mboost-dp1

Shutterstock

Tesla står til at betale 137 millioner dollar til tidligere ansat grundet fjendtligt arbejdsmiljø

- Via cnbc -

En forbundsdomstol i San Francisco har besluttet, at Tesla skal betale en tidligere ansat, Owen Diaz, omkring 137 millioner dollar, efter han var udsat for racistisk overgreb, mens han arbejdede for selskabet.

Det skriver CNBC.

Diaz, som kom til Tesla som kontraktansat i 2015 via et rekrutteringsbureau, har fortalt til retten, at han oplevede at være en del af et fjendligt arbejdsmiljø, hvor kollegaer brugte racistiske og nedværdigende udtryk over for ham og andre sorte medarbejdere.

Ifølge Diaz’ advokater, J. Bernard Alexander og Larry Organ, var sagen udelukkende i stand til at fortsætte, fordi medarbejderen ikke havde underskrevet Teslas obligatoriske voldgiftsaftale, som selskabet bruger til at tvinge medarbejdere til at løse tvister bag lukkede døre frem for i en offentlig retssag.

Tilsvarende andre virksomheder, som gør brug af en obligatorisk voldgiftsaftale, står Tesla sjældent over for betydelige straffeskader. Selskabet blev imidlertid forpligtet til at betale en million dollar – som følge af en voldgiftsaftale – til en anden tidligere ansat, Melvin Berry, der også var underlagt en racistisk, fjendtlig arbejdsplads hos Tesla.

Et verserende gruppesøgsmål i Alameda County i Californien hævder også, at Tesla er fyldt med racistisk diskrimination og chikane.





Gå til bund
Gravatar #1 - T_A
6. okt. 2021 09:13
haha det lyder da helt utroligt at fordi f.eks. en medarbejder bruger racistiske udtryk over for ham eller andre at firmaet har det forvoldt ham "skader" for 1. mia kroner !!.
De er skøre de amerikanere.
Gravatar #2 - DrHouseDK
6. okt. 2021 10:07
Så blev Tesla også en cash cow. "Good for them". :-)
Gravatar #3 - T_A
6. okt. 2021 11:34
DrHouseDK (2) skrev:
Så blev Tesla også en cash cow. "Good for them". :-)


Ja det er da utroligt at det kan ligefrem kan være en karrierevej at finde virksomheder hvor du kan blive fornærmet.
Er fanme glad for jeg ikke har et firma i USA.
Gravatar #4 - MOA
6. okt. 2021 13:25
Horribel størrelse erstatning, det har ingen gang på jorden.

Hvad fanden er det også for en straf, næsten 1 milliard? Det er 1 person som en anden/flere andre ansatte har gået efter.

Det må da være en sag imellem parterne.
Gravatar #5 - arne_v
6. okt. 2021 13:32
#4

Firmaer har et ansvar for arbejdsforholdene på deres virksomhed.

Finder der systematisk chikane sted, så er det ledelsens ansvar at have lavet rimelige tiltag for at finde ud af den slags og at handle hurtigt of effektivt hvis det sker.

Hvis ledelsen ikke har levet op til dette, så har virksomheden et problem.

Det ved alle amerikanske virksomheder - også Tesla.

Erstatningen størrelse er vildt stor. Og min krystal kugle siger at Tesla appelerer og appel domstolen nedsætter erstatningen betydeligt.
Gravatar #6 - arne_v
6. okt. 2021 15:02
#5

Hvor jeg arbejder er det f.eks. obligatorisk at alle med ledelsesansvar skal taget et kursus:

Preventing Harassment in the Global Workplace – Manager Edition
Gravatar #7 - syska
6. okt. 2021 21:35
arne_v (6) skrev:
#5

Hvor jeg arbejder er det f.eks. obligatorisk at alle med ledelsesansvar skal taget et kursus:

Preventing Harassment in the Global Workplace – Manager Edition


Utroligt man skal på et kursus, for ikke at være et svin.
Gravatar #8 - arne_v
7. okt. 2021 01:37
#7

Det drejer sig ikke kun om ikke selv at være et svin men også om hvordan man håndterer hvis man observere en anden være et svin eller får en rapport om at en anden er et svin.

Det er der to fordele ved:
1) man får de værste svin sparket ud
2) hvis det kommer til sådan en retssag her hvor firmaet beskyldes for at have ladet stå til aka accepteret svineriet, så kan man henvise til at alle er instrueret i at de kan klage til deres chef eller til personale afdelingen, og både chefer og personaleafdelingen har præcise instrukser om håndteringen (og "ignorere det - det går nok over" er ikke den foreskrevne håndtering)
Gravatar #9 - nwinther
7. okt. 2021 06:59
Svarer det ikke til hele deres driftsoverskud, sidste år?
Gravatar #10 - Xaroc
7. okt. 2021 07:57
Er der rabat på små virksomheder der har racistisk arbejdsmiljø? Er skal de hoste samme beløb op.
Gravatar #11 - nwinther
7. okt. 2021 09:19
Xaroc (10) skrev:
Er der rabat på små virksomheder der har racistisk arbejdsmiljø? Er skal de hoste samme beløb op.


Det virker temmelig vilkårligt.

Det er mærkeligt, at de ikke får dommerne til at stå for den slags, så der i det mindste kom en vis konsistens i sådan noget som erstatninger (der er mulighed for at instruere dommerstanden - tilfældigt udvalgte borgere, not so much).

Måske endda proportioner.
50 millioner kroner for at have fungeret under dårligt arbejdsmiljø?
Dertil en milliard i ekstra straf?
Hvorfor skal det give så meget, at blive udsat for racisme i én sammenhæng, og nul kommer nul i en anden?

Og hvad har firmaet tjent på, at være racistisk? Jeg troede "punitive damages" var, hvis virksomheder spekulerede i andres lidelser. Tesla har vel ikke tjent eller sparet ret meget, ved at have medarbejdere som har opført sig racistisk?
Gravatar #12 - arne_v
7. okt. 2021 14:59
nwinther (9) skrev:
Svarer det ikke til hele deres driftsoverskud, sidste år?


Dog ikke.

Sidste årsregnskab havde et overskud på 721 M$ og sidste kvartalsregnskab havde et overskud på 1.14 B$ (uden brug af lommeregner siger det at n;ste årsregnskab formentligt viser en stor stigning i overskud).

Og en værdi på aktiemarkedet på over 750 B$.
Gravatar #13 - arne_v
7. okt. 2021 15:09
#11

Det er derfor der er en appel mulighed:

https://law.jrank.org/pages/5951/Damages-Appellate...

https://time.com/6104336/tesla-racism-verdict-appe...

Og føderale appel domstole bruger ikke nævninge - der er kun dommere.
Gravatar #14 - nwinther
8. okt. 2021 06:48
arne_v (12) skrev:
nwinther (9) skrev:
Svarer det ikke til hele deres driftsoverskud, sidste år?


Dog ikke.

Sidste årsregnskab havde et overskud på 721 M$ og sidste kvartalsregnskab havde et overskud på 1.14 B$ (uden brug af lommeregner siger det at n;ste årsregnskab formentligt viser en stor stigning i overskud).

Og en værdi på aktiemarkedet på over 750 B$.


Nå, jamen så har de jo fint råd.
Gravatar #15 - arne_v
8. okt. 2021 12:35
#14

Der er ingen grund til at tro at de går konkurs hvis de ender op med at betale.

Men de vil nu sikkert gerne beholde de 137 millioner alligevel. :-)

Og som sagt - afgørelsen bliver formentligt appeleret og erstatningen nedsat betragteligt.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login