Som de fleste nok husker skrev vi den 8., at APG efter nytår skifter advokat firma og dermed ville have et nyt og bedre image blandt befolkningen.
Johan Schlüter (advokatfirma) skulle tegne det nye rosenrøde ansigt og fortalte også med det samme alt og alle at: ’vi skal have mere fløjl på handskerne og i bedre dialog med dem, det går ud over' og ’Det er med årene gået op for mig, at det er vigtigt at prøve på at få en dialog med folk. Vi skal have folk til at forstå, at vi ikke bare er nogle hårde folk, der render ud og slår med køllen'.
10 dage senere kan man så læse den nye talsmand, Torben Steffensen, udtale følgende: ’Vi øger vores indsats og går bredere til værks. Fremover vil vi rette vores aktiviteter mod alle, der er involveret – ingen kan føle sig sikre', og at de vil ansætte en del studerende til at finde ‘syndere’, som Torben steffensen forklarer: ’Det er naturligt at benytte sig af de studerende til at få indblik i, hvad der sker i det miljø'.
Hvis det er, hvad Torben Steffensen kalder dialog så burde nogen sende ham en ordbog (evt. med forklaring på monolog). Der er en hel del ord der kan dække sådan et spil for galleriet, men vi vælger at benytte useriøst og tve-tunget.
Man kunne dog spekulere i, hvad APG ville gøre hvis alle ‘p2p forbryderne’ i Danmark benyttede sig af Freenet, hvor de ikke kan gøre det, de gjorde med Kazaa osv.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund