Som et lille testprojekt vil vi forsøge at dele vores ugentlige arkivnyhed op i tre bider, der skal komme mere spredt i løbet af weekenden. Vi håber, I vil tage godt imod denne forandring og nyde den første nyhed ud af tre, hvor de to andre vil komme henholdsvis i morgen og i overmorgen.

For 10 år siden:
Specifikationerne til Matrox’ kommende G800-chip bliver endelig offentliggjort og byder bl.a. på en 200 MHz GPU, 200/400 MHz RAM og DirectX 8.0-understøttelse.

G800-chippen var et forsøg fra Matrox på at vende tilbage til fordums tids styrke, hvor Matrox var en af de absolut største på grafikkortmarkedet med deres G200- og G400-serier, som satte standarden for 2D-grafik, både hvad angår ydelse såvel som billedkvalitet.

G800-chippen endte dog med aldrig at blive udgivet, hvorfor vides ikke. En del af teknologien overlevede dog i form af Matrox’ Parhelia-GPU, der imidlertid aldrig blev nogen succes for firmaet, som måtte se sig overhalet indenom af konkurrenter som Nvidia og ATI, der havde satset hårdt på 3D-ydelse, hvilket blev mere og mere efterspurgt i takt med at bl.a. computerspil fik væsentligt mere avancerede grafikmotorer.

Parhelia-arkitekturen lever dog fortsat, og grafikkort baseret på nye og forbedrede udgaver af den kan stadig købes, omend til høje priser, der tydeligt illustrerer, at Matrox-kort i dag kun er for entusiaster og meget specifikke målgrupper.

Anti-Counterfeiting Trade Agreement-aftalen (ACTA-aftalen) har været tre år undervejs, og nærmer sig nu sin endelige form. I det seneste udlæg kan det nu ses, at USA har været nødt til at gå på kompromis med nogle af sine forslag, som ikke længere er til stede i teksten.

Det betyder blandt andet, at “three strikes”-modellen er forsvundet sammen med lovgivning om, at ISP’er skal udarbejde anti-piratkopieringsplaner. Forsøg på at underlægge resten af verden en DMCA-lignende lovgivning er heller ikke lykkedes.

USA’s forhandler Ron Kirk har udtalt, at der er opnået stor fremgang i udarbejdelsen af ACTA, hvilket altså sandsynligvis skyldes, at USA er gået med til at sænke deres krav til aftalen.

Aftalen kan dog stadig være i problemer, eftersom EU-parlamentet har udtrykt skepsis over for aftalen, mens det mexicanske senat helt har forladt forhandlingerne.

Læs også: Mexico trækker sig fra ACTA-forhandlinger

Adskillige Google Calendar-brugere har bemærket, at der har været problemer med at tilgå webapplikationen. Ifølge App Status har problemet eksisteret siden tirsdags.

Fejlen består i, at visse brugere ikke længere har tilladelse til hverken at se eller ændre aftaler i deres kalender. Under kalenderindstillinger vises således “Alle kan: Se intet” og “Du kan: Se intet”. Problemet lader til kun at ramme delte kalendere. Dette er dog også særdeles problematisk, eftersom mange virksomheder netop anvender Google Calendar, specielt i forbindelse med delte kalendere.

Det vides endnu ikke, hvornår Google regner med at have løst problemet, men efter sigende skulle de kende årsagen til det og regner samtidig ikke med, at noget data er gået tabt.

Rumfartøjet Wilkinson Microwave Anisotropy Probe (WMAP) blev tilbage i 2001 opsendt af NASA for at opklare kosmologiske mysterier. Siden er missionerne blevet forlænget flere gange, men nu kan NASA altså oplyse, at WMAP ikke vil blive brugt længere, og de sender derfor rumfartøjet mod solen, hvor det vil brænde op.

WMAP har blandt andet hjulpet med at svare på universets alder, samt hvad der skete, da universet opstod. WMAP målte temperaturforskellene i universet og fandt blandt andet spor af elektromagnetisk stråling fra Big Bang. WMAP var så fintfølende, at den kunne måle selv de mindste variationer i strålingen. Ud fra dette lærte man mere om universet omkring Big Bang og kunne blandt andet fastslå universets alder til 13,75 milliarder år – plus minus 0,11 milliarder.

Det er også på grund af WMAP, at man i dag ved, at såkaldt mørk energi, på engelsk dark energy, fylder omkring 72 % af kosmos, at mørkt stof, dark matter, udgør omkring 23 %, og at “normalt” stof kun udgør 4,6 % af det observerbare univers.

Ifølge en undersøgelse fra Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er det i højere grad manglende it-evner end moral, som afholder danskerne fra at bryde ophavsretsloven på internettet.

Blandt de adspurgte i undersøgelsen betegner kun 13 % deres adfærd på internettet som lovlig, mens resten betegner den som ulovlig i større eller mindre grad. Grundende til lovlydigheden er som sagt mere en mangel på it-kyndighed, end det er moral, hvilket bekymrer Johan Schlüter fra Antipiratgruppen.

Johan Schlüter, Antipiratgruppen skrev:

Jeg ville ønske, at moral gjorde sig mere gældende. Det handler om at forstå, at ulovlige download er en forbrydelse ligesom at stjæle en cd i en butik. Konsekvensen er mindre fornyende kunst, fordi der ikke er økonomi i det for kunstnerne.

Henrik Ahlers fra UBVA udtaler, at de kommende generationer, som er vokset op med internettet, vil have nemmere ved at piratkopiere, og “når moral ikke spiller en større rolle, er der brug for at ændre reglerne”.

Frankrigs “three strikes”-lov kaldes populært Hadopi-loven, efter den myndighed som har til ansvar at opretholde den. Efter loven trådte i kraft, har nogle ISP’er i landet udtrykt, at de ikke vil udsende advarslerne fra Hadopi til deres kunder.

En af ISP’erne, Free, har fundet et smuthul i lovgivningen, som beskytter deres brugere. Loven siger nemlig kun, at ISP’erne skal matche IP-adresser til kundens oplysninger, og hvis det ikke sker, modtager ISP’en en dagsbøde på 1.500 euro. Til gengæld står der intet i loven om en eventuel straf, hvis ISP’en ikke videresender advarslen fra Hadopi. Eftersom Hadopi skal sende advarslerne elektronisk gennem ISP’erne, har Free nægtet Hadopi adgang til deres SMTP-servere.

Vigtigst af alt, fra kundens synspunkt, siger loven, at kunden kun kan bringes i retten, hvis han har modtaget en skriftlig advarsel fra Hadopi gennem brev. Denne skriftlige advarsel må ikke sendes, før en e-mail er blevet sendt, og på den måde er Frees kunder indtil videre i sikkerhed.

De administrerende direktører fra to af de helt store softwarevirksomheder i USA, Microsoft og Adobe, har for nyligt stukket hovederne sammen til et møde på cirka en times varighed. Det er uvist, præcist hvad de snakkede om, men hos New York Times har man gjort sig nogle overvejelser.

Ifølge kilder, som NYT har talt med, og som skulle have kendskab til møderne, så var det primære emne Apple og deres store fremgang på mobiltelefonmarkedet. Her skulle snakken være gået på, hvordan Adobe og Microsoft i fællesskab måske kan knække kurven.

Et andet emne, som angiveligt skulle være nævnt, er et muligt opkøb af Adobe, men den mulighed er der flere, som ser for usandsynlig, da det vil give en række problemer ikke mindst med myndighederne.

Ingen af parterne har ønsket at udtale sig om mødet, blot er det blevet bekræftet, det har fundet sted.

Gennem tiderne er astronomer kommet med flere forskellige bud på, hvordan Saturns ringe er blevet dannet, men endnu findes der ikke en teori, som alle er enige om.

Nu tilføjes der yderligere en teori til listen, der samtidig forklarer dannelsen af en række mindre måner ved én og samme begivenhed.

Det er forskeren Robin Canup, der er kvinden bag teorien, og hun mener, ringene stammer fra en meget stor måne, der i det tidlige solsystem gik i stykker, fordi den nærmede sig Saturn.

Tidligere teorier har også haft måner som kilder til ringene, men da ringene består af 90 % af is, og de resterende 10 % klipper menes at være kommet til sidenhen, så bør månen, der har skabt ringene, have bestået af næsten 100 % is.

Canups teori bygger på, at en måne på størrelse med Titan har haft en kerne af klippemateriale omgivet af is. Isen er så blevet flået af kernen på grund af tyngdekræfter, og kernen er fortsat ind i Saturn. Resultatet er en ring af næsten rent is.

Af dette is har noget af det samlet sig til de inderste måner, der næsten udelukkende består af is.

Der hersker ingen tvivl om, at Googles primære indtægtskilde i dag kommer fra deres reklamenetværk, der har været med til at sikre firmaet milliarder af dollars. Analytikere har dog længe hungret efter noget, der skal sikre indtægterne.

Google har kastet sig ud i flere forskellige projekter, der skulle føre til indtægter på anden vis, men de fleste analytikere er nu enige om, at det næste guldæg er Android.

De seneste prognoser for fremtiden, baseret på den fænomenale vækst Googles mobile operativsystem har haft, tyder på, at Android vil være det mest populære operativsystem til smartphones inden for 4-5 år.

I sig selv giver Android ikke penge til Google, da det er gratis at licensere, men sammen med hver kopi af Android følger en række Google-programmer, og de gør alle brug af Googles tjenester.

Med de mange millioner af nye brugere, der kommer over på Android-platformen, mener analytikere, at det vil sikre Google den ønskede vækst, som de forudser vil være på omkring 15 % hvert år i den nærmeste fremtid.

Elektronikproducenten SandForce, der blandt andet har skabt sig et navn inden for SSD-teknologi ved at levere meget hurtige controller-chips til en række SSD-producenter, kommer nu med en ny serie.

Der er tale om SF-2000, som bliver storebror til SF-1500 og SF-1200, der hidtil har været blandt de hurtigste chips på markedet. Den nye chip overgår de gamle på en lang række punkter, hvor ikke mindst læse og skrive-ydelsen er øget markant.

Med integrationen af en 6 Gbps SATA III interface kan den nye chip klare op til 500 MB/sek ved kontinuerlig læse- og skrive-operationer. Ved håndtering af små datablokke klarer den 60.000 4K IOPS.

Ud over den meget gode ydelse er der indbygget en forbedret krypteringsmotor, ligesom der er understøttelse for SAS-diske med sektorer, der ikke er på 512 bytes.

I første omgang skal man forvente at finde den nye familie af controllere i enterprise-SSD’er. Flere partnere har allerede vist interesse, men endnu er der ikke annonceret nogen konkrete produkter.