Det amerikanske justitsministerium har igangsat antitrust-retssag mod Google.
En retssag mellem Google og den amerikanske stat er nu en realitet – techgiganten bliver beskyldt for at ødelægge konkurrencen.
Den amerikanske stat kan ikke længere tolerere Googles dominans på søgemaskine-markedet, hvor de sidder på 80 procent af alle søgninger.
80 procent udgør ganske vist ikke et monopol, men det er den praksis, som Google anvender, der gør dem til mål for antitrust-søgsmålet.
Blandt andet Googles udelukkelse af konkurrenter ved hjælp af deres status som ‘Gatekeeper’ er blevet fremhævet som lovstridigt.
Også forud-installationen af Googles søgemaskine på Android-telefoner har fået justitsministeriet til at indlede retssagen.
Læs også: Nyt angreb på techgigant: Google kan tvinges til at sælge Chrome.
En talsperson fra det amerikanske justitsministerium udtaler, at der muligvis vil blive tilføjet andre søgsmål mod Google i fremtiden.
Da efterforskningen af Google stadig er i gang, kan Google risikere at blive anklaget for brud på andre dele af antitrust-lovgivning, som efterforskningen skrider frem.
Læs også: Google dominerer søgemaskinemarkedet – selv efter kæmpebøde fra EU.