Ukraine er blevet ramt af et massivt cyberangreb, hvor flere regeringshjemmesider er blevet lagt ned, herunder hjemmesider for udenrigsministeriet og undervisningsministeriet.
Det skriver The Guardian.
Meget tyder på, at russiske hackere står bag angrebet. Ifølge embedsmænd er det dog for tidligt, at drage nogle konklusioner på trods af en lang historik med russiske cyberangreb mod Ukraine.
Angrebet skete kort efter, at sikkerhedsforhandlinger mellem Moskva og USA og dets allierede endte i et dødvande i sidste uge.
Mistænkte russiske hackere efterlod angiveligt en besked på udenrigsministeriets hjemmeside, hvor der stod: “Ukrainere! … Alle oplysninger om jer er blevet offentliggjort. Vær bange og forvent værre. Det er jeres fortid, nutid og fremtid.”
I en besked til The Guardian sagde Ukraines talsperson for udenrigsministeriet, Oleg Nikolenko: “Som et resultat af et massivt cyberangreb er hjemmesiden for udenrigsministeriet og andre regeringsorganer midlertidigt nede.”
“Vores specialister er allerede begyndt at genoprette vores it-systemer, og cyber-politiet har igangsat en undersøgelse.”