mboost-dp1

Shutterstock

Tyskland på vej med regulært forbud mod 5G-komponenter fra Huawei og ZTE

- Via Computerworld -

Tyskland er på vej med et regulært forbud mod visse 5G-komponenter fra de to kinesiske selskaber Huawei og ZTE.

Forbuddet vil blive udstedt til de tyske teleselskaber, som altså dermed vil blive pålagt at undlade at anvende de pågældende komponenter i deres 5G-netværk.

Dette skyldes, at der har været spekulationer om, at den kinesiske regering kunne få adgang til de data, der ville flyde gennem udstyr leveret af selskaberne.

Huawei og ZTE har hele tiden fastholdt, at beskyldningerne ikke har det mindste på sig og at der alene er tale om vestlig protektionisme.

Tyskland har i 2021 indført en relativt skrap lov med en række krav til leverandører af 5G-udstyr, som dog stadig gav plads til, at Huawei og ZTE kunne være tilstede.

Regeringens planer skyldes blandt andet, at de tyske cybersikkerheds-myndigheder har været i gang med at gennemtrawle Huaweis komponenter og udstyr med henblik på at se, om udstyret på nogen måde udgør en sikkerhedsrisiko for Tyskland.





Gå til bund
Gravatar #1 - Athinira
10. mar. 2023 01:42
Regeringens planer skyldes blandt andet, at de tyske cybersikkerheds-myndigheder har været i gang med at gennemtrawle Huaweis komponenter og udstyr med henblik på at se, om udstyret på nogen måde udgør en sikkerhedsrisiko for Tyskland.

Nu spørger jeg sikkert dumt, men medmindre deres cybersikkerheds-myndigheder rent faktisk har meldt ud at de har fundet noget, er det så ikke for tidligt at trykke på kanonen?

Hvad er pointen med at få dem til at gennemtrawle hardwaren og softwaren hvis man på forhånd har taget beslutningen om at forbyde dem?
Gravatar #2 - SpegepølseBøvs
10. mar. 2023 04:15
#1 Fordi hvis det viser sig, at der er noget om snakken, et det allerede for sent med at banlyse det. Potentielt set flyder der lige nu masser af data i retning mod Kina, mens vi venter på en færdig rapport. Derfor er bedre at stoppe nu, og afvente en endelig rapport om det reelt er spy-hardware eller ej.
Gravatar #3 - Qw_freak
10. mar. 2023 07:17
skrev:
Huawei og ZTE har hele tiden fastholdt, at beskyldningerne ikke har det mindste på sig og at der alene er tale om vestlig protektionisme.


Det er vel heller ikke forkert, men den form for protectionisme det handler om er af en anden karakter end den de påråber.
Gravatar #4 - arne_v
10. mar. 2023 12:50
#1

Det er ligegyldigt om de finder noget eller ej.

Selvom de ikke finder noget kan der jo godt være noget. Noget kode gemt i hardwaren som sover indtil den trigges af noget ganske bestemt kan være meget svær at finde.

Selvom der slet ikke er noget at finde i denne uge, så kan der jo komme noget snavs i næste uge efter at softwaren får en "sikkerheds" patch.

Det giver simpelthen ingen mening at lade en fjende kontrollere kerne-infrastruktur.
Gravatar #5 - Athinira
11. mar. 2023 13:57
#2 og #4: Pointen med mit indlæg gik fuldstændigt over hovedet på jer.

Først og fremmest Arne, hvis der alligevel kommer "sikkerhedspatches" med malware senere, så er den nuværende analyse jo alligevel redundant. Det giver jo minimal mening at analysere v1.1 firmwaren for bagdøre, hvis det er v1.2 opdateringen der indeholder dem, og du alligevel har forbudt brugen af hardwaren.

Jeg har intet imod at man vælger at forbyde det. Men jeg ser bare ikke formålet med analysen i så fald hvis man (1) alligevel allerede har taget beslutningen om et forbud, og (2) bagdøre alligevel kan introduceres senere gennem opdateringer.
Gravatar #6 - arne_v
11. mar. 2023 18:29
#5

Hvis den pointe i #1 var at den undersøgelse er spild af tid og aldrig burde være startet og ellers burde lukkes ned hurtigst muligt, så har du helt ret.

Men jeg har lidt svært ved at udlede det af #1.
Gravatar #7 - Athinira
12. mar. 2023 19:47
arne_v (6) skrev:
#5

Hvis den pointe i #1 var at den undersøgelse er spild af tid og aldrig burde være startet og ellers burde lukkes ned hurtigst muligt, så har du helt ret.

Men jeg har lidt svært ved at udlede det af #1.


Jeg ville ellers mene at spørgsmålet "Hvad er pointen med at få dem til at gennemtrawle hardwaren og softwaren hvis man på forhånd har taget beslutningen om at forbyde dem?" var klart nok - men fred være med det :-)
Gravatar #8 - dugfrisk
12. mar. 2023 19:51
jeg har sgu svært ved at vurdere, hvem der booster hvem.
Gravatar #9 - arne_v
13. mar. 2023 01:11
#7

Athinira (1) skrev:

Nu spørger jeg sikkert dumt, men medmindre deres cybersikkerheds-myndigheder rent faktisk har meldt ud at de har fundet noget, er det så ikke for tidligt at trykke på kanonen?


Lyder altså mere som om du mener at de burde vente med at træffe beslutningen indtil undersøgelsen var færdig end at undersøgelsen var overflødig.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login