mboost-dp1

unknown

Firefox bliver mere og mere populær

- Via w3schools.com - , redigeret af tmathiasen

Efter flere år, hvor der stort set har været stilstand i “browser-krigen”, ser Internet Explorer nu ud til at havde fået en reel konkurrent.

I det sidste års tid har Mozilla stille og roligt udvidet sin brugerskare, mens IE stort set har stået stille. Dette betyder, at Mozilla i sidste måned lagde sig lige under de 15% af w3schools.coms besøgende, hvilket er det højeste en ikke Microsoft browser har været oppe på i flere år.

Det er formentlig Firefox, der er skyld i denne vækst.

Det er dog værd at bemærke at w3schools.com oftest benyttes af folk med en vis teknisk viden, og derfor skal tallene nok tages med et gran salt.





Gå til bund
Gravatar #51 - Yasw
6. sep. 2004 07:27
Hvad med denne her undersøgelse fra OSnews? Den giver et lidt andet interessant billede - http://www.osnews.com/story.php?news_id=8168

Undskyld hvis den har været pastet før, men gad ikke læse tråden, da det hele tilsyneladende er gået op i at flame The-Lone-Gunman :D

#48 -Avantbrowser er stadig IE. Blot med en masse ovenpå. Ergo man har stadig alverdens sikkerhedsproblemer. Det synes jeg er en rimelig god grund. Og så er der jo alle os der ikke bruger Windows, der logisk nok godt vil bruge en anden browser end IE.
Gravatar #52 - Z42Cool
6. sep. 2004 07:34
#24 "Den folkeskole jeg gik på fik internet på biblotekets computere i 4. klasse og det er over 10 år side."

Som mange før mig har gjort dig opmærksom på, så blev version 1.0 af IE frigivet i november 1995. "Over 10 år" er før september 1994 og på det tidspunkt var den eneste grafiske browser NCSA's Mosaic der på det tidspunkt kun var frigivet i version 1.0 (2.0 kommer først i oktober 1995). HTML version 2.0 kommer heller ikke før 1995 (den officielle standard kommer i november) og det er derfor ikke uden grund at mange kalder 1995 for "internettets" fødselsår. Jeg skal naturligvis ikke kunne garantere at din folkeskole ikke havde internet forbindelse i biblioteket i 1994, men der er trods alt meget usandsynligt.
Gravatar #53 - Mr.Weasel
6. sep. 2004 07:35
#48 Selvfølgelig er Avant Browser 100% IE kompatibel, det er IE. Avant er bare en, skal vi kalde det add-on, de kalder det selv en opgradering. Avant bruger mshtml.dll til rendering, dvs. samme redering engine som IE, det er lidt det samme som når Galeon bruger Gecko. Du har også stadig mange af de samme sikkerhedsproblemer, netop fordi det i bund og grund stadig er IE. Nu er valg af browser heldigvis helt op til den enkelte, eller det ville det være hvis webdesignere ville acceptere at IE er har 100% af markedet.

Hvis man målretter sin side mod IE, så vil man helt naturligt få færre hit fra f.eks Firefox, der er mange der kører med to browsere, netop fordi Firefox ikke kan rendere meget af den defekte html kode så mange webdesignere er så glade for. Der er også folk som mig der simpelthen undgår sider vi ved ikke vil virke i Firefox. Er man en virksomhed betyder det jo så at man ind i mellem taber en kunde, men det er jo så den virksomheds valg.

Får ens side 15% af sine besøg fra brugere af der ikke benytter IE, og så er det egentligt ligemeget hvad de så ellers bruger, så er det ikke længere par et par brugere og man bør seriøst overveje om man kan tillade sig at skrive html kode specielt rettet imod IE. Jeg mner ikke man kan dele det op på hvor mange der kommer med IE, Firefox, Safari osv. i stedet bør man se på hvor mange forskellige browsere benytter mine brugere? Kan man så se at 80-90% kommer med IE, jamen så kan det da godt være at det kan betale sig at gøre lidt ekstra ud af at tingene er flotte at se på for dem, men du har stadig de 10-20% med andre browsere.
Gravatar #54 - noer
6. sep. 2004 07:37
Ifølge vore statistikker på et større dansk website har Mozilla/Netscape 1.5% af browsermarkedet, hvor Netscape 4 desværre tegner sig for de godt 0.5%. Utroligt så mange der stadig kører med historiens værste browser-version - Netscape 4.0.

Dertil skal det lige nævnes at sitet er brugt af et bredt udsnit af Danmarks befolkning. Og ikke bare nogle tech-nørder som mig selv. :o)
Gravatar #55 - trylleklovn
6. sep. 2004 07:40
#50 Tryk View -> Toolbars -> Customize og træk det lille gmail ikon ud på toolbaren ..
Gravatar #56 - pointwood
6. sep. 2004 07:58
Det er lækkert at se at Mozilla/Mozilla Firefox øger dens brugerskare. Som der står, så er w3schools nok ikke repræsentativ, men det er dælme svært at lave. Det betyder ikke at statistikken ikke stadigt er interessant - jeg synes det siger en del at der er flere og flere webudviklere (må gå ud fra at det især er disse der besøger sitet) der benytter Firefox. Det er lækkert, da det så højst sandsynligt også betyder at flere og flere hjemmesider bliver udviklet efter standarderne og dermed ser godt ud i Gecko baserede browsere.

#43: "Elsker at lave hjemmesider, elsker at lege med computere, elsker sågar at reparere computere, men lur mig om jeg ikke stadig vælger MS/IE over Linux/FF."

Som andre har sagt, så har dette *intet* at gøre med MS vs Linux vs Mac. Det er sjovt at du selv gentagende gange klager over bashing og så samtidigt forsætter med at snakke om MS vs Linux.

At du elsker at lege med og reparere computere har heller ikke specielt meget med browserstatistikker at gøre, har det? Du giver heller ikke nogen begrundelse for hvorfor du så foretrækker IE. I det hele taget så har dit indlæg utroligt lidt med artiklen at gøre. Igen, du klager over bashere, men du er næsten lige så OT selv og ja, det er jeg så også ved overhovedet at svare på dit indlæg. Min pointe er blot: Man skal ikke kaste med sten...

Jeg vil desuden sige at jeg er enig med #37. IE6 var ok da den blev released, men det er altså mere end 3 år siden og den har en række ret store fejl/mangler i forhold til f.eks. Firefox - IE's understøttelse for diverse standarder er simpelthen ikke god nok. Næste version af IE kommer ikke før Longhorn, så der er stadigt mere end 2 år til næste version af IE kommer (dermed kommer vi til at leve med IE6 i *mange* år endnu da det jo ikke ligefrem er alle der skifter til Longhorn når den engang udkommer). IE er efter min mening den nye Netscape 4 - en forældet browser der ikke bliver videreudviklet. Rent faktisk er den næsten værre, da den har en meget stor markedsandel.

UPDATE: Sidste afsnit er også et meget godt svar til #48.
Gravatar #57 - XorpiZ
6. sep. 2004 08:05
Jeg må da indrømme, at jeg var meget skeptisk, da Firefox kom frem først.. og det var først da den nåede 0.9 jeg gav den en chance!

Før det har jeg altid været en inkarneret IE bruger. Har altid synes den var lækker, hurtig og ikke særlig krævende. Men efter jeg nu har brugt firefox i 2-3 måneder, så kan jeg ikke vænne mig til, at jeg ikke kan bruge scrollhjulet til at åbne en ny tab.. derudover er den indbyggede popupblocker lækker :D

At den så er opensource, rager mig en papand, hvis jeg skal være ærlig.. og det skal jeg jo.
Gravatar #58 - samson
6. sep. 2004 08:23
Firefox er en hel del bedre end IE, ligesom Saks er jeg især vild med tabbed browsing :-)
Gravatar #59 - FISKER_Q
6. sep. 2004 08:26
Firefox kan sagtens bruges, men jeg foretrækker Opera over Firefox.

Men har begge to installeret i tilfælde af at IE skulle have et stort hul, eller en fejl. Som jeg ikke umiddelbart kan rette.

Siden kan ikke bruges meget nej, hvis det skulle være burde det nok stadigvæk være google som er den mest pålidelige kilde til det. Og der har Mozilla da vist også en god 10%.

Forresten så kommer der et preview release af Firefox 1.0 vist om et par dage.

Edit: Er vist egentligt lidt ligegyldigt, Opera spoofer sig selv som IE6 pr. standard anyways :P
 
Gravatar #60 - pointwood
6. sep. 2004 08:30
#59: Google har desværre fjernet deres browser stats :(
Gravatar #61 - setien
6. sep. 2004 08:34
Mit site (meidell.dk) har omkring 1000 unikke besøgende om dagen, og 60% af dem bruger Mozilla, 30% er unknown, 12% bruger IE6, 10% bruger Safari og langt nede i decimalerne finder man f.eks. IE55 og andre.

Det er dog værd at bemærke at mit site oftest benyttes af folk med en vis teknisk viden, og derfor skal tallene nok tages med et gran salt :)
Gravatar #62 - Hedeby.Net
6. sep. 2004 09:36
Jeg kan godt lig de ting som man kan i Firefox, men jeg gider ikke at skifte, eftersom de fleste sider er lavt til IE. Og så er der jo lige min Netbank bla. der kun understøtter IE plus andre sites jeg bruger, der kun kan bruges i IE. Derfor skifter jeg ikke...

Kald mig dum og snæversynet, men så er vi jo 90% internetbrugere der er snæversynet!?!?!
Gravatar #63 - TYBO
6. sep. 2004 09:36
Firefox har fået fremgang.
Jeg sidder med stat fra en portal som "Hr og Fru Jensen" besøger.
Her har firefox gået frem fra 0,6 % til 1,2% på 1 måned. (July - August) og er den mest brugte browser nu lige efter IE.
Netscape har 0,5% og Opera har 0,25%.

Men der er som sagt langt til de 15% og IE er stadig den langt mest fortrukte.
Gravatar #64 - Hedeby.Net
6. sep. 2004 09:38
#63

Hvilket site har du stat fra?
Gravatar #65 - TYBO
6. sep. 2004 09:40
PanZer: kan være ligemeget.

Men det passer meget godt med #54
Gravatar #66 - dubdub
6. sep. 2004 09:46
Firefox med følgende extensions:
Adblock
BugMeNot
Gmail Notifier
Linky
User Agent Switcher

Adblock er nok den vigtigste - får fudstændig flimmer over antallet af reklamer når jeg prøver at surfe nettet på andres maskiner.

Er der nogle andre fede extensions jeg har misset?
Gravatar #67 - pointwood
6. sep. 2004 09:52
#62: Nej - for mange mennesker er internettet == Det blå E på skrivebordet. En del af gange hvor jeg har nævnt ordet "browser" har jeg oplevet at folk har kigget på mig og spurgt hvad en browser var?

Problemet med netbank har jeg ikke, men jeg er godt klar over at problemet eksisterer hos nogle banker. Langt de fleste sites jeg støder på, fungerer uden problemer i Firefox, hvis jeg støder på en der ikke fungerer, så sender jeg en mail til dem. Hvis der er et site jeg absolut vil se og det ikke fungerer i Firefox, så fyrer jeg IE op (hvis jeg benytter Windows på det tidspunkt), ser det site og så lukker jeg ellers IE igen.
Gravatar #68 - wizax
6. sep. 2004 10:12
Lige et par linier om AvantBrowser, sikkerhed, priser og valg.

AvantBrowser:
En kanon browser addon/remake. 99,9999% IE kompatibel, med div. pop-up blockere, tabbed-browsing og meget andet pop-geil.
Jeg kan godt lide den, da den kan køre alt det jeg skal bruge den til, og mere til.

Sikkerhed:
En almindelig bruger kan (med lidt hjælp) sætte IE op, så den sikkerhedsmæssigt er på lige fod med Mozilla/FF/whatever, det er ikke det store problem.
En almindelig bruger kan (uden hjælp) sætte Mozilla/FF/whatever op, så de er mere sårbare overfor div. "uheldigheder" end en kanin til jæger-kongres.

Priser:
IE er preinstalleret i Windows - Gratis. Opdateringer via Windows Update (kan køre automatisk).
FF/Mozilla: skal hentes fra de respektive hjemmesider. Er der noget med at de skal/kan/bør registreres? (kan ikke huske det).

Valg:
Når alt kommer til alt er browser-valget den enkelte brugers eget valg.
Hvis man vælger Moz/FF, får man en masse features og støtter "open source" og "standarder".
På den anden side mister man noget kompatibilitet til nogle hjemmesider, fejlagtigt kodet måske, men de kan stadig ikke vises i Moz/FF.
Med et valg af IE får man 99,9999% kompatibilitet med alle hjemmesider (ca). Men støtter så MS, om det så er dårligt er op til folk selv....
Valget af AvantBrowseren er for mig et godt valg, for andre er det andre ting der vægter mest, det er helt op til den enkelte. Men jeg kan godt lide de features der er i AvantBrowseren, samtidigt med at den er IE-kompatibel.

Just my 2 cents..
Gravatar #69 - TYBO
6. sep. 2004 10:13
pointwood: og hvis du nu kun brugte IE så havde du ikke alle disse problemer :)

Personligt har jeg det sådan at når jeg går på nettet så vil jeg bare se siden som designerne har tænkt det (Har dog popupkiller) og gider ikke tænke på om jeg nu ser siden rigtig og om siden nu virker pga. min browser.
Desuden har jeg ikke tålmodighed på at vente på at firefox starter op. En browser skal var klar så snart der er trykket på knappen (Realtime og ikke med 2 sekunders delay).

Det er bare min personlige holdning men kan godt forstå hvis der er mange der synes at firefox er sjov.
Gravatar #70 - dubdub
6. sep. 2004 10:17
Desuden har jeg ikke tålmodighed på at vente på at firefox starter op.

hmm. Firefox starter hurtigere op end IE hos mig..
Gravatar #71 - Deternal
6. sep. 2004 10:22
#63: Lige præcis DK er også lidt mere MS glad end resten af verden - ved ikke hvorfor, men det er et fact at globale stats set iforhold til lokale dk stats altid viser større brug af MS software i DK end i resten af verden.
Gravatar #72 - Cyrack
6. sep. 2004 10:25
#68 - wizax

Det er som sådan ikke en ny browser når man vælger AvantBrowser, det er bare et nyt interface til selve IE-renderen, og derfor følger alle fejl med over (men også funktionerne). At promovere AB som en ny browser er nok at sælge produktet som noget det ikke er...
Gravatar #73 - carb
6. sep. 2004 10:27
Nu har flere sagt at IE er gratis, det mener jeg nu ikke er korrekt. IE, WMP, Hjerterfri, etc betales jo i forbindelse med indkøb af OS'et. Ja de kan hentes gratis hos MS, men de dur jo ikke til noget uden windows platformen.
Altså du køber hele pakken når du f.eks. køber WinXP.

En Linux distro er ikke nødvendigvis gratis, men jeg har bestemt ikke givet en krone for ff til win32.

(edit: linux blot nævnt for at komme div. argumenter i forkøbet)
Gravatar #74 - mat
6. sep. 2004 10:29
Firefox starter langsommere fra scratch end IE gør, men jeg har hørt et løst rygte om at det er fordi windows starter en process til IE i opstart. Og så er det vel egentligt logisk at IE er hurtigere (når den tyvstarter)? Er der nogen der kan af eller bekræfte dette rygte?
Gravatar #75 - wizax
6. sep. 2004 10:32
#72: Hvor skriver jeg lige at det er en ny browser?
" En kanon browser addon/remake. "

Jeg kan ikke se at jeg skriver en NY browser?
Addon: fordi den tilføjer funktionalitet.
Remake: fordi det er MEGET ny funktionalitet, og man kan ikke se, at det er IE renderen der kører bagved på andet end funktionaliteten.
Hvad kalder du egentligt for en "browser"?
Renderen?
Interfacet?
Den samlede pakke?

Jeg mener, at jeg har lavet et nyt program, selvom jeg bruger diverse "gamle" DLL'er til at styre grafik, tastatur, lyd osv?
Gravatar #76 - mat
6. sep. 2004 10:33
#68

ang. dine sikkerheds opsummeringer glemmer du konklusionen: En bruger skal AKTIVT gøre IE "sikker" og AKTIVT gøre Firefox "usikker". Default shippes IE altså som usikker og Firefox som sikker, right?
Gravatar #77 - lean
6. sep. 2004 10:37
#74
Det er rigtigt - men så findes der mozilla quickstart, som gør opstarten af computeren lidt langsommere, men selve mozilla hurtigere. Men det er tit jeg ser at mozilla sluger så meget ram, at den bliver swappet ud når man bruger andre programmer. Og så tager det alligevel lang tid at starte...
Gravatar #78 - wizax
6. sep. 2004 10:42
#76: Jeg mener ike at IE er "usikker" den's sikkerhed ligger bare på et andet niveau end FF's..

Forestil dig en hundegård, hvor IE's hegn er 3 meter højt, og FF's 5 meter... hvilken er mest sikker? (den hvor lågen er lukket.....)
I FF skal man "manuelt" installere diverse 3. parts extensions... Hvad forstand har en almindelig bruger på om de er sikre?
Derudover er det temmeligt nemt for en "trial and error" bruger, som prøver på at løse problemerne med hans/hendes netbank, at åbne op for altskinds ragelse i forsøget på at få den til at virke.

Jeg kan ikke huske FF's standard indstillinger, og kan derfor ikke sige, at den er "sikker".
Gravatar #79 - TYBO
6. sep. 2004 10:45
dubdub: prøv lige med en tom side.
Jeg sidder her på en 800MHz og IE starter op i det splitsekund jeg har trykket med musen.
Firefox tager 3 sekunder på denne maskine.
Gravatar #80 - mat
6. sep. 2004 10:52
#78

Jeg har efterhånden brugt Firefox i lang tid, jeg har ikke en eneste extension installeret. Så der er ikke noget man nødvendigvis "manuelt" skal installere.
Gravatar #81 - mat
6. sep. 2004 10:53
#79 Måske fordi IE allerede kører inden du trykker på knappen?
Gravatar #82 - noer
6. sep. 2004 10:54
#79 - Det kommer meget an på hvilken side man har som opstartsside om Explorer eller Firefox er hurtigst. F.eks. er der mange danske sider der har det med at smide den nok så berømte Red Sheriff javaapplet på deres forsider (en applet der laver statestik for sitet), og den låser ganske enkelt Explorer i mange tilfælde i nogle sekunder, hvorimod Firefox så bare tygger sig igennem den uden problemer.

Om det er Java's problem eller Microsoft's problem gider jeg ikke begynde en diskussion om (det er jeg sikker på en masse andre fanatikere har mere lyst til. ;D ). Jeg forholder mig bare til hvordan det fungerer i denne situation.

Firefox er en ganske fin browser for fordi den er stærkt inspirereret af Explorer i funktioner og udseende, men har ikke alt usikkerheden med. Ganske simpelt ikke andet. Jeg bruger ikke Opera og Mozilla fordi der er alt for meget ekstra gejl som jeg aldrig bruger alligevel (mail etc).

EDIT: Det er forøvrigt sjovt som diskussioner om browsere kan få folk op ad stolen. ;-) Det er lidt ligesom vejret - alle har en mening om det. For et par år siden var det på samme måde med internet søgemaskiner. Hvad skulle man bruge? Lycos eller Altavista? Hva' faen ligner det også at Google skal komme og ødelægge et ellers glimrende samtale-emne. ;)
Gravatar #83 - wizax
6. sep. 2004 10:57
#80:
Interessant... Jeg mindes at jeg fra dag 1 skulle installere 3 extensions/plugins, hvilke kan jeg ikke huske, udover at jeg mener at Flash var et af dem?
Gravatar #84 - TYBO
6. sep. 2004 10:58
noer: rigtige nørder gider da ikke vente på en startside (med mindre det er sin egen) :)
About blank rulz :)
Gravatar #85 - stone
6. sep. 2004 10:58
#79 - det eneste ie skal med en tom side, er at renderer et vindue til skaermen - det svarrer til i firefox at valge menu punktet 'new window', som sjovt nok ogsaa kun tager et splitsekundt.

#84 - du kan have flere startsider i firefox, hvilket er en herlig ting.

der er flere posts der siger at ie er gratis, hvilket ikke er rigtigt - ie til mac er gratis, men windows versionen koster via windows licensen.

/stone
Gravatar #86 - mat
6. sep. 2004 11:00
#83 Jeg skelner mellem plugins og extensions (måske fejlagtigt?). Det er korrekt at du skal installere f.eks flash playeren. (at det så begrænser sig til et tryk på en knap, der hvor flash filmen skal vises, er hvad det er).
Gravatar #87 - noer
6. sep. 2004 11:03
#84 - hehe jeps det er jeg godt klar over mange af os geeks har. Men der er nu en masse non-tech guys i dagens Danmark. ;D
Gravatar #88 - wizax
6. sep. 2004 11:03
#85 (og andre): det er noget vrøvl.
Hvis du vælger at køre WindowsXP, betaler du det samme for XP om du kører IE eller ej.

Hvis du vil til at tælle ører, skal du vel også tælle det med, det koster i telefontid/strøm at downloade FF? (det er ikke alle der har flatrate...)

Jeg mener dog stadig at begge alternativer er principielt gratis for alle. Preinstalleret eller ej.

#86:
Hvis der kommer en lignende side, hvor du istedet for at installere flash installerer en Spy-bot-ad-ware virus, hvor mange almindelige brugere kan se forskellen?
Jeg ved ikke hvad der er forskel på Extensions og plugins, jeg mener at begge kan være potentielt farlige sikkerhedsmæssigt.
Gravatar #89 - minnal
6. sep. 2004 11:05
Hvis I går på følgende site, så kan I se at antallet IE 6.0 og IE 5.0 brugere er steget til 93% fra 92% fra januar måned i år.

Januar 2003 var der i alt IE6(52%) og IE5(39%), i alt 91% IE

http://www.thecounter.com/stats/

som #76 skrev, så er IE ikke usikker, det kommer bare an på hvordan en bruger har opsat sin sikkerheds niveau.
Gravatar #90 - binderup
6. sep. 2004 11:09
#82: Og med "adblock" så behøver man slet ikke bekymre sig om om redmeasure eller hvad den nu hedder i dag - jeg har bedt den om at blokere for gallups irritations plugin.
Gravatar #91 - mat
6. sep. 2004 11:15
#88

Det ved jeg af gode grunde ikke. Men du skal også installere plugins til IE? (dog ikke flash player, men jeg kan ikke huske hvilken version der shippes med IE..et gæt: 6.whatever. Vil du bruge en nyere så skal du installere den selv).

Selvfølgelig er der en potentiel risiko ved plugins og extensions, men det gælder vist uanset browser?

Er der forresten ikke noget med at sikkerhedsfolk peger på IE's tilladelse af ActiveX som en af de potentielt farligste features?
Gravatar #92 - wizax
6. sep. 2004 11:25
#91:
"Problemet" er, at i FF er det "normalt" at installere plugins og andet... det sker ikke ret ofte i IE (da de er preinstalleret i IE).

Jeg mener at SP2 har fixet mange af ActiveX problemerne. Men ellers har det været et af de ømme punkter for IE.
Gravatar #93 - FISKER_Q
6. sep. 2004 11:26
#76 Firefox shippes såmænd heller ikke særligt sikkert. Det shippes uden funktioner.

Og de sikkerhedsindstillinger i interfacet (ikke about:config som jeg vist mener det er) er da heller ikke en pot pis værd.

Nå jo #91 Selvfølgelig er ActiveX en farlig feature, men uanset hvad navnet er, så er det jo en farlig feature. Mozilla er blandt andet også i gang med en "klon" af activex, som skal være drevet af åben standard. Den vil også være farlig.

Fordi man kan køre programkode, og der er altså ikke meget at gøre hvis du henter et program og kører det, uden at vide hvad det er, ligegyldigt operativsystem eller browser.

Edit: Ah kan se du er inden på noget af det samme.
 
Gravatar #94 - ZnabelA
6. sep. 2004 11:29
Faktum: Bruger af MS produkter i ca. 15 år.

Faktum: Inkarneret bruger af IE gennem årene.

Faktum: Har prøvet Netscape og Opera men brød sig ikke om dem.

Faktum: Skiftede for 14 dage siden til Firefox og har ikke kigget tilbage endnu...

Faktum: Visse sites jeg bruger kræver stadig IE, men 99% af tiden foregår surf med Firefox nu.

Det er vel som at holde op med at ryge ... man skal bare lige tage skridtet!
Gravatar #95 - wizax
6. sep. 2004 11:33
#93 tak for den info.. (noget af) det var mere end jeg vidste :-)
Gravatar #96 - FISKER_Q
6. sep. 2004 11:38
De største problemer har været at nogle ActiveX programmer har fået lov til at køre UDEN brugerens tilladelse. Det er dog hvad jeg har hørt, og jeg ville tro jeg ville få den, med alle de sites jeg besøger.

Har bare aldrig fået den.

De er blandt andet rettet, udover det er der indbygget nogle features der blokerer dem automatisk. Selvom brugeren siger ja til at installere dem.

(Hvem kender ikke den når du får en Popup, og så får du meget passende lige en ekstra popup så man præcis rammer ja der hvor ok til den forrige popup var)

Har prøvet det to gange, en før og i SP 2 betaen. I SP1 fik jeg den fjernet med Spybot S&D. Men i SP2 kunne jeg bare disable den i plugins manageren og slette filerne.
 
Gravatar #97 - bnm
6. sep. 2004 11:39
Jeg synes det er stof til eftertanke at primært webudviklere søger bort fra IE.

Det kan man lægge i hvad man vil, så jeg vælger at tolke det som at de vil have en mere standard compliant browser.

Derudover så opfordrer jeg alle til at afprøve og finde den browser der passer dem bedst, med det formål at få et så fragmenteret markede som muligt. Så lærer virksomheder simpelthen kun at ansætte folk som følger standarderne for ellers kan de ikke nå ud til alle deres (potentielle kunder). Ikke for at frigøre markedskræfterne. Dem kunne jeg ikke være meget mere ligeglade med, men for at der bliver større incitement for at lære at skrive ordentligt markup kode, og ikke regne med at alle laver samme fejlfortolkninger. :)

Bruger selv:
Firefox 0.9 (6 extensions, fordi jeg kan lide at prøve dem af)
Thunderbird (enigmail, med tilhørende enigmime, til signaturer og kryptering)
IE (til bg netbank :/)

"Firefox shippes såmænd heller ikke særligt sikkert. Det shippes uden funktioner." - Jeg aner ikke hvad du mener med det. Skulle det være MINDRE sikkert af at være minimalistisk? Hvad præcis (eksempler) mener du med at det ikke er sikkert?
Gravatar #98 - mat
6. sep. 2004 11:40
#93

Jeg har meget svært ved at se sagligheden i "sikkerhedsindstillingerne i interfacet er ikke en pot pis værd" uden et par eksempler? Og så vidt jeg er orienteret kan Firefox bruges til at browse med når det shippes...det er vist en funktionalitet?

Iøvrigt påstår jeg ikke at Firefox er "sikker", jeg påstår at du, som bruger, med defaultindstillinger er bedre stillet mod hijacks og/eller uønskede toolbars end du er i IE. Om det så er decideret systemkompromiterende omstændigheder, og dermed i kategorien sikkerhed, skal jeg ikke gøre mig klog på?
Gravatar #99 - FISKER_Q
6. sep. 2004 11:51
#97 Hvad jeg mener er at jo mindre features jo mindre sikkerhed skal der holdes styr på.

Det gavner jo selvfølgelig på et illusionsk plan. Men så heller ikke mere.

#98 med hensyn til hvorvidt Firefox og IE er sikker, så vil jeg sige det er ens.

Men der er ikke mange eksempler, fordi de jo mangler. Det eneste sikkerhed du sådan set kan sætte op er cookies. Og fra default er de på samme niveau som med IE. Men efter 2 ændringer i IE's browser så er den bedre i Firefox, medmindre du helt slår cookies fra(Hvilket også kan lade sig gøre i IE :P).
 
Gravatar #100 - sguft
6. sep. 2004 12:07
#97: "Det kan man lægge i hvad man vil, så jeg vælger at tolke det som at de vil have en mere standard compliant browser."

Hvad nytter det når man alligevel skal teste sit site af i 117 forskellige browserversioner og udgaver alligevel. Ligesom det ikke er nok udelukkende at teste om ens side ser fornuftig ud i IE, så er det samme altså gældende med FireFox, Opera og lign. browsere.

Forskellen er nok snarere at webudviklere typisk har rigtig mange browsere installeret for at tjekke resultatet af ens side igennem, hvilket vil sige at man helt naturligt kommer til at afprøve hvad der findes på markedet og så er det vel ikke så underligt at man indimellem falder over noget der falder i ens smag.

Personligt anvender jeg lidt en blanding mellem IE og FireFox, dog anvender jeg primært IE, først og fremmest fordi jeg kan se alle sider i den, dernæst pga. opstartstider (FF tager mellem 4-5 sek. om at starte op første gang på min efterhånden aldrende spand) og sidst men ikke mindst så finder jeg SP2 udgaven rimelig robust hvad sikkerhed angår.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login