En generation, som er vokset op med Google, tvinger professorer til at gentænke deres lektionsplaner. Flere universitetsstuderende skal undervises i, hvordan filer og mapper fungerer på en computer, da de er vant til bare at søge efter dem.
Det skriver Slashdot, som først rapporteret af The Verge.
“Jeg har en tendens til at tro, at en bestemt fil bor i en bestemt mappe. Den bor ét sted, og jeg skal gå til det sted for at finde den,” lyder det fra astrofysiker Catherine Garland. “De [studerende] ser det som en stor spand, og alt er i spanden.”
Det kan opfattes som atypisk for ældre generationer af computerbrugere, som er vokset op med at holde styr på samlinger af mapper, undermapper og dertilhørende filer, men takket være forbedrede søgefunktioner, som nu er standardiseret i operativsystemer, samt måden smartphones og tablets skjuler deres filstruktur, ser vi nu en generation af studerende, som har en anderledes tilgang til filsystemet.
“Jeg er en lidt besat organisator, men de [studerende] har ikke noget problem med at have 1.000 liggende filer i det samme bibliotek,” sagde Peter Plavchan, professor i fysik og astronomi ved George Mason University til The Verge. “Jeg tror, at det grundlæggende skyldes et skift i, hvordan vi får adgang til vores filer.”
Eller som The Verge påpeger, “blev de første søgemaskiner på internettet brugt omkring 1990, mens funktioner som Windows Search og Spotlight på macOS begge er produkter fra begyndelsen af 2000’erne.”
Hvor mange af nutidens professorer voksede op uden disse søgefunktioner på deres telefoner og computere, kan de fleste af nutidens studerende ikke mindes en tid, hvor det ikke var muligt at søge efter en bestemt fil eller mappe for at finde den.