mboost-dp1

Shutterstock

Russiske hackere ånder os i nakken: Angriber dansk energisektor

- Via Ekstra Bladet - , indsendt af AppleSheep

Den danske rammes konstant af hackerangreb fra russisk side, lyder det fra Ekstra Bladet.

“Vi taler om mange tusinde angrebsforsøg i døgnet. Den gode nyhed er, at det sjældent lykkes dem. Men vi kan se, at de både forsøger at angribe administrative og tekniske anlæg for at lamme os som samfund,” siger Kim Behnke, udviklingschef i Dansk Fjernvarme.

Behnke var for et par år siden med til at stifte EnergiCERT. Et selskab, som brancheforeningerne Dansk Fjernvarme, Dansk Energi og Energinet skabte for at kunne agere professionelt mod cybertrusler.

Investeringen på 12 årlige millioner kroner har ikke mindst vist sig værdifuld efter Ruslands invasion i Ukraine.

“Det er jo meget smartere for Putin at sætte it-hackere på banen end at sende soldater og kampvogne mod os. Kan han lave kaos ved at lukke vores samfundsinfrastruktur ned, så har han jo generet os optimalt.”

Alene hos Danmarks 370 fjernvarmeværker har man oplevet en femdobling i antallet af forsøg på cyberangreb fortæller udviklingschefen. Derfor har man bedt virksomhederne oprette et såkaldt “geofence” og blokere al digital trafik fra IP-adresser i Rusland og Hviderusland.





Gå til bund
Gravatar #1 - Mock
3. maj 2022 15:17
har disse forsøg reelt noget at gøre med krigen. eller er det bare på en status på at der bare er lande der altid vil have bots til forsøge at trænge ind.
Selv har jeg da en server som ikke er en del af energi sektoren, og kigger jeg på firewall kommer der også utallige forsøg på at skabe adgang. så mon ikke det bare er normen på internettet
Gravatar #2 - arne_v
3. maj 2022 15:35
#1

Det er helt normalt med mange angreb.

Både fra gammeldags hackere, kriminelle og statslige aktører.

Men det fremgår af artiklen at antallet af angreb fra Rusland er steget efter krigen i Ukraine er startet.

Rusland er jo åbenlyst utilfreds med vestens støtte til Ukraine.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login