mboost-dp1

unknown

Skolebørn ‘beskyttes’ mod porno

- Via Computerworld DK - , redigeret af Pernicious

Tårnby kommune på Amager, har gennemført en politisk beslutning om, at ingen af kommunens elever må kunne få adgang til pornografisk materiale. Der er tale om cirka 1000 pc’er, der står på Tårnbys 11 kommunale institutioner for børn i folkeskolealderen, der skal have begrænsningen.

Skolen bruger en lov, der siger at de skal blokere for materiale, der ikke er godkendt til undervisningsbrug. Man skal dog passe meget på, da det naturligvis er meget nemt, at komme til at censurere lovligt materiale.





Gå til bund
Gravatar #1 - Acro
13. sep. 2003 15:16
Lad os endelig isolere alle imod virkeligheden. Den er farlig - og der er alligevel ikke nogen der bør lære at begå sig i den, vi kan bare indføre en masse overvågning og kontrol der gør at det slet ikke bliver nødvendigt!

VÅGN OP.

Naboens barn kom på sin skole til at gå ind på en pornoside (selvom det faktisk skulle være blokeret (i følge deres kompetente IT-medarbejder)), og eftersom det ikke var med vilje - så havde han det faktisk ikke ret godt med det, og udover at barnet selv var ked af det - så fandt skolen det nærliggende at straffe ham med 2 måneders karantæne(!).

Hvilket samfund er det vi ønsker?
Gravatar #2 - silencio
13. sep. 2003 15:20
Hold kæft hvor latterligt... hele meningen med et globalt internet ryger sig da en tur for Tårnbys skolebørn hvis alting skal godkendes inden. Så kan man kun finde allerede kendt materiale, aka. de kunne lige så godt have deres kære internet på en cdrom eller 2...
Gravatar #3 - Acro
13. sep. 2003 15:24
#2 @silencio:
Netop, projektarbejde bliver også meget sværere - og hvorfor skulle man desuden forbyde sex-relateret projektarbejde, hvilket man nødvendigvis gør hvis man blokerer alle sider med sex-baseret indhold.
Gravatar #4 - Gruesome
13. sep. 2003 15:26
Jeg har ondt af de børn der skal gå i skole i Tårnby. Man mister jo fuldstændigt internettets mangfoldighed på det her. Det bliver også nogen meget ens rapporter lærerne får fat i eftersom de eneste kilder vel bliver skoda.emu.dk.

Som #1 skriver bliver det bare en isolering fra virkeligheden, og det ender med at når de bliver "sluppet fri" at få et chok (selvom det nok er lidt naivt at tro de ikke ved bedre i forvejen).
Gravatar #5 - rackbox
13. sep. 2003 15:43
Jeg gad egentlig godt have det program de bruger! Tænk, hvis man kunne få sorteret "Penis Enlargemant" og andet r*virriterende materiale fra!
Anyway - det er ok, at børn i skolen ikke unødigt udsættes for et pornobombardement - som det ofte er tilfældet, når man ved et uheld kommer til at trykke på det forkerte link. Men cencureres skal det ikke. Det er lidt som om skolerne ikke ved, hvorfor de har computere. Der er ikke noget galt med porno, blot der er ansvarlige og kompetente voksne i nærheden til at håndtere børnenes "forbrug"... Blot min kommentar..
Gravatar #6 - L-T-L
13. sep. 2003 15:47
okey også udtaler skolelederen at de vil overveje at lukke for mp3 trafik mellem 10-14 .
er det ikke et forkert signal at sende?
I må godt bryde reglerne for ophavsret og blive sagsøgt langt ind i helvede af apg, men sex, som er en natulig ting i et menneskes liv (for flertallet ihvertfald) må i satme ikke konfronteres med...

flot nok..
Gravatar #7 - Emil
13. sep. 2003 16:03
#6 > Nu ved jeg ikke om du har bemærket alle de Winamp Shoutcasts der rent faktisk eksisterer, men de kører underligt nok også på MP3.
Gravatar #8 - Gruesome
13. sep. 2003 16:04
En anden ting er vel at det bliver utroligt kedeligt at se på porn imens der sidder 5 andre knægte/tøser ved siden af. Ikke meget action der :p
SurfControl (det program der er omtalt i artiklen) giver også mulighed for at se alt hvad brugeren foretager sig iflg. denne side. Jeg synes det er skræmmende.

#5

Hvis du tænker i e-mails findes der masser af filtersoftware. Det er meget sjældent at der dukker "Penis enlargement" op via almindelige søgemaskiner som google og alltheweb med mindre man søger efter "warez, porn, penis enlargement ol."
Gravatar #9 - rackbox
13. sep. 2003 16:11
#8
Hvordan laver du links i din kommentar?

Jeg er klar over at penis enlargement ofte kun forekommer i emails, og at der er fremragende spamfilters tilgængelig. Men det ville da være fint med en samlet løsning... Filtrer alt, hvad du finder irriterende.. På enhver protokol! Fedt koncept..
Men det er jo nok ikke sådan de gør..
Gravatar #10 - YaiEf
13. sep. 2003 16:13
Gik på high school et år i Virginia og der havde de også et "fremragende" filter installeret. Den blokkerede rimeligt effektivt en lang række sider. Men - som de fleste ved - så er den slags for det første en opfordring til at bryde systemet (især i tilfælde hvor helt legitime sider censureres) og for det andet - så har den slags systemer altid fejl. F.eks. da jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne læse www.gamespot.com eller andre spil-relaterede sider ... tjaee, det tog mig måske 5 minutter før jeg fik ideen at køre siden gennem Babelfisken - sat på oversæt fra f.eks. tysk til engelsk. Da fisken ikke fandt noget tysk - så voila - stod gamespot fint i original udgave ;-)

Den slags systemer er ren opfordring til at forsøge at komme udenom - og som i så mange andre tilfælde bliver det forbudte altid satans interessant.
Gravatar #11 - Yasw
13. sep. 2003 16:53
Kunne det ikke ordnes lidt nemmere hvis der bare var en lærer som gik frem og tilbage i computerrummet og holdt øje med at børnene ikke så på nøgne damer? Da ingen grund til at afspærre dem fra resten af verden. Kan da huske fra min egen folkeskoletid at man da var pænt hurtig til at lukke fyha-sider ned så snart der var en lærer i rummet. Sværre behøver det heller ikke at være. De skal skam nok komme til at se på nøgne damer hvis de vil det, uanset filtre eller ej.
Gravatar #12 - FISKER_Q
13. sep. 2003 17:00
Tjae jeg synes der skal lidt censurering til. Bare for at få alt det grove væk, tubgirl, s&m, goatse osv. Og så selvfølgelig popups og lort.

Og sider skal selvfølgelig åbnes hvis de er arbejdsrelateret.

Minder mig om på vores skole hvor man ikke kunne komme ind på mange sider om analogteknik fordi de indeholdte ordet "anal". Og den slags censurering ønsker jeg ikke.
Gravatar #13 - Kadann
13. sep. 2003 17:50
#7 -

Nu er der jo lidt forskel på at installere WinAmp og høre netradio gennem den, hvor der bruges MP3, og så downloade MP3 på skolens computere.
Gravatar #14 - sKIDROw
13. sep. 2003 17:51
Daah!.. ;oD
Lad dog hver enkelt bestemme, om den pågældende vil 'beskyttes'.
Ellers er det nemlig ikke beskyttelse med censur vi snakker om.
Men ja vores samfund i dag går meget ud på at skåne folk fra virkeligheden.
Egentligt lidt grinagtigt.
Gravatar #15 - AquaFreak
13. sep. 2003 18:09
Det da klart at porno er noget svineri - det tager jo spændingen fra gruppevoldtægter - å så skal man jo heller ik være så klog i fremtiden - så risikere man jo at damerne smider tørklædet, hvis de finder ud af at sex ikke har noget med håret at gøre - og så er det sjove bare væk igen -
Gravatar #16 - Deternal
13. sep. 2003 18:34
Det drejer sig vel også om at bruge en begrænset ressource som båndbredde fornuftigt?

Da jeg startede på mit arbejde lå der warez versioner af forskellige spil og en mængde random dialers til udenlandske tlf numre på de studerendes maskiner, samt en grum mængde pornobilleder - og jeg må seriøst betvivle at de dermed er blevet bedre til deres fag - så derfor har jeg arbejdet mod at de simpelthen ikke kan disse ting.
Gravatar #17 - SKREWZ
13. sep. 2003 19:27
Overskriften burde have været "Skoler genindfører censur". :/
Gravatar #18 - AquaFreak
13. sep. 2003 19:38
Eller vore kvindelige undervisningsministre vil banke os tilbage til 1703 - dengang var livet vist simpelt ;-)
Gravatar #19 - peden
13. sep. 2003 20:17
Hele den debat med at "Porno øger voldtægtssager" er da absurd, dengang pornoen blev frigivet (var det ikke sidst i tresserne?) faldt antallet af voldtægtssager med 90%!
Gravatar #20 - CableCat
13. sep. 2003 20:19
jeg synes godt man kan fitere en lille smule så man ikke bare kan skrive sex.com, eller søge på prono.

men man skal ikke prøve på at gøre det umuligt, for det kan man ikke, også bliver det først intersandt at prøve at finde noget porno igennem skolens internet forbindelese.
Gravatar #21 - rackbox
13. sep. 2003 21:11
#11 og andre:
Det handler ikke om, om børnene nok skal komme til at se "nøgne damer", hvis de vil det. Det handler om at børn IKKE skal se "nøgne damer" utilsigtet!

Det er ikke alle børn (og voksne tillige!) der har lige godt af at blive præsenteret for internettets mangfoldighed indenfor letpåklædte personer i akavede stillinger. Man kan kalde sex naturligt og porno ligeså. Men jeg har altså også set billeder, som jeg langtfra ville kalde naturlige! Sex med dyr, sex med afføring, etc. Nogle kan klare det, og andre kan ikke. Børn kan desværre ikke helt selv vælge hvad der bliver præsenteret for dem. Det skal ikke være utilgængeligt, men det skal være noget, som det er barnets direkte intention at se, og ikke poppe op af sig selv.

Nogle børn sidder måske to ved computeren. Så kan det virke krænkende på den ene, hvis den anden gerne vil se ting, der overskrider nogle grænser.

Jeg hører iøvrigt ingen, der er utilfreds med, at porno i TV ligger ud på de sene nattetimer samt at i videobutikkerne står porno på de øverste hylder på bageste rækker...

Jeg er til gengæld fuldstændig enig med resten af "historien": Det er absurd at forsøge at filtrere (læs: cencurere) webindhold. Giv dog de rette ressourcer i stedet! Giv kvalificerede voksne i stedet for de teknologiangste nervevrag, der fræser rundt idag. (Undskyld...)
Gravatar #22 - Odin
13. sep. 2003 22:18
citat;
"Han ser dog ingen problemer i, at skolernes medieudvalg skal diskutere, om man vil udnytte muligheden for at lukke for MP3-trafik på undervisningsnetværket i spidsbelastningsperioden fra klokken 10 til 14."

lovlige mp3'er ? tihi

Jeg syntes desuden at det fint nok at cencurere billeder, men hele sider ? Og så det os der kalder koranskole for hjernevask. Det er jo ikke fordi børn ikke har kigget i deres fædre's klædeskab og kigget i hans porno blade vel, for det kunne forældre jo AAAAAAAAAAAAAAAAAAAldrig finde på at have.
Desuden, hvem holder styr på hvad der bliver cencureret og er den liste offentlig tilgænglig ?
Gravatar #23 - Willyrap
13. sep. 2003 22:39
Hmm.. der kom nogenlunde samme forbud på den HTX jeg gik på.. De satte en firewall op som bannede ord som f.eks. sex og porn. Det er muligt at omgå systemet, men jeg synes at det er GODT at de i Taarnby vælger at beskytte elever/børn for den slags voksenrelateret materiale.
Gravatar #24 - izmkr
14. sep. 2003 00:03
#21 rackbox har en pointe. Jeg kan se problemet i at mindreårige får utilsigtet materiale at se. Materiale som de ikke har ønsket at se, men som de ved en fejl er kommet til at se alligevel. Jeg har svært ved at se hvordan en lærer der går rundt i lokalet skulle kunne løse sådan et problem. Hvad erotisk materiale angår, så skal elever der ønsker at se det nok også få det at se. Der er mange måde at omgå den slags censurering på.

Problemet er at det er et tveægget sværd. Vi har valget imellem censurering (hvor også også andet materiale end det tilsigtede vil blive filtreret), og fuldstændig frihed (hvor nogle elever nødvendigvis vil rende ind i stødende materiale indimellem). Begge modeller har sine bagsider. Det er en vurderingssag hvilken model man vælger, og da det ligeledes egentlig er et spørgsmål om etik, er det noget jeg vil lade politikerne i Tårnby kommune om.
Gravatar #25 - FISKER_Q
14. sep. 2003 06:22
#23, næ det er vel bare en HTTP Tunneller med kryptering?
Gravatar #26 - goof78
14. sep. 2003 06:39
#21

Er i stor udstrækning ret enig med dig.

Meget af det porno der forefindes, afspejler på ingen måde virkeligheden, og det giver "de små pus" et meget akavet forhold til det seksuelle univers, når de får en idé om at man skal kunne holde 2 timer, klare 8 stillinger, tage den i det bagerste hul, inden ladningen skal gøres til ansigtscreme.

Jeg mener naturligvis ikke at censur er vejen frem, oplysning er da bedre, men på en offentlig institution, er der i mine øjne ikke noget galt i at de fravælger bestemte ting. Hvis ungerne vil glo bare bryster, kan de da gøre det derhjemme mens far og mor er i nærheden. Andet vil da lægge tæt på blufærdighedskrænkelse, da de sikkert ikke sidder i et lokale alene.

Vil i "andre" da have det fint med at jeg på det lokale bibliotek sad og så heftige sager? Næppe.
Gravatar #27 - jeppelykke
14. sep. 2003 07:46
Hehee, noget jeg syntes var skægt var at jeg var ude ved en kunde, der havde lavet lidt om i Internet Explorer indstilligerne, denne kunde kunne ikke logge på jubii.dk, det sjov var at kunde havde valgt at man ikke må se for grov porno, og så IE blokkede for Jubii

ROFL
Gravatar #28 - rackbox
14. sep. 2003 09:14
Sex er en privat ting, som de fleste desværre har svært ved at finde grænsen for. Derfor bliver det ofte til tabu, hvilket er uheldigt. Tabu medfører automatisk fremmedgørelse og eventuelt angst, for "hvad hvis man blev opdaget?"

"Cencur = Tabu" er mit vovede forsøg på at skabe en sammenhæng.

Det, som Tårnby Kommune skal gøre i forbindelse med den uundgåelige mængde af porno på nettet er, at tage et ansvar og ikke blot lægge et røgslør ud over det, som de kalder et problem. Lærerene skal uddannes til at have med internet og børn at gøre. Måske kommer lille Heidi til at se en stødende hjemmeside - DET GØR IKKE NOGET! Læreren/Pædagogen skal bare huske, at Heidi bagefter måske har behov for at tale om det hun har set og dermed følt med en tillidsvækkende voksen.

Røgsløret har også en anden fare: Hvis børnene får en opfattelse af, at der ikke findes porno på internet, så vil det virke endnu mere krænkende, når barnet kommer hjem til den filterfrie internetforbindlese hos far og mor. Børnene skal lære at begå sig på internettet. Ligesom de skal lære at begå sig i trafikken og i sociale sammenhænge.

Jeg forstår ikke, hvorfor verden ser computere som en særskildt og farlig ting. Det er nemt at trække paralleller til andre situationer, hvor det også kræves ansvarlighed for at bryde grænser. Vi vil jo egentlig også gerne lade børnene klatre i træer, selvom det i yderste konsekvens kan blive med døden til følge.
Gravatar #29 - AquaFreak
14. sep. 2003 10:01
#28

Samtidig er sex en nødvendighed - ellers er vi sidste generation på kloden (det er vi måske alligevel, men det er en anden historie) -
I første række må det dog være forældrenes ansvar/opgave at give deres egne børn den holdning og styrke, der skal til for at overleve til børnene selv bliver voksne.
Vi har i 100-vis af år overladt ansvaret for holdninger/livsindstillinger til kirke og skole. Derfor har de fleste af os et "unaturligt" forhold til de mest fundamentale drifter i tilværelsen (ja - netop skabt af religionens troslære - dermed kunne præster/skolemestre styre vores frygt for livet og døden)
Der er lang vej endnu til friheden.
Gravatar #30 - Willyrap
14. sep. 2003 10:28
#25: Vi kom nemt forbi når det var krypteret. De fleste brugte www.megaproxy.com
Gravatar #31 - goof78
14. sep. 2003 11:07
#28

Normalvis skal man jo være 16 for at se hård porno, ved ikke om det bare er anbefalet alder, eller lovmæssigt, men har da "tit" oplevet en knægt forsøge at snige en film med nede fra den lokale film-pusher, hvor de spørger efter alder. Man må jo kategorisere en folkeskole som et sted med UNGE, og hovedsagligt under 16, så syntes faktisk at et filter er fino.

Der er nogle knægte der elsker at se det, og også vise andre det, det er ikke sikkert at forsigtige Lise fra parallellen bryder sig om en stor fed negerpik i anus, billedmæssigt.

Det "MÅ" de altså gøre for lukkede døre.
Gravatar #32 - keldo
14. sep. 2003 12:09
Alle indlæg der vender sig imod kommunens tiltag ved at henvise til at man ikke skal beskytte børn mod virkeligheden´, er jo til at grine højt af. Selvfølgelig skal vi beskytte vores børn mod visse ting. At børn ned til 6 års alderen ser analsex billeder med fx. 5 mænd og een dame er et overgreb på barnet. Efterhånden er der ingen der vil tage et ansvar mere, det sker i frihedens navn. Tårnby Kommune tager derimod sit ansvar alvorligt. Jeg nægter iøvrigt at tro at der findes bare een forældre i Tårnby som er imod.
Gravatar #33 - SKPFræser
14. sep. 2003 14:15
#32 nej, jeg tror også det folk er ireterrde over er at de filtre ikke rigtig virker som de skal..
Gravatar #34 - kallekunen
14. sep. 2003 17:56
det kan godt være der sidder nogle bumsede teenagere og føler at porno er en af menneskerettighed.
Men det er nu fornuftigt at sikre at børn ikke bliver udsat for det
Gravatar #35 - B3
14. sep. 2003 17:57
Jeg ved ik helt. Men er det bare mig eller vil skolerne sparke sig selv bagi og igen erkende at sexundervisning i folkeskolen skal være for svagt. Jeg mindes af den undervisning jeg havde der blev en del af biologi, var 4 timer i alt. Og i den første time var læren totalt rød i hovedet og nærmest flov over at skulle forklare os hvad et kondom var hvorefter de næste 3 timer gik på at snakke om bind, kvinder, menses, og spiral + pessar.

Selvfølgelig kan undervisningen omkring emnet være blevet bedre siden jeg gik i skole, men hvis ik.. Så vil jeg håbe deres filtre giver eleverne adgang til alt andet information om sex og andre hyggelige ting der ik indeholder desideret pornografi (som artiklen endda også har overskrift efter).

Så alt i alt, fint nok at fjerne pornografisk materiale ( i form af BILLEDER!). Alt andet vil være selvmord. Vi ved det findes, og det skal skolebørn nok også finde ud af hva enten det blir skjult af vejen eller ej.
Gravatar #36 - Farfar
15. sep. 2003 07:02
Dette er bestemt ikke et engangstilfælde. Jeg boede sidste år på Kollegiet i Grenaa. Der fik vi sidst på året en ny forbindelse som havde et filter der skilte alt trafik til visse websteder ud. Dette virkede rent sagt af helvede til, f.eks. kunne vi ikke komme ind på CyberCity's brugers hjemmeside, og Geocities hjemmesider. De sagde at det skulle blokke for "ikke uddannelses relaterede hjemmsider" men det blokkede for en masse andet.

Plus at når man iforvejen betaler i dyre domme for at bo på et kollegie, så burde man da også havde lidt frihed og privatliv.

Det var en speciel kommunalt internet forbindelse vi havde, jeg kan ikke lige huske hvad det hed(de havde en officiel hjemmeside), men poster lige et link senere.
Gravatar #37 - Gruesome
15. sep. 2003 07:05
#32

Den eneste gang jeg har prøvet sådan et system var på biblioteket i Vejle og der blev jeg nægtet adgang til bestemte newz.dk sider fordi ordet "porno" var blevet nævnt. Jeg synes ikke det fremgår helt af deres hjemmeside om de også filtrere på ord, men hvis de gør så er det i højeste grad en censur jeg ikke bryder mig om.
Jeg tror det er vigtigere at forældrene tager hånd om deres børn tideligt og lærer dem hvad man kan blive udsat for og hvordan man skal begå sig på nettet. Det bliver alt for let at lægge alt ansvaret over på skolerne/kommunerne.

#9

Alm. HTML
Gravatar #38 - PG
15. sep. 2003 07:55
#12: Den med 'anal'-blokeringen er en klassiker. Et amerikansk universitet satte filter på deres maskiner for blot at måtte fjerne det igen få dage senere - alle afhandlinger indeholdt ordet 'analysis' (og dermed 'anal') og derfor blev hele dokumentet/siden blokeret som pornografisk... Da det ikke var muligt at fjerne dette ord fra sortlisten så måtte hele filtret skrottes.

#22: Lovlige MP3'er? - Dem er der da masser af. Dels dem som man kan hente frit fra kunstnernes hjemmesider eller mp3.com, dels ens egne rips som man jo gerne selv må lytte til f.eks. på arbejdet eller i skolen.

Generelt så virker disse filtre ikke. De blokerer for det forkerte og lader porno slippe igennem. Og så er de nemme at omgå... Man kan f.eks. kikke forbi PeaceFire og finde info om både censur generelt, filtre i særdeleshed og især hvordan man omgår eller disabler dem.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login