Efter seks års forberedelse til lanceringen af Windows 11 hersker der stadig tvivl omkring Microsofts høje krav til hardware i forbindelse med styresystemet.
Windows kræver nemlig intet mindre end Intel 8th Gen Coffee Lake eller Zen 2 CPUs, TPM 2.0-support (Trusted Platform Module), 4GB RAM og 64GB lagringsplads, skriver The Verge.
Læs også: Windows 11: Farvel til Internet Explorer.
Det ligner ikke Microsoft at have så specifikke krav til et Windows-styresystem – både Windows 8 og Windows 10 havde ikke nær så høje hardware-krav.
Til sammenligning kræver Windows 8 og Windows 10 en 1GHz-processor, 1GB RAM (2GB for 64-bit) samt 16GB lagringsplads (20GB for 64-bit).
Med denne beslutning efterlader Microsoft et hav af PC’er, som ikke kan opfylde kravene til Windows 11.