Den meget udbredte Conficker-virus, der findes i flere varianter, har voldt computerejere og administratorer mange problemer verden over. Ikke mindst den seneste variant, Conficker.C, der er tidsindstillet til at aktivere den 1. april, har været svær at detektere.

Det er netop mht. detekteringen af Conficker, der nu er opnået et gennembrud. Sikkerhedseksperter har fundet ud af, at alle kendte varianter af virusset har et helt unikt “fingeraftryk”, der kan genkendes ved en netværksscanning.

Eksperterne har allerede været i kontakt med flere producenter af scannersoftware, som Nmap, McAfee og Tenable Network Security, der har lovet omgående at lave opdaterede versioner, som kan finde Conficker-inficerede computere.

Ingen er helt sikre på, hvad der vil ske den 1. april, når Conficker.C aktiveres, men håbet er nu, at de fleste inficerede computere kan findes og neutraliseres inden.

Markedet for e-bøger vokser konstant, og e-bogslæsere som f.eks. Amazons Kindle 2 og Sonys Reader vinder lige så stille frem. Den nye bogform er dog ikke en fordel for de, der skriver bøgerne.

Ifølge Dansk Forfatterforening er det forlagene, der tjener på e-bøger, og ikke forfatterne. I Danmark er der indtil videre ikke udgivet meget skønlitteratur som e-bog, men mest faglitteratur, netop fordi det er en dårlig forretning for forfatterne.

Formand i foreningen, Frants Iver Gundelach, mener, at forfattere skal være meget påpasselige, når de skriver kontrakt med et forlag. Han opfordrer til helt at strege alt i en kontrakt, der omhandler fremtidig digital distribution, eller som det mindste få indført, at digitale rettigheder kan genforhandles.

Hos Gyldendal forstår man ikke forfatterforeningens bekymringer og tror, det bunder i usikkerhed. Forlagsdirektør Cliff Hansen kan således ikke se den store forskel på almindelige bøger og e-bøger.

Cliff Hansen, til Politiken skrev:

Jeg kan ikke se, at e-bøgerne åbner større problemer end dem, vi kender fra de fysiske bøger. Jeg har hørt, at Forfatterforeningen er bekymret, men jeg tror, at det mere bunder i en usikkerhed over for, hvad det her går ud på, end at det er udtryk for et reelt problem.

Hos den tibetanske eksilregering fik et par medarbejdere mistanke om, at deres computer var inficeret af virus, og tilkaldte derfor et hold eksperter. Eksperterne, der kom fra universitetet i Toronto, kunne bekræfte frygten, computerne var inficerede.

Opdagelsen fik eksperterne til at starte en dybdegående undersøgelse, hvor resultatet af denne nu er blevet offentliggjort – og det er ikke småting, der kommer frem.

Ifølge rapporten er 1.295 computere i 103 lande verden over blevet kompromitteret. Blandt computerne befinder sig flere, som har hjemme på ambassader og regeringskontorer.

Det lykkedes at finde ud af, hvor computerne sendte deres data hen, hvilket var til computere i Kina. I det folkerige land har regeringen pure afvist at skulle have noget at gøre med sagen og proklamerer, at de er imod enhver form for cyberkriminalitet.

Netværket af computere, som eksperterne døbte GhostNet, har primært været fokuseret på de asiatiske lande. Netværket er stadig aktivt, og ifølge eksperterne vokser det med op til 12 computere om ugen.

Kina er verdens største internetnation, og landet er også præget af omfattende ulovlig kopiering af ophavsretbeskyttet materiale. Det vil Google nu hjælpe til med at lave om på.

I dag har Google lanceret en musiktjeneste i landet, der tilbyder ophavsretsbeskyttet musik helt gratis. I første omgang omfatter musikkataloget 350.000 numre, men det forventes at vokse til 1,1 millioner numre inden for de nærmeste måneder.

Til gengæld for at brugere af Google kan finde musik via deres tjeneste, så får musikselskaberne del i Googles reklameindtægter i landet. Beslutningen kommer som et modspil til den kinesiske søgetjeneste Baidu.com, der er markedsledende i Kina. Ifølge direktøren for Google i Kina, Lee Kai-Fu, har Baidu.com succes, fordi de har tilbudt gratis musik.

Hos musikselskaberne ser man frem til Googles satsning på markedet, idet over 99 % af musikken i Kina er ulovlige kopier. Der er p.t. ikke planer om at indføre konceptet i andre lande.

I de seneste år er gratis servicer i høj grad vundet frem, og nu forudsiger den amerikanske forfatter og redaktør på Wired, Chris Anderson, at det kun vil blive endnu større. Man kan nemlig sagtens tjene gode penge på at forære sine produkter væk.

Chris Anderson til Politiken skrev:

I den digitale økonomi, hvor omkostningerne er næsten nul, handler det om at uddele smagsprøver på sit produkt til flest mulige, så Free bliver en slags marketing. Der er forskellige modeller, men i alle tilfældene er de gratis produkter faktisk bare reklame for andre produkter, som koster penge.

De tre grundlæggende former for gratis forretningsmodeller er:

1) “Barberblads-modellen”, hvor man betaler et lille beløb for et produkt, som man dog betaler for løbende at bruge. Modellen kendes fra mobilmarkedet, hvor man køber en telefon for 1 kr og så betaler pr. minuts samtale.

2) Annoncemodellen, hvor indholdet er gratis takket være reklamer. Google, Gmail, Facebook og aviser på nettet er eksempler på succesfulde virksomheder, der anvender denne model.

3) Freemium-modellen, som er den nyeste. I denne model tilbyder virksomheden sit produkt gratis, men tilbyder derudover en Premium-udgave med ekstra funktionalitet, som så koster.

Fordi internettet reducerer omkostningerne til et minimum, er det muligt at forære smagsprøver væk til enorme mængder potentielle kunder. Hvis blot en lille del vælger at betaler for det udvidede produkt, så er der penge at tjene.

Fænomenet optræder ofte på Apple App-store og kendes også fra Skype, Flickr samt Nine Inch Nails og Radioheads forsøg på at bruge modellen i musikbranchen. Her forærede kunstnerne deres musik væk gratis via internettet og tilbød ekstramateriale i eksklusiv indpakning til deres fans.

I forbindelse med skandalen omkring IT Factory, stod det hurtigt klart, at selskabet reelt set ikke havde nogen produkter i deres sortiment, ud over den software firmaet selv havde udviklet

Ifølge journalisten Dorte Toft blev der skudt op mod 130 millioner kroner i udviklingen softwaren, der senest blev solgt til et langt mindre beløb, kun 6 millioner kroner.

Toft udgiver i overmorgen en bog om IT Factory, og i den forbindelse havde hun en snak med den tidligere udviklingsdirektør. Han kan afsløre, at softwaren bygger på to ældre stykker software fra 90’erne, software der ikke har meget at gøre med den PaaS-løsning (Platform-as-a-Service), som skulle have revolutioneret branchen ifølge Stein Bagger.

Oprindeligt var softwaren udviklet med udgangspunkt i Lotus Notes Business Suite, men det viste sig hurtigt, at det ikke egnede sig til en SaaS-løsning (Software-as-a-Service), da det kun kunne håndtere en ganske lille mængde brugere.

SaaS blev senere til PaaS, men selv i den udgave, som skulle have været udgivet januar i år, var der ifølge Tofts undersøgelser ikke meget at komme efter. Softwaren var optimeret til IBM-produkter og virkede kun under Windows.

I et nyt tiltag har The Pirate Bay nu indført en kendt funktion fra diverse blogs og nyhedssider, nemlig, “Share to Facebook”-funktionen. Med et er det hermed blevet muligt for Facebooks 150+ millioner brugere at dele deres torrentlinks med deres omgangskreds.

Dette har ikke overraskende fået IFPI op af stolen, hvor de har været ude og fordømme og påpeget ulovligheden i sådan en funktion til udbredelse af piratkopieret copyrightet materiale.

Skulle funktionen gå hen og blive populær, kan det hen ad vejen betyde problemer for Facebook. For så skal de ikke kun fjerne billeder af letpåklædte personer, ulovlige links til diverse one-click hosting services, men også ulovlige torrentlinks fra brugernes profiler.

Derudover kan det blive ekstra problematisk for Facebook, hvis RIAA og MPAA begynder at blande sig, da Facebook dermed kan blive et offer i den verserende copyrightkamp.

Programmerer man i Python, så kender man sikkert til CPython, men skal det gå efter Googles hoved, så bliver det snart en anden implementering, der bliver mest populær.

Google vil nemlig udvikle sin egen udgave, hvor det primære formål er at gøre Python hurtigere. Ambitionerne er ikke små, målet er at Python i Googles udgave, skal være fem gange hurtigere end CPython.

Projektet har fået navnet Unladen Swallow, og en af vejene til den højere hastighed er at udskifte den virtuelle maskine med en LLVM (Low Level Virtual Machine), hvilket vil indføre en lang række fordele.

Med Unladen Swallow vil Google også optimere Python til at understøtte flere procesorer/kerner, blandt andet ved at komme af med “Global Interpreter Lock”, der i dag er en stor begrænsning i, hvor meget en applikation kan skalere.

Du kan læse mere om Unladen Swallow på Googles projektplan-side.

Skal en SSD være meget hurtigere end de modeller, der kommer på markedet i dag med læsehastigheder på omring 250 MB/sek., så dur det ikke at tilslutte dem via SATA-interfacet.

Det har firmaet PhotoFast indset, og de udgiver nu, i stil med FusionIO, en SSD, der kan levere meget mere data end en almindelig SSD. Der er tale om en SSD, der bliver tilsluttet via PCIe, hvor ydelsen er på 750 MB, når der læses, og 700 MB/sek. når der skrives.

Navnet på kortet er PhotoFast G-Monster-PCIe SSD og kommer i varianter på 256 GB til 1 TB i størrelse. Er man på udkig efter en ny disk, så skal man vente til midten af april, hvor den forventes at komme på markedet til en endnu ikke oplyst pris.

Prisen bliver dog helt sikker i den høje ende, især taget i betragtning af PhotFasts anden nyhed, deres G-Monster V4S, der i en 64 GB-udgave koster lige under 5.000 kroner.

Ved lanceringen af Microsofts nye webbrowser Internet Explorer 8 var påstanden, at den nye browser generelt var hurtigere end både Firefox og Chrome.

Sammen med denne påstand lavede Microsoft en dokumentation, som beskrev, hvorledes denne test var udført, og hvilke elementer der var taget højde for.

It-mediet Betanews.com besluttede sig for at genskabe denne test, og her var resultatet noget anderledes. Internet Explorer 8 havnede efter både Firefox og Chrome i testen, og kun Opera 10 alpha og Internet Explorer 7 scorede lavere.

Testen blev udført så tæt på Microsofts oplæg som muligt, dog med små ændringer. Bl.a. brugte de et lille javascript til at måle, hvor hurtigt siden blev indlæst på, frem for at bruge et videokamera.

Vinderen blev Googles Chrome 2 beta, der blev målt til at være 3,33 gange hurtigere end IE7, mens IE8 måtte nøjes med at være 1,73 gange hurtigere end sin forgænger. Firefox 3.07 var 1,98 gange hurtigere end IE7, mens tredje betaversion af Firefox 3.5 var en smule hurtigere med scoren 2,27.