mboost-dp1

Flickr - remon.rijper

Virkelighedens superhelte

- Via CNN - , redigeret af Emil , indsendt af Mandalae

I de seneste år har Hollywood spyttet den ene superheltefilm/-spil ud efter den anden, nogle med mere succes end andre. Om det er disse film, der har været inspiration, er uvist, men i USA har flere personer påtaget sig at være hverdagens superhelte.

Med navne som Mr. Ravenblade, Mr. Xtreme og Dark Guardian bevæger flere hundrede personer sig hver dag ud i den amerikanske hverdag for at forsøge at gøre en forskel.

CNN har taget et kig på fænomenet, der får folk til at maskere sig og gøre noget for andre mennesker. De selvudnævnte superhelte har ikke nogen superkræfter, men de har ofte mere eller mindre kreative kostumer, lige som det ses i film.

Nogle gange består “superheltenes” arbejde i at forhindre forbrydelser, men ofte er det også humanitært arbejde, der udføres, som f.eks at hjælpe hjemløse med mad og medicin.

Hos politiet er man ikke ubetinget glade for hjælpen, idet noget af det bliver til selvtægt.

Foreningen af Danske InternetMedier

AidOnline skal stoppes med alle midler

- Via Foreningen af Danske Internetmedier - , redigeret af Emil , indsendt af arne_v

Meldingen er kontant, når emnet falder på organisationen AidOnline hos Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM), de vil have dem til at stoppe deres aktiviteter.

Christian Peytz, formand for FDIM skrev:
Denne her sag er så væsentlig og fremgangsmåde er så grov, at vi vil bruge alle midler til at stoppe det. Vi har fuld forståelse for at hjælpeorganisationerne skal samle penge ind til de gode formål, men det giver dem ikke ret til at benytte fremgangsmåde som denne, som snylter på de danske netmediers indhold og skader mediernes forretning

Årsagen til at FDIM er så sur, ligger i det koncept, AidOnline anvender til at støtte flere hjælpeorganisationer. Brugere skal installere en udvidelse til deres browser, der udskifter bannerannoncer på danske hjemmesider med annoncer booket gennem AidOnline.

På den måde lover organisationen, at de vil give 80 % af indtægterne til støtteorganisationerne og selv beholde de resterende 20 %. Problemet er blot, at de netmedier, hvorpå reklamerne vises, ikke ser en øre af pengene, hvilket underminerer deres indtjening.

Hos FDIM er man ikke kun forargede over AidOnline, men også hjælpeorganisationerne, der har valgt at bakke op om idéen.

Christian Peytz, formand for FDIM skrev:
Den fremgangsmåde er efter vores vurdering i strid med god markedsføringsskik. Samtidig tager det brødet ud af munden på netmedierne, hvis vigtigste og, for mange, eneste indtægtskilde er bannerannoncer. Det går over vores forstand at ellers seriøse organisationer kan være med til den slags.

Der kan læses mere om problematikken på hjemmesiden stop-aidonline.dk, der beskriver, hvorfor AidOnline er skadelig for de danske netmedier.

Google

Chrome til Linux, hvordan går det?

- Via Ars Technica - , redigeret af Net_Srak , indsendt af Magten

Da Chrome blev udgivet, var det til Windows-platformen, men samtidig blev al kildekoden også offentliggjort, idet projektet er open source. Denne del af projektet går under navnet Chromium, og her har man været i gang med at lave en Linux-udgave; den har nu nået Alpha-stadiet.

Hjemmesiden Ars Technica har taget et nærmere kig på, hvor Chrome til Linux befinder sig p.t., og konklusionen er klar, der mangler stadig en del arbejde. Alpha-udgaven omfatter endnu ikke alle funktioner fra Windows-versionen, men ifølge hjemmesiden er der sket markante fremskridt over de seneste måneder.

Hastigheden angives som acceptabel, men der er dog lidt problemer med at vise nogle sider korrekt, hvor især skrifttyper kan vises forkert. Faner virker, ligesom inkognitofunktionen kan bruges, zoom virker, og en historik kan ses.

Ønsker man at prøve Chrome til Linux, så kan man finde de nyeste builds her.

SXC - blacktom1

Landingsforbud på Månen?

- Via L.A. Times - , redigeret af Net_Srak

Det er længe siden der er landet menneskeskabte objekter på månen, men står det til konkurrencen The Lunar X Prize, så vil det snart ske igen. De første som klarer den opgave vinder 20 millioner dollars.

Arkæologer er dog bekymrede over konkurrencen, især tillægsprisen “Heritage Bonus Prize”, der giver omkring 1 million dollars ekstra, hvis man som de første kan sende et billede tilbage af en menneskeskabt objekt, der allerede befinder sig på månen.

For at kunne vinde tillægsprisen vil det kræve en landing tæt på et tidligere landingssted, og det kan ende katastrofalt. I værste fald kan et landingsforsøg gå helt galt og ødelægge dele eller alt i landingsområdet.

For at, hvad arkæologerne kalder vigtig kulturel arv ikke skal gå tabt, anbefaler de et landingsforbud i en 100 km radius om de tidligere landingssteder. Et evt. forbud skal snart på plads, da det første hold i konkurrencen forventer at sende en raket af sted til næste år.

Google

Gør din hjemmeside hurtigere med Google

- Via TechCrunch - , redigeret af johnny_newz

Hos Google er hastighed meget vigtigt, således har firmaet f.eks. brugt enorme ressourcer på at gøre deres søgemaskine så hurtig som muligt. Det er dog ikke kun med mange servere dette opnås, de fokuserer også meget på at optimere deres hjemmesider.

Til at gøre optimeringen lettere har Google internt udviklet, og brugt, et værktøj kaldet Page Speed, der fungerer som en tilføjelse til FireBug, der er en udvidelse til FireFox.

Med Page Speed kan man få tips og vejledning til, hvordan det er muligt at optimere sin hjemmeside ved at browse rundt på siden.

Google Code Blog skrev:
Page Speed automatically optimizes images for you, giving you a compressed image that you can use immediately on your web site. It also identifies issues such as JavaScript and CSS loaded by your page that wasn’t actually used to display the page, which can help reduce time your users spend waiting for the page to download and display.

Google er dog ikke de første med et værktøj af denne slags, hos Yahoo! kan man hente Yslow, der fungerer på samme måde.

SXC - happe

Dansk parti ønsker legal fildeling

- Via Jyllands-Posten Kultur - , redigeret af Pernicious

Op til EP-valget d. 7. juni spiller Junibevægelsen nu med musklerne, og udtaler, at de vil gøre fildeling lovligt for danskere.

Hanne Dahl, spidskandidat for Junibevægelsen skrev:
Vi skal have afkriminaliseret de mange mennesker – især unge – som i dag bruger internettet til f.eks. at downloade og fildele musik, men samtidigt også sørge for, at kunstnerne får betaling, når deres værker downloades.

Partiet peger på, at de vil have indført en afgift af hvert bredbåndsabonnement, som udbyderen tilbyder. Derved kommer pengene udenom bureaukratiet og går direkte til kunstneren.

Hanne Dahl påpeger også, at fildeling kan bruges som et kreativt markedsføringsredskab for musikere, der gerne vil have deres musik kendt.

SXC - andyh1988

Forskere simulerer lyden af vand

- Via TG Daily - , redigeret af Pernicious

For at lave en realistisk simulering af vand til brug i eksempelvis film eller spil, er det nødvendigt at kunne simulere både den grafiske side, men også den lydmæssige, så lyden stemmer overens med hvad man ser.

Et hold af forskere fra Cornell universitetet, har arbejdet på at kunne simulere lyden af vand. Det er lykkedes forskerne at simulere lyden af vand i en række forskellige situationer, så som dryppende vand, vand der hældes, vandplask og bobler i vand.

Google

Google lancerer ny søgetjeneste

- Via CNET News - , redigeret af Net_Srak

I kølvandet på Wolfram Alpha og Microsofts Bing, så har Google nu lanceret deres Squared søgekoncept, som vi nævnte her på siden for få uger siden.

Med Google Squared præsenterer Google resultatet af en søgning på en helt ny måde. I stedet for at lave en lang liste som normalt, så bliver resultaterne sat i tabeller, som man kender det fra et regneark. Meningen er, at relateret info til det pågældende søgeresultatet bliver mere overskueligt og nemmere tilgængelig.

Der er stadig tale en prøveudgave, hvilket kan ses af, at den hører under Google Labs, hvilket også kan ses på søgeresultaterne. De første test afslører, at der oftest findes færre informationer om et emne end ved en almindelige Google-søgning.

SXC - garytamin

Det meste malware kommer fra Kina

- Via Google Online Security Blog - , redigeret af Net_Srak

Hos Google indsamler de store mængder informationer, når de indekserer verdens hjemmesider. Disse data bliver løbende gennemgået af automatiske filtre, der skal tjekke at en side ikke indeholder eller henviser til malware.

Google har kigget lidt på statistikerne for det automatisk filter, og på det seneste er der fundet 4.000 sites, der er blevet klassificeret som skadelige. Blandt disse sites kommer over 1.400 alene fra Kina. Siderne er lavet så de kompromitterer andre hjemmesider.

En af disse sider er gumblar.cn, der alene vurderes til at have kompromitteret 60.000 hjemmesider.

Google bruger informationerne om de mange skadelige sites, til at advare mod dem via deres “Safe Browsing API”, som de stiller frit til rådighed. API’et anvendes i blandt andet Firefox og Chrome.

Palm

Engadget anmelder Palm Pre

- Via engadget - , redigeret af Net_Srak

Den 6. juni bliver det muligt for amerikanerne at købe den for nogen længe ventede mobiltelefon fra Palm; Palm Pre. Telefonen er blevet omtalt som i sin tid kun iPhonen er blevet, og nu har de første anmeldelser fundet vej til nettet.

En af anmeldelserne stammer fra hjemmesiden engadget.com, der har taget et nærmere kig på hardwaren, operativsystemet (WebOS), brugerinterfacet, multimedie-egenskaberne, programmer, datahastigheder og batterilevetid.

Den umiddelbare konklusion er, at Palm har lavet en god mobiltelefon, der på mange områder lever op til hypen, men hvor der også er plads til forbedringer. Mange af funktionerne i telefonen er intuitive og fungerer godt, ligesom det lille tastatur, til anmelderens overraskelse var en positiv oplevelse at anvende.

Tryk på overskriften for at læse hele anmeldelsen, samt se billeder og videoer af telefonen i brug.