Mobiltelefoni og ip-telefoni er efterhånden ved at være de mest udbredte former for telefoni, og det sker på bekostning af det gamle fastnettelefoni baseret på det kredsløbskoblede telefonnet.

Ser man på en statistik for antallet af minutter brugt på det kredsløbskoblede telefonnet for de seneste 10 år, så er tendensen meget klar. Siden år 2000 er antallet af minutter faldet linært fra omkring 12 milliarder minutter pr. halvår til i dag at være på cirka 3 milliarder.

Det meget stabile fald angiver en slutdato omkring 2013-2014, men ifølge teleanalytiker Torben Rune, direktør i Netplan, som Ingeniøren har talt med, så vil det ske inden.

Torben Rune, direktør for Netplan til Ingeniøren skrev:

Så længe som til 2013-2014 kommer det næppe til at vare. Kurven vil bøje nedad til sidst, for det vil blive alt for dyrt for TDC at holde liv i de kredsløbskoblede centraler, efterhånden som kunderne falder fra. Hvis fastnet-kunderne ikke selv vælger at skifte til mobil eller ip-telefoni, så vil TDC selv flytte dem over rent teknisk.

Det er især den ældre generation, der holder på de gammeldags fastnettelefoner. I fremtiden vil centralerne dog fortsætte med at eksistere, idet de bliver benyttet til ADSL-forbindelser.

Computere er et yndet mål for indbrudstyve, hvilket de også har måttet sande hos Skatteministeriet, der inden for få dage i slutningen af sidste uge havde to indbrud, hvor der samlet blev stjålet 42 computere.

Det første indbrud skete natten til fredag, hvor der blev taget 15 computere samt et par mobiltelefoner. Allerede i løbet af weekenden var den gal igen, denne gang blev der stjålet 27 computere og en mobiltelefon.

Politiet har ikke kunnet konstatere opbrudte vinduer eller døre, så det antages, at indbrudstyvene har opnået adgang via et af Skatteministeriets egne nøglekort. Det faktum, samt antallet af stjålne computere, får nu konsekvenser.

Jesper Skovhus Poulsen, direktør for Skatteministeriet skrev:

Det siger sig selv, at vi ikke kan leve med det her. Vi går nu i gang med at stramme op på sikkerheden. Vi øger videoovervågningen, får faste vagter og strammer op på vores procedurer omkring vores adgangskort.

For alle de stjålne computere garanterer direktøren, at alle data er krypterede, så det ikke vil være muligt at misbruge indholdet på dem.

Softwarekonferencen JAOO, der afvikles disse dage i Århus, er Danmarks største af sin art, og nu får den et nyt navn: GOTO.

Navneskiftet sker, fordi mange har den antagelse, at konferencen kun har fokus på Java, og det er ikke tilfældet. Version2 har talt med Kresten Krab Throrup, der er teknisk chef hos arrangøren Trifork, og han synes, det nye navn er et godt valg.

Kresten Krab Thorup til Version2 skrev:

Goto har charme og lidt glimt i øjet og så er det jo et sted, hvor man går hen.

Ud over at kunne annoncere det nye navn, så blev det også oplyst, at der vil komme en udgave af konferencen i København.

Den første GOTO-konference i Hovedstaden vil finde sted til maj næste år, hvor man satser på at lave en mindre udgave end moder-konferencen i Århus. Grundlaget burde ifølge Thorup være til stede, idet 200 ud af de 1.100 besøgende på konferencen i Århus kommer fra hovedstadsområdet.

Den største ulempe ved de 3D-kompatible fjernsyn, der er på markedet lige nu, er, at de alle kræver, man skal have et sæt briller på for at opnå 3D-effekten.

Flere tv-producenter har tidligere eksperimenteret med brilleløse 3D-fjernsyn uden dog at markedsføre nogen af dem, men det ændrer sig senere i år, når Toshiba lancerer deres bud på et sådant fjernsyn.

Ifølge det japanske firma vil de lancere to modeller inden udgangen af i år, sandsynligvis i december på det japanske marked. Der bliver ikke tale om fjernsyn til stuen, da størrelsen bliver på blot 12″ og 20″.

Netop størrelsen er årsagen til, at de to fjernsyn kun lanceres i Japan, idet man vil vente, til man har et større fjernsyn klar, før det tilbydes de internationale markeder.

De nye fjernsyn kommer med et LCD-panel med en opløsning på 3840×2160 pixels. Den høje opløsning bruges til at danne ni 720p billeder, som via et system af linser foran skærmen viser 3D-billedet, hvis man sidder i et af flere optimale positioner foran fjernsynet.

Den meget omstridte 3-strike-model, hvor en person kan miste sin internetforbindelse, vil ikke finde vej til Danmark, når man ser på det seneste udkast fra antipiratudvalget under Kulturministeriet.

Udvalget har tidligere udtalt, at de har kigget på en løsning med breve, og det er da også den, som nu vil blive fremlagt. Endnu er forslaget ikke helt på plads, da det ikke er afgjort, hvem der skal håndtere brevene eller betale.

I udkastet fra udvalget, som ComOn har kigget nærmere på, er der tre løsningsmodeller, hvoraf den ene lægger op til, at internetudbyderne skal udsende brevene, hvilket de tidligere kraftigt har frabedt sig.

Der vil blive tale om at sende to breve, der skal sendes til ejeren af den internetforbindelse, hvorfra en rettighedshaver har konstateret et misbrug. Det fremgår ikke konkret, hvad der skal ske, såfremt misbruget fortsætter efter de to breve, men det antages, der så anvendes samme fremgangsmåde som nu med en civil retsproces.

I den anden af de tre modeller vil en tredje instans varetage udsendelse af brevene på opfordring fra internetudbyderne, der er gjort opmærksom på misbruget af rettighedshaverne. I den sidste løsning får rettighedshaverne adressen udleveret direkte uden retskendelse, en løsning der møder kritik fra flere kanter.

Hos Forbrugerrådet mener man, hele arbejdet er spild af ressourcer, og at rettighedshaverne i stedet burde bruge deres kræfter på at forbedre deres salgskanaler på nettet.

Googles administrerende direktør stillede for nyligt op til et interview hos avisen The Atlantic, hvor redaktøren James Bennet spurgte ind til flere forskellige emner.

Blandt disse var, hvordan Schmidt så fremtiden for Google, og her mener han, teknologien vil få større og større betydning for mennesket.

Direkte adspurgt om han så Google udvikle et implantat til mennesker, der kan hjælpe med at tilgå nettets informationer direkte ved blot at tænke på dem, så var svaret, at Google ikke vil krydse, hvad Schmidt kalder myrekrybsgrænsen.

Google vil arbejde helt tæt op imod den grænse, men ikke krydse den, og det omtalte implantat, mener Schmidt, sikkert vil være at krydse den.

Han forudser derimod, at man i fremtiden giver lov til, at Google må tilgå mere personlige data om både en selv, men også ens venner, for at kunne levere bedre søgeresultater. Med sådanne informationer vil de ifølge Schmidt næsten vide, hvad man tænker.

Eric Schmidt, administrerende direktør for Google skrev:

We don’t need you to type at all. We know where you are. We know where you’ve been. We can more or less know what you’re thinking about.

I sidste uge kom det frem, at Google havde besluttet at åbne op for at købe programmer til sin Android-enhed via Android Market her i Danmark. Der blev sat en deadline på to uger, men den holder ikke, idet det allerede nu er muligt at finde betalingsprogrammer.

Med ændringen i den danske del af Android Market har Google, efter hvad nogle mener, endelig fået opfyldt et ønske fra mange kunder og udviklere.

Uden adgang til betalingsprogrammer har der floreret en del light-udgaver på det danske marked, der enten har haft begrænset funktionalitet eller været fyldt op med reklamer.

Ud over Danmark så åbner Google også op for betalingsprogrammer i yderligere 17 lande, heriblandt Norge, Sverige og Finland.

Læs også: Google åbner for Android Market i Danmark

DR lancerer i dag hjemmesiden StatusTinget, som samler Facebook- og Twitter-opdateringer fra omkring 100 danske folketingspolitikere. Statusopdateringerne er fordelt på rød blok og blå blok.

Idéen til StatusTinget kommer fra DR Nyheders Facebook-journalist, Lars Damgaard Nielsen. Med det nye site får brugerne fremover lettere ved at følge med i, hvad der rører sig blandt Christiansborg-politikerne:

Lars Damgaard Nielsen til DR Nyheder skrev:

De sociale medier kommer til at spille en stor rolle i den næste valgkamp. Det er her, politikerne vil komme med ideer og prøveballoner – og måske også lancerer nye politiske udspil. Med StatusTinget giver vi brugerne mulighed for at få overblik over, hvem, der siger hvad, og hvornår. Du kan for eksempel søge efter “Lene E” og se på tværs af partierne, hvad der bliver sagt om hende lige nu. Det er der intet andet sted, du kan.

StatusTinget gør det muligt at filtrere sin søgning ud fra partilogoer, således at man eksempelvis kan nøjes med at læse, hvad socialdemokratiske eller konservative politikere siger på de sociale medier.

Følg selv med i de nyeste statusopdateringer ved at besøge StatusTinget.

Facebook og en række andre firmaer, der driver store datacentre, kritiserer en ny standard for køling i datacentre.

I april kom syv firmaer med kritik i en fælles erklæring. Blandt dem var Google, Amazon, Nokia, IBM og Microsoft. Nu er Facebook også på banen med kritik.

Det handler om energistandarden 90.1, der udvikles af organisationen ASHRAE (American Society of Heating, Refrigerating and Air-Conditioning Engineers). I en revision af standarden, der senest blev ændret i 2007, er der nye krav til køling i datacentre.

Det synes kritikerne er en god ide. Men de bryder sig ikke om den måde, kravene er opstillet på. I stedet for at kræve, at bestemte mål opfyldes, siger standarden, hvordan målene skal opfyldes.

Ifølge kritikerne kræver standarden således, at man skal bruge såkaldte economizers. Det er friskluftsystemer, hvor man bruger kold luft udefra i stedet for at afkøle luft med air conditioning.

I et brev til ASHRAE skriver Jonathan Heiliger, som er Facebooks chef for teknisk drift, at han mener, kravet om economizers kan hindre innovation. Det kan også betyde, at det bliver umuligt at placere datacentre på steder, hvor det er meget varmt.

Ifølge ASHRAE vil de nye krav ikke betyde, at firmaer skal anvende economizers. I stedet kan man følge en metode, der hedder Energy Cost Budget. Men den metode kritiserer Jonathan Heiliger også. Han mener, den ikke fører til det mest energieffektive design.

Det er omkring en måned siden, SKAT gennemførte en såkaldt arrest mod Getmore og beslaglagde deres varelager. Siden har det været umuligt for kunder at komme i kontakt med selskabet, blandt andet om varer indsendt til reparation.

Forbrugerrådet har i den forbindelse kritiseret SKAT for ikke at have informeret kunderne i selskabet særlig godt og generelt arbejde langsomt i sagen.

Hos SKAT oplyser Martin Volmer, som CRN har talt med, at man vil tage kritikken op med kammeradvokaten, der p.t. håndterer sagen. Han håber, de på den måde kan finde en løsning, som kan hjælpe de kunder, der er kommet i klemme i systemet.

Til trods for kritikken slår Volmer dog fast, at SKAT har fulgt alle spilleregler og ikke har nogen juridiske forpligtigelser over for kunder til Getmore, idet en arrest ikke omfatter varer indsendt til reparation.