 100% 24/7, så belaster man nettet langt mere end den gennemsnitlige forbruger, som måske bruger 10% af sin linie, og som derfor i sidste ende skal betale "gildet". Men på den anden side bruger disse folk jo ikke noget, som de ikke ærligt og redeligt har betalt for. Hvis Tiscali er uenige i det, så skulle de hellere lade være med at kalde deres produkt for flatrate. Hvor jeg kommer fra, hedder er skovl en skovl, og hvis det er en spade, så er det ikke en skovl. Og flatrate betyder ubegrænset forbrug. Jeg kan godt se sagen fra ISP siden, at hvis nogen suger 100% hele tiden, så taber de penge på den person. Men hvis de vil af med ham, så skal det ske på en fornuftig måde, og ikke med sådan en gummiparagraf, som gør folk usikre og sure. Mange betaler jo overpris for flatrate, fordi de til gengæld slipper for stress over at tænke på, om de nu bruger for meget på en forbrugsafregnet linie. Det er også disse folk, som får de skjulte opgraderinger! Men hvis Tiscali ændrer strategi og på denne mildest talt sjuskede måde sår tvivl om selve ubegrænsetheden af deres flatrate, så tror jeg, at de i sidste ende vil tabe mere på de mange gennemsnitsbrugere, som bliver væk, end de kan tjene på at skaffe sig af med de få storforbrugere.
Gravatar #62 - hense1
12. jan. 2004 18:25
#4:
"En regel med så blød formulering bør de ikke kunne bruge juridisk."

Der er desværre ikke så meget juridisk over det, hvis de mener du henter for meget kan uden videre lukke din linie. Det er jo nogle regler du skal acceptere for at blive kunde.
Gravatar #63 - AeroByte
12. jan. 2004 18:49
Har nu haft Dansk Kabel TV (www.dk-tv.dk) i 2-3 år.. Og lige siden vi blev kunder, har de haft den paragraf, så helt ny er den altså ikke. Jeg har dog aldrig hørt den er blevet taget i brug. Men også de kalder det "Flatrate" ^^

Og de har også valgt ikke at definere gennemsnittet, hvilket jeg ikke mener er i orden!
Gravatar #64 - stone
12. jan. 2004 19:15
det er jo en typisk paragraf som har eksisteret laenge hos hosting firmaer. saa og saa mange mb plads og fri trafik. der staar ogsaa altid med smaat, at det kun gaelder saa laenge, man bruger det i begraenset omfang.

jeg har aldrig forstaaet, hvordan det kan vaere lovligt. men ideen er ikke ny.

/stone
Gravatar #65 - cmv
12. jan. 2004 19:18
#62:
Man kan vel ikke hente mere end man har betalt for?.. har du en 1024kb/s så har du vel ret til at hente med den hastighed 24/7. (svarer vel til omkring 8-9 gig på et døgn?!) ISÆR når de reklamere med UBEGRÆNSET forbrug.
Spørgsmålet er hvor mange kunder der bliver hvis de laver om på deres betingelser i tide og utide... Kunden har vel indgået en aftale fra den spæde start og hvis den bliver ændret til det dårligere (for kundens side) varer det vel ikke længe før han skifter til en anden ISP.
TISCALI... Få Jer et LIV!!!! (ARROWNET RuLeZ)

cmv
Gravatar #66 - tryl
12. jan. 2004 20:15
Et abonnement med begrænsning er efter min mening god nok, hvis bare prisen sættes derefter, og begrænsningen angives præcist. Dem der suger 24/7 med fuld hastighed er nogle dyre kunder at have, som tvinger priserne i vejret.

En gummiparagraf som den Piscali kommer med der, holder ingen steder!

Personligt er jeg en sjælden gang nød til at køre server som nødløsning, og jeg ville ikke kunne leve med at de pludselig kunne finde på at lukke for det varme vand. I så fald røg sagen direkte til Forbrugerklagenævnet.

Heldigvis har jeg CyberCity.
Gravatar #67 - Spillemand
12. jan. 2004 20:41
#22 vil lige pointere at tiscali ikke kan ændre på kontraktuelle forhold med mindre de giver en måneds varsel.. Dog mener jeg også at man faktisk har en opsigelsesret hvis de ændrer forholdene

forstil dig hvad der kunne ske hvis de kunne ændre uden varsel?

punkt 4444.77788900.3323

Tiscali forbeholder sig enhver ret til at pålægge en abonnent ekstra gebyrer áf 800 kr pr overført bit ved downloadning af filer af formatet JPG (billedfiler)

av?
Gravatar #68 - lspdk
12. jan. 2004 20:45
Til #67

16. Varsling af ændringer
Tiscali kan varsle ændringer af vilkår og priser til abonnenten på dennes kontakt e-mail-adresse.

Tiscali kan ændre aftalen med et varsel på en måned.

Abonnenten kan skriftligt opsige aftalen til ikrafttrædelsen af de nye aftalevilkår. Abonnentens opsigelse skal i så fald være afgivet senest 14 dage før ikrafttrædelsen af de nye aftalevilkår.
Ændringer af rent begunstigende karakter kan gennemføres uden forudgående varsel.

jeps 14dage før ændringen, dvs 14 efter varslingen (næsten i dette tilfælde)

lspdk - Tiscalikunde som overvejer situationen
Gravatar #69 - Pingo_Denmark
12. jan. 2004 21:33
var Tiscali et pizzaria, havde levnedmiddelsstyrelsen lukket det for lang tid siden.

Tiscali: "Spis hvad du kan (indtil vi siger stop) og så tager betaling også selv om du ikke kommer ind i butikken igen (ps! der er garanti for mindst en ubehagelig overraskelse)"

Mvh. en af de "tilfredse" ex-kunder
Gravatar #70 - Plys_kaj
12. jan. 2004 22:02
Tis-cali. Skod firma. Prøvede engang at blive kunde ved dem, men efter 20 minutter i telefonen, så gider man sq ikke rigtig længere. Har været kunde ved TDC, spiller max. Der var dog nogle problemer i starten med oprettelsen, men forbindelsen virkede uden problemer. Er dog skrifte over til Struernet, da det er billigere. Kører også via TDC. Men en forbindelse(1024/256) til 395 kr om måneden, siger man ikke "Nej tak" til. Desværre er det bare ikke alle er kan få struernet.. så sur ræv... Til jer tiscali-kunder er der vist kun at sige skrift til TDC eller CC eller struernet hvis mulig. Det virker..
Gravatar #71 - Spillemand
12. jan. 2004 22:03
#68

godt nok.. Jeg kunne kun lige huske lidt om forbruger ret... da mit primære er erhvervs jura
Gravatar #72 - Goatshrine
12. jan. 2004 22:35
Fair use poilitik, interessant.
Spørgsmålet er jo hvad det rummer.
Jeg kan godt forstå de vil lukke for folk som er rene warez centraler, det ville jeg da også selv hvis jeg var ISP. Men det burde da ikke have konsekvens for særlig mange kunder. Jeg tror det er for at få fjernet de helt slemme.

Men til alle jer der whiner over Tiscali, hvad er problemet? de beskytter deres forretning i det omfang de ser nødvendigt.

Jeg har selv været kunde hos Tiscali i mange år, er dog skiftet til CC efter jeg er flyttet, mest PGA priserne.

Jeg vil dog sige at Tiscali har gjort det godt, dengang de startede op med ADSL var de toppen. dengang var det CC der havde problemer. Jeg fik ADSL fra Worldonline inden det var muligt på min central, så lidt fremme i skoen var de altså :p

Overall har jeg været MEGET tilfreds med min 2mbit linie fra Tiscali. De problemer jeg havde blev løst så hurtigt det nu var muligt. Der var kun 2 ting ved Tiscali der var nedern:
Kvartals regninger og Telefon ventetid, ellers var alt andet perfekt.

Jeg tror at tiscali er på vej ned, økonomisk, derfor må der tages tiltag. Fokus på kerne forretningen (ADSL til "normale" mennesker) lisom man ser alle andre steder.
Men jeg vil ikke sige at de går over grænsen.

Tilfreds ex-Tiscali kunde.
Gravatar #73 - iphase
12. jan. 2004 22:58
Folk brokker sig for meget. Somsagt er der specificeret så lidt, at de vel dårligt nok kan bruge det til noget rent juridisk. Og jeg vil væde med at dem der brokker sig, har et ret unormal forbrug og konstant sidder på diverse p2p programmer. Ideen med flatrate er ikke at man kan downloade ustyrlige mængde, men at regningen altid er den samme uanset svingninger i forbrug.
Jeg har haft tiscali, wol, image. Det har sku været godt nok. Der er fin ping hvis man spiller og man har fri adgang til routeren (stort plus!).
Gravatar #74 - sonicwave
12. jan. 2004 23:33
Helt enig med de to ovenstående (IPhase / Goatshrine)...

Man bør vel lige se tiden an, og se hvordan Tiscali i det hele taget anvender den nye paragraf i praksis, før man begynder at brokke sig??...
Gravatar #75 - Scotty
13. jan. 2004 00:27
Nu må i stoppe jeres bitch!!! En privat ADSL er ALTID styret af hvad der sker på erhversmarkedet – hvis 5 ud af 10 på en gren suger 24/7, ses det som overforbrug. Få dog en erhvervs løsning – se det holder. Ok, det koster lidt extra, men til gengæld har du lov til at suge 24/7 uden at have dårlig samvittighed.

P.t. har jeg CC 2560/768 – der blev opgraderet her i December til 3072/768 for en mindre måneds pris. Og tro mig, det kører 24/7 uden problemer. Fed Julegave – takker CC. Selv Tis-can-vi-li har løsninger der svarer til dette.
Gravatar #76 - Scotty
13. jan. 2004 00:40
P.S. Hvorfor kan man ikke editerer sin post???
Gravatar #77 - iphase
13. jan. 2004 01:32
#6

LOL, det er rent faktisk sådan en buffet fungerer. spiser du overdrevet meget (hvilket kræver at du er bundløs) så kan de rent faktisk godt smide dig ud, det er jo ikek for at tabe penge de laver det tilbud vel?.

Alle herinde skal lige huske at båndbrede koster penge, og det er ikke flatrate priser for ISP'er, de betaler for det forbrug alle deres kunder har. JEg finder et ganske fair og fornuftig, så længe det ikke går udover mormor. Jeg håber og ber faktisk til at alle leecherne ryger over hos cybercity, så bliver der mindre båndbrede forbrug hos tiscali og i sidste ende mulighed for endnu lavere priser. Kunne være sjovt at sammenligne nogle MRTG grafer over tiscali og alle andre ISP'er efter indførslen af dette, og se effekten af det her, hvis altså folk rent faktisk mener hvad de siger med at de vil vinke farvel til tiscali.
Gravatar #78 - Vudas
13. jan. 2004 06:27
Det minder mig om alle de webhoteller med ubegrænset trafik - så længe det ikke er for meget. Plejer at stå med småt i betingelserne.
Gravatar #79 - Spillemand
13. jan. 2004 06:58
#77

Kom du bare i gang med at læse markedsføringsloven.... Hvis du laver et tilbud om at de kan spise alt, men siger de ikke må alligevel er det ulovlig markedsføring. Alle vilkår skal være markeret tydeligt sammen med tilbuddet. Dog hvis det kun er opfordring til tilbud så er det en anden sag, det er dog lidt svært at skelne i dette tilfælde derfor vil det nok blive set som tilbud.
Gravatar #80 - Spillemand
13. jan. 2004 07:00
hmm glem det det er ikke markedsføringsloven kom jeg lige i tanke om... det er aftaleloven
Gravatar #81 - json
13. jan. 2004 07:02
#60 bullshit..!
Har haft Tiscali siden tidernes morgen (de hed vist World Online dengang), og har ALDRIG haft problemer med dem. Ja, det sker at linien er væk et par timer, men det sker vist også ved både TDC og CC. Det er uheldigt at flat-rate ikke betyder flat-rate, men jeg regner til gengæld ikke med at det giver mig problemer. Jeg har heller ikke noget mod at de smider et par warez folk ud. For at slippe af med den "bløde" regel, burde de nok sige at hvis man udnytter sin linie med 85-90% (eller hvad de nu mener er rimeligt) over en måned, kunne man få en advarsel. Så må man jo enten betale for en kraftigere linie, eller finde en anden udbyder.
Gravatar #82 - elscorpio
13. jan. 2004 07:14
#37 "På den anden side er kunden som føler han har betalt for en flatrate forbindelse og mener flatrate betyder ubegrænset forbrug (men det betyder fastpris per data enhed). "

Bortset fra at når man går ind på tiscali.dk står der ubegrænset forbrug. Derfor tror brugerne det er ubegrænset.
Gravatar #83 - FlyveHest
13. jan. 2004 07:37
Principielt set har jeg ikke noget imod at Tiscali (eller hvemsomhelst for den sags skyld), indfører en paragraf som på den ene eller anden måde kan begrænse overforbrug på deres net (at det så er skrevet så løst som det er i dette tilfælde kan være svært at arbejde med, men det er mere et spørgsmål for en advokat)

Hvad jeg tilgengæld har noget imod er at Tiscali meget tydeligt forsøger at få det bedste af begge verdener, "Ubegrænset traffik" og "Fair-use politik" er lidt det samme som at skrive (lettere overdrevet) "Gratis" i sit reklamemateriale, og så i kontrakten skrive "Nu kun 10 kr.", og det er helt forkert.

En kunde vil meget nemt kunne blive vildledt af deres nuværende reklamemateriale, og jeg har også kontaktet FI for at høre om dette kan være lovligt, for det mener jeg bestemt ikke.
Gravatar #84 - Nielsen
13. jan. 2004 08:02
#61 # 75

Thumps up. !

ret enig.
Godt nok skrive Danskkabeltv og Tiscali at
man ikke må hente/sende mere end "normalt"
Men har vi set eller hørt at man har fået opsagt sin linje eller har fået en ekstra regning ?

Nej vel.
Så vente med at brok jer til man har set resultater
Gravatar #85 - hatt
13. jan. 2004 08:23
#72, 73, 74 & 75
Hvis I ikke kan se det forkerte i, at Tiscali reklamerer for deres produkt med ordlyden "Fast pris - Ubegrænset forbrug - ADSL udstyr inkluderet", for herefter at tilføje et så modstridende punkt til betingelserne, for ikke at tale om ordlyden i omtalte punkt, så må jeg gå ud fra, I enten troll'er eller slet ikke har læst noget andet end folks tråde herinde.

Hvis nu Tiscali vil køre aggressivt ind overfor disse kunder, og hvis nu Tisacli oh så gerne vil afskaffe de brugere der har 100% throughput 24/7, så har vi, uden vores brok, uden vores nysgerrighed og uden nogen form for indsigelse, stille og roligt accepteret deres svinestreg. Nej tak !

#84
Jeg skynder mig at brokke mig nu og afventer svar.
Jeg gider da ikke sidde i en form for klemme, og skal til at skifte udbyder fordi jeg bliver nødt til det.
Så vil jeg da hellere skifte nu, hvor det passer mig !
Gravatar #86 - PG
13. jan. 2004 09:32
Argumenter med at at man er nødt til at oversælge sin kapacitet holder ikke i længden. Det er et tegn på at man har problemer med sin forretningsmodel hvis det synes nødvendigt. Hvis man blot søger for at folk betaler for hvad de får - med den nødvendige profitmargin - så hænger økonomien fint sammen.

Hvis priskrige og lignende synes at tvinge en ned i pris, så lav to typer produkter: Et til normal pris garanteret uden begrænsninger, og et billigt med potentielle begrænsninger. På den måde kan folk på billige abonnementer bare skifte op hvis de er utilfredse.

Hvad jeg er mere bekymret over er at der er tegn på at det er filesharing og lignende som man i virkeligheden forbereder et indgreb imod. Det trækker en del båndbredde og er derfor et let offer. Det er derfor vigtigt så tidligt som muligt at få stoppet tilløb til at ISP'er får en dobbeltrolle som online-politi, hvilket vil underminere hele vores samfund; en privat organisation samarbejder med en anden privat organisation om fortolkning og håndhævelse af lovgivning... Ikke godt!

Heldigvis tyder meget på at ISP'erne klart afviser denne rolle, men om det varer ved er så spørgsmålet.
Gravatar #87 - ice2k2
13. jan. 2004 09:37
har stofa lige nu (ubegrænset) får CC her den 16 jan.
godt at jeg ikke valgte tiscali, hvis man skal betale for ubegrænset up/download så skal man også kunne bruge det... man kan hurtigt bruge 20-30 gb på en månede hvor det hele er 100% lovligt, tror ikke lige frem det vil tiltrække nye kunder.

de har jo bare lovet for meget, og kunne ikke levere det lovede...
Tiscali sux tdc,cc styre
Gravatar #88 - Goatshrine
13. jan. 2004 10:02
#85
Tror du selv at folk der bruger deres linie til legale ting vil høre noget fra Tiscali? nej vel.
Gravatar #89 - lotte
13. jan. 2004 10:28
arhh ja det var jo så dråben jeh har tiscali :( for noget tid siden sagde jeg noget plus abo. op og derefter slettede de mig totalt min mail osv. kan end ikk lave en ny mail da jeg ikk har adgang til det :( har lavet en mail gennem en anden så. og snakke med dem ja *LOL* glem det sidst kostede det mig 100,- for at vente og for at få et totalt plat svar
sidste nyt er billigere fart jojo men der dur mit PW bare ikk og man kan kun få det ved at ringe hehe no way og nu dette
ja så er jeg den der har sendt dem et anbefalet brev med fuck jer et alm. brev svare de heller ikk på har jeg prøvet
så ud med dem!
Gravatar #90 - kg
13. jan. 2004 11:57
#88 ... og du har intet problem med at det er ulovlig (og meget misvisende) markedsføring baseret på en meget vag betingelse?
Gravatar #91 - Arcona
13. jan. 2004 12:04
Som Nelson fra Simpsons ville sige...
ha ha
Gravatar #92 - Goatshrine
13. jan. 2004 14:24
#90
Det er da irriterende at de skal ty til sådanne løsninger, men der er jo en årsag til at de prøver det her.

Jeg tror at de vil bruge det til at fjerne dem som virklig udnytter "fri traffik" ud over det normale, og sikkert kun dem der bruger det til ulovlige formål.
#93 - 13. jan. 2004 14:33
Tjek lige hvad den vrede mand (mig) har skrevet til dem. I er velkomne til at kopiere og bruge brevet..

Til Tiscali

Som enhver kunde der ser sine brugsbetingelser forringet, må jeg overveje mit fortsatte kundeforhold hos Tiscali, indtil videre har jeg været tilfreds med pris og service mm.

Angående de forestående ændringer i betingelserne, er de uklare, og man kunne f.eks. forestille sig at blive præsenteret for en ekstraregning såfremt Tiscali vurderer at brugen er sket udover 'det rimelige'.

Jeg beder derfor om en præcisering af reglerne, en præcisering af sanktionerne, og jeg må forlange at såfremt en situation hvor jeg 'misbruger' min forbindelse opstår, får tilpas varsel så jeg ikke påføres ekstraudgifter eller risikerer at se min forbindelse afbrudt.

Kan I endvidere svare på om denne betingelsesændring giver ret til at opsige aftalen med 14 dages varsel, som angivet under 'generelle betingelser'?

Venlig hilsen, Henning P
#94 - 13. jan. 2004 14:45
Nr. 90:
Medmindre du har interesser i Tiscali, finder jeg det mærkeligt at du forsvarer forringelser hos forbrugerne. Mig bekendt har denne paragraf eksisteret i lang tid:

"Abonnenten forpligter sig til at overholde dansk lovgivning. Ved misbrug af abonnementet, herunder ved uetisk opførsel på nettet, vil abonnementet blive spærret."

Det er for billigt når en sælger først fortæller hvad varen koster 'når kagen er ædt' (jvnf. betingelserne: "men giver Tiscali mulighed for at reagere").

Hvis man vil indføre disse begrænsninger, ville det klæde Tiscali at skippe de tågede formuleringer, og iøvrigt lade forringelsen følge af en nedsættelse af prisen.
Gravatar #95 - crazz
13. jan. 2004 15:04
#81
Påstår du at tiscali har mere oppetid end TDC og Cybercity?

Og du synes det er i orden de kan smide folk af hvis de bruger deres linje fuldt ud? Hvad er pointen lige i det? De må vel bruge det de betaler for. Jeg går da heller ikke ud og køber end 52x brænder hvis jeg kun må brænde med en hastighed på 24x vel? Og hvad med de folk som bruger deres ADSL linjer til at hoste mindre webservere med? Det er da fuldt lovligt og de kan da sagtens komme til at bruge deres linje fuldt ud hvis de for regelmæssige besøg. Men ifølge Tiscali så må de ikke bruge deres linje fuldt ud selvom DE HAR BETALT FOR DET!

Prøv lige selv at finde logikken i det...
Gravatar #96 - crazz
13. jan. 2004 15:07
#93

Hvis du får svar så skriv det endelig her. Kunne være sjovt at se hvad de siger til det. Opfordrer alle Tiscali kunder til at gøre det sammen som #93 har gjort!
Gravatar #97 - costas
13. jan. 2004 16:20
#96 ikke kun Tiscali-kunder skal skrive til dem. Jeg har skrevet fra to forskellige adresser for at få oplyst hvor meget traffik der er for meget.

Når de laver sådan en gummiparagraf og ikke vil uddybe den i sit materialle må de jo svare på hver enkelt henvendelse...
Gravatar #98 - bnm
13. jan. 2004 16:21
#86 PG: dokumentér endelig for bare én eneste ISP som ikke oversælger deres kapacitet. Du har tilsyneladende ikke skyggen af tvivl om at man kan lave en forretningsmodel hvor det kan løbe rundt uden at oversælge kapaciteten.
Gravatar #99 - kg
13. jan. 2004 17:18
#94.... hvor er det lige jeg forsvarer tiscali? mon ikke det er #92 du snakker til?

"Abonnenten forpligter sig til at overholde dansk lovgivning. Ved misbrug af abonnementet, herunder ved uetisk opførsel på nettet, vil abonnementet blive spærret."

her skal det tilføjes at det at man bruger sin internetlinie mere end andre ikke er "misbrug", da man gerne må bruge det. Ulovligheder er allerede netop dækket ind under denne regel, og behøver ikke endnu en regel, der samtidig kan gå ud over andre brugere, der lovligt kan have en grund til at bruge linien mere end andre. denne betingelse har INTET at gøre med den nye.
Gravatar #100 - json
13. jan. 2004 17:25
#95> skriver jeg at TDC og CC har mindre oppetid end Tiscali? Nej vel! Jeg skriver at de eneste problemer jeg har haft med Tiscali er at linien er nede en sjælden gang, og at det sikkert også sker for kunder hos TDC og CC.

Jeg hoster selv hjemmesider og mail på min linie (40-50 domæner), og hvis jeg havde en 512/512 linie kunne det være jeg udnyttede den fuldt ud (eller tæt på), men i og med hosting ofte stiller størst krav til upstream, så kommer jeg ikke i nærheden af 100% på downstream kapaciteten (hvilket adskiller mig fra warez gutterne!).

Jeg vil give dig ret i at Tiscali burde være mere konkret med dette tiltag. Men tilbage til at de folk som bruger deres linie seriøst (og lovligt) får næppe problemer med denne ændring. Kan vi få en håndsoprækning på folk der lovligt bruger mere end 90% af deres båndbredde 24/7?? Du kører jo heller ikke 250 km/t, selv om din bil kan? Og hvis du bruger din linie mere end 90% 24/7 burde du alligevel skifte kapacitet.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login