Vestager og EU vil producerer en femtedel af verdens halvledere i 2030

At vælge mellem Amerikanerne eller Kineserne??... kan EU så komme over stepperne!!

De lande laver da fremragende teknologi, jo vist. Men hivs vi ikke får vores eget og bliver konkurrencedygtige, så er det tog kørt hvad EU angår. Så gælder bare om at teknologien ikke sælges - igen - til Kina når den er færdigudviklet.

Jeg synes at der er lidt forskel mellem ordflommen og de konkrete mål.

en ambitiøs digital fremtid for EU
...
Planen, der har fået navnet 2030 Digital Compass
...
et springbræt for EU til at være med i fronten i udviklingen af kvanteteknologien

lyder jo meget godt.

Men:

2030 Digital Compass
...
og 5G-dækning skal være udbredt i alle beboede områder i EU

Resten af verden er nok på 6G eller 7G i 2030.

Ambitionen er derfor, at EU skal have den første kvantecomputer klar i 2025.

Udenfor EU blev den første kvantecomputer lavet i 1998 og i 2019 begyndte IBM at sælge dem kommercielt.

Det lyder fantastisk for mine aktier i Infineon

#2 Det er vel på tide at stoppe brain drain'en til usa, vi gjorde lidt for lidt for at få hjernerne tilbage efter 2. verdenskrig og det har betydet, at usa har indtaget europas forskningsposition

Det du siger, understøtter jo kun, at der er behov for en indsats

#4

Der er absolut behov for en indsats.

Men er det her en plan som vil forbedre IT og tele i Europa eller er det en plan som vil forbedre visse EU politikeres image?

Hvis det sidste sker som knsekvens af det første er det naturligvis helt OK.

Men hvis det kun er det sidste uden det første så ...

Det første spørgsmål der poppede op i mit hoved; har vi råstofferne til at producere alle de halvledere? Eller bliver det bare den næste flaskehals?

#5

jeg håber på...

en plan som vil forbedre IT og tele i Europa og visse EU politikeres image.

Target (6) skrev:

Det første spørgsmål der poppede op i mit hoved; har vi råstofferne til at producere alle de halvledere? Eller bliver det bare den næste flaskehals?

Vi lukker vist de fleste miner i Europa. Så vi skal nok købe det i Rusland eller Kina, eller måske Sydamerika.

Jeg nærer meget lille håb for politikeres 5 og 10 års planer og EUs metoder til at "ville noget".

Penge fra EU er en poison pill for mange firmaer. Der går uendelig meget tid med at dokumentere og præsentere fremdrift over for kontrollanterne, og man låses fast i en stiv waterfall agtig udviklingsprocess. Jeg har set flere gange hvor det til sidst bare handler om at give kontrollanterne det de vil have så der kommer en ny sending penge, skide være med hvad der giver mening i projektet.

Hvis EU virkelig vil fremskynde en industri skal de FJERNE regulering og gøre ting billigere og nemmere for firmaerne. Så tiltrækkes investering helt af sig selv.

Men, well, det går nok ikke så godt til skåltalen i Brussels at sige, lad os slette halvdelen af lovgivningen og fyre halvdelen af embedsværket!

Target (6) skrev:

Det første spørgsmål der poppede op i mit hoved; har vi råstofferne til at producere alle de halvledere? Eller bliver det bare den næste flaskehals?

Silicium findes vel i almindeligt sand.

Ni (4) skrev:

#2 Det er vel på tide at stoppe brain drain'en til usa, vi gjorde lidt for lidt for at få hjernerne tilbage efter 2. verdenskrig og det har betydet, at usa har indtaget europas forskningsposition

Jeg tror USA bliver mindre og mindre attraktivt efter deres mørke sider kommer frem via. de sociale medier.

I 90erne troede folk at USA var et utopia hvor ingen betalte skat, alle fik høje lønne, og var generelt lykkelige. Men det var jo en løgn baseret på hvad der blev vist i TV (og der var ingen wikipedia hvor man kunne læse om det)

I dag ved vi at der er en enorm klasseforskel der virkelig kræver at man er amoralsk for at kunne leve med den. At bevist flytte til et "ikke-samfund". Fordi USA er ikke et samfund, ikke ifølge halvdelen af samfundet (aka. dem som stemmer konservativt)

Og så igen, folk flytter primært til USA for en højere løn / lavere skat (ikke at skatten i San Fransisco er meget lavere end i Stockholm)

Jeg kunne 2-3 doble min løn hvis jeg arbejde i USA. Men jeg har ikke lyst til at bo i et land hvor halvdelen af befolkningen bevist undertrykker demokratiet og ser (kristen) religion og racisme som rollemodeller.

#9 Det er jo den uendelige balance mellem kontrol/bureaukrati og mulighed for svindel. Havde der været tilstrækkelig kontrol, ville Britta Nielsen ikke kunne have snydt. Ligeså ville SKAT ikke have mistet de mange milliarder i udbytteskat. Folk er altid utilfredse når der opstår svindelsager. Så skal kontrol styrkes. Derefter klager folk over, at det er blevet for tungt og bureaukratisk, og for meget skal dokumenteres. Der sker en en frygtelig djøfisering som skal stoppes. Så svinger pendulet den anden vej, for vi skal kunne stole på folk, alt den dokumentation og kontrol er ineffektivt.

Men man kan ikke få begge dele. Personligt er jeg mere til kontrol, at at tingene går lidt langsommere, end at svindlere har frit spil.

larsp (9) skrev:

Jeg nærer meget lille håb for politikeres 5 og 10 års planer og EUs metoder til at "ville noget".

Penge fra EU er en poison pill for mange firmaer. Der går uendelig meget tid med at dokumentere og præsentere fremdrift over for kontrollanterne, og man låses fast i en stiv waterfall agtig udviklingsprocess. Jeg har set flere gange hvor det til sidst bare handler om at give kontrollanterne det de vil have så der kommer en ny sending penge, skide være med hvad der giver mening i projektet.

Hvis EU virkelig vil fremskynde en industri skal de FJERNE regulering og gøre ting billigere og nemmere for firmaerne. Så tiltrækkes investering helt af sig selv.

Men, well, det går nok ikke så godt til skåltalen i Brussels at sige, lad os slette halvdelen af lovgivningen og fyre halvdelen af embedsværket!

Det er mit indtryk, at Dansk Industri ikke kan få nok af EU.

#12

Jeg synes ikke at Britta og udbytteskat sagerne er helt ens.

Tricket med hensyn til kontrol er at vælge et kontrol niveau som passer til risikoen.

Der er grænser for hvor meget det kan betale sig at kontrollere ansatte for underslæb. Medmindre man vil bruge alt for mange penge på kontrol, så vil der engang imellem være nogle som begår underslæb - og bliver opdaget og sendt i fængsel.

I den konkrete Britta sag var der dog så vidt jeg har forstået nogle elementære fejl i procedurerne, hvor korrekte procedurer ville have forhindret svindlen uden at hæve kontrol niveauet og de deraf følgende omkostninger.

Udbytteskatte sagen derimod var en klar fejlprioritering. Når man taler om milliarder af kroner, så giver det mening at bruge hundreder af tusinder af kroner på kontrol. Altid.

arne_v (10) skrev:

Target (6) skrev:

Det første spørgsmål der poppede op i mit hoved; har vi råstofferne til at producere alle de halvledere? Eller bliver det bare den næste flaskehals?

Silicium findes vel i almindeligt sand.

Der skal vist lidt mere til, end dét.
Germanium, Gallium o.a.

arne_v (14) skrev:

#12

Jeg synes ikke at Britta og udbytteskat sagerne er helt ens.

Tricket med hensyn til kontrol er at vælge et kontrol niveau som passer til risikoen.

Der er grænser for hvor meget det kan betale sig at kontrollere ansatte for underslæb. Medmindre man vil bruge alt for mange penge på kontrol, så vil der engang imellem være nogle som begår underslæb - og bliver opdaget og sendt i fængsel.

I den konkrete Britta sag var der dog så vidt jeg har forstået nogle elementære fejl i procedurerne, hvor korrekte procedurer ville have forhindret svindlen uden at hæve kontrol niveauet og de deraf følgende omkostninger.

Udbytteskatte sagen derimod var en klar fejlprioritering. Når man taler om milliarder af kroner, så giver det mening at bruge hundreder af tusinder af kroner på kontrol. Altid.

Satspuljemidler, som var dem, Britta svindlede med, var og er(!) omstændige at kontrollere

Selve formålet med en pulje er meget "blødt", fordi det er enkeltpolitikeres kæleprojekter. Når der skal ansøges er der dels korte frister, dels bliver de tågede formål besvaret af mindst lige så tågede ansøgninger til projekter, som ofte ikke bliver til noget, eller ikke til ret meget/helt det som oprindelig var tænkt.
Så fører man nogle gange penge tilbage til satspuljen (hvilket i sig selv er en bureaukratisk proces) men oftere beder man om, at pengene så må bruges på et andet projekt som også har en ædelt formål - og så bliver regnskabet for det oprindelige projekt faktisk afsluttet med dét!: At pengene er gået ind i et andet projekt, som man ikke automatisk opkræver særskilt regnskab for.

Og betales pengene tilbage, lander de i en "død" pulje, hvorfra der ikke længere søges om penge. Imens er tiden gået og to satspuljer er i luften og de "småpenge" som kan komme tilbage fra en kommune er nærmest i vejen (hvorfor kommunerne så ofte får lov til at bruge dem på noget andet). Pengene er ikke "savnet" nogen steder, men tilsyneladende brugt til formålet (og dermed en sejr for den enkelte politiker).

Men det er jo helt overordnet med kontrol, at de som sådan ikke er en falliterklæring, at man ikke finder noget svindel. Det er tilstedeværelsen af kontrol der gør, at meget få forsøger sig med svindel.
Eksemplet med Grænsekontrollen er nærliggende: Hvis de ikke finder skydevåben (eller stoffer eller...) er det måske fordi skydevåben ikke finder ind i Danmark, eller at man i hvert fald ikke bare kan regne med at køre dem ind bag en varevogn længere - hvilket i sig selv gør det mindre attraktivt at forsøge sig.

#16

Ja. Jeg tror ikke at det vil være omkostnings effektivt at indføre så meget kontrol at det ville være helt umuligt at svindle med de penge.

Men i den konkrete sag var der nogle graverende huller i systemet. Nogle af transaktionerne skulle godkendes af en kontorchef. Men fordi hun var superbruger kunne hun udnævne sig selv til kontorchef i systemet og godkende hendes egne transaktioner. Samme superbruger privilegie kunne hun bruge til at slå diverse alarmer fra i systemet.

arne_v (17) skrev:

#16

Ja. Jeg tror ikke at det vil være omkostnings effektivt at indføre så meget kontrol at det ville være helt umuligt at svindle med de penge.

Men i den konkrete sag var der nogle graverende huller i systemet. Nogle af transaktionerne skulle godkendes af en kontorchef. Men fordi hun var superbruger kunne hun udnævne sig selv til kontorchef i systemet og godkende hendes egne transaktioner. Samme superbruger privilegie kunne hun bruge til at slå diverse alarmer fra i systemet.

Det er jo en afvejning. Spørgsmålet er måske, i hvilket omfang man skal have så mange penge til at flyde i et system, der er så tåget. Måske man skulle afskaffe satspuljeordningen (som i øvrigt ikke har haft nogen målbar effekt nogensinde men kostet mange milliarder), og bare give kommunerne (eller skatteborgerne) pengene efter fordelingsnøgle. Så slap alle også for at lave en masse spildarbejde ift. regnskaber og al mulig andet administration, ligesom man kunne nedlægge et kontor i socialstyrelsen.

#18

Jeg må indrømme at jeg ikke ved noget om hvordan de penge bruges idag.

Navnet og lidt viden om andre områder giver mig dårlige associationer i retning af "projektmageri".

Kirsebær (12) skrev:

#9 Det er jo den uendelige balance mellem kontrol/bureaukrati og mulighed for svindel

(...)

Men man kan ikke få begge dele. Personligt er jeg mere til kontrol, at at tingene går lidt langsommere, end at svindlere har frit spil.

Det er en falsk modsætning du stiller op. Hvis staten / EU ikke tog så mange penge til at starte med, ville der være færre penge at svindle sig til, eller svindle sig til ikke at betale.

Eg. hvis man levede i et land med flad 10% skat uden undtagelser var der nok færre der lavede numre mht. ikke at bestale skat og der vil være færre penge at snyde sig til. Samt færre penge for politikerne at give til vennerne.

#20

Det er vel sandt at mere kontrol typisk vel føre til langsommere sagsbehandling. Så der er en vis modsætning mellem hurtig sagsbehandling og beskyttelse mod svindel.

Og om man kontrollerer lidt eller meget må have meget lille betydning for skattetrykket - dertil er overførselsindkomster og ikke-kontrol-relatetret arbejde for store.

Der er formentligt mindre skatte og afgifts undragelse i lande med lavt skattetryk. Gevindsten er for lille dissse steder. Men jeg tror ikke på at underslæb og bedrageri i det offentlige er mindre ved lavt skattetryk - der vil stadig være nok penge til at friste dem med tvivlsom moral.

larsp (20) skrev:

Eg. hvis man levede i et land med flad 10% skat uden undtagelser var der nok færre der lavede numre mht. ikke at bestale skat og der vil være færre penge at snyde sig til. Samt færre penge for politikerne at give til vennerne.

Men det er også meget langt fra den velfærdsstat 98% af danskerne bekender sig til, i fundamentalistisk grad.
Findes der lande, med 10% flad skat? Og selv med 10% flad skat, er der masser af personer, som mener, at det er 10% for meget og dertil kommer at der findes en mængde måder at være korrupt på, som ikke handler om skattekroner. Gemene bestikkelser f.eks.
Det er i øvrigt et af argumenterne for en relativ høj løn til offentligt ansatte, at det sikrer en høj integritet og gør lysten til bestikkelser meget lille.

#22

Det virker meget logisk at en offentligt ansat i et uland der får en i bogstaveligste forstand sulteløn er motiveret til at lade sig bestikke.

Men jeg vil tro at effekten forsvinder når lønnen når op på et vist niveau. Derefter bliver det mere et spørgsmål om kultur end om løn. Jeg tror ihvertfald ikke på at en offentlig ansat til 450000 generelt er mindre modtagelig for bestikkelse end en offentlig ansat til 300000.

Danmark er så i den heldige situation at der ikke er tradition for bestikkelse af offentlige ansatte. Naturligvis er der undtagelser som f.eks. "Atea sagen", men det er netop undtagelser.

arne_v (23) skrev:

#22

Det virker meget logisk at en offentligt ansat i et uland der får en i bogstaveligste forstand sulteløn er motiveret til at lade sig bestikke.

Men jeg vil tro at effekten forsvinder når lønnen når op på et vist niveau. Derefter bliver det mere et spørgsmål om kultur end om løn. Jeg tror ihvertfald ikke på at en offentlig ansat til 450000 generelt er mindre modtagelig for bestikkelse end en offentlig ansat til 300000.

Danmark er så i den heldige situation at der ikke er tradition for bestikkelse af offentlige ansatte. Naturligvis er der undtagelser som f.eks. "Atea sagen", men det er netop undtagelser.

Det er jo så en påstand. Man kan sige, at kulturen er opstået fordi man fik en høj løn, og derfor forsvandt bestikkelser i al væsentlighed fra den offentlige sektor, og man kan så spørge, om man skal opretholde den relativt høje løn. Problemet er nok så, at kulturen med tiden så ændrer sig i negativ retning. Og så er der også bare opstået en almindelig løndannelse, hvor højtuddannede får mere end lavtuddannede, uden at det har noget med bestikkelse at gøre.

Atea-sagen er rigtig interessant, fordi den "går imod strømmen". Bestikkelser/korruption - sådan i klassisk forstand, hvor nogen for en stak kontanter eller det der ligner - ses mest i de langt højere lag, hvor lønnen er meget høj, og hvor en beslutning har stor betydning, f.eks. når der bygges Metro i København. Milliardprojekter eller noget, hvor det trods alt er risikoen værd.

Men Atea-sagen, som jeg forstår den, var jo alligevel bestikkelser i gråzonen. Var det ikke noget med en Formel-1-rejse og nogle iPads og sådan (jeg husker måske forkert). Altså ikke nogle "livsændrende" vilkår for IT-cheferne, men noget de reelt kunne gøre selv, hvis de kneb ballerne sammen en måned eller to.

Jeg kan ikke huske, om det var Atea-sagen, men jeg mener det var en anden sammenhæng, hvor nogle folk i mellemleder-klassen, var til konference hos et selskab - en leverandør eller potentiel leverandør. Til konferencen lå ud for hver stol en iPad, som deltagerne skulle bruge til selve konferencen - materiale, nogle apps og noget. Og da konferencen var slut spørger en deltager, hvad de skal gøre af iPad'en, og mødeleder siger, at det var han ikke lige klar over, om de ikke bare kunne tage den med hjem.

Det er en del år siden, dengang en iPad var noget særligt.
Men historiens lektie - for mig - var den der "subtile" bestikkelse, hvor en leverandør kunne dukke op med et stykke ny teknologi, som IT-chefen (eller indkøbschefen) da lige skulle have lov at se - og "bare behold den på prøve nogle dage". Og så fulgte man ikke lige op på den prøve-bærbare, eller hvad det nu var, og pludselig havde chefen fået sådan en foræret.
Og der tror jeg også, der kan være opstået en subkultur, hvor det blev normen, at leverandøren - principielt uopfordret - leverede noget ekstra. Og hvor Atea-sagen så blev strået der knækkede kamelens ryg, hvor det blev for omfattende.

nwinther (24) skrev:

Det er jo så en påstand. Man kan sige, at kulturen er opstået fordi man fik en høj løn, og derfor forsvandt bestikkelser i al væsentlighed fra den offentlige sektor, og man kan så spørge, om man skal opretholde den relativt høje løn. Problemet er nok så, at kulturen med tiden så ændrer sig i negativ retning. Og så er der også bare opstået en almindelig løndannelse, hvor højtuddannede får mere end lavtuddannede, uden at det har noget med bestikkelse at gøre.

Høj løn kan klart have bidraget til den gode kultur.

Men der er stadig forskel mellem lande med sammenlignelige løn-niveauer.

Og som du selv skriver:

nwinther (24) skrev:

Bestikkelser/korruption - sådan i klassisk forstand, hvor nogen for en stak kontanter eller det der ligner - ses mest i de langt højere lag, hvor lønnen er meget høj, og hvor en beslutning har stor betydning, f.eks. når der bygges Metro i København. Milliardprojekter eller noget, hvor det trods alt er risikoen værd.

nwinther (24) skrev:

Atea-sagen er rigtig interessant, fordi den "går imod strømmen".
...
Men Atea-sagen, som jeg forstår den, var jo alligevel bestikkelser i gråzonen. Var det ikke noget med en Formel-1-rejse og nogle iPads og sådan (jeg husker måske forkert). Altså ikke nogle "livsændrende" vilkår for IT-cheferne, men noget de reelt kunne gøre selv, hvis de kneb ballerne sammen en måned eller to.

Der var nogen som enten troede eller ihvertfdald forsøgte at påstå det var en gråzone da de blev opdaget.

Retten syntes ikke at det var en gråzone og idømte straffe som var rimeligt høje efter dansk standard.

Og jeg kunne heller ikke se noget gråzone udfra hvad der blev beskrevet.

Grænsen mellem bestikkelse og høflighed ligger ikke ved om det ændrer modtagers liv - den ligger ved om det har har økonomisk betydning.

Og beløbene i Atea sagen var for nogens vedkommende over 100000 når alt blev lagt sammen.

Og ja en person med over en million i løn kan sagtens spare 100000 sammen, men 100000 er stadigvæk et betydeligt beløb.

nwinther (24) skrev:

Jeg kan ikke huske, om det var Atea-sagen, men jeg mener det var en anden sammenhæng, hvor nogle folk i mellemleder-klassen, var til konference hos et selskab - en leverandør eller potentiel leverandør. Til konferencen lå ud for hver stol en iPad, som deltagerne skulle bruge til selve konferencen - materiale, nogle apps og noget. Og da konferencen var slut spørger en deltager, hvad de skal gøre af iPad'en, og mødeleder siger, at det var han ikke lige klar over, om de ikke bare kunne tage den med hjem.

Det er en del år siden, dengang en iPad var noget særligt.
Men historiens lektie - for mig - var den der "subtile" bestikkelse, hvor en leverandør kunne dukke op med et stykke ny teknologi, som IT-chefen (eller indkøbschefen) da lige skulle have lov at se - og "bare behold den på prøve nogle dage". Og så fulgte man ikke lige op på den prøve-bærbare, eller hvad det nu var, og pludselig havde chefen fået sådan en foræret.
Og der tror jeg også, der kan være opstået en subkultur, hvor det blev normen, at leverandøren - principielt uopfordret - leverede noget ekstra. Og hvor Atea-sagen så blev strået der knækkede kamelens ryg, hvor det blev for omfattende.

Jeg kan godt huske historien. Jeg tror ikke at det var Atea, men historien kom op i forbindelse med Atea sagen. En eller anden skrev om sagen og praksis i industrien - og nævnte det eksempel.

De iPads er efter min bedste juridiske (jeg er ikke jurist!!) og moralske vurdering bestikkelse og ulovligt.

arne_v (25) skrev:

Der var nogen som enten troede eller ihvertfdald forsøgte at påstå det var en gråzone da de blev opdaget.

Retten syntes ikke at det var en gråzone og idømte straffe som var rimeligt høje efter dansk standard.

Og jeg kunne heller ikke se noget gråzone udfra hvad der blev beskrevet.

Grænsen mellem bestikkelse og høflighed ligger ikke ved om det ændrer modtagers liv - den ligger ved om det har har økonomisk betydning.

Det var ikke for at antyde, at bestikkelsen i Atea-sagen var i gråzonen, det var mere i gråzonen af min egen definition. Jeg mener ikke at der blev overført kontantbeløb i Ateasagen.

arne_v (25) skrev:

Og beløbene i Atea sagen var for nogens vedkommende over 100000 når alt blev lagt sammen.

Og ja en person med over en million i løn kan sagtens spare 100000 sammen, men 100000 er stadigvæk et betydeligt beløb.

arne_v (25) skrev:

Jeg kan godt huske historien. Jeg tror ikke at det var Atea, men historien kom op i forbindelse med Atea sagen. En eller anden skrev om sagen og praksis i industrien - og nævnte det eksempel.

De iPads er efter min bedste juridiske (jeg er ikke jurist!!) og moralske vurdering bestikkelse og ulovligt.

Atea-sagen var en bestikkelsessag. Derom hersker ingen tvivl.
Men det er alligevel udtryk for et interessant eksempel at dissekere. For den "økonomiske betydning" du taler om, hvor går den?

Jeg har været til konferencer, hvor der bliver udleveret noget undervisningsmateriale på en USB-nøgle. Sådan en fætter koster måske 150,- hvis jeg skal købe den i en kiosk. Det betyder ikke noget for mig, det ændrer ingenting og jeg bliver ikke mere tilbøjelig til at vælge KMD, fordi de har givet mig en USB-nøgle. Og IT-chefen har en iPad. Han har muligvis flere. Så hvis han får en iPad med noget materiale på, ændrer det ikke noget for ham.

Jeg er med på, at vi på et eller andet tidspunkt rammer en mur. Men det er alligevel interessant at se, at det begynder med en iPad, eller et "seminar", som så bliver til et seminar på Fanø, som så bliver til en Formel-1-rejse til Singapore og udlevering af diverse, relativt kostbare genstande (jeg kan ikke huske præcis, hvad Atea-sagen indeholdt, udover noget med Formel-1).
Den der glidebane, hvor man så bliver grebet af stemningen og hvor det så bliver "helt normalt" at rejse til Singapore.
Og ja, det er jo perverst, for en eller anden regions-vicedirektør er jo ikke i Singapore i alle mulige andre sammenhænge, med sit arbejde, og gråzonen burde forlængst være helt kulsort.

Der er dog en interessant forskel, når man har rejst i f.eks. Filippinerne, hvor det er helt normalt, at man skal betale noget ekstra for en attest, og hvor en samtale med en overordnet bare bekræfter, at korruptionen er sat i system, så det nytter ikke noget at klage. Vil du have attesten, skal damen have 8000 pesos ned i foret lige nu. Ellers får du den aldrig. Og det er damen ved skranken, ikke en eller anden inde bagved. Og skal du bruge en betjent, kommer du længst ved lige at introducere ham til en større pengeseddel, så han ved at det er alvorligt.

Det er at sammenligne med at skulle betale damen i Borgerservice for at få udleveret dit sygesikringsbevis, eller din hjemmehjælper, for at du er sikker på, at hun kommer igen næste uge.

Der er vi heldigvis ikke.

nwinther (26) skrev:

arne_v (25) skrev:

Grænsen mellem bestikkelse og høflighed ligger ikke ved om det ændrer modtagers liv - den ligger ved om det har har økonomisk betydning.
...
De iPads er efter min bedste juridiske (jeg er ikke jurist!!) og moralske vurdering bestikkelse og ulovligt.

Atea-sagen var en bestikkelsessag. Derom hersker ingen tvivl.
Men det er alligevel udtryk for et interessant eksempel at dissekere. For den "økonomiske betydning" du taler om, hvor går den?

Jeg har været til konferencer, hvor der bliver udleveret noget undervisningsmateriale på en USB-nøgle. Sådan en fætter koster måske 150,- hvis jeg skal købe den i en kiosk. Det betyder ikke noget for mig, det ændrer ingenting og jeg bliver ikke mere tilbøjelig til at vælge KMD, fordi de har givet mig en USB-nøgle. Og IT-chefen har en iPad. Han har muligvis flere. Så hvis han får en iPad med noget materiale på, ændrer det ikke noget for ham.

Jeg er med på, at vi på et eller andet tidspunkt rammer en mur. Men det er alligevel interessant at se, at det begynder med en iPad, eller et "seminar", som så bliver til et seminar på Fanø, som så bliver til en Formel-1-rejse til Singapore og udlevering af diverse, relativt kostbare genstande (jeg kan ikke huske præcis, hvad Atea-sagen indeholdt, udover noget med Formel-1).
Den der glidebane, hvor man så bliver grebet af stemningen og hvor det så bliver "helt normalt" at rejse til Singapore.
Og ja, det er jo perverst, for en eller anden regions-vicedirektør er jo ikke i Singapore i alle mulige andre sammenhænge, med sit arbejde, og gråzonen burde forlængst være helt kulsort.

Der er ikke en knivskarp grænse mellem på den en side:
- normal høflighed, praktisk og bagateller
og på den anden side:
- bestikkelse

Og jeg er sikker på at du har ret i at mange af disse sager starter i det små og eskalererer senere.

Men man må kigge lidt på værdien af sådanne gaver og lave en vurdering af om det er noget af betydning.

En USB stick med en størrelse som passer til indholdet og evt. et firma logo på virker ikke som bestikkelse. Værdien er minimal, det er ikke åbenlyst at der er gode alternativer (det vil formentligt koste mere end USB stickens værdi at få dem sendt retur), og med et logo på er det faktisk en reklame.

En iPad er i en anden prisklasse. Og det burde være klart at det ikke går. Og at modtager eventuelt allerede har en iPad gør ikke gaven værdiløs.

I sagens natur må der jo være noget et sted midt imellem hvor man kommer i tvivl.

Men så er der jo heldiggvis også en mellemløsning mellem at acceptere og sende i fængsel for bestikkelse: at chefen kalde vedkommende ind til samtale og giver vedkommende en mega skideballe for opførsel som kunne opfattes som at tage imod bestikkelse.

nwinther (26) skrev:

Der er dog en interessant forskel, når man har rejst i f.eks. Filippinerne, hvor det er helt normalt, at man skal betale noget ekstra for en attest, og hvor en samtale med en overordnet bare bekræfter, at korruptionen er sat i system, så det nytter ikke noget at klage. Vil du have attesten, skal damen have 8000 pesos ned i foret lige nu. Ellers får du den aldrig. Og det er damen ved skranken, ikke en eller anden inde bagved. Og skal du bruge en betjent, kommer du længst ved lige at introducere ham til en større pengeseddel, så han ved at det er alvorligt.

Det er at sammenligne med at skulle betale damen i Borgerservice for at få udleveret dit sygesikringsbevis, eller din hjemmehjælper, for at du er sikker på, at hun kommer igen næste uge.

Der er vi heldigvis ikke.

Sådanne steder er det jo nærmest "brugerbetaling" for det offentliges service.

Men godt at Danmark ikke er sådan.

arne_v (2) skrev:

Ambitionen er derfor, at EU skal have den første kvantecomputer klar i 2025.

Udenfor EU blev den første kvantecomputer lavet i 1998 og i 2019 begyndte IBM at sælge dem kommercielt.

Korrektion:

I 2019 begyndte IBM at sælge dem kommercielt som PaaS cloud service.

De har først lige solgt en til on-premise nu.

https://venturebeat.com/2021/03/30/cleveland-clini...