mboost-dp1
unknown
Umiddelbart lyder det som om det fortrinsvis er de administrative funktioner, samt tættere samarbejde mellem de forskellige miljøer, men er der nogen der ved om det på sigt også er gælder sammenlægning af fysiske faciliteter?
I givet fald vil det jo udelukke nogle at de andre universiteter i Danmark, alene pga. geografien.
Glimrende forslag ellers. Danmark (og EU og vesten i det hele taget) har brug for højteknologi og forskning for at kunne konkurrere globalt.
#1
Er videnskab og forskning på sin vis ikke nørdet? Hører det derfor ikke hjemme på newz.dk? :) Alene ud fra den mængde af videnskablige nyheder der bliver postet på newz.dk skulle jeg mene at nyheden er relevant nok.
Og kvalifikation: Det bliver nok næppe meget anderledes end de krav de der allerede er idag. Formålet er jo netop at øge samarbejdet mellem de forskellige forskningsmiljøer og dermed øge niveauet.
Jeg tvivler på at det betyder at man decideret ønsker et universitet for "eliten", med de dertilhørende adgangskrav.
Rettet: Stavefejl og grammatik.
I givet fald vil det jo udelukke nogle at de andre universiteter i Danmark, alene pga. geografien.
Glimrende forslag ellers. Danmark (og EU og vesten i det hele taget) har brug for højteknologi og forskning for at kunne konkurrere globalt.
#1
Er videnskab og forskning på sin vis ikke nørdet? Hører det derfor ikke hjemme på newz.dk? :) Alene ud fra den mængde af videnskablige nyheder der bliver postet på newz.dk skulle jeg mene at nyheden er relevant nok.
Og kvalifikation: Det bliver nok næppe meget anderledes end de krav de der allerede er idag. Formålet er jo netop at øge samarbejdet mellem de forskellige forskningsmiljøer og dermed øge niveauet.
Jeg tvivler på at det betyder at man decideret ønsker et universitet for "eliten", med de dertilhørende adgangskrav.
Rettet: Stavefejl og grammatik.
#4 ja geografi vil jo altid være et probelm især i et land med så mange øer som vores men på den anden side ville det jo ikke gøre noget at feks. aalborg og aarhus (+ evt syddansk eller odense) ville gøre det samme for jeg må ærligt indrømme at det jeg føler det kræver er at der er bolig nok til de mennesker de vil tiltrække (og dem er der ikke mange af som studerende har råd at betale)
#6
Lige netop
Syddansk universitet er en sammenlægning af:
Odense Universitet
Handelshøjskolen & Ingeniør højskolen Sønderborg
Handelshøjskolen Kolding
Handelshøjskolen Esbjerg
Og måske også Sønderborg underafdeling i Flensborg, er dog i tvivl om denne.
SÅ et universitet spredt ud over et stort (danske forhold) geografisk område er ikke noget problem.
Ålborg universitet har jo reelt også en afdeling i Esbjerg.
Lige netop
Syddansk universitet er en sammenlægning af:
Odense Universitet
Handelshøjskolen & Ingeniør højskolen Sønderborg
Handelshøjskolen Kolding
Handelshøjskolen Esbjerg
Og måske også Sønderborg underafdeling i Flensborg, er dog i tvivl om denne.
SÅ et universitet spredt ud over et stort (danske forhold) geografisk område er ikke noget problem.
Ålborg universitet har jo reelt også en afdeling i Esbjerg.
#7 Aalborg har sjovt nok også en afdeling i København, og jeg mener også at have set et skilt med "Marinebiologi Københavns Universitet" i Frederikshavn.
Jeg tvivler lidt på at et "super" universitet er løsningen. De rigtigt kloge hoveder foretrækker som regel steder hvor de kan begrave sig i et meget specifikt emne, det kan de nuværende universiteter sagtens rumme.
I første omgang burde videnskabsministeren heller bruge tid på at forhindre hans kollega i undervisningsministeriet, i at ødelægge f.eks ingeniøruddannelse i Aalborg, med hans sindsyge plan om at afskaffe gruppeeksamener.
Jeg tvivler lidt på at et "super" universitet er løsningen. De rigtigt kloge hoveder foretrækker som regel steder hvor de kan begrave sig i et meget specifikt emne, det kan de nuværende universiteter sagtens rumme.
I første omgang burde videnskabsministeren heller bruge tid på at forhindre hans kollega i undervisningsministeriet, i at ødelægge f.eks ingeniøruddannelse i Aalborg, med hans sindsyge plan om at afskaffe gruppeeksamener.
En lidt gammel nyhed men ikke destomindre en interessant tanke. Næste år skal Danmark afholde innovationsmesse, jeg kan ikke huske hvad den hedder eller hvor den blev holdt i år. Men det ville da være praktisk hvis Danmark så havde sådan et "elite-universitet" eller super-universitet som er blevet brugt på andre medier.
IT-Universitetet vil dog ikke være med på denne idé, IT-Universitetets rektor, Mads Tofte har udtalt sig:
kilde: ComputerWorld
IT-Universitetet vil dog ikke være med på denne idé, IT-Universitetets rektor, Mads Tofte har udtalt sig:
"IT-Universitetet vender tommelfingeren nedad til at blive en del af Forskningscenter Risøs forslag om at slå fem universiteter i hovedstadsområdet sammen til et stort superuniversitet af international klasse."
kilde: ComputerWorld
Før de nu begynder at lave kæmpeuniversiteter kunne det være de skulle få de enkelte universiteter bedre administreret først, jeg studerer og arbejder på dtu, og jeg skal hilse og sige at dtu er i sjældent grad topstyret, og i forhold til at det nok er det sted i danmark med den største koncentration af ingeniører, så har netop denne gruppe meget lidt at gøre med hvordan dtu bliver drevet.
Det er selvfølgelig ikke noget man mærker det store til som studerende, da man lidt lægger i ly af underviserne og ikke støder på det så tit, men som ansat har jeg oplevet det en hel del.
Hvis det fungerer på samme måde andre steder, jamen så bør det være det første fokus.
Det er selvfølgelig ikke noget man mærker det store til som studerende, da man lidt lægger i ly af underviserne og ikke støder på det så tit, men som ansat har jeg oplevet det en hel del.
Hvis det fungerer på samme måde andre steder, jamen så bør det være det første fokus.
#11 Det gør det.....
Folk bliver direktører, ledere, bestyrelses formand eller hvad det hedder for undervisnings institutioner når der ikke er andet tilrådighed....
En sjælden gang i mellem finder du en højt kvalificeret person, der har valgt at bruge sine evner på uddannelses institutioner pga et "kald". Men han bliver så ret hurtigt kvalt af andre involveret instanser der stadigt lever i forrige århundrede og styre efter forældet viden og metoder.
Stikordet her er så "Politik"...
Folk bliver direktører, ledere, bestyrelses formand eller hvad det hedder for undervisnings institutioner når der ikke er andet tilrådighed....
En sjælden gang i mellem finder du en højt kvalificeret person, der har valgt at bruge sine evner på uddannelses institutioner pga et "kald". Men han bliver så ret hurtigt kvalt af andre involveret instanser der stadigt lever i forrige århundrede og styre efter forældet viden og metoder.
Stikordet her er så "Politik"...
#15 > Ahaaaa, derfor det mest er IT-nyheder der er herinde (i meget, MEGET store træk) - hvis det her er for nørder generelt, vil jeg til at have nyheder om chiptuning til BMW's nye V10-motor, der bruges i M5 og M6, og en ny M-model? ;)
Google, define:newz nørder :o)
Nørd er vidst et meget universelt ord, må man sige.
Google, define:newz nørder :o)
Nørd er vidst et meget universelt ord, må man sige.
Det kunne være, de skulle lære de studerende at skrive akademisk engelsk først. I hvert fald hvis forskningen skal offentliggøres internationalt, uden at Danmark bliver totalt til grin. Og måske burde regeringen holde op med at skære i lortet, men, nå nej, det kan da være vi skal indføre brugerbetaling. Er overrasket over, at ingen herinde har nævnt, at det bare ville være en Zup3r id3 lizzom.
#16
Jamen så indsend den da, en anden feature ved newz er at der generelt kun kommer de nyheder der bliver indsendt, og dermed kun de nyheder læserne interesserer sig nok for til at sende dem ind.
Jamen så indsend den da, en anden feature ved newz er at der generelt kun kommer de nyheder der bliver indsendt, og dermed kun de nyheder læserne interesserer sig nok for til at sende dem ind.
Hmm CERN ikke mit? hvis de ligger det på risø der ikke er et egentligt universitet men hovedsageligt et forsnings center for PHD'er den slags burde man så ikke nermere kigge i retning af et forsningscenter som CERN end et amerikansk universitet som MIT.
For mig lyder det lidt som noget der kan værre et forsøg på at maskere et faldene antal Phd. stipendater ved at rykke de få tilbageværende over på et superduper plusgodt institut.
For mig lyder det lidt som noget der kan værre et forsøg på at maskere et faldene antal Phd. stipendater ved at rykke de få tilbageværende over på et superduper plusgodt institut.
Nå, så nåede den nyhed også til Newz. Hygger mig selv til daglig på Handelshøjskolen (CBS) og undrede mig da også om relevansen om sammenlæggelsen af de forskellige højere læreanstalter. Når man så hører lidt detaljer giver det faktisk god mening. ALLE stederne har problemer i øjeblikket - og det kan kun blive værre på sigt hvis man også skal konkurrere internationalt set. Der er klart mange muligheder i en sammenlægning, men så skal de også til at kigge på geografi. CBS er klart det største sted, så måske skal de rykke mere derind, men hvordan $£@$"#¤# får man plads til de, hvad, 6-8000 DTU'ere på Frederiksberg? Men så får man også mange muligheder for synergieffekter, når de mange studerende render rundt sammen. Et rigtigt amerikansk superuniversitet som Standford.
#23 drbravo
CBS har flere studerende, men DTU er langt større arealmæssigt. Af de to grunde, vil det da være klart nærliggende at samle det hele ude på sletten.
Jeg synes det er en spændende tanke at samle så mange uddannelser det samme sted. Sikken et spændende miljø at være studerende i.
Jeg kan dog desværre godt være bange for at samarbejdet kun vil ligge på et rent administrativt og ledelsesmæssigt niveau, således at de studerende ikke umiddelbart kommer til at mærke noget til det. Det er jo i forvejen ret let for, f.eks. DTU´ere at tage fag på DFU og omvendt.
CBS har flere studerende, men DTU er langt større arealmæssigt. Af de to grunde, vil det da være klart nærliggende at samle det hele ude på sletten.
Jeg synes det er en spændende tanke at samle så mange uddannelser det samme sted. Sikken et spændende miljø at være studerende i.
Jeg kan dog desværre godt være bange for at samarbejdet kun vil ligge på et rent administrativt og ledelsesmæssigt niveau, således at de studerende ikke umiddelbart kommer til at mærke noget til det. Det er jo i forvejen ret let for, f.eks. DTU´ere at tage fag på DFU og omvendt.
#24
Jeg vil ihvertfald stille mig meget spørgende hvis man vælger at lukke bygningerne på dtu. Dels er dtu det sted i danmark med de kraftigste internetforbindelser, forskningsnettet bliver jo reelt drevet derfra. Derudover ligger det jo med relativt mange udvidelsesmuligheder, og er såvidt jeg ved danmarks arealmæssigt største tekniske universitet. Jeg har gået her i snart 1,5 år, og der er stadig visse dele af ude arealet jeg ikke har set, for ikke at snakke om bygningerne, som jeg kun har set en brøkdel af (indefra).
Jeg vil ihvertfald stille mig meget spørgende hvis man vælger at lukke bygningerne på dtu. Dels er dtu det sted i danmark med de kraftigste internetforbindelser, forskningsnettet bliver jo reelt drevet derfra. Derudover ligger det jo med relativt mange udvidelsesmuligheder, og er såvidt jeg ved danmarks arealmæssigt største tekniske universitet. Jeg har gået her i snart 1,5 år, og der er stadig visse dele af ude arealet jeg ikke har set, for ikke at snakke om bygningerne, som jeg kun har set en brøkdel af (indefra).
#23,24,25
DTU er klart langt større arealmæssigt og det var lidt det jeg mente. Hvor skulle det ligge, hvis man skulle flytte det indtil CBS. Omvendt så tror jeg heller ikke de 15.000 studerende fra CBS vil flytte uden for Kbh. Specielt ikke når de i øjeblikket er ved at udvide derinde med nye bygninger også. Og kan man have et superuniversitet der er så spredt?
DTU er klart langt større arealmæssigt og det var lidt det jeg mente. Hvor skulle det ligge, hvis man skulle flytte det indtil CBS. Omvendt så tror jeg heller ikke de 15.000 studerende fra CBS vil flytte uden for Kbh. Specielt ikke når de i øjeblikket er ved at udvide derinde med nye bygninger også. Og kan man have et superuniversitet der er så spredt?
Jeg er ret sikker på der ikke bliver tale om at flytte/lukke nogen bygninger, dette ville være en alt for sindssyg plan... Men der kunne sikkert opnås nogle fordele ved at lægge alle de forskellige universiteter osv sammen i én stor administrativ enhed.
Som tidligere nævnt er SDU jo også flere uddannelsesinstituitioner slået sammen, men stadig geografisk adskilt - det er nok den model der tænkes på
Som tidligere nævnt er SDU jo også flere uddannelsesinstituitioner slået sammen, men stadig geografisk adskilt - det er nok den model der tænkes på
#25, #26
Jeg føler mig ret overbevist om at hvis det blev besluttet at samle alle universiteterne ét sted, så vil det være hvor DTU ligger nu. Der vil sikkert være en del (forståelig) irritation fra de studerende på bl.a. CBS over den ekstra rejse de skal på hver morgen, men i sidste ende tror jeg egentlig de fleste vil acceptere det. Og jeg tror at CBS´s nuværende lokaler ville være meget nemmere at leje ud til virksomheder end DTU´s lokaler. DTU har i øvrigt været i en lignende situation for efterhånden nogle år siden da man flyttede fra Øster Voldgade. Jeg er faktisk ikke klar over hvem der har de lokaler nu.
Men jeg er nu spændt på hvad de finder ud af. Og hvis jeg skulle svare på #26's spørgsmål:
OFFTOPIC
Jeg vil afslutte med et par sjove facts/rygter om DTU, som jeg hørte i den tid jeg gik der.
- Den lange p-pladsen der går tværs igennem DTU (se kort) er lavet som det er, så et Hercules fragtfly kan lande og lette derfra.
- I 3. kvadrant (nederste venstre hjørne på kort) er der under jorden et stort beskyttelserum til kongefamilien i tilfælde af atomkrig. Rummet er fuldt udstyret med bl.a. et hospital.
- Et eller andet sted i et af kælderlokalerne på DTU, findes en kopi af den platinum-iridium cylinder som er definitionen på 1 kilogram og som står i Paris.
- Alle bygninger på DTU er forbundet via kælderen.
Jeg føler mig ret overbevist om at hvis det blev besluttet at samle alle universiteterne ét sted, så vil det være hvor DTU ligger nu. Der vil sikkert være en del (forståelig) irritation fra de studerende på bl.a. CBS over den ekstra rejse de skal på hver morgen, men i sidste ende tror jeg egentlig de fleste vil acceptere det. Og jeg tror at CBS´s nuværende lokaler ville være meget nemmere at leje ud til virksomheder end DTU´s lokaler. DTU har i øvrigt været i en lignende situation for efterhånden nogle år siden da man flyttede fra Øster Voldgade. Jeg er faktisk ikke klar over hvem der har de lokaler nu.
Men jeg er nu spændt på hvad de finder ud af. Og hvis jeg skulle svare på #26's spørgsmål:
Og kan man have et superuniversitet der er så spredt?så ville mit svar være nej.
OFFTOPIC
Jeg vil afslutte med et par sjove facts/rygter om DTU, som jeg hørte i den tid jeg gik der.
- Den lange p-pladsen der går tværs igennem DTU (se kort) er lavet som det er, så et Hercules fragtfly kan lande og lette derfra.
- I 3. kvadrant (nederste venstre hjørne på kort) er der under jorden et stort beskyttelserum til kongefamilien i tilfælde af atomkrig. Rummet er fuldt udstyret med bl.a. et hospital.
- Et eller andet sted i et af kælderlokalerne på DTU, findes en kopi af den platinum-iridium cylinder som er definitionen på 1 kilogram og som står i Paris.
- Alle bygninger på DTU er forbundet via kælderen.
#28 tvivler på de flytter noget som helst - hvordan skulle DTUs bygninger rummme alle studerende fra ITU og CBS? nej vel? og hvorfor bygge ITU hvis de havde planer om at flytte det?
hvad med risø skal det så også flyttes?
ang. parkeringspladsen i midten tvivler jeg på dette er rigtigt, et hercules fly er 40 meter bredt, og den parkeringsplads er fyldt med træer så medmindre det kan pløje ned oven i dem er dette en skrøne...
hvad med risø skal det så også flyttes?
ang. parkeringspladsen i midten tvivler jeg på dette er rigtigt, et hercules fly er 40 meter bredt, og den parkeringsplads er fyldt med træer så medmindre det kan pløje ned oven i dem er dette en skrøne...
Der har endnu ikke været snak om at samle universiteterne fysisk, hvilket jo ganske givet heller ikke bliver aktuelt, idet både CBS og ITU har fået/er i gang med at få nye lokaler inde i byen.
Det er overordnet administrativt der kan være 'stordriftsfordele' ved en sammenlægning, og forhåbentligt også på forskningssiden kan der håbes på en synergieffekt der fremmer ny tværfaglig vidensdannelse.
Men jeg kan ikke se hvorfor MIT hele tiden bliver brugt som det store forbillede, da der er andre universiteter der klare sig bedre i at få omsat viden til kontanten (som jo reelt er det man ønsker af universiteterne)
Det er overordnet administrativt der kan være 'stordriftsfordele' ved en sammenlægning, og forhåbentligt også på forskningssiden kan der håbes på en synergieffekt der fremmer ny tværfaglig vidensdannelse.
Men jeg kan ikke se hvorfor MIT hele tiden bliver brugt som det store forbillede, da der er andre universiteter der klare sig bedre i at få omsat viden til kontanten (som jo reelt er det man ønsker af universiteterne)
#28,#29
Jeg har aldrig hørt det skulle være et hercules fly, men det der nu er dtu's parkeringsplads HAR været indrettet til at kunne bruges som landingsbane.
Generelt udstrålet dtu i høj grad 'militært område', det er struktur mæssigt opbygget som et fort, og kældersystemet er sindsygt...Hverken mere eller mindre. Om det så er ønskværdigt for et universitet er så noget andet, men det er nu meget skægt.
Jeg har aldrig hørt det skulle være et hercules fly, men det der nu er dtu's parkeringsplads HAR været indrettet til at kunne bruges som landingsbane.
Generelt udstrålet dtu i høj grad 'militært område', det er struktur mæssigt opbygget som et fort, og kældersystemet er sindsygt...Hverken mere eller mindre. Om det så er ønskværdigt for et universitet er så noget andet, men det er nu meget skægt.
ITU har ikke tænkt sig at deltage:
"Kære ansatte og studerende
Radioavisen har her til morgen bragt en historie om, at Risø, CBS og DTU
og ITU skal fusionere.
ITU's bestyrelse drøftede samarbejdsrelationer med andre universiteter
på sit strategiseminar i juni. Bestyrelsen besluttede, at ITU skal holde
fast i sin status som lille, selvstændigt og innovativt universitet,
fordi bestyrelsen mener, at det er den måde, ITU kan bidrage mest til
værdiskabelsen i Danmark på.
Risø har i mandags orienteret ITU om, at man har omtalt bl.a. ITU i en
henvendelse til ministeriet om hvilke fremtidsscenarier, Risø ser for
sig selv. Henvendelsen fra Risø har imidlertid ikke været behandlet i
ITU's bestyrelse og Videnskabsministeriet har overfor
bestyrelsesformændene for de danske universiteter klart tilkendegivet,
at fusioner kun kan komme på tale, dersom de er frivillige. Ønskerne må
derfor indtil videre stå for Risøs egen regning.
Risø er orienteret om den strategi, ITU's bestyrelse har besluttet.
Venlig hilsen
Bestyrelsesformand Mogens Munk Rasmussen
Rektor Mads Tofte
Forskningschef Jørgen Staunstrup"
"Kære ansatte og studerende
Radioavisen har her til morgen bragt en historie om, at Risø, CBS og DTU
og ITU skal fusionere.
ITU's bestyrelse drøftede samarbejdsrelationer med andre universiteter
på sit strategiseminar i juni. Bestyrelsen besluttede, at ITU skal holde
fast i sin status som lille, selvstændigt og innovativt universitet,
fordi bestyrelsen mener, at det er den måde, ITU kan bidrage mest til
værdiskabelsen i Danmark på.
Risø har i mandags orienteret ITU om, at man har omtalt bl.a. ITU i en
henvendelse til ministeriet om hvilke fremtidsscenarier, Risø ser for
sig selv. Henvendelsen fra Risø har imidlertid ikke været behandlet i
ITU's bestyrelse og Videnskabsministeriet har overfor
bestyrelsesformændene for de danske universiteter klart tilkendegivet,
at fusioner kun kan komme på tale, dersom de er frivillige. Ønskerne må
derfor indtil videre stå for Risøs egen regning.
Risø er orienteret om den strategi, ITU's bestyrelse har besluttet.
Venlig hilsen
Bestyrelsesformand Mogens Munk Rasmussen
Rektor Mads Tofte
Forskningschef Jørgen Staunstrup"
#29
CBS har ca. 15.000 studerende på deres 66.000 kvm. DTU har ca. 6000 studerende på deres 375.000 kvm. You do the math.
Idéen var af p-pladserne skulle fungere som en nødlandingsbane, i det tilfælde at de omkringliggende lufthavne blev ødelagt, og dette har i princippet ikke ændret sig. Skulle det blive aktuelt at benytte landingsbanen, ville træerne blive fældet. Det er faktisk ikke så svært.
tvivler på de flytter noget som helst - hvordan skulle DTUs bygninger rummme alle studerende fra ITU og CBS?
CBS har ca. 15.000 studerende på deres 66.000 kvm. DTU har ca. 6000 studerende på deres 375.000 kvm. You do the math.
ang. parkeringspladsen i midten tvivler jeg på dette er rigtigt, et hercules fly er 40 meter bredt, og den parkeringsplads er fyldt med træer så medmindre det kan pløje ned oven i dem er dette en skrøne...
Idéen var af p-pladserne skulle fungere som en nødlandingsbane, i det tilfælde at de omkringliggende lufthavne blev ødelagt, og dette har i princippet ikke ændret sig. Skulle det blive aktuelt at benytte landingsbanen, ville træerne blive fældet. Det er faktisk ikke så svært.
En herkules har brug for en længere bane end den parkeringsplads... Der er iøvrigt et nasty hop på midten (4m lodret), og bygningerne er for tæt på. Længere nede af Helsingørmotorvejen er nok mere realistisk.
Iøvrigt sjovt at de tror man bliver et eliteuniversitet bare af at blive store. DTU er pt. et folkeuniversitet, og ville efterlade et kæmpe hul i Danmarks uddannelsessystem hvis man udelukkende fokuserede på Europas elitestuderende. Det det i virkeligheden handler om er at strømline samarbejdet mellem de forskellige typer uddannelser, og vænne de studerende til at arbejde sammen på tværs af fag.
Og sidst med hensyn til gruppeeksamener. Jeg har bl.a. haft fag med en ph.d. studerende uddannet på Aalborg universitet. Man skal altså have et rimeligt godt snit for at blive ph.d. studerende, og han arbejdede da også godt osv. Han fik 6 i den skriftlige eksamen. En specialestuderende fra DTU som havde store forståelsesmæssige problemer (en kemiker - faget var elektronmikroskopi (fysik)) fik 9. Konklusion: En ting er at kunne samarbejde - en anden ting er at kunne klare sig uden hjælp fra andre.
Iøvrigt sjovt at de tror man bliver et eliteuniversitet bare af at blive store. DTU er pt. et folkeuniversitet, og ville efterlade et kæmpe hul i Danmarks uddannelsessystem hvis man udelukkende fokuserede på Europas elitestuderende. Det det i virkeligheden handler om er at strømline samarbejdet mellem de forskellige typer uddannelser, og vænne de studerende til at arbejde sammen på tværs af fag.
Og sidst med hensyn til gruppeeksamener. Jeg har bl.a. haft fag med en ph.d. studerende uddannet på Aalborg universitet. Man skal altså have et rimeligt godt snit for at blive ph.d. studerende, og han arbejdede da også godt osv. Han fik 6 i den skriftlige eksamen. En specialestuderende fra DTU som havde store forståelsesmæssige problemer (en kemiker - faget var elektronmikroskopi (fysik)) fik 9. Konklusion: En ting er at kunne samarbejde - en anden ting er at kunne klare sig uden hjælp fra andre.
#34
Jeg tror det i høj grad handler om at universiteterne bruger buzzwords for at få tildelt flere penge, og samtidigt vil spare penge ved en centraliseret administration. Derudover kan det give nogle billige point i forhold til et dumt rating system af de bedste universiteter i Verden/Europa.
listen for 2005 kan findes her
En sjov ting i forhold til den liste er eksempelvis at Stanford ligger nr. 3 i verden og dette universitet har kun lidt flere studerende end Aalborg universitet. Hvilket betyder, at vi har universiteter i Danmark der er større (KU, AU, etc). Det vil sige at det absolut ikke kun er størrelsen der tæller, for at opnå elite status, men også om der afsættes midler til forskning, og naturligvis at det er på et højt niveau.
Det kan her nævnes at phd studiet, hvis normerede varighed er 3 eller 4 år, er individuelt med individuel eksamen. Derudover er det i bund og grund ikke eksamensformen men det at arbejde i projekter du kritisere i din konklusion. Hvilket jeg ser som grundlæggende forkert, men jeg gider ikke bruge tid på at skrive de mange argumenter for denne pædagogiske metode, de er tilgængelige både i den videnskabelige litteratur og nyhedsmedierne. Desuden kan det nævnes, at AAU modellen normalt supplere projekteksamen med 2-4 individuelle mundtlige eller skriftlige eksamener.
Nu når gruppeeksamensdebatten bliver nævnt, så mener du vel også at vi skal have indført professorvældet igen på universiteterne. Det denne eksamensdebat også i høj grad handler om, er i hvilket omfang universiteterne kan bestemme selv over deres læreprocesser, hvor regeringen vil lave tåbelige standardiseringer der ikke tager højde for nuancerne. Men alle argumenterne for gruppeeksamenerne kan også findes i diverse medier.
Iøvrigt sjovt at de tror man bliver et eliteuniversitet bare af at blive store. DTU er pt. et folkeuniversitet, og ville efterlade et kæmpe hul i Danmarks uddannelsessystem hvis man udelukkende fokuserede på Europas elitestuderende. Det det i virkeligheden handler om er at strømline samarbejdet mellem de forskellige typer uddannelser, og vænne de studerende til at arbejde sammen på tværs af fag.
Jeg tror det i høj grad handler om at universiteterne bruger buzzwords for at få tildelt flere penge, og samtidigt vil spare penge ved en centraliseret administration. Derudover kan det give nogle billige point i forhold til et dumt rating system af de bedste universiteter i Verden/Europa.
listen for 2005 kan findes her
En sjov ting i forhold til den liste er eksempelvis at Stanford ligger nr. 3 i verden og dette universitet har kun lidt flere studerende end Aalborg universitet. Hvilket betyder, at vi har universiteter i Danmark der er større (KU, AU, etc). Det vil sige at det absolut ikke kun er størrelsen der tæller, for at opnå elite status, men også om der afsættes midler til forskning, og naturligvis at det er på et højt niveau.
Og sidst med hensyn til gruppeeksamener. Jeg har bl.a. haft fag med en ph.d. studerende uddannet på Aalborg universitet. Man skal altså have et rimeligt godt snit for at blive ph.d. studerende, og han arbejdede da også godt osv. Han fik 6 i den skriftlige eksamen. En specialestuderende fra DTU som havde store forståelsesmæssige problemer (en kemiker - faget var elektronmikroskopi (fysik)) fik 9. Konklusion: En ting er at kunne samarbejde - en anden ting er at kunne klare sig uden hjælp fra andre.
Det kan her nævnes at phd studiet, hvis normerede varighed er 3 eller 4 år, er individuelt med individuel eksamen. Derudover er det i bund og grund ikke eksamensformen men det at arbejde i projekter du kritisere i din konklusion. Hvilket jeg ser som grundlæggende forkert, men jeg gider ikke bruge tid på at skrive de mange argumenter for denne pædagogiske metode, de er tilgængelige både i den videnskabelige litteratur og nyhedsmedierne. Desuden kan det nævnes, at AAU modellen normalt supplere projekteksamen med 2-4 individuelle mundtlige eller skriftlige eksamener.
Nu når gruppeeksamensdebatten bliver nævnt, så mener du vel også at vi skal have indført professorvældet igen på universiteterne. Det denne eksamensdebat også i høj grad handler om, er i hvilket omfang universiteterne kan bestemme selv over deres læreprocesser, hvor regeringen vil lave tåbelige standardiseringer der ikke tager højde for nuancerne. Men alle argumenterne for gruppeeksamenerne kan også findes i diverse medier.
En herkules har brug for en længere bane end den parkeringsplads... Der er iøvrigt et nasty hop på midten (4m lodret), og bygningerne er for tæt på. Længere nede af Helsingørmotorvejen er nok mere realistisk.
En fuldlastet Hercules kan som standard lande på 1000 meter, hvilket tilfældigvis også er så lang p-pladsen er. En Hercules har et vingefang på 40 meter, hvilket tilfældigvis også er så bred p-pladsen er. At jævne 'hoppet' er ikke synderligt sværer og mere tidskrævende, end at fælde træerne.
Man skal altså have et rimeligt godt snit for at blive ph.d. studerende, og han arbejdede da også godt osv. Han fik 6 i den skriftlige eksamen. En specialestuderende fra DTU som havde store forståelsesmæssige problemer (en kemiker - faget var elektronmikroskopi (fysik)) fik 9.
Begge personer er lige dårlige til faget. Ham der fik 9 er bare bedre til at lære ting uden af, uden at forstå dem. Dette gør at han kan løse alle type-opgaverne, men han fatter ikke en skid af hvad han sidder og laver. Så han er i virligheden lige så dårlig til det som ham der fik 6. Forskellen er at en fremtididg arbejdsgiver ikke vil kunne se det ud af hans eksamenspapirer
Konklusion: En ting er at kunne samarbejde - en anden ting er at kunne klare sig uden hjælp fra andre.
Der er min erfaring at af de to, er evnen til at samarbejde den vigtigste for en ingeniør.
Hmm... elite-universitet?
De burde nok hellere kigge på noget lignene www.caltech.edu se, det er elite..
De burde nok hellere kigge på noget lignene www.caltech.edu se, det er elite..
Vi har da allerede et elite-universitet. Det hedder Århus Universitet ;)
Kbh. er en dejlig by, men deres uni kan på ingen måde samenlignes med Århus :D
Kbh. er en dejlig by, men deres uni kan på ingen måde samenlignes med Århus :D
#36 - fair nok - men hvor meget skal den bruge på at starte igen? Og kan den tåle at falde ned i/køre op af den 4-5 meter lodrette væg på midten - ellers har den altså kun 600 meter - og det er ikke meget sikkerhedsmargin... Og at jævne det "hop" vil gøre at der skal graves 40*600*4 meter jord ud - du har aldrig været på stedet vel?
Og nej - faget var så specialiseret at der ikke fandtes typeopgaver. Og underviseren fokuserede netop på at vi skulle tænke os om og erkende den fysiske baggrund for hvert spørgsmål for at kunne svare.
#35
" Derudover er det i bund og grund ikke eksamensformen men det at arbejde i projekter du kritisere i din konklusion."
- nej det er lige præcis eksamensformen jeg kritiserer! Gruppearbejde er en god ting, og gruppeeksamener har også deres anvendelser - f.eks. i gruppeprojekter - men man skal både kunne arbejde selvstændigt og i grupper. Og det er et faktum (Jeg ved hvad jeg taler om - ca. en tredjedel af mine ECTS-point er opnået ved gruppeeksamen) at man kan fedte sig igennem gruppearbejder hvis det er det man vil - ligesom at det er et faktum at en dygtig person kan blive trukket ned af en gruppe. Derudover passer gruppeeksamener og gruppeprojekter (ud over fælles opgaveregninger forstås) bare ikke til matematikfag o.lign.
"Nu når gruppeeksamensdebatten bliver nævnt, så mener du vel også at vi skal have indført professorvældet igen på universiteterne."
- Er det sådan man argumenterer på AAU? For at du to gange på en post lægger ord i munden på mig er da pænt skidt stil. Jeg har ikke rigtig nogen kommentar til hvad du spørger efter da jeg ikke kender til debatten og ikke er sikker på hvad du mener. Jeg ved bare at de professorer der fastlagde rammerne om min uddannelse er en del skarpere til det end de politikere der bruger "antal studenter gennemført på normeret tid" som succesparameter - og følgelig får sænket beståelseskravene og udvandet uddannelsen.
Og nej - faget var så specialiseret at der ikke fandtes typeopgaver. Og underviseren fokuserede netop på at vi skulle tænke os om og erkende den fysiske baggrund for hvert spørgsmål for at kunne svare.
#35
" Derudover er det i bund og grund ikke eksamensformen men det at arbejde i projekter du kritisere i din konklusion."
- nej det er lige præcis eksamensformen jeg kritiserer! Gruppearbejde er en god ting, og gruppeeksamener har også deres anvendelser - f.eks. i gruppeprojekter - men man skal både kunne arbejde selvstændigt og i grupper. Og det er et faktum (Jeg ved hvad jeg taler om - ca. en tredjedel af mine ECTS-point er opnået ved gruppeeksamen) at man kan fedte sig igennem gruppearbejder hvis det er det man vil - ligesom at det er et faktum at en dygtig person kan blive trukket ned af en gruppe. Derudover passer gruppeeksamener og gruppeprojekter (ud over fælles opgaveregninger forstås) bare ikke til matematikfag o.lign.
"Nu når gruppeeksamensdebatten bliver nævnt, så mener du vel også at vi skal have indført professorvældet igen på universiteterne."
- Er det sådan man argumenterer på AAU? For at du to gange på en post lægger ord i munden på mig er da pænt skidt stil. Jeg har ikke rigtig nogen kommentar til hvad du spørger efter da jeg ikke kender til debatten og ikke er sikker på hvad du mener. Jeg ved bare at de professorer der fastlagde rammerne om min uddannelse er en del skarpere til det end de politikere der bruger "antal studenter gennemført på normeret tid" som succesparameter - og følgelig får sænket beståelseskravene og udvandet uddannelsen.
#39
Man bruger hjælperaketter til at starte fly på korte landingspladser, jeg garanterer dig at et hercules fly kan komme i luften på 1000 meter med 3-4 jato hjælperaketter.
Man bruger hjælperaketter til at starte fly på korte landingspladser, jeg garanterer dig at et hercules fly kan komme i luften på 1000 meter med 3-4 jato hjælperaketter.
#39
En Hercules kan lette igen på små 500 meter. De 1000 meter jeg nævner i #36 er i øvrigt fabriksstandarden. En fuldt lastet Hercules vil såmænd godt kunne lande på små 800 meter. Desuden er bredden af p-pladsen på 40 meter eksklusiv vejbanen på hver side. Så der er rigeligt med sikkerhedsmargin.
Mener du der her seriøst? 600 meter. Et bedre bud vil være 50 meter, hvilket vil give en stigning på små 5%. Og 8000 m3 jord vil sagtens kunne flyttes relativt hurtigt.
Den forklaring giver ikke nogen mening, medmindre du mener at kurset var nyt. Men fred være med det.
Den pointe jeg forsøgte at formidle (tilsyneladende uden succes) var, at det ikke er svært at fedte sig igennem en skiftlig eksamen uden at forstå stoffet, blot man kan type-opgaverne. Og faktum er at med undtagelse af dine "specialiserede" fag, så er det reglen at en standard skriftlig eksamen på DTU, altid består af X% type-opgaver. Måske ikke altid nok til et 9-tal men ihvertilfald bestået.
En Hercules kan lette igen på små 500 meter. De 1000 meter jeg nævner i #36 er i øvrigt fabriksstandarden. En fuldt lastet Hercules vil såmænd godt kunne lande på små 800 meter. Desuden er bredden af p-pladsen på 40 meter eksklusiv vejbanen på hver side. Så der er rigeligt med sikkerhedsmargin.
Og at jævne det "hop" vil gøre at der skal graves 40*600*4 meter jord ud
Mener du der her seriøst? 600 meter. Et bedre bud vil være 50 meter, hvilket vil give en stigning på små 5%. Og 8000 m3 jord vil sagtens kunne flyttes relativt hurtigt.
Og nej - faget var så specialiseret at der ikke fandtes typeopgaver.
Den forklaring giver ikke nogen mening, medmindre du mener at kurset var nyt. Men fred være med det.
Den pointe jeg forsøgte at formidle (tilsyneladende uden succes) var, at det ikke er svært at fedte sig igennem en skiftlig eksamen uden at forstå stoffet, blot man kan type-opgaverne. Og faktum er at med undtagelse af dine "specialiserede" fag, så er det reglen at en standard skriftlig eksamen på DTU, altid består af X% type-opgaver. Måske ikke altid nok til et 9-tal men ihvertilfald bestået.
#41 - dels var det helt nyt og dels har ph. d. kurser og "slutning af studiet" kurser som regel en løsere struktur - det er ikke så meget regnefærdighederne (som på det tidspunkt antages at være tilstrækkelige) som selve forståelsen af den fysiske situation der giver sværhedsgraden. Desuden bestod 40% af karakteren af en mundtlig fremlæggelse.
Jeg er ikke sikker på at man har lyst til at lande på en bane med en 5% stigning/fald på midten. Jeg kunne forestille mig at man enten blev kastet op i luften igen, eller simpelthen ikke kunne nå ned på banen. Hvis man desuden ikke er nød til at lægge nyt fundament for at lave en ny bane, kan man jo lige så godt lande på en mark i nærheden - eller bruge de gravemaskiner til at reparere de ødelagte flyvepladser.
Jeg er ikke sikker på at man har lyst til at lande på en bane med en 5% stigning/fald på midten. Jeg kunne forestille mig at man enten blev kastet op i luften igen, eller simpelthen ikke kunne nå ned på banen. Hvis man desuden ikke er nød til at lægge nyt fundament for at lave en ny bane, kan man jo lige så godt lande på en mark i nærheden - eller bruge de gravemaskiner til at reparere de ødelagte flyvepladser.
#43
Nu er det kursus irrelevant for min pointe i #41, især nu hvor det viser sig at det ikke var en standard skriftlig eksamen.
Tjah, jeg kan ikke se noget problem med det. Men lad os bare kalde det påstand mod påstand, og lade det ligge ved det.
Man er naturligvis nød til at lægge en interimsvej ud på det 400-500 m2 ny jord, f.eks. af 13 mm jernplader.
Hvis det er nemmere at reparere de ødelagte landingsbaner, er det selvsagt den løsning man vælger. Men det kan man jo ikke gå ud fra er tilfældet.
dels var det helt nyt og dels har ph. d. kurser og "slutning af studiet" kurser som regel en løsere struktur - det er ikke så meget regnefærdighederne (som på det tidspunkt antages at være tilstrækkelige) som selve forståelsen af den fysiske situation der giver sværhedsgraden. Desuden bestod 40% af karakteren af en mundtlig fremlæggelse.
Nu er det kursus irrelevant for min pointe i #41, især nu hvor det viser sig at det ikke var en standard skriftlig eksamen.
Jeg er ikke sikker på at man har lyst til at lande på en bane med en 5% stigning/fald på midten.
Tjah, jeg kan ikke se noget problem med det. Men lad os bare kalde det påstand mod påstand, og lade det ligge ved det.
Hvis man desuden ikke er nød til at lægge nyt fundament for at lave en ny bane, kan man jo lige så godt lande på en mark i nærheden
Man er naturligvis nød til at lægge en interimsvej ud på det 400-500 m2 ny jord, f.eks. af 13 mm jernplader.
eller bruge de gravemaskiner til at reparere de ødelagte flyvepladser.
Hvis det er nemmere at reparere de ødelagte landingsbaner, er det selvsagt den løsning man vælger. Men det kan man jo ikke gå ud fra er tilfældet.
#45 Hvad hulen er en standard skriftlig eksamen så? Fagpakkekurserne på de første 2 år? En god skriftlig eksamen tester folks overblik over stoffet. At man laver typeopgaver på fagpakkerne skyldes at mekanik, elektromagnetisme + div matematikfag tjener som værktøjsfag. Det er ikke kønt men det tjener til at få folk igennem fag der kan have dumpeprocenter op mod 50%.
Min pointe er at de kræfter man skal bruge for at lave DTU til en god landingsbane, kan man bruge andre steder i nærheden til at lave de første fem landingsbaner. DTU har den form den har, fordi man byggede den på en gang, og følgelig kunne tænke i rette vinkler. Og fem procent bliver et problem når fly typisk lander med en AOA på 2-3 grader.
Min pointe er at de kræfter man skal bruge for at lave DTU til en god landingsbane, kan man bruge andre steder i nærheden til at lave de første fem landingsbaner. DTU har den form den har, fordi man byggede den på en gang, og følgelig kunne tænke i rette vinkler. Og fem procent bliver et problem når fly typisk lander med en AOA på 2-3 grader.
#46
En standard skriftlig eksamen er en ~4 timers skriftlig eksamen hvor typisk 75-80% af opgaverne er type-opgaver. Denne type eksamener forekommer, som du også skriver, typiske i værktøjsfagene. Typer-opgaver er udtryk for et ønske om at folk der har fulgt kurset kan bestå faget, uden at de kan stoffet uden ad, eller nødvendigvis har forstået det 100%. Dette, kombineret med at tidligere eksamensopgaver med løsninger ofte frigives, gør det muligt at bestå disse kurser uden at have fulgt dem.
Det er ikke korrekt. Prisen for at lave p-pladsen på DTU til en brugbar nødlandingsbane (fælde 100 træer, flytte 4000 m3 jord samt etablere 50X40 meter interimsvej) vil ligge på omkring kr. 400.000,-. Til sammenligning vil etablering af en hel ny nødlandingsbane et andet sted, med 800x40 meter interimsvej koste omkring kr. 3.2000.000,-.
Dette er kun et problem hvis den lander på, eller i umiddelbar nærhed af, stigningen. Og det kan sagtens undgås i dette tilfælde.
Om dette er korrekt, eller om p-pladsen (eller 'landingsbanen' som den hedder i daglig tale på DTU) rent faktisk er bygget som den for at den nemt kan benyttes som nødlandingsplan, er op til den enkelte at beslutte med sig selv. Indtil videre er der dog ingen af dine argumenter der holder.
En standard skriftlig eksamen er en ~4 timers skriftlig eksamen hvor typisk 75-80% af opgaverne er type-opgaver. Denne type eksamener forekommer, som du også skriver, typiske i værktøjsfagene. Typer-opgaver er udtryk for et ønske om at folk der har fulgt kurset kan bestå faget, uden at de kan stoffet uden ad, eller nødvendigvis har forstået det 100%. Dette, kombineret med at tidligere eksamensopgaver med løsninger ofte frigives, gør det muligt at bestå disse kurser uden at have fulgt dem.
Min pointe er at de kræfter man skal bruge for at lave DTU til en god landingsbane, kan man bruge andre steder i nærheden til at lave de første fem landingsbaner.
Det er ikke korrekt. Prisen for at lave p-pladsen på DTU til en brugbar nødlandingsbane (fælde 100 træer, flytte 4000 m3 jord samt etablere 50X40 meter interimsvej) vil ligge på omkring kr. 400.000,-. Til sammenligning vil etablering af en hel ny nødlandingsbane et andet sted, med 800x40 meter interimsvej koste omkring kr. 3.2000.000,-.
Og fem procent bliver et problem når fly typisk lander med en AOA på 2-3 grader.
Dette er kun et problem hvis den lander på, eller i umiddelbar nærhed af, stigningen. Og det kan sagtens undgås i dette tilfælde.
DTU har den form den har, fordi man byggede den på en gang, og følgelig kunne tænke i rette vinkler.
Om dette er korrekt, eller om p-pladsen (eller 'landingsbanen' som den hedder i daglig tale på DTU) rent faktisk er bygget som den for at den nemt kan benyttes som nødlandingsplan, er op til den enkelte at beslutte med sig selv. Indtil videre er der dog ingen af dine argumenter der holder.
"Indtil videre er der dog ingen af dine argumenter der holder."
Øhh hej? Du vil altså ikke acceptere at man ikke laver flyvehop på midten af en landingsbane, at man opererer med mere end 10 meters margin sideværts, at man ikke lader en landingsbane ende i 5 meter væg (sydenden) samt at en C130 lige så godt kan lande på en grusbane eller en motorvej bare der er plads nok? Derudover er "landingsbanerne" på DTU de to brede gange i bygning 101 - ikke parkeringspladserne. Og nej - der er heller ikke plads til at lande en C130.
Øhh hej? Du vil altså ikke acceptere at man ikke laver flyvehop på midten af en landingsbane, at man opererer med mere end 10 meters margin sideværts, at man ikke lader en landingsbane ende i 5 meter væg (sydenden) samt at en C130 lige så godt kan lande på en grusbane eller en motorvej bare der er plads nok? Derudover er "landingsbanerne" på DTU de to brede gange i bygning 101 - ikke parkeringspladserne. Og nej - der er heller ikke plads til at lande en C130.
#48
Vi kan godt fjerne mere jord hvis du vil. F.eks 100 meter så 'flyvehoppet' bliver omkring 2 gr. Det ændre i øvrigt ikke på at det er stadigvæk er langt mindre resourcekrævende end at lave en ny landingsbane.
Det kan den sagtens, og det har heller aldrig været diskutionen. Du starter med at påstå at en Hercules ikke kan lande på p-pladsen, fordi bygningerne er for tætte på samt p-pladsen er for kort. Da jeg modbeviser det, påstår du at man skal fjerne 96000 m3 jord for at gøre p-pladsen brugbar som landingsplads, og senere igen påstår du at det vil være mindre resourcekrævende at lave en hel ny landingsplads. Dette modbeviser jeg også. jeg antager du selv har fundet dokumentationen for mine påstande på Google, siden du ikke har bedt om det. Hvis ikke må du sige til, så må jeg i gang med at lave links til dig.
Det er da underordnet. Landingsbanen er over 1000 meter, en Hercules skal bruge 800 meter til at lande (se #41).
Øhh hej? Du vil altså ikke acceptere at man ikke laver flyvehop på midten af en landingsbane
Vi kan godt fjerne mere jord hvis du vil. F.eks 100 meter så 'flyvehoppet' bliver omkring 2 gr. Det ændre i øvrigt ikke på at det er stadigvæk er langt mindre resourcekrævende end at lave en ny landingsbane.
at en C130 lige så godt kan lande på en grusbane eller en motorvej bare der er plads nok
Det kan den sagtens, og det har heller aldrig været diskutionen. Du starter med at påstå at en Hercules ikke kan lande på p-pladsen, fordi bygningerne er for tætte på samt p-pladsen er for kort. Da jeg modbeviser det, påstår du at man skal fjerne 96000 m3 jord for at gøre p-pladsen brugbar som landingsplads, og senere igen påstår du at det vil være mindre resourcekrævende at lave en hel ny landingsplads. Dette modbeviser jeg også. jeg antager du selv har fundet dokumentationen for mine påstande på Google, siden du ikke har bedt om det. Hvis ikke må du sige til, så må jeg i gang med at lave links til dig.
at man ikke lader en landingsbane ende i 5 meter væg (sydenden)
Det er da underordnet. Landingsbanen er over 1000 meter, en Hercules skal bruge 800 meter til at lande (se #41).
er det overhovedet nødvendigt at fjerne jord?
Så vidt jeg husker (har ik været derude i et par uger) er selve parkeringspladsen nogenlunde plan, det er kun de 2 veje (3. kvadrantvej og 4. kvadrantvej) der har en stejl bakke et sted. Nu ved jeg ikke hvad afstanden mellem hjulene på en hercules er, men kan forestille mig den er mindre end bredden af selve parkeringsområdet
Så vidt jeg husker (har ik været derude i et par uger) er selve parkeringspladsen nogenlunde plan, det er kun de 2 veje (3. kvadrantvej og 4. kvadrantvej) der har en stejl bakke et sted. Nu ved jeg ikke hvad afstanden mellem hjulene på en hercules er, men kan forestille mig den er mindre end bredden af selve parkeringsområdet
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund