Deutsche Bahn (DB) og Siemens Mobility vil sammen udvikle hydrogentog, der skal erstatte dieseldrevne lokomotiver.
Et samarbejde mellem DB og Simens skal udvikle og afprøve et hydrogentog.
Samarbejdet har til hensigt at afprøve, hvorvidt det er muligt for hydrogentog at erstatte dieseltog, som DB benytter 1,300 af i deres regionale togdrift.
Toget skal bruge hydrogen, der er produceret med en elektrolyseproces, hvor vand bliver splittet i oxygen og hydrogen.
Elektriciteten, der skal bruges under elektrolysen, skal komme fra vedvarende energi for at gøre hele processen CO2-neutral.
Togprototypen, der har fået navnet Mireo Plus H, vil blive udstyret med en brændselscelle og et litium-ion-batteri.
Sammenlagt vil toget kunne køre over 600 kilometer og have en topfart på 160 kilometer i timen.
Toget skal testes et helt år frem, når det bliver taget i brug i 2024.