mboost-dp1

unknown

Bill Gates: Det skal koste at sende e-mail

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

Ligesom vi betaler for at sende breve med det almindelige postvæsen, har Bill Gates nu foreslået at det samme skal gælde e-mails, for at komme det stigende spam-problem til livs.

Idéen er ikke ny, i December sidste år kom et lignende forslag fra analysefirmaet Forrester Research. De henviste til at sydkorea effektivt har bremset mængden af spam, ved at indføre betaling.

Gates mener ikke at det vil påvirke den almindelige forbruger, da der f.eks. kan betales med en lille mængde computerkraft. Spammere som udsender e-mails i millionvis, vil derimod blive hårdt ramt.





Gå til bund
Gravatar #51 - ZeRO-Cool
8. mar. 2004 19:11
Hvorfor fanden kommer det jeg skriver ikke med, det hele??
Gravatar #52 - NumsegarN
8. mar. 2004 19:27
Lyder meget fair :) Så kunne firmaer som f.eks. Telmore og TDC osv. søge om at "komme uden" om det system f.eks :)
Gravatar #53 - kasperd
8. mar. 2004 20:30
#24 Hvem skulle i øvrigt i givet fald have haft pengene?

Det er jo nok det største problem. For de firmaer, der taler for idéen, forestiller sig nok, at de selv skal have del i pengene. Der er jeg uenig. Jeg mener betaling for emails bør indføres, men pengene skal gå til modtageren, som så selv kan bruge dem når hun sender emails. Endeligt bør betalingen være frivillig, man skal bare være forberedt på at få en fejlmelding tilbage hvis man betaler for lidt.

Læs i øvrigt mit indlæg på CW debatten.

#32 Mailinglister, hvem betaler.

Jeg mener kun betalingen skal benyttes hvor whitelists ikke er en mulighed. Mailinglister klares ved at modtageren sætter listen på sin whitelist.

Jeg er fuldt ud enig i, at der er for stor forskel på hastigheden af forskellige enheder til, at CPU cykler vil være en brugbar betalingsenhed. Og jeg har ikke læst detaljerne i Gates forslag, jeg har selv et forslag til en løsning.

Og idéen med at lukke for port 25 holder ikke. Hvis ISPerne faktisk ville lukke op for port 25 til de brugere, der har brug for det ville jeg acceptere den løsning. Men jeg tror ikke på at det vil ske. Og hvis maskinens sikkerhed ikke er i orden, så behøver spam ikke komme ind via port 25, den skal bare sendes den vej.

Brug whitelists og blacklists som man ønsker og brug så betaling når man vil være sikker på at en email kommer igennem.
Gravatar #54 - Troels_E
8. mar. 2004 21:41
Og hvordan vil Gates mon implementere dette forslag på tværs af platforme og email klienter?

Jeg tror kun det her handler om een ting, KONTROL.
Gravatar #55 - makob
8. mar. 2004 21:49
Penge-betaling? Nej tak - så laver vi hurtigt et gratis alternativ :p

Betaling via CPU-kraft? Tjaa... Skal vi det, hvordan sikres det så, at man heller ikke snyder med det? Skal vi installere et closed-source program a'la folding@home, og så stole blindt på at det ikke introducerer sikkerhedshuller? Hvem koder lige det program til min Commodore 64, som jo principelt godt kunne være min mailserver? CPU-betaling vil simpelthen ikke kunne realiseres på en fair måde. #32 har helt ret!

Whitelisting strider imod selve formålet med email - nemlig at alle kan sende til alle. Ikke engang for privatpersoner vil det kunne fungere optimalt.

Jeg tror på en kombination af bedre content-filtre, check og banlysning af domain spoofing og Realtime Blocking Lists, og at ISP'er som standard burde blocke SMTP (men selvfølgelig med mulighed for at dem der fatter at sætte relaying ordentlig op kan få åbnet :).

6 gange 7 er 42.
Gravatar #56 - helloworld^^
8. mar. 2004 23:39
Nej, det er sq da noget af det mest latterlige. Bare fordi Gates har magten til at sige noget, betyder det ikke at han ikke skal holde kæft.

Helt ærlig, så få da skrevet den smtp-standart om, den er jo oldgammel. Gør det lettere at spore spammere, sådan skal det være, ikke noget med betaling, det er sq surt nok at man skal betale for sms over nettet i dk.
Gravatar #57 - Whoever
9. mar. 2004 05:42
tjaa, idéen er god nok, men den er nok lidt uholdbar mht. realisering.

Men hehe, stop nu lige med BILL GATES OVERTAGER VERDEN mentaliteten, som kommer frem i enkelte indlæg...

:d
Gravatar #58 - Antilles
9. mar. 2004 07:57
Er det ikke bare et tilfælde at der er Bill Gates, der udtaler det? Det er vel ikke microsoft der skal tjene penge på det, men internet udbyderne.
Anyway, så synes jeg nu heller ikke om tanken om at betale for noget, der ikke koster udbyderne noget. Man skulle hellere bruge den digitale signatur. Simpelthen kun modtage mails der er digital signeret. Så skal der nok laves en international standard, men hvis man vil spam problemet til livs, må man ofre noget sved.
Gravatar #59 - Pingu
9. mar. 2004 08:01
vores kulturminister(eller hvem det nu var) sagde, at han synes det var en bedre ide med større internationalt samarbejde. og det må jeg give ham ret i, for som der blev sagt i starten af disse kommentarer, så rammer man uskyldige mennesker hvis man skal betale for at maile.

man burde genindføre hængning til spammere :p
Gravatar #60 - NKJensen
9. mar. 2004 09:15
#43 : Jeg mener at ideen med at sender skal løse en opgave for modtager er tosset, fordi:

1) De fleste spam mails sendes fra kaprede maskiner. Det vil fortsætte uanset hvad man gør ved protokollen. Anonymiteten er problemet.

2) Der er en faktor 40 til forskel på ydeevnen fra min mindste maskine til den største. Den forskel vokser som bekendt hele tiden. Altså vil opgaven være uoverkommelig for små maskiner hvis den skal være noget problem for en stor maskine.

Mvh. NKJensen
Gravatar #61 - briped
9. mar. 2004 09:51
Med computerkraft mener de at det vil tage et bestemt stykke tid for hver e-mail at blive sendt. Det vil som regel ikke bekymre folk som kun sender et par enkelte mails af gangen, men folk som sender mange e-mails vil pludselig skulle bruger timer på at sende alle deres spam e-mails.

Penge og tid synes jeg ikke bør være noget der skal bruges til at bremse spam.
At kræve penge for det ødelægger hele formålet med e-mails synes jeg, nemlig at det skal være en hurtig, nem og -gratis- måde at sende post over Internettet.
Tid er som sagt ikke noget større problem for folk som ikke sender mange e-mails, men det kunne hurtigt gå hen og blive et problem for personer som giver support per e-mail, der har man ikke tid til at vente hele tiden på at den foregående e-mail bliver sendt for at gå videre til næste.

Jeg synes man burde indføre krav om digital signering af e-mails for at sende e-mails gennem diverse MTAer.
Folk som ikke har et gyldigt certificat kan simpelthen ikke sende e-mails gennem MTAen.

Det burde da ihvertfald gøre det noget nemme at komme spam til livs, uden at pålægge brugere ekstra betaling eller ekstra tid for at afsende deres mails.
Gravatar #62 - kasperd
9. mar. 2004 11:09
#58 Det er vel ikke microsoft der skal tjene penge på det, men internet udbyderne

Jeg synes hverken microsoft eller udbyderne skal tjene på det her. Skal det realiseres skal betalingen følge med emailen til modtageren.

Man skulle hellere bruge den digitale signatur. Simpelthen kun modtage mails der er digital signeret.

Du har faktisk en god pointe der. Hvis det kan løses med digital signatur, så kan er betalingen overflødig. Og mon ikke digital signatur er lige så nemt at indføre som betaling på emails.

Så skal der nok laves en international standard, men hvis man vil spam problemet til livs, må man ofre noget sved.

Enig.
Gravatar #63 - Acro
9. mar. 2004 12:00
#55 makob:
Det er meget muligt, at du og dine venner laver et gratis alternativ. Jeg er ikke interesseret i at skifte til et system, der understøtter spam, hvis det jeg benytter forhindrer samme. 1-4 øre pr. e-mails er ufattelig billigt, mange anti-spam værktøjer er dyrere, og tænk lige på hvor mange e-mails der så gør på et anti-spam værktøj.

Det er rigtigt, at der findes gratis værktøjer. SpamAssasin er også meget godt, men jeg gider ikke bruge tid på at kontrollere, hvorvidt det har fanget rigtige e-mails. Desuden vil jeg ikke bruge tiden på at oplære filtret for at virke optimalt, når det indhold i mit modtagne spam konstant skifter.

#56 helloworld^^:
Ja, og det er også irriterende, at man skal betale for alt andet. Vågn op!

#58 Antilles:
Hvad nu hvis modtager fik pengene? Så ville du selv få pengene igen, når du modtager e-mail!

#60 NKJensen:
Gider du ikke at læse mit indlæg, i stedet for at kommentere på det formåede indhold?

Jeg skriver også, at man laver virtuelle konti, som indeholder de penge du vil bruge på at sende. Således er der også et maksimum, for hvor meget andre kan sende, hvis de bryder ind på din maskine. Tror du selv, at nogen vil bryde ind for at sende eks. 40 e-mails?
Gravatar #64 - rød front
14. mar. 2004 20:06
Hvornår ligger den nar sig til at dø?
Jeg er simpelthen så forbandet træt af ham og alt hans l*ort.

Nå, ja ja, man lærer vel at leve med ham med tiden.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login