mboost-dp1
unknown
Kan leve med det danske e-post, selvom jeg ingen intentioner har om at bruge det.. ;)
'Snabel-A' NÆGTER jeg at acceptere, det hedder 'AT' eller 'HOS'
I min verden findes der kun et internationalt sprog og det er engelsk, derudover kan jeg [meget] lidt skoletysk.
Har ingen intentioner om at lære fransk...
Hvis det er ens betydende med at der jeg ikke kan rejse til frankrig er det synd, så lægger jeg mine turist penge andre steder istedet.. ;)
'Snabel-A' NÆGTER jeg at acceptere, det hedder 'AT' eller 'HOS'
I min verden findes der kun et internationalt sprog og det er engelsk, derudover kan jeg [meget] lidt skoletysk.
Har ingen intentioner om at lære fransk...
Hvis det er ens betydende med at der jeg ikke kan rejse til frankrig er det synd, så lægger jeg mine turist penge andre steder istedet.. ;)
#51 ROFL, pedantisk ordkløver? Fik du lige slugt en ordbog der søde?
Fordi du ikke kan bruge racisme ordentligt, så skal jeg kaldes pedantisk? Hvor fjollet!
http://netdob.asb.dk/netdob/
Men du er jo nok klogere end ordbogen? Du ved hvad ordet bruges til, det er bare alle andre der ikke har forstået det endnu? Jeg kan godt se hvor jeg tog fejl, sorry! Jeg gør det ikke igen.
Fordi du ikke kan bruge racisme ordentligt, så skal jeg kaldes pedantisk? Hvor fjollet!
http://netdob.asb.dk/netdob/
Men du er jo nok klogere end ordbogen? Du ved hvad ordet bruges til, det er bare alle andre der ikke har forstået det endnu? Jeg kan godt se hvor jeg tog fejl, sorry! Jeg gør det ikke igen.
Føj for nogle højrøvede snobber de franskmænd!! Undskyld sproget. De gør det sikkert fordi der er mange franskmænd der ikke kan udtale e-mail. Eller også vil de bare ikke. Det ville da også være skrækkeligt, hvis man blev international...
Det synes jeg bare.
Det synes jeg bare.
#55: hør nu lige her din stodder. du mener franskmænd er arrogante. hvordan er det IKKE at sige, at du er bedre end dem. derudover er vi heroppe nordpå slaviske, mens de dernede sydpå er romanske == forskellige racer, hvis vi endelig skal gå ned i de der petitesser. så hvis du nu lige lukkede røven, din NAR, så ku det være fjong.
godt så
og nu skal du gå ud og sætte ild til din tunge mens du høvler dine knæ ned med sandpapir.
godt så
og nu skal du gå ud og sætte ild til din tunge mens du høvler dine knæ ned med sandpapir.
hov for saten.. jeg glemte helt:
"Men du er jo nok klogere end ordbogen? Du ved hvad ordet bruges til, det er bare alle andre der ikke har forstået det endnu? Jeg kan godt se hvor jeg tog fejl, sorry! Jeg gør det ikke igen"
jeps, det ville være okay. for jeg VED nemlig hvad ordet bruges til.
gudaw.
"Men du er jo nok klogere end ordbogen? Du ved hvad ordet bruges til, det er bare alle andre der ikke har forstået det endnu? Jeg kan godt se hvor jeg tog fejl, sorry! Jeg gør det ikke igen"
jeps, det ville være okay. for jeg VED nemlig hvad ordet bruges til.
gudaw.
Kun fordi at det ikke er blevet nævnt, så er det jo en hævn for amerikanernes lige så tåbelig "Freedom fries". "Freedom fries" er dog ikke vedtaget ved lov, det er bare et tåbeligt international politisk PR stunt.
Og ang. racisme, så vil jeg sige, at kalde alle franskmænd for arrogante er racistisk. Fordi franskmænd udskiller sig så kraftigt fra andre europæiske folkefærd, at de er en race for sig.
Og ang. racisme, så vil jeg sige, at kalde alle franskmænd for arrogante er racistisk. Fordi franskmænd udskiller sig så kraftigt fra andre europæiske folkefærd, at de er en race for sig.
:) Minder mig om dengang Pia Kjærsgård forslog at man ikke sku kalde computer for computer men 'Databehandlingsmaskine'...
Gad vide om det bliver til noget nu hvor Dansk Folkeparti har så meget indflydelse i dansk politik....
Gad vide om det bliver til noget nu hvor Dansk Folkeparti har så meget indflydelse i dansk politik....
Det her (minus mudderkastningen) giver mig frygtelige minder om dengang jeg havde Opera (browseren) installeret med dansk sprogpakke.
Stort set alt var blevet oversat, Style Sheets blev til Typografiark, etc.
Jeg har det fint med dansk, jeg har det fint med engelsk (og jeg har det for den sags skyld også fint med fransk).
Jeg kan også sagtens forstå hvis nogle mener at det danske sprog er ved at blive udrangeret af det engelske (specielt hos unge), men det korstog der er mod at bruge engelske ord (som så netop vil ramme os som typografiark, okteter, og lign.) nemt kan være at gå over stregen. Tænk hvis "printer" blev til "udskriver" eller "CD" blev til "KD". Ligesom jeg også ville være ked af ikke at kunne sige tv, link og browser.
På den anden side har jeg det da fint med at sige tastatur, mus, skærm, harddisk, processor, kabinet, bundkort, diskettedrev, og hjemmeside.
Det er sikkert en hårfin linje, og hvis man kigger sig omkring vil man da også kunne se engelsk blive brugt meget, men ikke noget der (endnu) gør mig urolig.
Med hensyn til engelsk/fransk debatten, kan jeg egentlig godt forstå franskmændene, da engelsk og fransk ligger milevidt fra hinanden - både i ord, og udtalelser. Visse ord staves da oftest ens (disse ord kommer oftest fra latin, græsk eller lign, som f.eks. "éléctronique), men udtales ikke altid ens (specielt i forhold til nasaler (-ng lyde, ting, mfl.)). Men derudover er engelsk jo en blanding af mange forskellige sprog, hvor fransk i langt højere grad læner sig op ad den latinske sprogstamme.
Desuden er fransk et sprog der er noget mere kompliceret end engelsk (ligesom dansk).
Damn en lang smørre jeg fik skrevet der, vist helt uden engelske ord :)
[edit]
#63:
Jeg vil tro det hedder e-mail, men jeg er ikke sikker. Bruger oftest selv email eller e-mail.
Stort set alt var blevet oversat, Style Sheets blev til Typografiark, etc.
Jeg har det fint med dansk, jeg har det fint med engelsk (og jeg har det for den sags skyld også fint med fransk).
Jeg kan også sagtens forstå hvis nogle mener at det danske sprog er ved at blive udrangeret af det engelske (specielt hos unge), men det korstog der er mod at bruge engelske ord (som så netop vil ramme os som typografiark, okteter, og lign.) nemt kan være at gå over stregen. Tænk hvis "printer" blev til "udskriver" eller "CD" blev til "KD". Ligesom jeg også ville være ked af ikke at kunne sige tv, link og browser.
På den anden side har jeg det da fint med at sige tastatur, mus, skærm, harddisk, processor, kabinet, bundkort, diskettedrev, og hjemmeside.
Det er sikkert en hårfin linje, og hvis man kigger sig omkring vil man da også kunne se engelsk blive brugt meget, men ikke noget der (endnu) gør mig urolig.
Med hensyn til engelsk/fransk debatten, kan jeg egentlig godt forstå franskmændene, da engelsk og fransk ligger milevidt fra hinanden - både i ord, og udtalelser. Visse ord staves da oftest ens (disse ord kommer oftest fra latin, græsk eller lign, som f.eks. "éléctronique), men udtales ikke altid ens (specielt i forhold til nasaler (-ng lyde, ting, mfl.)). Men derudover er engelsk jo en blanding af mange forskellige sprog, hvor fransk i langt højere grad læner sig op ad den latinske sprogstamme.
Desuden er fransk et sprog der er noget mere kompliceret end engelsk (ligesom dansk).
Damn en lang smørre jeg fik skrevet der, vist helt uden engelske ord :)
[edit]
#63:
Jeg vil tro det hedder e-mail, men jeg er ikke sikker. Bruger oftest selv email eller e-mail.
#22
Kan godt genkende lidt af det fra AUC. Så godt som alle lærebøger er på engelsk, men forelæsning og eksamensopgaver er på dansk. Mange matematiske fagudtryk bliver naturligt oversat til dansk (det lyder ikke "bøvet"). Desværre gør det det lidt sværrere til eksamen, hvor man læser de engelske udtryk i bøgerne. Heldigvis er der enkelte forelæsere, der enten skriver de engelske oversættelser bagefter, eller laver en hel oversættelse af opgaven.
Hele denne debat har godtnok gået på hvor slemt det er at oversætte engelske fagudtryk. Fordanskning er mange gange lige så slemt. En af mine forelæsere bruger f.eks. ordet "cancellere" når to elektriske signaler udligner hinanden. Her ville den danske oversættelse måske nok lyde bedre...
#63
Jeg vil helt sikkert mene at det skal staves med rent små bogstaver. Dvs. email eller e-mail ligesom #64 skriver.
Kan godt genkende lidt af det fra AUC. Så godt som alle lærebøger er på engelsk, men forelæsning og eksamensopgaver er på dansk. Mange matematiske fagudtryk bliver naturligt oversat til dansk (det lyder ikke "bøvet"). Desværre gør det det lidt sværrere til eksamen, hvor man læser de engelske udtryk i bøgerne. Heldigvis er der enkelte forelæsere, der enten skriver de engelske oversættelser bagefter, eller laver en hel oversættelse af opgaven.
Hele denne debat har godtnok gået på hvor slemt det er at oversætte engelske fagudtryk. Fordanskning er mange gange lige så slemt. En af mine forelæsere bruger f.eks. ordet "cancellere" når to elektriske signaler udligner hinanden. Her ville den danske oversættelse måske nok lyde bedre...
#63
Jeg vil helt sikkert mene at det skal staves med rent små bogstaver. Dvs. email eller e-mail ligesom #64 skriver.
#64
Ang. Opera på dansk, så kom jeg engang til at vælge dasnk sprog under installering af RedHat.. hvorefter den konsekvent begyndte at kalde en server for en tjener... som sagt.. nogle gange er de engelske termer at foretrække.. (specielt når der er tale om dårlige oversættelser).
Ang. Opera på dansk, så kom jeg engang til at vælge dasnk sprog under installering af RedHat.. hvorefter den konsekvent begyndte at kalde en server for en tjener... som sagt.. nogle gange er de engelske termer at foretrække.. (specielt når der er tale om dårlige oversættelser).
#8 kun i frankrig siger du?
Alene her er ordet "Elektronisk post" også ofte brugt.
Jeg vil selv mene at al offentligt skal have bruge en oversættelse af det engelske computersprog så folk ikke kan være i tvivl om hvad det er.
hvad de så kalder det derhjemme er jeg ligeglad med
Og det med at det ku er offentligt, tjae hvorfor ikke over hele frankrig landet har jo alligevel ingen retigheder til at tale frit. Eller befærde sig frit i samfundet, hvertfald ikke sidst jeg tjekkede.
Kan huske en af mine venner blev bandlyst for et diskotek og blev eskorteret hjem af politiet alene fordi han havde "træningstøj" på, mere betegnet adidas, som var på stor mode den gang.
Alene her er ordet "Elektronisk post" også ofte brugt.
Jeg vil selv mene at al offentligt skal have bruge en oversættelse af det engelske computersprog så folk ikke kan være i tvivl om hvad det er.
hvad de så kalder det derhjemme er jeg ligeglad med
Og det med at det ku er offentligt, tjae hvorfor ikke over hele frankrig landet har jo alligevel ingen retigheder til at tale frit. Eller befærde sig frit i samfundet, hvertfald ikke sidst jeg tjekkede.
Kan huske en af mine venner blev bandlyst for et diskotek og blev eskorteret hjem af politiet alene fordi han havde "træningstøj" på, mere betegnet adidas, som var på stor mode den gang.
Hvis man skal oversætte Open Source programmer kan man her finde nogle guidelines.
http://www.klid.dk/dansk/oversaet.html
Her er et uddrag fra siden:
' 1.
Oversættelserne er til for hele befolkningen - vi ønsker at GNU og Linux kommer ud til masserne, men så nytter det ikke noget at programmerne stadig snakker delvist engelsk. Flertallet ville så simpelthen ikke forstå dem; programmerne skal ikke være afhængige af at folk er gode til at slå op i deres ordbog.
2.
Garvede brugere høster faktisk også en fordel ved at bruge de oversatte programmer. Ofte læses og bruges de engelske udtryk nemlig uden at folk egentligt er helt klar over hvad de betyder. Det medfører at de associationer som engelske læsere får i forbindelse med ordene, tabes for danskere - hvad der er en skam fordi der ofte er gjort meget ud af at vælge en analogi der gør det lettere og hurtigere at forstå begrebet.
Prøv selv at slå nogle af ordene i ordlisten op i en engelsk-dansk-ordbog. Man bliver næsten altid overrasket over alle de medbetydninger som et givent ord har, og som engelske læsere har hængende i deres forståelse.
3.
Man vænner sig bevisligt ret hurtigt til de danske udtryk; de bliver ikke ved med at lyde mærkelige.'
Hvis man ikke kan engelsk (og selv om man kan engelsk) er det ikke altid at man får nogen associationer når man hører et bestemt ord. Her er det meget bedre at finde et dansk ord der giver associationer i den rigtige retning.
Hvad tænker i f. eks på når i hører ordet proxy (og det ikke er computertermen)?
cache?
discretionary access control?
Idéen med at oversætte er ikke at man bravt skal skabe forvirring, men at give hjælpende associationer tilknyttet til termen.
Man skal også huske på at det ikke er noget problem for folk (danskere) der kender det engelske udtryk at forstå det danske. Dette er bare et tilvænningsspørgsmål, men vil ikke gå ud over betydningen af ordet.
http://www.klid.dk/dansk/oversaet.html
Her er et uddrag fra siden:
' 1.
Oversættelserne er til for hele befolkningen - vi ønsker at GNU og Linux kommer ud til masserne, men så nytter det ikke noget at programmerne stadig snakker delvist engelsk. Flertallet ville så simpelthen ikke forstå dem; programmerne skal ikke være afhængige af at folk er gode til at slå op i deres ordbog.
2.
Garvede brugere høster faktisk også en fordel ved at bruge de oversatte programmer. Ofte læses og bruges de engelske udtryk nemlig uden at folk egentligt er helt klar over hvad de betyder. Det medfører at de associationer som engelske læsere får i forbindelse med ordene, tabes for danskere - hvad der er en skam fordi der ofte er gjort meget ud af at vælge en analogi der gør det lettere og hurtigere at forstå begrebet.
Prøv selv at slå nogle af ordene i ordlisten op i en engelsk-dansk-ordbog. Man bliver næsten altid overrasket over alle de medbetydninger som et givent ord har, og som engelske læsere har hængende i deres forståelse.
3.
Man vænner sig bevisligt ret hurtigt til de danske udtryk; de bliver ikke ved med at lyde mærkelige.'
Hvis man ikke kan engelsk (og selv om man kan engelsk) er det ikke altid at man får nogen associationer når man hører et bestemt ord. Her er det meget bedre at finde et dansk ord der giver associationer i den rigtige retning.
Hvad tænker i f. eks på når i hører ordet proxy (og det ikke er computertermen)?
cache?
discretionary access control?
Idéen med at oversætte er ikke at man bravt skal skabe forvirring, men at give hjælpende associationer tilknyttet til termen.
Man skal også huske på at det ikke er noget problem for folk (danskere) der kender det engelske udtryk at forstå det danske. Dette er bare et tilvænningsspørgsmål, men vil ikke gå ud over betydningen af ordet.
Gider ikke lige skrive noget til diskussionen, men vil anbefale at I lige slår et smut omkring Dansk Sprognævns hjemmeside, hvor de bl.a. har lavet en it-ordliste. De har bestemt ord jeg ikke rigtigt kan forlige mig med som fx e-brev, men så kan man jo heldigvis bare bruge e-post eller e-mail. Jeg ved desuden fra egen erfaring at de er flinke til at svare på spørgsmål, hvis der skulle være nogen her der godt kunne tænke sig at få klarhed over et eller andet, som ikke allerede står på deres site.
Jeg kiggede mig lige lidt mere omkring på [url=www.dsn.dk]www.dsn.dk[/url] og læste det nyeste nummer (Nr. 2 årgang 2003) af "Nyt fra sprognævnet", der faktisk er meget spændende og yderst relevant i forbindelse med denne diskussion (og mudderkastning).
Jeg vil lige tage et par gode udpluk.
Fra artiklen "Om bøjning af engelske ord i dansk", der er skrevet på baggrund af en analyse om bøjningen af engelske ord i dansk:
"Løsning på forvirringen?
Undersøgelsen indikerer at importord der har bevaret fremmede elementer, bøjes mere fremmed end ord der er bedre integrerede i dansk udtale og retskrivning. Nordmændene norvagiserer åbent, dvs. tilpasser udtale og retstavning til norsk.
Måske skulle vi gøre det samme? Undersøgelsen her indikerer i hvert fald at importord ville bøjes dansk i langt flere tilfælde hvis man danificerede dem ved at sætte ind over for brud på danske udtaleregler og over for retskrivning.
Og udtale og retskrivning hænger sammen. Hvis vi fjerner fremmed retskrivning, bliver det lettere at overholde danske udtaleregler. Brainware kunne blive til bræjnvær og udtales tilsvarende.
Men her kommer vores sproglige konservatisme i vejen. Hvor mange danskere har ikke trukket på smilebåndet ad islændingenes afløsning af stewardesse med flyvefreja? Og mange vil sikkert også smile ad en fornorskning som kollisjonspute for airbag og norvagiseringer som gaid for guide og skvåsj for squash. Jørn Lund signalerer også en om end varm og kærlig morskab når han i Tidens sprog pejlet af Professor Higgins næsten har lyst til at kalde nordmændene for ordmændene. (Spektrum 1999).
Vi danskere er vant til homogenitet og ikke – som nordmændene – stor valgfrihed inden for både bokmål og nynorsk. Ifølge Jørn Lund kan man alene på bokmål skrive sætningen Hun blev plejet på sygestuen for brud i benene på 1.536 forskellige måder.
Set i det perspektiv virker det krakilsk at debattere forvirringen over bøjning af engelske importord i dansk. Det gør dog ikke problemstillingen mindre interessant og relevant for os."
Som svar på spørgsmålet:
"Jeg er gymnasielærer og vil gerne spørge om Dansk Sprognævn overvejer at godkende verberne plusse og minusse. De unge mennesker på vores gymnasium er vant til at bruge dem fra folkeskolen."
"Sprognævnet godkender ikke ord. Hvis danske sprogbrugere anvender og forstår et ord, så eksisterer det, men det kan godt være for specielt eller sjældent til at blive optaget i Retskrivningsordbogen.
Verberne plusse og minusse er hverken med i Retskrivningsordbogen (3. udg., 2001), Nudansk Ordbog (2001) eller Ordbog over det Danske Sprog (1918-1956) og vistnok heller ikke i andre ordbøger, men det betyder altså ikke at de er forkerte, uanvendelige eller ikke eksisterer."
"Både plusse og minusse er ganske fornuftige. De er jo dannet helt regelmæssigt til de velkendte ord plus og minus og dermed nærmest selvforklarende. Om man i matematikundervisningen på gymnasier og andre undervisningsinstitutioner bør bruge plusse og minusse, addere og subtrahere, lægge til og trække fra eller noget helt fjerde, skal vi derimod ikke kunne afgøre."
Her vil jeg gerne lige tilknytte at jeg personligt er stærk modstander af netop de to udtryk - brug dog for pokker lægge til og trække fra.
Jeg vil lige tage et par gode udpluk.
Fra artiklen "Om bøjning af engelske ord i dansk", der er skrevet på baggrund af en analyse om bøjningen af engelske ord i dansk:
"Løsning på forvirringen?
Undersøgelsen indikerer at importord der har bevaret fremmede elementer, bøjes mere fremmed end ord der er bedre integrerede i dansk udtale og retskrivning. Nordmændene norvagiserer åbent, dvs. tilpasser udtale og retstavning til norsk.
Måske skulle vi gøre det samme? Undersøgelsen her indikerer i hvert fald at importord ville bøjes dansk i langt flere tilfælde hvis man danificerede dem ved at sætte ind over for brud på danske udtaleregler og over for retskrivning.
Og udtale og retskrivning hænger sammen. Hvis vi fjerner fremmed retskrivning, bliver det lettere at overholde danske udtaleregler. Brainware kunne blive til bræjnvær og udtales tilsvarende.
Men her kommer vores sproglige konservatisme i vejen. Hvor mange danskere har ikke trukket på smilebåndet ad islændingenes afløsning af stewardesse med flyvefreja? Og mange vil sikkert også smile ad en fornorskning som kollisjonspute for airbag og norvagiseringer som gaid for guide og skvåsj for squash. Jørn Lund signalerer også en om end varm og kærlig morskab når han i Tidens sprog pejlet af Professor Higgins næsten har lyst til at kalde nordmændene for ordmændene. (Spektrum 1999).
Vi danskere er vant til homogenitet og ikke – som nordmændene – stor valgfrihed inden for både bokmål og nynorsk. Ifølge Jørn Lund kan man alene på bokmål skrive sætningen Hun blev plejet på sygestuen for brud i benene på 1.536 forskellige måder.
Set i det perspektiv virker det krakilsk at debattere forvirringen over bøjning af engelske importord i dansk. Det gør dog ikke problemstillingen mindre interessant og relevant for os."
Som svar på spørgsmålet:
"Jeg er gymnasielærer og vil gerne spørge om Dansk Sprognævn overvejer at godkende verberne plusse og minusse. De unge mennesker på vores gymnasium er vant til at bruge dem fra folkeskolen."
"Sprognævnet godkender ikke ord. Hvis danske sprogbrugere anvender og forstår et ord, så eksisterer det, men det kan godt være for specielt eller sjældent til at blive optaget i Retskrivningsordbogen.
Verberne plusse og minusse er hverken med i Retskrivningsordbogen (3. udg., 2001), Nudansk Ordbog (2001) eller Ordbog over det Danske Sprog (1918-1956) og vistnok heller ikke i andre ordbøger, men det betyder altså ikke at de er forkerte, uanvendelige eller ikke eksisterer."
"Både plusse og minusse er ganske fornuftige. De er jo dannet helt regelmæssigt til de velkendte ord plus og minus og dermed nærmest selvforklarende. Om man i matematikundervisningen på gymnasier og andre undervisningsinstitutioner bør bruge plusse og minusse, addere og subtrahere, lægge til og trække fra eller noget helt fjerde, skal vi derimod ikke kunne afgøre."
Her vil jeg gerne lige tilknytte at jeg personligt er stærk modstander af netop de to udtryk - brug dog for pokker lægge til og trække fra.
#70:
Øhmm.. mindre flame, og mere læsning af mit indlæg? Jeg skriver intet om hvad det betyder, blot hvor tegnet @ kommer fra!
Og til alle jer der mener at fordanskning af engelske ord er fjollede og aldrig vil du:
Det er KUN et spørgsmål om tilvænning! Hvor mange af jer synes eksempelvis at "fjernsyn" lyder "underligt"?
"Problemet" er bare at i modsætning til dengang vi fandt på ordet fjernsyn, er vi idag i høj grad udsat for det engelske sprog - det var vi ikke dengang!
Øhmm.. mindre flame, og mere læsning af mit indlæg? Jeg skriver intet om hvad det betyder, blot hvor tegnet @ kommer fra!
Og til alle jer der mener at fordanskning af engelske ord er fjollede og aldrig vil du:
Det er KUN et spørgsmål om tilvænning! Hvor mange af jer synes eksempelvis at "fjernsyn" lyder "underligt"?
"Problemet" er bare at i modsætning til dengang vi fandt på ordet fjernsyn, er vi idag i høj grad udsat for det engelske sprog - det var vi ikke dengang!
#11 @Disky:
Navne oversættes da i høj grad - København/Copenhagen, Danmark/Denmark - og ligeledes med mange andre navne på steder, både store byer og lande. Desuden finder jeg det nærliggende at man oversætter ord som afskiller sig fra det øvrige sprog - fransk og engelsk kan meget sjællent forveksles, så hvorfor blande sproget sammen - det vil kun blive en hindring i tale.
Navne oversættes da i høj grad - København/Copenhagen, Danmark/Denmark - og ligeledes med mange andre navne på steder, både store byer og lande. Desuden finder jeg det nærliggende at man oversætter ord som afskiller sig fra det øvrige sprog - fransk og engelsk kan meget sjællent forveksles, så hvorfor blande sproget sammen - det vil kun blive en hindring i tale.
Jeg mener det er fjollet - men ok jeg har også agiteret for at vi alle skulle tale engelsk siden jeg blev 10 år.
I '95 læste jeg en af de der pc-kursus bøger og omg - jeg sad ½ time for at kæmpe mig gennem det første kapitel fordi jeg simpelthen ikke forstod alle de mærkelige ord de brugte (*alt* var oversat til dansk) - scrollbar var vidst noget lignende lodret og vertikal ruller.
Mht. dette dekret så kan man sige at det virker lidt naragtigt at staten på den måde skal diktere hvordan forskellige mennesker taler. Men det er selvfølgelig ok at lave en officiel oversættelse.
Franskmændenes problem i denne sammenhæng er self at de har et mindreværdskompleks i forhold til engelsk - det kan man også tydeligt se på den massive kultureksport de prøver at køre igennem i Afrika.
I '95 læste jeg en af de der pc-kursus bøger og omg - jeg sad ½ time for at kæmpe mig gennem det første kapitel fordi jeg simpelthen ikke forstod alle de mærkelige ord de brugte (*alt* var oversat til dansk) - scrollbar var vidst noget lignende lodret og vertikal ruller.
Mht. dette dekret så kan man sige at det virker lidt naragtigt at staten på den måde skal diktere hvordan forskellige mennesker taler. Men det er selvfølgelig ok at lave en officiel oversættelse.
Franskmændenes problem i denne sammenhæng er self at de har et mindreværdskompleks i forhold til engelsk - det kan man også tydeligt se på den massive kultureksport de prøver at køre igennem i Afrika.
#76 @Deternal:
En 'scrollbar' hedder på dansk et rullepanel.
Udover det, så kan vi sagtens blive enige om at et fælles sprog ville være en god ting - men der er ingen grund til at blande sprogene så længe vi ikke har det.
Det er da muligt at jeg kan sige 'e-mail', men hvis jeg stadig ikke kan formulere en komplet sætning på fransk - så hjælper det mig ikke ret meget, ordene skal man nok lære når man begynder at kende sprogets opbygning.
Men et fælles sprog ville være den bedste løsning, men lad os arbejde hen imod det - og ikke imod en halv løsning, som alligevel er ubrugelig.
En 'scrollbar' hedder på dansk et rullepanel.
Udover det, så kan vi sagtens blive enige om at et fælles sprog ville være en god ting - men der er ingen grund til at blande sprogene så længe vi ikke har det.
Det er da muligt at jeg kan sige 'e-mail', men hvis jeg stadig ikke kan formulere en komplet sætning på fransk - så hjælper det mig ikke ret meget, ordene skal man nok lære når man begynder at kende sprogets opbygning.
Men et fælles sprog ville være den bedste løsning, men lad os arbejde hen imod det - og ikke imod en halv løsning, som alligevel er ubrugelig.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund