En tidligere indholdsmoderator for TikTok, Candie Frazier, sagsøger den sociale mediegigant og dens moderselskab, ByteDance, for angiveligt at have undladt at træffe foranstaltninger for at beskytte hendes mentale trivsel, efter hun så utallige timer med traumatiske videoer.
Det skriver Gizmodo.
Videoerne involverede kannibalisme, voldtægt, læstelse af dyr og selvmord, blandt talrige andre forstyrrende hændelser.
I et gruppesøgsmål udtalte Frazier, at TikTok-moderatorer arbejder i et opslidende tempo og er forpligtet til at gennemgå hundredvis af videoer om dagen med få pauser.
Moderatorer arbejder 12-timers vagter, forklarede hun, og får kun én time fri til frokost og to 15-minutters pauser.
Retssagen hævder, at TikTok ikke har overholdt industristandarder, hvad angår beskyttelsen af indholdsmoderatorer. Disse standarder inkluderer hyppige pauser og psykologisk støtte. Frazier hævder også, at TikTok har undladt at implementere tekniske sikkerhedsforanstaltninger, såsom sløring eller reduktion af opløsningen i de videoer, moderatorerne skal se.