mboost-dp1

unknown

Skal der flere funktioner i spillekonsolerne?

- Via Politiken - , redigeret af Pernicious

Der bliver solgt mange spillekonsoler for tiden, rigtig mange, og kampen om kunderne er hård. Først var der priskrig, nu lover både Sony og Microsoft om udvidelser der gør deres konsol til mere end bare spillekasser.

Det er altsammen for at lokke kunderne til, men er flere funktioner i konsolerne den rigtige løsning?

Robert Shambro der selv står bag en kommende konsol, Phantom, advarer at det kan være farligt at flytte fokus fra hvad der egentlig er hensigten med produktet, at levere gode spille-oplevelser.

Tom Russo der er analytiker hos G4 Media er enig, og kommer med Nokia’s N-gage som eksempel på, at man vil for meget, da den er dårlig at tale i og spille oplevelsen er ringe.





Gå til bund
Gravatar #1 - FISKER_Q
15. jan. 2004 15:12
Jeg synes hvertfald de allerede har flyttet fokus. Ved at gøre Phantom til en konfigurerbar konsol, hvilket gør at efter noget tid så vil spil der blive udviklet til den(en pc), køre dårligere pga den specs.

Og ved at lave det til en online service, hvor det ikke ser ud til man installerer noget man selv har købt.
 
Gravatar #2 - ZenteRioN
15. jan. 2004 15:13
Konsollerne kommer jo sådan set langsomt til at ligne PC'er mere og mere. Se bare på Xbox'en. Til sidst ender det sikkert med man sidder med tastatur og mus ved sit HDTV ;-)
Gravatar #3 - Mr.Weasel
15. jan. 2004 15:32
Personligt synes jeg det er problemet med de fleste teknologier, de smelter sammen. Nogle synes at det er smart at have alt i et ting, mens andre gerne vil have tinge sepererat. Det gælder ikke kun for spillekonsoler, det er præcis det samme med mobiltelefoner. Desværre ser det ud til at vi der gerne vil have selvstændige enheder er i undertal. Mit problem med denne sammensmeltning er at jeg ikke nødvendigvis har brug for alle de features, men jeg kan ikke vælge dem fra. Resultatet er at jeg betaler for en masse gejl jeg ikke har brug for. Forestil jer f.eks hvor billigt man kunne lave en mobiltelefon, hvis den kunne bruges til alm. telefonsamtaler og SMS. Det kunne ikke koste mange penge at lave. Som en lille bonus ville den også blive meget lille.

Men der er jo også fuldstændigt naturlige feature tilføjelser. Det er da smart at man kan afspille DVD film på sin playstation. Den har drevet alligevel og er allerede koblet til fjernsynet. At udbygge den til et helt stereoanlæg virker knapt så naturligt.

Jeg tror hemligheden ligger i at bibeholde de værdifulde features og tilføje nye naturlige forlængelser. Nye feature må aldrig komme på bekostning af gamle og værdifulde funktioner, som vi ser det med N-Gage. Her var problemet at man fremfor at lave en telefon med nogle fede (og på så mange måder værdiløse) spil, lavede en spillemaskiner, der sjovt nok også kunne bruges som telefon.
Gravatar #4 - fjols
15. jan. 2004 16:45
#3: Har du hørt om stordriftsfordele? Det er, som regel, billigere for producenterne at lave et produkt der kan det hele, fremfor at lave 10 der kan hver sin ting.
Gravatar #5 - Lobais
15. jan. 2004 16:55
Man skal ikke putte mere dvd osv i, men man må gerne lave flere funktioner som ryst i joystikket osv.
Gravatar #6 - CRiSpY
15. jan. 2004 17:25
#4 selvfølgelig bliver tingene også billigere af at lave det i en løsning, men kameraet i mobilen bliver andrig så god som et seperat kamera f.eks. Det kan også godt være at tingene er billigere pr stk, men det gør stadig hele enheden meget dyrere, og det er ikke optimalt når det eneste man måske vil er sms og tale i mobilen.
Gravatar #7 - plaf
15. jan. 2004 18:18
altså først og fremmest skal der jo et kæmpelager af porno med som standard.
Gravatar #8 - Coma
15. jan. 2004 18:23
er derfor jeg er så glad for min GameCube den kan det den skal.. Spille gode spil, uden alt muligt andet pis.. Vil jeg surfe har jeg min pc! Vil jeg se Dvd film har jeg min dvd afspiller, osv osv..
Gravatar #9 - Norton
15. jan. 2004 18:24
#6

man skal aldrig sige aldrig, pludselig kan den tage billeder med 16 megapixels!
Gravatar #10 - hundeboll
15. jan. 2004 18:41
#9 Norton:
Det kan være, men hvad så med et camera på samme størrelse som tlf'en? Mon ikke den kan tage billeder med 32 Mpixels ? :D
Gravatar #11 - booster
15. jan. 2004 18:53
phantom.. konsollen, der viste sig ikke at eksistere, efter at der var blevet pumpet penge i fra diverse investorer..
.. som jeg husker historien fra engang i 2003..!
Gravatar #12 - Plimm3r
15. jan. 2004 18:59
#3

Jeg har det nu fint med at jeg ikke skal have en taske med ustyr i. Jeg synes det er udemærket at min telefon kan have kalender, vækkeur, telefon svarer, osv. i.

Der findes mange telefoner som ikke kan alt det der som du ikke vil have dem til, hvorfor ikke bare købe sådan en og lade os andre glæde sig over at vi ikke skal have en taske med når vi forlader huset?
Gravatar #13 - Linkitch
15. jan. 2004 19:44
Er det egentligt ikke derfor man får en mod-chip og installere et andet styresystem... :D
Gravatar #14 - DaQuar
16. jan. 2004 00:05
#4 "Har du hørt om stordriftsfordele? Det er, som regel, billigere for producenterne at lave et produkt der kan det hele, fremfor at lave 10 der kan hver sin ting."

Bullshit

Du har tydeligvis ikke forstået en pind af hvad stordriftsfordele betyder. Det er aldrig billigere at lave en (advanceret) ting der kan en masse, frem for en række (simplere) ting der kan en enkelt. Man kan først tale om stordriftsfordele hvis det er størelsesforskellen på de firmaer vi taler om der har betydning.

Til gengæld kan man tale om at firmaerne kan ramme en større målgruppe (du ved, kunder) hvis de laver et produkt med en lang række features. Men med N-gage som eksempel kan man risikere med et produkt der kan det samme som et antal forskellige produkter, men er ringere til det hele.

Dét jeg ser som det største problem ved alt-i-en produkter er at de forskellige dele af produktet udvikles med forskellig hastighed.. mobiltelefoner, spilkonsoller, digitalkameraer o.s.v. udvikler sig i forskellige hastigheder, og man har ikke en chance for at få "det bedste" inden for alle kategorier hvis man holder sig til de gadgets der kan det hele.
Gravatar #15 - fjols
16. jan. 2004 07:06
#14: For det første er der ingen grund til at skrive på den nedladende måde til mig. For det andet, jo jeg ved godt hvad det betyder, og jeg mener også bare at det til hver en tid er billigere at lave en konsol der kan det hele, fremfor at lave 3 modeller der kan hver sin ting. Det vil give flere kunder til det produktet, der måske får en lidt dyrere pris end en anden konsol, men som jo så også gør at man fx ikke behøver investere i, lad os sige en seperat dvd afspiller.
Gravatar #16 - fjols
16. jan. 2004 07:21
#6: nej og derfor er der også andre modeller. Nu snakker vi mobiltelefoner og på det punkt minder mange af nokias modeller jo også hinanden rigtig meget. Det eneste der næsten adskiller dem er jo det ydre udseende.
Gravatar #17 - Spook
16. jan. 2004 07:55
Antallet af opgaver en given genstand kan udføre er omvendt proportional med hvor godt den udfører de enkelte opgaver.

Har f.eks. et kombo lydkort/grafikkort liggende fra '96. Begge dele stinker. Selv efter 96'er standarder. Skulle jeg endelig blive så fuld en dag at jeg besluttede mig for at købe en konsol, skulle det nok være en GameCube, da den jo netop er den mest dedikerede konsol. Bare synd at de fede spil næsten altid kun kommer til PS2 & KrydsKassen. GameCube synes at holde sig til Nintendos stolte tradition med tutte-nutte-spil pakket ind i tynde historier og sindssyge farveorgier.

Måske jeg bare holder mig til min PC :D
Gravatar #18 - MasterYeti
16. jan. 2004 09:43
Jeg kan nu heller ikke umiddelbart se problemet i at få flere funtkioner i et apparat - såfremt det kan gøres godt. Nokias N-gage er et eksempel på en dårlig idé, der er ringe udført. Man kunne ligesågodt sætte en radio på en mikrobølgeovn.
Men at en spillekonsol kan afspille DVD'er, spille musikfiler fra en computer via netværk, eller vise film, kan jeg som sådan ikke se noget der kan tale imod. Jeg er glad for at min xbox som er moddet, kan tilgå mine shares fra min server, og afspille både film, musik og vise billeder. Hvis der kom TiVo-agtige muligheder (se TV-guiden fra Internet, og direkte derfra vælge at optage film) blev tilføjet, ville den kunne alt hvad jeg har behov for !
Gravatar #19 - UltimateW
16. jan. 2004 10:05
Jeg tror også vi kommer frem mod en "konsol" til det hele, Robert Shambro snakker om manglende processor kraft, det bliver vel løst, dual processor evt.

Ang. Nokia's N-gage, ideen syntes jeg er tiltalende, men udførelsen er ringe.

Vi ser jo også PDA og mobil telefoner i en enhed, så hvorfor ikke en Avanced Gameboy i din mobil telefon har du ikke behovet for en PDA :).

Men enige i konklusionerne de kommer med, der skal ikke bare smides features i, hvis ikke systemet kan trække det, for det vil uden tvivl være en dårlig ide, lidt ala ideen nogen folk har med at køre WinXP på deres gamle Cyrix 233 :) eller lign. Tingene skal hænge sammen.

(Uh og tak for jeg stadig fik kredit for denne artikle, pænt omformuleret tak :))
Gravatar #20 - annoia
16. jan. 2004 11:15
Hmm...
Microsoft laver operativsystemer til PCer.
Microsoft laver konsol ud af en PC
Microsoft laver PC ud af samme konsol.

... Hvilken bedrift!
Gravatar #21 - THORiN42
16. jan. 2004 11:28
#17 Spook
Så tror jeg, at du skal kigge efter en gang til. Der er masser af "voksen" spil til GC.. med mindre man f.eks. syntes at Resident Evil serien er "tutte-nuttet"
Gravatar #22 - plask
16. jan. 2004 12:14
#20 Annoia...


Bliver nøøød til lige at sende dig en :D for superb humor !!!
Gravatar #23 - Zeltor
16. jan. 2004 15:29
Så varer det ikke længe før vi har nogle ustabile spil konsoller der crasher med blå skærm,og hvor spil udviklerne tager lidt løst på stabiliteten af deres spil - da man jo altid bare kan sende en patch ud...Jeg købte ikke en Xbox fordi jeg ønskede flere problemer end min pc kan give mig i rigelige mængder ! Fordelen er jo at konsollerne bare virker første gang,og man ikke skal sidde og fedte med instillinger og tweake et fejl fyldt styresystem hver gang man vil spille på den.
Gravatar #24 - Yocal
16. jan. 2004 21:51
Salute!

Hm, kan godt være jeg er lidt OT - men der er en del af jer som sidder og snakker om N-Gage. I påstår det er en mislykket telefon med en indbygget håndholdt spillekonsol. På det punkt er jeg enig - MEN - skiller vi tingene ad, og ser på det som en telefon og en spillekonsol kan vi (jeg, i al fald) konkludere følgende:

Telefonen: Ikke super lydkvalitet og ikke ligefrem ergodynamisk at holde på. Selve telefondelen var ikke yderst vellykket.

Spillekonsollen: Virker rigtig fornuftig (har kun brugt en kammerats en dags tid). Den giver et godt billede, med en lystig 3d-grafik. Lyden er også set værre. Loadtider m.v. kan der naturligvis være delte meninger om.

Istedet for at se på N-Gage som en telefon med spillekonsol - prøv da at vende det om. En spillekonsol med indbygget telefon? Well, i mine øjne har man så et mere vellykket produkt :o) Spillekonsollen er jo god - meeen, telefonen er ikke super. "Men hvad kunne man forvente - det er jo en spillekonsol!"

Præcis det samme som et digitalkamera. Forestil dig at Canon kom med et nyt digitalkamera "IXUS 2004 TLF" - som kunne være et 5,2MegaPixel digitalkamera; med indbygget telefon. Hvad ville forventningerne så være til telefonen? Nok ikke de helt store :o)

Igen, telefoner med et kamera! Vi kan nævne mange :o) Men vi forstår som sådan godt at kameraet ikke er så godt; det er jo inden i en telefon! Vi er blot glade for at funktionen er dig. Udvikling? Jatak! :o)

N-Gage bliver primært fremstillet (reklamer, m.m.) som en spillekonsol - men alle ved det er en telefon - for det er trods alt NOKIA der står bag. Men NOKIA laver jo ikke kun telefoner. De er jo begyndt at producere en masse halvfede gadges; såsom billedrammer, smykker, kameraer, m.v.. Om man kan lide det er en smagssag - men det skal nok blive til noget.

Ved ikke rigtig hvad enden på dette skulle være; så det vil jeg overlade til læseren at konkludere. Men måske en god tanke at have i baghovedet, inden man kaster sig over et produkt og hiver alle de dårlige ting frem; istedet for at se mere objektivt og fair på det.

// Yoc
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login