mboost-dp1

Shutterstock

Tyskland vil tvinge internetudbydere til at give rabat ved langsomme internethastigheder

- Via Bleeping Computer -

En ny forordning i form af en ændring på det tyske telekommunikationsområde kan radikalt ændre forholdet mellem forbrugere og internetudbydere, skriver Bleeping Computer.

Ifølge forordningen vil brugere være i stand til at teste deres internethastigheder, og hvis der viser sig en for stor afvigelse mellem deres resultater i den virkelige verden, og hvad deres internetudbydere garanterede, vil de være berettiget til en rabat på regningen.

Rabatbeløbet vil i så fald afspejles i afvigelsen mellem de kontraktligt aftalte internethastigheder og de faktiske.

Hvis internethastighederne forekommer under 90 % af de aftalte tal fra internetudbyderen, er kunden berettiget til en rabat.

Ifølge den tyske myndighed for forbrugerbeskyttelse påvirker afvigelser fra kontraktlige aftaler over 50 % af internetbrugerne i landet.

Ændringen vil give en mere balanceret dynamik og et incitament for internetudbydere til at opfylde deres forpligtelser i forhold til markedsføring samt tilbyde mere ensartet servicekvalitet.

I størstedelen af verden er forbrugerne – som det ser ud lige nu – underlagt en fast pris i deres kontrakt og modtager den internethastighed, som er teknisk mulig for deres placering. Måske går der ikke lang tid, før andre lande vil indføre lignende foranstaltninger?





Gå til bund
Gravatar #1 - graynote
26. nov. 2021 11:42
Ændringen vil give en mere balanceret dynamik og et incitament for internetudbydere til at opfylde deres forpligtelser i forhold til markedsføring samt tilbyde mere ensartet servicekvalitet.


..eller en højere pris, som der kan gives rabat fra. Fra et forretningssynspunkt lægges der op til at udbyde flere op til hastigheder, der samlet set vil give den samme indtjening. Hvis nogle forbindelser skal være billigere må andre nødvendigvis blive dyrere.


Det ville give, tror jeg, være mere effektivt at tvinge internetudbyderne til at indføre en prøveperiode, som frit kan opsiges uden omkostninger.

Man kunne eventuelt indføre, at eventuelle oprettelsesomkostninger skulle refunderes i forbindelse med opsigelse inden for prøveperioden, hvis der samtidig opfyldes det kriterium, at forbindelsen leverer hastigheder under en fastsat procentsats af op-til-hastigheden.

Gravatar #2 - CBM
26. nov. 2021 13:17
#1 helt enig

det ville også hjælpe med at styre yousee lidt og deres feberfantasier omkring hvilke hastigheder der kan opnåes via gammelt iret kobber
Gravatar #3 - arne_v
26. nov. 2021 15:07
#1

Det er basal forretningsforståelse at:

kunde A - salg af op til 100 Mbit for 200 om måneden og levere 100 Mbit
kunde B - salg af op til 100 Mbit for 200 om måneden og levere 50 Mbit

ikke vil blive til:

kunde A - salg af op til 100 Mbit for 200 om måneden og levere 100 Mbit
kunde B - salg af op til 100 Mbit for 200 om måneden og levere 50 Mbit og må give 50% rabat og dermed kun få 100 om måneden

Det vil få ISP til at gå konkurs.

En mulighed er det du beskriver:

kunde A - salg af op til 100 Mbit for 266 om måneden og levere 100 Mbit
kunde B - salg af op til 100 Mbit for 266 om måneden og levere 50 Mbit og må give 50% rabat og dermed kun få 133 om måneden

En anden mulighed er:

kunde A - salg af op til 100 Mbit for 201 om måneden (kun i område A) og levere 100 Mbit
kunde B - salg af op til 50 Mbit for 199 om måneden (kun i område B) og levere 50 Mbit


Gravatar #4 - sirius09
26. nov. 2021 19:46
Nu arbejder jeg selv med Fibernet til dagligt, og har derfor en rimelig stor kendskab til det. Da det blandt andet er mig, som løser kundernes Internet problemer.

Lad mig starte med at sige, at jeg er enig I, at Internet priser bør afhænge mere af hvad Internet udbyderen enlig kan leverer på adressen. Men når det er sagt, skulle dette ske i Danmark, så skal der bestemt også tages højde for, at kunden sjældent har ret, når det kommer til at de har dårlig Internet forbindelse.

Når jeg dagligt taler med kunder, viser det sig i 9/10 tilfælde, at det er kundens eget udstyr som der er problemet. Jeg oplever dagligt at kunder ringer ind og brokker sig over, at de ikke får den forbindelse de betaler for.

Men i henhold til betingelserne hos nok alle danske udbydere, så garanterer man kun x antal hastighed hentil CPE. Betaler kunden for 200/200, men kører de WiFi så de måske kun for 50/50, men er forbindelsen 200/200 så snart der testes direkte til CPE med CAT5E eller højere, så har Internet udbyderen ikke længere noget ansvar. Medmindre der selvfølgelig er tale om Smart WiFi fra egen udbyder. Så vil man forsøge at afhjælpe problemet.

Jeg oplever dagligt, at kunderne tror at de kan få samme hastighed trådløst, som ved kabel, hvor de af den ene eller anden årsag ikke får det.

Nogle gange er det fordi deres WiFi er i den anden ende af huset fra hvor de sidder. Nogle gange skyldes det hvad væggene er lavet af. Andre gange kan det endda værre forstyrrelse udefra.

Jeg har fx. oplevet at en kunde boede ved siden af en virksomhed, hvis udstyr forstyrrede WiFi signalet hos vores kunde. Fordi de kører på samme kanalfrekvens. Det fik vi også løst. Internettet blev bedre, men ikke hvad de betaler for.

Internet udbydere stiller sjældent hastighedsgaranti på trådløst Internet, og det mener jeg bestemt hellere ikke man skal, da der er mange faktorer, som kan forringe signalet.

Så skal Internet priserne afspejle hvad udbyderen kan leverer, så skal det være til CPE, og hvad forbindelsen er fra CPE og videre ud til kundens udstyr, det skal udbyderen ikke stå til ansvar for. Hverken i Tyskland eller Danmark.
Gravatar #5 - arne_v
27. nov. 2021 02:49
#4

Det er der næppe nogen som er uenig i.
Gravatar #6 - AppleSheep
27. nov. 2021 08:41
#4 Enig. Men men selv med kablet med Cat-5e eller Cat-6 kan der altså godt være problemer med pingtider og hastigheden. Og sjovt nok så er det altid kundens egen router fejler, eller også skal man lige prøve at deaktivere IPv6.

Fejl på ens router opstår jo ikke spontant i sådan en grad at det ikke kan løses med mindre man skifter selskab. Jeg tror at mange udbydere har billigt udstyr på centralen eller også sparer de penge på max båndbredde.

Nogle gange får kunden eller routeren skylden, selvom fejlen ligger hos udbyderen, så de kan slippe for ballede eller at skulle tilbagebetale for manglende internet hos kunden ved driftforstyrrelser.

PS: Min kone har arbejdet i kundesupport hos en internetudbyder ;-)
Gravatar #7 - Ni
28. nov. 2021 09:32
#6 Normalt, når jeg har testet for venner og familie, så er det netkortet der er ringe. Derudover glemmer mange at trække overhead fra.

Særligt på 500 og 1000mbit/s har jeg oplevet, at folks netkort ikke kan følge med, på 1000mbit/s har jeg aldrig oplevet et almindeligt netkort i en bærbar eller pc kan følge med, for når måleudstyret kommer på, så ligger hastigheden lige over angivende.

I min egen bærbar skiftede jeg netkortet fra killer wifi5 til et intel wifi6 og gik fra 80-120mbit/s til 180-200mbit/s. Det kostede 140kr og 15 min. arbejde :-D
Gravatar #8 - AppleSheep
28. nov. 2021 11:49
#6 Ja Ok. Jeg har ikke så meget forstand på WiFi netkort andet at jeg ved at det kan være meget ustabilt. Så når jeg tester er det kun igennem kabler. :-
Men tak for info :-)
Gravatar #9 - DrHouseDK
29. nov. 2021 13:52
Gigabit via Wi-Fi er heller ikke uhørt - men det kræver bare at der er styr på netværket hele vejen igennem, at frekvenser er uberørte, at båndet er bredt nok etc...

Det største problem er oftest brugernes enheder. Oplevet Wi-Fi bliver aldrig bedre end antennen på slutbrugerens udstyr, og her halter det ofte. Synes tit man er hurtig til at give ISP'ernes CPE skylden (indimellem er det dog med rette), hvor problemet oftere er enheden i enden.

Men det er en lidt ærgerlig vej man går med sådanne regler, for jeg er enig i at den hastighed der leveres må defineres af hvilken hastighed kundens CPE "trainer" med (ja, så gammel er jeg) - hvad kunden så bruger af elendigt udstyr bagefter burde ikke kunne udløse en rabat.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login