Teknologiproducenten MSI har fået stjålet hundredevis af grafikkort med en samlet markedspris på over to million kroner.
Topmodellen fra Nvidia, RTX 3090-grafikkortet, er et af de dyreste grafikkort solgt i nyere tid.
Der er ifølge et internt dokument fra MSI blevet stjålet hele 40 containere af RTX 3090-kortene.
Efter Nvidia lancerede sin nye linje af grafikkort, så har det monstrøse RTX 3090-grafikkort fået ry som et af de bedste grafikkort, man kan få for penge.
Prisen fra et RTX 3090-kort har dog også en pris, der matcher dets ydeevne, og alligevel har kortet været enormt eftertragtet.
Det er blandt andet kortets evne til både at kunne bruges til gaming og grafisk arbejde, der gør, at det har været eftertragtet.
Læs også: Ny demonstration viser 8K-gaming med Nvidias RTX 3090-grafikkort.
Kortet har været udsolgt overalt i verden efter dets lancering i september, og PC-entusiaster har potentielt endnu længere ventetid i sigte.
Hele 40 containere med RTX 3090-kort er blevet stjålet i Kina. Den samlede pris for kortene menes at være omkring 340.000 dollars (ca. to million kroner).
Den pris er dog baseret på den vejledende markedspris, og scalpere på alverdens markedspladser har solgt grafikkortet til højestbydende.
På DBA kan man i øjeblikket finde et RTX 3090-grafikkort, der lige nu sælges til 20.000 kroner.