mboost-dp1

Shutterstock

Prins William: Jordens overlevelse burde komme før rumturisme

- Via BBC News -

Britiske prins William mener, at iværksættere bør fokusere på at redde Jorden frem for at engagere sig i rumturisme.

Det skriver BBC News og DR om hertugen af Cambridge, der luftede en kritik, som syntes at være rettet mod tre af verdens rigeste mænd – nemlig Jeff Bezos, Elon Musk og Sir Richard Branson.

I et interview med BBC udtalte prinsen sig om det aktuelle rumkapløb og bestræbelserne på at fremme rumturisme. “Vi har brug for, at nogle af verdens klogeste hoveder fokuserer på at redde denne planet frem for at lede efter det næste sted at bo,” sagde han.

“Det er ganske afgørende at fokusere på denne planet frem for at give op og tage ud i rummet for at løse fremtidens problemer.”

I onsdags blev der føjet et nyt kapitel til historien om privat rumfart, da den 90-årige ‘Star Trek’-skuespiller Willliam Shatner blev den hidtil ældste mand i rummet.

Det skete ombord på Amazon-stifter Jeff Bezos’ rumfærge ‘New Shephard’, der tilbragte 11 minutter i rummet efter opsendelsen fra Van Horn i det vestlige Texas.

Ifølge DR har Jeff Bezos tidligere sagt, at udforskningen af rummet er en del af løsningen af problemerne på Jorden.





Gå til bund
Gravatar #1 - cnr
15. okt. 2021 10:47
Nej nej nej og nej - løsningen på vores problemer er ikke mindre udvikling men mere. Du løser ikke vores co2 udledning med nuværende teknologi men med ny.

Skulle man i starten af forrige århundrede have fortalt alle dem, der prøvede at opfinde flyvemaskiner, at de skulle bruge deres penge på at reducere fattigdom, så længe der sad folk på fattiggårderne?
Gravatar #2 - T_A
15. okt. 2021 12:12
cnr (1) skrev:
Nej nej nej og nej - løsningen på vores problemer er ikke mindre udvikling men mere. Du løser ikke vores co2 udledning med nuværende teknologi men med ny.

Skulle man i starten af forrige århundrede have fortalt alle dem, der prøvede at opfinde flyvemaskiner, at de skulle bruge deres penge på at reducere fattigdom, så længe der sad folk på fattiggårderne?


Nemlig der er ingen måde hvorved vi kan sænke CO2 udledning drastisk uden bedre teknologi.
Gravatar #3 - arne_v
15. okt. 2021 13:04
#1 og #2

Jeg er helt enig i at videnskab og teknologisk udvikling er vejen frem og at der skal investeres penge endda rigtigt mange penge i det.

Men jeg synes ikke rigtigt at de her milliadær flyvninger giver nogle teknologiske fremskridt. Det er jo kendt teknologi (ellers havde de formentligt slet ikke gjordt det).

Så det er fint med mig at bruge 100 milliarder på at sende de første mennesker til mars. Det vil drive noget teknologisk udvikling.

Det her driver ingenting. Nogle milliadærer køber kæmpe yachter, nogle milliadærer køber engelske fodboldklubber og andre vælger at flyve en lille tur i rummet. For almindelige mennsker og i en mere beskeden prisklasse kaldes det hobby og ferie.

Og det er naturligvis deres penge og de kan selv bestemme hvordan de vil bruge dem.

Og prins William må frit foreslå dem en anden måde at bruge deres penge på.

Og de må frit foreslå prins William en anden måde at bruge hans penge på.

Gravatar #4 - brostenen
15. okt. 2021 13:11
cnr (1) skrev:
Nej nej nej og nej - løsningen på vores problemer er ikke mindre udvikling men mere. Du løser ikke vores co2 udledning med nuværende teknologi men med ny.

Skulle man i starten af forrige århundrede have fortalt alle dem, der prøvede at opfinde flyvemaskiner, at de skulle bruge deres penge på at reducere fattigdom, så længe der sad folk på fattiggårderne?


True.... Men det er ikke kun Co2 men også Co3 der er et stort problem. En af de fremtidige teknologier kunne jo være fusions reaktorer. Men der går nok et par år før vi kan benytte den type reaktorer til at erstatte fosil brændstof med elektricitet. Desværre.

Men ja. Flere penge til udvikling tak...
Gravatar #5 - Athinira
15. okt. 2021 13:25
arne_v (3) skrev:
Og prins William må frit foreslå dem en anden måde at bruge deres penge på.

Og de må frit foreslå prins William en anden måde at bruge hans penge på.

Problemet her er at når man slynger noget ud offentligt, så er det en meget fin linje mellem "forslag" og "kritik".

Det her lugter mere af kritik end forslag. Og det er der jeg står af. Medmindre man bruger sine penge på noget som direkte er skadeligt for andre mennesker (fx børnepornografi eller donationer til terroristorganisationer), så bør man som udgangspunkt afholde sig fra at kritisere folk for hvordan de bruger deres penge, om så det er på rumfart, velgørenhed eller fordi man vælger at testamentere sin formue til sin kat (som en rig italiensk kvinde gjorde for nogle år siden, hvilket fik visse mennesker op af stolen).

Forslag er typisk noget der gives direkte til personen - udtales noget til offentlig skue, så lugter det ofte mere som kritik.
Gravatar #6 - arne_v
15. okt. 2021 13:49
#4

CO3 problem????
Gravatar #7 - arne_v
15. okt. 2021 13:56
#5

Det her er kritik og det lugter langt væk af offentlig glorie-pudsning.

Og jeg kan godt følge argumentet om at det ikke rager andre hvordan folk bruger ders penge.

Men der er ret almindeligt at diskutere hvordan rige mennesker bruger deres penge - uanset om de er forretninsgfolk eller kongelige.
Gravatar #8 - Claus Jørgensen
15. okt. 2021 14:29
#7

Milliardærer er vel enligt Amerikansk for kongelig nu om dage.
Gravatar #9 - Claus Jørgensen
15. okt. 2021 14:32
#0

Vi ved allerede hvad der er nødvendigt for jordens overlevelse. Der er bare ingen politiske vilje til at støtte det.

Hvis vi havde erstattet alt kulkraft med atomkraft for 20 år siden ville verden have været et bedre sted.
Hvis vi erstatter alt kulkraft med atomkraft over de næste 20 år, vil verden være et bedre sted i 2100

Men desværre er den slags valg politisk, og ego bliver styret af en hysterisk folkemængde der har bevist at de tror mere på et Facebook meme end en forsker der har brugt hele sit liv på at sætte sig ind i emnet.

Jeg tror et teknokrati bliver mere og mere relevant over de næste 100 år. Fordi følelser og etiske værdier er ikke hvad der kommer til at redde verden.
Gravatar #10 - arne_v
15. okt. 2021 15:05
#8

Der er mange lighedstræk.

De har penge og der er stor offentlig interesse for dem.
Gravatar #11 - arne_v
15. okt. 2021 15:08
#9

Den politiske realitet er at gennemsnitsvælgeren ikke kan se forskel på en atom-bombe og et atom-kraftværk.

Men jeg tror dog stadig på deomkratier. For at citere Winston Chruchill:


Many forms of Government have been tried, and will be tried in this world of sin and woe. No one pretends that democracy is perfect or all-wise. Indeed it has been said that democracy is the worst form of Government except for all those other forms that have been tried from time to time.…

Gravatar #12 - Claus Jørgensen
15. okt. 2021 22:25
#11

Yup. Det bliver sjovt den dag de skal sælge fission til offenligheden (specielt fordi det bliver rigtig rigtig dyrt at bygge)

Og før nogen siger at fusionsenergi aldrig vil kunne lade sig gøre, så husk på at det er en af de beviste principper i fysisk! Det kan absolut lade sig gøre.

Udfordringen er "bare" at kontrollere en lille sol i en magnetfelt :p

ITER er ikke engang så lang tid væk. 4-5 år mere før de begynder at producere plasma, og omkring 15 år før de forsøger faktisk fission (og JET åbenbart engang i år / næste år)
Gravatar #13 - brostenen
16. okt. 2021 20:25
arne_v (6) skrev:
#4

CO3 problem????


Min fejl.... Det er naturligvis n2o jeg mente. Altså lattergas. Jeg kom bare til at skrive co3. Sorry.

Men som jeg siger, så går snakken jo højt om kuldioxid, men der er næsten intet om lattergas, trods at det er næsten 300 gange kraftigere end kuldioxid. Selvfølgelig er kuldioxid et kæmpe problem, men hver gang man udleder en liter lattergas, skal man jo udlede over 290 liter co2 for at matche effekt.

Jeg kan dog ikke se en opgørelse over den aktuelle udledning af lattergas. Der ligger dog en lille tikkende bombe i iskapperne. Når de smelter, stiger vandstanden jo, men ikke nok med det, så vil der blive udledt en massiv mængde lattergas.

Methan snakker de så heldigvis om en gang imellem.
Gravatar #14 - udenrigsministeren
16. okt. 2021 21:06
Jeg mener, det er problematisk og fejlagtigt at alt gøres op i penge - og at dette automatisk udløser carte blanche til at kunne foretage sig hvad som helst.

Ja, jeg har et problem med yachter - ikke fordi jeg er misundelig, men fordi de udleder kolossale mængder drivhusgasser under produktion og i drift... og dybest set er fuldstændig overflødige og et rendyrket statussymbol.

Ja, jeg har et problem med at Al Gores palæ forbruger lige så meget strøm som en mindre by, samtidig med at han prædiker om klimaforandringer.

Jeg mangler også en velbegrundet forklaring, der kan understøtte Bezos' selvhøjtidelige ordskvalder om en sårbar planet og give svar på, hvad han rent faktisk giver tilbage til menneskeheden, der giver plus på bundlinjen. Indtil da virker rumturismen bare som en dårlig, hyklerisk undskyldning for at lege astronaut, fordi yachter er for mainstream.

Jeg har generelt et problem med at rigmænds(m/k) umådeholdne ego og forbrug efterlader ubegribelige klimaaftryk og at mange folk åbenbart mener, de skal have lov til det, blot fordi de kan - og fordi loven muliggør det, er det helt ok.

Kan de købe en ny planet?
Gravatar #15 - arne_v
16. okt. 2021 23:39
udenrigsministeren (14) skrev:

Ja, jeg har et problem med at Al Gores palæ forbruger lige så meget strøm som en mindre by, samtidig med at han prædiker om klimaforandringer.


Meget lille by. Ca. 20 huse.

Men det er et stort hus: 935 kvadratmeter. Og med en opvarmet pool.

Hvis han skulle betale danske el-priser ville hans årlige el-regning være en halv million.
Gravatar #16 - linos
17. okt. 2021 06:34
#13

Lattergas er for det første ikke et super stabilt molekyle, hvis jeg husker ret, så hvis det har en effekt, er det ret midlertidigt (midlertidigt eller ej, skal det naturligvis tages hånd om, på samme måde som at jeg mener man burde have mere fokus på vanddamp også, fordi at jo højere luftfugtighed, desto mere termisk energi kan atmosfæren holde - ja damp køles på et eller andet tidspunkt, og falder som regn, men varmen forsvinder ikke, og dampen har været med til at holde på varme, så det har bidraget til et problem).
I hvert fald i forhold til forbrænding på et kraftværk, vil man næppe se ret meget lattergas, fordi det er en oxidiser. Du ser til gengæld NO2, som er relativt stabilt, men som bliver til NO3 i atmosfæren, og falder som sur regn, og i mindre grad NO3, som nok ret hurtigt går i forbindelse med vanddampen. Men de måles efter deNOx i <10PPM, hvor CO2 måles i procenter. På især kulforbrændinger har man også kun ca. 5% O2 i afkastet, så det ville overraske mig meget, hvis der kunne dannes noget betydeligt som lattergas her. Hvis der er noget, er det i hvert fald ikke meget. >99,9% af afkastet er N2, O2, CO2, og H2O.
Men det er altsammen i forhold til nøje kontrollerede og røgrensede forbrændinger. Jeg kan ikke sige noget i forhold til andre industrier.

I forhold til nyheden:
Ja - folk kan bruge deres penge som de vil, men hvis de ikke har tænkt sig at arbejde på at afhjælpe med de problemer der er på jorden, skulle de i det mindste ikke bidrage til de problemer der er!
Og efter min mening, burde vi også vise os værdige til at forlade denne planet, før vi rejser hen og potentielt ødelægger en ny. Efter min mening bør det som minimum indebære at vi får styr på forurening, skaber fred, og kan eksistere sammen, uden grænser. Det burde være simpelt...
Gravatar #17 - linos
17. okt. 2021 06:53
#1

Ja, de burde bestemt have brugt penge på at folk ikke døde, eller blev mishandlede som følge af fattigdom! Det burde også være en af vores største fokusområder den dag i dag, sammen med klimaforandringer!
Hvad godt er der reelt nogensinde kommet ud af at flyve? Ja - vi kan tage ferier - men er det livsnødvendigt?; nej! Vi kan nemmere arbejde over hele verden - men er det livsnødvendigt?; nej! Vi kan flytte syge mennesker hurtigt til et hold af eksperter, og her kan det være livsnødvendigt, men fly transporten har nok været med til at skabe problemer der har slået betydeligt flere både mennesker og dyr ihjel, end den har reddet.
Ja - flytransport har ganske sikkert været med til at fremme teknologisk fremskridt, men er det virkeligt noget vi bør fokusere på, når folk dør fordi de lever under forfærdelige forhold?
Ved at hjælpe de folk der lever under dårlige forhold, er man også ofte med til at sænke befolkningsantallet. De steder i verden der har højere uddannede kvinder, er de steder i verden der har lavest fødselsrater. Brug 1/1000 af det beløb der bruges på krig, til at uddanne verden, og man ville nå enormt langt i forhold både til overbefolkning, levevilkår, klimaviden og -fokus.
På emnet om krig - de der argumenterer for at de rige bare skal blive ved med at sende folk på en lille hyggetur i 'rummet', eller forsøger på at stikke af til Mars, fordi det driver teknologien fremad, kan lige så godt argumentere for at krig er en god ting, for der er intet der driver teknologisk fremskridt så meget som krig - så lad os da for hulen få noget mere krig, mere død og ødelæggelse!
Gravatar #18 - cnr
17. okt. 2021 15:31
Suk! Jeg kunne forklare hvorledes at der procentvis aldrig har været så få fattige takke være teknologisk udvikling og globalisering. Jeg kunne forklare, at 20.000 årlig dør af klimahændelser nu imod en halv million for 100 år siden - takke være teknologisk udvikling. Jeg kunne forklare, hvorledes den der kommunist tankegang om, at man bare kan sætte nogle folk til at bestemme, der er kloge nok til at vide, hvad der er rigtig og forkert at producere og udvikle, igen og igen har fejlet.

Men hvad skal det nytte? Det er som at diskutere med en flat-eathers, en anti-vaxer eller forklarer det empiriske grundlag under økonomisk teori til en fra enhedslisten. Spild af liv!
Gravatar #19 - brostenen
18. okt. 2021 06:47
linos (16) skrev:
#13

Lattergas er for det første ikke et super stabilt molekyle, hvis jeg husker ret, så hvis det har en effekt, er det ret midlertidigt (midlertidigt eller ej, skal det naturligvis tages hånd om, på samme måde som at jeg mener man burde have mere fokus på vanddamp også, fordi at jo højere luftfugtighed, desto mere termisk energi kan atmosfæren holde - ja damp køles på et eller andet tidspunkt, og falder som regn, men varmen forsvinder ikke, og dampen har været med til at holde på varme, så det har bidraget til et problem).
I hvert fald i forhold til forbrænding på et kraftværk, vil man næppe se ret meget lattergas, fordi det er en oxidiser. Du ser til gengæld NO2, som er relativt stabilt, men som bliver til NO3 i atmosfæren, og falder som sur regn, og i mindre grad NO3, som nok ret hurtigt går i forbindelse med vanddampen. Men de måles efter deNOx i <10PPM, hvor CO2 måles i procenter. På især kulforbrændinger har man også kun ca. 5% O2 i afkastet, så det ville overraske mig meget, hvis der kunne dannes noget betydeligt som lattergas her. Hvis der er noget, er det i hvert fald ikke meget. >99,9% af afkastet er N2, O2, CO2, og H2O.
Men det er altsammen i forhold til nøje kontrollerede og røgrensede forbrændinger. Jeg kan ikke sige noget i forhold til andre industrier.

I forhold til nyheden:
Ja - folk kan bruge deres penge som de vil, men hvis de ikke har tænkt sig at arbejde på at afhjælpe med de problemer der er på jorden, skulle de i det mindste ikke bidrage til de problemer der er!
Og efter min mening, burde vi også vise os værdige til at forlade denne planet, før vi rejser hen og potentielt ødelægger en ny. Efter min mening bør det som minimum indebære at vi får styr på forurening, skaber fred, og kan eksistere sammen, uden grænser. Det burde være simpelt...


Lattergas har en levetid på cirka 120 år i atmosfæren, kuldioxid har 200 års levetid og methan har op til 12 år. Lattergas er lige under 300 gange kraftigere end kuldioxid, men vi udleder ikke mere end omkring 6 procent af den samlede kuldioxid+methan+lattergas.

Med lidt hovedregning, vil jeg mene at lattergas er et ret stort problem. Så kan ko-prutterne være mindre vigtige på nuværende tidspunkt.

Bare vi ikke øger udledning af CFC gasser på nuværende tidspunkt, og arbejder mere på det vi har gjort indtil nu, så er det bedre end ingenting.
Gravatar #20 - DrHouseDK
18. okt. 2021 11:08
Så fordi man har mange penge, er man automatisk et miljøsvin... Bum :-)
Gravatar #21 - linos
18. okt. 2021 20:19
cnr (18) skrev:
Suk! Jeg kunne forklare hvorledes at der procentvis aldrig har været så få fattige takke være teknologisk udvikling og globalisering. Jeg kunne forklare, at 20.000 årlig dør af klimahændelser nu imod en halv million for 100 år siden - takke være teknologisk udvikling. Jeg kunne forklare, hvorledes den der kommunist tankegang om, at man bare kan sætte nogle folk til at bestemme, der er kloge nok til at vide, hvad der er rigtig og forkert at producere og udvikle, igen og igen har fejlet.

Men hvad skal det nytte? Det er som at diskutere med en flat-eathers, en anti-vaxer eller forklarer det empiriske grundlag under økonomisk teori til en fra enhedslisten. Spild af liv!


Hvad er det så helt præcis i flytransporten, eller rumtransporten der har afhjulpet fattigdom? Jeg forstår godt at globalisering kan hjælpe med at få fokus på tilstanden i andre lande, og at det måske har sikret at fattige lande får økonomisk hjælp, men der er bestemt flere lande der er rige på ressourcer som netop er fattige som følge af globaliseringen. Det kan da godt være at f.eks. indfødte stammer forskellige steder i verden ikke har nogen teknologi, ikke har en rød reje, og derfor bliver set som værende "fattige" men som langt henad vejen er rigere end de fleste, indtil de får deres hjem taget fra sig, fordi der er guld i undergrunden, eller fordi der nu skal dyrkes palmer eller køer i deres del af junglen. For de fleste steder i verden, tror jeg nu mere at vi nu er ved at rette op på skader som globaliseringen i første omgang var skyld i.
Men de klimahendelser du snakker om for 100 år siden, har ikke været som følge af global opvarmning og har været før advarselssystemer - som jeg er klar over er teknologiske fremskridt, og ja - fly/helikoptere kan bringe nødhjælp, men jeg kan ikke se hvordan enkelte positive ting i forbindelse med teknologiske fremskridt bare skal give folk lov til at forurene alt hvad de vil, og forsøge på at skabe en flugtplan til de som kan betale sig fra det, når de drivhusgasser og/eller penge, havde været bedre brugt på ting der kunne afhjælpe de problemer som de forsøger at flygte fra. Og igen - hvis de ikke har lyst til at bruge penge på at afhjælpe klimaforandringer, så skulle de i det mindste ikke bare have carte blanche til at forurene alt hvad de vil, for 5 minutters vægtløshed. Jeg er klar over at de ting vil hjælpe os i rumfart, på sigt, men hvad nytter "på sigt" hvis det ikke eksisterer, eller hvis det kun redder 1% af verdens befolkning? Pg hvis vi specifikt tager den form for rumfart - så kan det ikke bringe nødhjælp.
Jeg er ikke imod teknologisk udvikling. Jeg er imod udvikling/brug af ting der ikke afhjælper de problemer vi har *nu*, især når den udvikling bidrager til de problemer.
Gravatar #22 - linos
18. okt. 2021 20:27
cnr (18) skrev:
Suk! Jeg kunne forklare hvorledes at der procentvis aldrig har været så få fattige takke være teknologisk udvikling og globalisering. Jeg kunne forklare, at 20.000 årlig dør af klimahændelser nu imod en halv million for 100 år siden - takke være teknologisk udvikling. Jeg kunne forklare, hvorledes den der kommunist tankegang om, at man bare kan sætte nogle folk til at bestemme, der er kloge nok til at vide, hvad der er rigtig og forkert at producere og udvikle, igen og igen har fejlet.

Men hvad skal det nytte? Det er som at diskutere med en flat-eathers, en anti-vaxer eller forklarer det empiriske grundlag under økonomisk teori til en fra enhedslisten. Spild af liv!


Hvad er det så helt præcis i flytransporten, eller rumtransporten der har afhjulpet fattigdom? Jeg forstår godt at globalisering kan hjælpe med at få fokus på tilstanden i andre lande, og at det måske har sikret at fattige lande får økonomisk hjælp, men der er bestemt flere lande der er rige på ressourcer som netop er fattige som følge af globaliseringen. Det kan da godt være at f.eks. indfødte stammer forskellige steder i verden ikke har nogen teknologi, ikke har en rød reje, og derfor bliver set som værende "fattige" men som langt henad vejen er rigere end de fleste, indtil de får deres hjem taget fra sig, fordi der er guld i undergrunden, eller fordi der nu skal dyrkes palmer eller køer i deres del af junglen. For de fleste steder i verden, tror jeg nu mere at vi nu er ved at rette op på skader som globaliseringen i første omgang var skyld i.
Men de klimahendelser du snakker om for 100 år siden, har ikke været som følge af global opvarmning og har været før advarselssystemer - som jeg er klar over er teknologisle fremskridt, og ja - fly/helikoptere kan bringe nødhjælp, men jeg kan ikke se hvordan enkelte positive ting i forbindelse med teknologiske fremskridt bare skal give folk lov til at forurene alt hvad de vil, og forsøge på at skabe en flugtplan til de som kan betale sig fra det, når de drivhusgasser og/eller penge, havde været bedre brugt på ting der kunne afhjælpe de problemer som de forsøger at flygte fra. Og igen - hvis de ikke har lyst til at bruge penge på at afhjælpe klimaforandringer, så skulle de i det mindste ikke bare have carte blanche til at forurene alt hvad de vil, for 5 minutters vægtløshed. Jeg er klar over at de ting vil hjælpe os i rumfart, på sigt, men hvad nytter "på sigt" hvis det ikke eksisterer, eller hvis det kun redder 1% af verdens befolkning? Pg hvis vi specifikt tager dem form for rumfart - så kan det ikke bringe nødhjælp.
Jeg er ikke imod teknologisk udvikling. Jeg er imod udvikling/brug af ting der ikke afhjælper de problemer vi har *nu*, især når den udvikling bidrager til de problemer.
brostenen (19) skrev:
linos (16) skrev:
#13

Lattergas er for det første ikke et super stabilt molekyle, hvis jeg husker ret, så hvis det har en effekt, er det ret midlertidigt (midlertidigt eller ej, skal det naturligvis tages hånd om, på samme måde som at jeg mener man burde have mere fokus på vanddamp også, fordi at jo højere luftfugtighed, desto mere termisk energi kan atmosfæren holde - ja damp køles på et eller andet tidspunkt, og falder som regn, men varmen forsvinder ikke, og dampen har været med til at holde på varme, så det har bidraget til et problem).
I hvert fald i forhold til forbrænding på et kraftværk, vil man næppe se ret meget lattergas, fordi det er en oxidiser. Du ser til gengæld NO2, som er relativt stabilt, men som bliver til NO3 i atmosfæren, og falder som sur regn, og i mindre grad NO3, som nok ret hurtigt går i forbindelse med vanddampen. Men de måles efter deNOx i <10PPM, hvor CO2 måles i procenter. På især kulforbrændinger har man også kun ca. 5% O2 i afkastet, så det ville overraske mig meget, hvis der kunne dannes noget betydeligt som lattergas her. Hvis der er noget, er det i hvert fald ikke meget. >99,9% af afkastet er N2, O2, CO2, og H2O.
Men det er altsammen i forhold til nøje kontrollerede og røgrensede forbrændinger. Jeg kan ikke sige noget i forhold til andre industrier.

I forhold til nyheden:
Ja - folk kan bruge deres penge som de vil, men hvis de ikke har tænkt sig at arbejde på at afhjælpe med de problemer der er på jorden, skulle de i det mindste ikke bidrage til de problemer der er!
Og efter min mening, burde vi også vise os værdige til at forlade denne planet, før vi rejser hen og potentielt ødelægger en ny. Efter min mening bør det som minimum indebære at vi får styr på forurening, skaber fred, og kan eksistere sammen, uden grænser. Det burde være simpelt...


Lattergas har en levetid på cirka 120 år i atmosfæren, kuldioxid har 200 års levetid og methan har op til 12 år. Lattergas er lige under 300 gange kraftigere end kuldioxid, men vi udleder ikke mere end omkring 6 procent af den samlede kuldioxid+methan+lattergas.

Med lidt hovedregning, vil jeg mene at lattergas er et ret stort problem. Så kan ko-prutterne være mindre vigtige på nuværende tidspunkt.

Bare vi ikke øger udledning af CFC gasser på nuværende tidspunkt, og arbejder mere på det vi har gjort indtil nu, så er det bedre end ingenting.


Men hvad er kilderne af lattergas? Netop fordi lattergas er en oxidiser, ville jeg bive virkeligt overrasket hvis det kom fra nogen former for forbrænding - og jeg er ret overrasket hvis det har en levetid på 120år. Er det oppe i nærheden af ozonlaget?
Gravatar #23 - linos
18. okt. 2021 20:54
Om lattergas

https://www.experimentarium.dk/klima/lattergas
nævner landbrug (gødning) som primær menneskeskabte kilde, hvilket giver mening.
"Forbrændingsprocesser" nævnes også, hvilket godt nok vil være sjældent, fordi N2O er mindre stabilt end O2, så det er det første der ryger i en forbrænding. Der nævnes også katalystatorer - hvilket kan give lidt mere mening. DeNOx på kulværker foregår ved dosering af NH3 (NOx+NH3=>N2+H2O) i katalysator ved omkring 350°C, hvis jeg husker ret. Det er ikke utænkeligt at det kunne danne lidt N2O, men det vil med garanti være tusindedele af den mængde C02 der udledes, så CO2'en vil stadig være et større problem, fordi der er adskillige tusind gange mere af den.
Gravatar #24 - kblood
19. okt. 2021 04:24
Han er en af de rigeste personer i hele verden, hvis ikke den rigeste så syntes da ikke jeg kan se noget problem i at kritisere at han bruger sine penge som en drengerøv når verden har ret store problem og det han gør forværre jo direkte vores klima, og derudover flyver han jo ret sikkert også rundt i privatfly ret regelmæssigt.

Man skal nok heller ikke lige glemme hvordan Amazon behandler sine medarbejdere.

Så når folk prøver at argumentere at man ikke burde kritisere ham når det han laver ikke skader nogen, så syntes jeg det er et noget underligt argument.

Og som andre har nævnt, så er det vidst ikke ligefrem fordi det her gavner teknologisk udvikling. Det er bare brug af eksisterende teknologi uden noget videnskabeligt formål.
Gravatar #25 - cnr
19. okt. 2021 06:46
Virgin, Blue Origin og SpaceX er ved at placere sig til at blive den næste Boing, eller IBM i et område, der kan blive ligeså transformativ som flyvning og internettet for menneskeheden. At det lige nu drives af legesyge millionærer er ikke anderledes end at internettet i starten blev drevet af porno. Forstil jer, at vi i slut-halvfemserne havde stoppet udviklingen af internettet, fordi det blev jo alligevel bare brugt til fornøjelse og pornosider opfandt jo ikke nye teknologier men videreudviklede blot på eksisterende.

Økonomiske økosystemer minder rigtig meget om biologiske økosystemer. Du er for dum til at kunne gennemskue alle de måder flyvning er flettet ind i vores hverdag. Det er vi alle, præcis som englænderne var for dumme til at gennemskue alle effekterne af Brexit og Mao var for dum til at gennemskue resultatet af hans kamp imod de fem pestilenser.

Har du forresten nogensinde tænkt på at tage ned til de fattige stammer du kalder rige og fortælle dem hvor heldige de er, at deres børn dør, fordi de ikke har råd til at drive et moderne sundhedssystem?
Gravatar #26 - DrHouseDK
19. okt. 2021 06:46
kblood (24) skrev:
Og som andre har nævnt, så er det vidst ikke ligefrem fordi det her gavner teknologisk udvikling. Det er bare brug af eksisterende teknologi uden noget videnskabeligt formål.

Både og, for hvis vi taler rumturisme er det første skridt mod at "normalisere" dét at skulle væk fra jorden, og de første spæde skridt mod at kunne flytte menneskeheden væk fra jorden.
Gravatar #27 - linos
19. okt. 2021 08:01
DrHouseDK (26) skrev:
kblood (24) skrev:
Og som andre har nævnt, så er det vidst ikke ligefrem fordi det her gavner teknologisk udvikling. Det er bare brug af eksisterende teknologi uden noget videnskabeligt formål.

Både og, for hvis vi taler rumturisme er det første skridt mod at "normalisere" dét at skulle væk fra jorden, og de første spæde skridt mod at kunne flytte menneskeheden væk fra jorden.

Det er fint, men bør vi ikke vise at vi kan passe på vores egen planet før vi overhovedet forsøger på at forlade den? Ellers ødelægger vi bare den næste planet også; ellers er vi ikke andet end usymbiotiske parasitter, der rejser fra den ene planet, bruger den op, og forlader den som en McDonaldspose smidt ud af vinduet på motorvejen.
Gravatar #28 - linos
19. okt. 2021 08:30
cnr (25) skrev:
Virgin, Blue Origin og SpaceX er ved at placere sig til at blive den næste Boing, eller IBM i et område, der kan blive ligeså transformativ som flyvning og internettet for menneskeheden. At det lige nu drives af legesyge millionærer er ikke anderledes end at internettet i starten blev drevet af porno. Forstil jer, at vi i slut-halvfemserne havde stoppet udviklingen af internettet, fordi det blev jo alligevel bare brugt til fornøjelse og pornosider opfandt jo ikke nye teknologier men videreudviklede blot på eksisterende.

Økonomiske økosystemer minder rigtig meget om biologiske økosystemer. Du er for dum til at kunne gennemskue alle de måder flyvning er flettet ind i vores hverdag. Det er vi alle, præcis som englænderne var for dumme til at gennemskue alle effekterne af Brexit og Mao var for dum til at gennemskue resultatet af hans kamp imod de fem pestilenser.

Har du forresten nogensinde tænkt på at tage ned til de fattige stammer du kalder rige og fortælle dem hvor heldige de er, at deres børn dør, fordi de ikke har råd til at drive et moderne sundhedssystem?


Igen - jeg har ikke noget imod at folk gør hvad de har lyst til, så længe det faktisk kan støttes af tilstanden af planeten! Jeg er ikke imod udvikling, men er imod udvikling der ikke er relevant for planetens kritiske tilstand, og værre endnu, gør den kritiske tilstand værre! Og i forhold til internettet, er det da klart en grønnere globalisering end flytransport (når vi ignorerer kæmpe datacentre til sociale medier, streamingtjenester, og salg af data)

Rumturisme og flytransport hjælper ikke planeten i den tilstand den er i. Det er der mange ting der ikke gør, og vi bør alle at arbejde sammen om at hjælpe den til at normalisere. Det gør rumturisme ikke. Det gør flytransport ikke. Det gør krig ikke. Det er der ingen forsile forbrændingsprocesser der gør direkte. Det gør atomkraftværker (særligt Thorium-, og atom affaldsværker, i meget højere grad end nogen anden eksisterende teknologi), og i mindre grad vindmøller, batterier, og solceller (i mindre grad fordi de stadig er en ret stor belastning for miljøet at fremstille, og det tager dem nogle år at offsette den belastning produktionen har skabt).

Helikoptere og fly kan bringe nødhjælp, og slukke brænde, det er deres bedste funktion i forhold til menneskeheden, og miljøet, i nuværende situation.

Men siden du er så ivrig efter at forsvare al udvikling - lad mig sætte det lidt på spidsen:

Hypotetisk (og meget overdrevet) set; hvis en 5 minutters tur i rummet, for en gruppe milliardærer, bragte os 5 år nærmere katastrofal opvarmning af planeten, ville du så stadigvæk argumentere for at det hjælper udviklingen?

Jeg spørger fordi de rumrejser gør situationen værre, og der er intet af det der kommer ud af det, der kan bruges til at gøre den bedre. Det hele er drevet af forbrænding. Vi har ikke brug for mere forbrænding, vi har brug for at stoppe forbrænding.
Og igen, hvis jorden ikke var i kritisk tilstand, ville jeg heppe i vildskab på alt der havde med udforskning af rummet at gøre - men det her er ikke tiden eller stedet!
Det er lidt som at fortælle en joke om en død baby, til en kvinde der lige har dødfødt et barn.

Tid og sted er vigtigt, og under andre omstændigheder - hurra for at det er nemt og skånsomt at blive vægtløs idag, men det er ikke tiden, eller stedet at gøre det!


Og i forhold til forskellige stammer - der er mange af dem der kender til teknologi, vestlig medicin, hospitaler, og så videre, men de vælger selv at leve som de gør, og det er først når de bliver skubbet ud, og ikke har andre alternativer at de tager en anden slags liv til sig, men jeg tror sgu ikke på at de første generationer er tilfredse. Se f.eks. en hvilkensomhelst dokumentar om Aboriginies, eller om de originale infødte Amerikanere (dem der bor i reservaterne). Det kan godt være at vi kan helbrede visse former for sygdom som ville slå dem ihjel, til gengæld har vi ting som depressioner og et hav af psykiske problemer, som de ikke kender en pløk til.
Gravatar #29 - arne_v
19. okt. 2021 14:01
cnr (25) skrev:

At det lige nu drives af legesyge millionærer er ikke anderledes end at internettet i starten blev drevet af porno. Forstil jer, at vi i slut-halvfemserne havde stoppet udviklingen af internettet, fordi det blev jo alligevel bare brugt til fornøjelse og pornosider opfandt jo ikke nye teknologier men videreudviklede blot på eksisterende.


Internettet er altså ikke fra slut-halvfemserne og baseret på porno.

Internettet daterer sig tilbage til midt i 70'erne.

TCP/IP blev standardiseret i 1982.

SMTP, NNTP, FTP og telnet har været der fra starten.
Gravatar #30 - arne_v
19. okt. 2021 14:57
#28

"planetens kritiske tilstand"

"katastrofal opvarmning af planeten"

"hvis jorden ikke var i kritisk tilstand"

Jeg er tilbøjelig til at mene at det er en politisk krise og ikke en klima krise.

Man kan sagtens begrænse CO2, men man vil ikke.

Hvad skal der til:
- stop for befolkningsvækst i asien, afrika og latinamerika
- begrænsninger af udledninger i Kina, Indien etc.
(og vi kan tilføje A-kraft)

Der er ingen fokus på disse. Der er stor fokus på forskellige ting i vesten.

Problemet er at dem der driver denne debat ikke er spor interesseret i klima. De er interesseret i at lave samfundet om til lad os kalde det "hippi back to nature" uden kapitalisme og økonomisk vækst. Klimaet er bare en undskyldning. Vil man lave Danmar (eller USA eller ethvert andet vestligt land) om så giver det naturligvis ingen mening at fokusere på ovenstående pinde.

Og med hensyn til konsekvenserne, så kan lande der vil gøre noget. Stigninger i vandniveauet kan håndteres med diger. Tørke kan håndteres med vanding. Oversvømmelser kan håndteres med dræn. Det vil koste penge, men det behøver ikke være en katastrofe.

Problemet er alle de lande, hvor dem på magten er fokuseret på at rage til sig, befolkningen er fokuseret på krig med nabolandet og ingen interesserer sig for at skabe økonomisk vækst og håndtere ændringer i klimaet. Det kan blive en katastrofe.
Gravatar #31 - arne_v
19. okt. 2021 15:10
linos (21) skrev:

Hvad er det så helt præcis i flytransporten, eller rumtransporten der har afhjulpet fattigdom? Jeg forstår godt at globalisering kan hjælpe med at få fokus på tilstanden i andre lande, og at det måske har sikret at fattige lande får økonomisk hjælp, men der er bestemt flere lande der er rige på ressourcer som netop er fattige som følge af globaliseringen.


linos (28) skrev:

Jeg er ikke imod udvikling, men er imod udvikling der ikke er relevant for planetens kritiske tilstand, og værre endnu, gør den kritiske tilstand værre! Og i forhold til internettet, er det da klart en grønnere globalisering end flytransport (når vi ignorerer kæmpe datacentre til sociale medier, streamingtjenester, og salg af data)

Rumturisme og flytransport hjælper ikke planeten i den tilstand den er i. Det er der mange ting der ikke gør, og vi bør alle at arbejde sammen om at hjælpe den til at normalisere. Det gør rumturisme ikke. Det gør flytransport ikke. Det gør krig ikke. Det er der ingen forsile forbrændingsprocesser der gør direkte.

...

Helikoptere og fly kan bringe nødhjælp, og slukke brænde, det er deres bedste funktion i forhold til menneskeheden, og miljøet, i nuværende situation.

...

Jeg spørger fordi de rumrejser gør situationen værre, og der er intet af det der kommer ud af det, der kan bruges til at gøre den bedre. Det hele er drevet af forbrænding. Vi har ikke brug for mere forbrænding, vi har brug for at stoppe forbrænding.


Der er en stor mangel i din analyse.

Forskning i ny teknologi som udleder mindre CO2, investering i anlæg som udleder mindre CO2, investering i anlæg som begrænser skaderne af klimændringer har alle en ting tilfælles: de koster ressourcer (måles i penge).

Det er økopnomisk velstand som muliggør at gøre noget. Så noget der giver øknomisk vækst er godt.

Og det er demonstreret gennem de sidste 20 år i vesten at man kan godt have økonomisk vækst og reducere CO2 udledning.
Gravatar #32 - brostenen
19. okt. 2021 18:37
linos (22) skrev:

Men hvad er kilderne af lattergas? Netop fordi lattergas er en oxidiser, ville jeg bive virkeligt overrasket hvis det kom fra nogen former for forbrænding - og jeg er ret overrasket hvis det har en levetid på 120år. Er det oppe i nærheden af ozonlaget?


Levetiden er altså 120 år for lattergas, mod kuldioxid'en på 200 år.

Udledning af lattergas sker primært igennem landbrug, men når isen smelter på sydpolen og på grønland, så vil vi se en eksplosiv vækst i udledning.

Men det er hvor potent lattergas er, som vi skal have i baghovedet. Ja, det er kun en 6 procent vi udleder. MEN.... Der skal lige over 290 liter kuldioxid til, for at få samme effekt på global opvarmning, som en enkelt liter kuldioxid har.
Gravatar #33 - kblood
19. okt. 2021 21:32
#30 Ja, det ville hjælpe gevaldigt hvis der var mere fokus på atomkraft, men det ændre ikke på at det også ville hjælpe gevaldigt hvis det ikke var så populært med ferie flyvninger og privatfly. En person som Bezos udleder ret sikkert mere Co2 end en lille by årligt.

Ja, man kan da lave diger osv. men det er da ikke en speciel holdbar løsning. Den hjælper med at udskyde problemet og det kræver at landet har råd til det.

Det hjælper så ikke f.eks. Tyskland hvor man havde oversvømmelse hvor mindst 169 personer døde. Den slags er svært at gardere sig imod når det kommer pludseligt og den slags forventes at blive mere og mere hyppigt, så de egentlige konsekvenser er ret svære at forudse.

Kapitalismen er da helt klart en af årsagerne... og det er ikke fordi at kapitalismen i sig selv er problemet, problemet er bare at den stadig bliver hyldet og tilbedt, at det bliver anset som en pligt at maksimere overskud og profit. At det ses som en dyd at sælge mere og mere, at lave produkter som er designet til at holde i omkring 3 år med et enormt fokus på at have folk købe nye ting regelmæssigt.

Virksomheder ser det ofte som sin pligt at gå efter højest mulig profit, og gerne kvartal til kvartal så det ofte er kortsigtede mål de arbejder med.

Der burde være en del mere kontrol med det vil jeg mene, og så er der spiralen med lønninger til topcheferne og virksomhedslederne der skaber folk som Bezos.

Og ja... der er brug for befolkningskontrol, for i sidste ende er den største årsag til vores klimaproblemer overbefolkning. Men alle er bange for hvad konsekvenserne vil være af at prøve at indføre befolkningskontrol i en eller anden form... i nogen som helst form.

Så det bliver ret sikkert først når vi ser naturkatastrofer der rammer ekstra hårdt at vi vil begynde at se et mere realistisk og relevant fokus på miljøet... og til den tid tænker jeg at problemet nok begynder at løse sig selv ved at katastrofer, vandmangel og madmangel kommer til at føre til en betydningsfuld reducering af vores globale befolkning. Men i de rige lande som her i Danmark er der da så nok stadigt en chance for at vi kan få teknologien til at redde os og at det igen vil ramme de fattigste lande hårdest.
Gravatar #34 - linos
20. okt. 2021 08:03
#30

Jeg er enig i at befolkningstilvækst skal stoppe/falde, og generelt er tilvækstraten også faldende de fleste steder i verden, med Indien nok værende den største undtagelse. Det kan ikke komme bagpå nogen at tilvæksten er faldende i Europa, det plejer den at være i lande med en høj grad af uddannelse, men den er "underligt" nok stigende i USA.
Jeg har overraskende svært ved at finde grafer der er nogenlunde sammenlignelige, så i stedet er her lige et overblik - hvor ja, tilvæksten er stadigvæk stigende, alle andre steder end Europa, men raten er klart faldende
https://www.flickriver.com/photos/mplemmon/3203403...
Man mente tilbage i omkring år 2005 at tilvæksten vil stagnere omkring 10 milliarder, og være langsomt faldende derefter. Idag mener man at det er lidt under 9 milliarder. Det kan planeten sagtens bære, så længe vi ikke frådser. Vi er idag ca. 7,8milliarder, det er "kun" ca. 15% mere, før tilvækstraten globalt set er faldende.
Måske med undtagelse af Kina som har været ret brutale omkring deres 1-2 barns politik før i tiden, er det politisk set ikke muligt at sige til en befolkning "stop med at få børn". Men du kan uddanne deres kvinder, for så går de oftere efter en karriere, og du kan uddanne alle om hygiejne og seksuel beskyttelse, så mændene ikke voldtager jomfruer, fordi de tror at det er kuren mod HIV/AIDS.
Sammen med uddannelse kan man hjælpe landene med rent drikkevand, og bedre afgrøder, for så får fattige og sultende familier ikke en masse børn ud fra tanken "jo flere der er til at samle med, jo mere mætte bliver vi", uden at tænke på at det er fordi der allerede mangler mad, at de sulter. Mange steder er det også en realitet at flere af deres børn dør (ironisk nok bl.a. fordi der er for mange munde at føde, og for lidt mad), så de er nødt til at have nok til at sikre sig at der er nogen der kan tage sig af dem når de er ældre. Det er alt sammen noget man kan komme til livs ved at investere i et område - bedre levevilkår, og uddannelse, og det er jeg kæmpe tilhænger af, for det betyder også at de ikke ødelægger naturen (se evt. dokumentarer/clips/videoer om "regreening the desert"). Alt sammen giver mere grønt, og mindre befolkning. Og hvis vi specifikt tager Afrika, kan vi også nå langt med at hjælpe, alene ved at eftergive de forskellige lande deres gæld, som primært eksisterer i første omgang fordi mange andre lande har hærget det kontinent, og tager deres ressourcer. Det er en gæld i en størrelsesorden hvor de ikke har en chance for alene at afbetale renter. Hvis de ikke længere skulle betale absurde summer gæld, kunne de faktisk begynde selv at investere i deres land - givet mange steder skal stadigvæk have hjælp, både til at rette op på landet, og til at få en sund økonomi, men Afrika er rigt på mange ressourcer, og kunne være et virkeligt rigt område med lidt hjælp. I stedet holdes de slaver af gæld. Og hvis man ser nogen Amerikanske nyhedsprogrammer, vil man se kvalmende reklamer om hvordan folk bør investere i Afrika - og på den ene side er det fint fordi det vil hjælpe på den korte bane, men på den anden side, er det på den lange bane, en ny nåde at suge penge ud af landet. Først var de direkte slaver, så slaver at gæld (og diverse diktaturer), og snart slaver af investorer.
... men ja - det korte af det lange er at man ikke politisk set kan gøre ret meget for *direkte* at stoppe en tilvækst, men hvis man sikrer at alle har det godt, så falder den helt naturligt (i en enkelt generation giver det mening hvis den stiger, fordi folk fortsat får en del børn med samme tankegang som før, men nu overlever de næsten allesammen - efterfølgende generation er mere fokuseret på karriere, eller på at løfte deres områder til nye højder).
Politisk set er det vel også svært at sige til sine vælgere "hey... vi smider lige en stak milliarder til det her land så de kan bygge nogle skoler, toiletter, og brønde", det er nemmere at sige, "vi smider lige nogle milliarder til det her land så de kan få noget at spise", hvilket generelt er det største problem i et demokrati, fordi vælgere kun vælger folk der har planer der er nemme at gennemskue for den almene Dansker, hvilket er et stigende problem, fordi de fleste af nye generationer har et opmærksomhedsspænd på et par millisekunder, og en hukommelse svarende til en flues. Samtidigt er 4 år slet ikke nok til at lave langsigtede ændringer, og slet ikke når de skal opnås med kompromiser med oppositionen, eller andre mindre partier. Demokratiet har stort set ingen handlingsevne. Lad os få midlertidigt Kongedømme, med demokratiet til at vælte en regent der har mistet grebet - jeg semi-joker; vi har virkeligt brug for handlekraft, og det er ikke at finde i demokratiet!

Jeg er enig i at man kan begrænse CO2, selvfølgeligt kan man det, og det er derfor jeg argumenterer for at folk ikke frådser med unødige ture til rummet. Jeg er klar over at brændslet ganske sikkert er brint, men det skal typisk produceres, hvilket enten direkte, eller indirekte udleder drivhusgasser. Vanddamp er, som før nævnt, også en midlertidig drivhusgas, men den er et godt medie til at varme resten af atmosfæren op, før den falder som regn, så den er altså også vigtig at have in mente.
I forhold til begrænsning af udledning, så er der fokus på det i vesten, det er jo netop derfor elbiler, solpaneler, og vindmøller vinder frem i så stor en grad som de gør - og der er lande i østen der også er begyndt at arbejde med offshore vindparker. Men politisk set er der igen ikke mega meget man kan gøre, andet end at skrue på økonomien. Bøder til virksomheder der udleder mere end de må, afgifter på drivhusgasser, og så videre, men det er alt sammen noget der er på plads. I stor grad handler det om valg fra forbrugeren, om de vil køre el, eller fossilt, om de vil generere deres egen strøm, eller om de potentielt vil have det fra kul og gas.

Hvor ser du at man vil have "hippie back to nature" henne, for det ser jeg ingen steder. Det eneste jeg ser er at vi skal passe bedre på vores natur og planet, og en smule at vi ikke skal smide ting ud, og at man skal have retten til at reparere sine egne ting, så det ikke er dyrere at reparere, end at købe nyt, hvilket også er en måde at begrænse forbrug, og dermed udledning. Men andet end det, ser jeg ikke ret meget der tyder på at staten går imod kapitalisme.
Men hippie back to nature er også en måde at begrænse udledning. Jo mindre el man bruger, og jo mere el man selv kan generere (sol/vind+batterier), desto mindre CO2 (fra elværk, er der ca. et tab på omkring 20-25% - samtidigt har elværker højst en el-virkningsgrad på 40%). Jo mere mad du selv kan dyrke, desto mindre CO2. Jo mere af dine efterladenskaber du selv kan behandle, desto mindre CO2. Samtidigt vil det være en grønnere, sundere kost, det er aktivt, hvilket modvirker den usunde form for fedme, det er meditativt, og grønt og "motion" modvirker depressioner; sundere fysik og psyke (ikke at de dele er noget staten ville tage i betragtning - jeg siger bare at hippie back to nature faktisk ville være sundt både for mennesket, men også for klimaet, og samtidigt for de individuelles økonomi). Et sundere menneske, er også et mere produktivt menneske.
Og jo mere man fokuserer på mennesket, desto bedre valg vil de forhåbentligt tage, for det er i sidste ende de individuelles valg, der afgør hvad der kan sælges, og i hvor stor en grad det kan. Igen - politisk set er der meget lidt man kan gøre for at "tvinge" individuelle mennesker til at gøre noget. Det er trods alt dem der vælger regeringen, så hvis de gør noget der er upopulært, eller som ikke er nemt at gennemskue for gennemsnits Danskeren, så bliver de bare ikke valgt igen. Formålsløs popularitetskonkurrence.

Vanding kræver for det første vand, og for det andet el, og dermed i mange dele af verden, CO2, og for det tredje infrastruktur. De tørreste steder er oftest de fattigste. Og her kan man også (som med "regreening the desert") nå langt med lidt uddannelse. Men det er mindre oversvømmelse jeg er bekymret for, og mere ekstremt vejr, uventet tørke kan ødelægge et land, uventede monsuner kan ødelægge et land, tyfoner og orkaner kan ødelægge lande og bygninger, og det hele kan ødelægge afgrøder der skal føde adskillige lande. Og så er der de naturlige bestøvere som dør i stor stil rundt om i verden. Og så er der potentielt nogle ret dødelige ting fanget i isen på polerne. Og så er der den kære golfstrøm som hjælper med at holde den nordlige halvkugle omkring 6 grader varmere, som mister fart og kraft, som følge af afsmeltning af polerne, og hvis man på nogen måder gerne vil sikre at planeten består til fremtidige generationer, er det også en del man skal have i betragtning.
https://www.berlingske.dk/samfund/golfstroemmens-v...
Global opvarmning er ikke kun tørke, lidt øget nedbør, og oversvømmelse, det har ekstreme konsekvenser for vigtigt liv, kemi, globale funktioner, og så videre. Alt sammen komponenter der kan få fatale konsekvenser, især for mennesker fordi vi er svæklinge der er nødt til at tilpasse ting omkring os for at vi kan overleve.

Jeg er bestemt enig i at grådighed og fjendtlighed er de største syndere i forhold til klimaet, og stort set alle andre problemer der er i verden, men i demokratiske lande, er det i stor stil forbrugere/vælgeren der skal påvirkes til at forbruge og vælge anderledes. Problemet her, er så bare at medierne har magten til at styre narrativet, og de fleste medier, ejes af folk der har økonomisk interesse i krig og forbrug, så de præsenterer den virkelighed der gavner dem mest.
Giv vælgere/forbrugere et ægte billede af tilstanden af *hele* verden, på lige fod (der er ingen i USA der bekymrer sig om en ond diktator i Afrika... men okay... skoleskyderier er efterhånden så normale at de knapt kommer i medierne længere, så det er nok ikke det bedste eksempel - men der er steder i verden som ses som værende vigtigere så et dødsfald i Paris, er meget mere kendt end folk der dør i tusindvis i en krig i mellemøsten, eller Afrika), vis ikke kun skovbrænde i USA, men også tørke eller oversvømmelse, eller ekstremt vejr i resten af verden. Vis børnearbejdere i sweatshops der laver din næste smarte gadget, osv. på lige fod med alt andet. Det ville forhåbentligt få vælgere/forbrugere til at kræve noget andet af de politikere de vælger, og forbruge mere ansvarligt (hvis mængden af dårligdom ikke bare gør dem immune og ligeglade - som når man ser folk gå forbi et utal af tiggere på gaden).
(jeg ved godt at der ikke er nogen mennesker der kan fortælle noget 100% objektivt, ens personlige mening vil altid skinne lidt igennem ud fra ordvalg).
Og undervis folk om forskellige religioner, så f.eks. Muslimer ikke bare automatisk ses som terrorister, når det er en forsvindende lille del af dem der faktisk ikke er fredelige, *og* mere hjælpsomme og mindre dømmende end de fleste Kristne. Jeg er så træt af den skævvridning der eksisterer i medierne, så jeg vælger dem i stor stil fra. De populære medier dækker jo ikke en gang en promille af hvad der sker i verden.
Gravatar #35 - linos
20. okt. 2021 08:59
arne_v (31) skrev:


Der er en stor mangel i din analyse.

Forskning i ny teknologi som udleder mindre CO2, investering i anlæg som udleder mindre CO2, investering i anlæg som begrænser skaderne af klimændringer har alle en ting tilfælles: de koster ressourcer (måles i penge).

Det er økopnomisk velstand som muliggør at gøre noget. Så noget der giver øknomisk vækst er godt.

Og det er demonstreret gennem de sidste 20 år i vesten at man kan godt have økonomisk vækst og reducere CO2 udledning.

Nej - jeg ved godt at forskning i ny teknologi som udleder mindre CO2, er godt, og Branson's måde at transportere folk ud på er også interessant, fordi den gør alt genanvendeligt, og man kunne måske endda have en stage 3 på den del der har turisterne, som kunne skyde en lille satellit ud i rummet, så man kunne få noget lidt mere permanent ud af rejsen, men rumturisme er ikke vigtigt ligenu, og så er jeg hamrende ligeglad med om det udleder mindre CO2 end alternativerne - for det er ikke noget der er *nødvendigt*. Det er en hobby, et stykke legetøj! Flere, og nye, satelitter er heller ikke strengt nødvendigt. Det er fint at vores GPS system fungerer, og de laver noget interessant forskning på ISS, men vi skal bare ikke have fokus på rummet, eller "rum"-legetøj når jorden næsten bogstavlig talt brænder under fødderne på os. Og når jeg kalder Branson's "rum"-arbejde for legetøj, er det fordi atmosfæren er for tynd til at støtte mere vægt, end hvad de sender ud, og det begrænser mængden af brændstof i en grad der gør at de ikke kan komme langt nok ud af jordens tyngdekraft, til at det kan bruges til noget andet end 5 minutter i vægtløs tilstand (med mindre de bruger noget af vægten til en meget lille stage 3, der kan bringe en minisatellit i kredsløb), medmindre de udvikler en ny form for fremdrift der ikke kræver at man skubber på en atmosfære, eller det drivmiddel man allerede har brændt af. Derfor er *især* denne form for research *intet* værd i forhold til de problemer vi har på jorden.
Og ja - der er masser af anden forskning, som reducerer udledning af CO2, som f.eks. vedvarende energi, batterier, eldrevne fly (både plasma, statisk el, og propeller), men fælles for dem er at de arbejder i at lave ting der ikke bruger forbrænding (Brintceller værende største undtagelse, men det er en anden form for forbrænding der tillader en meget større udnyttelse af energien i brændstoffet).
Og jeg gentager - jeg har ingen problemer med forskning, heller ikke i raketter eller rumfart, men det skal give mening, og være relevant. Det er rum turisme ikke, det er robotter på Mars heller ikke (de kan blive det i fremtiden, men jeg holder på at vi ikke har retten til at inficere en anden planet, før vi har bevist at vi ikke er en infektion - så er det bare op til os, om det skal tage så lang tid at vi bliver udryddet af en meteor først, eller hvad). Satelitter ud i vores solsystem kunne måske hjælpe til at finde meteorer tidligt nok til at man måske kunne puffe til dem, hvis de har retning mod jorden, selv om det er ret usandsynligt at vi ville kunne lokalisere alle trusler, og samtidigt faktisk gøre noget ved det.
Min pointe er at den forskning der foregår i at reducere CO2, typisk er i ting der ikke udleder det, overhovedet. Selvfølgeligt forskes der også i lettere materialer, som kan gøre fragt, og rejser, mindre CO2 belastende, og det gør man også i rumfarten, men rumfart er bare ikke mega vigtigt ligenu! Og slet ikke rumturisme!

Det der *er* vigtigt er at vi som individer lærer at lave bedre valg, både hvem vi vælger ind i en regering, og hvad vi køber, og hvor fremtidssikret det er, og hvor meget det belaster planeten.

Og det er noget fis at indikere at penge = CO2 = forskning/udvikling. Ørsted fokuserer på grøn energi, og klarer sig fint, Vestas klarer sig fint, og det gør Siemens Energy også. Elbil-producenter er i stadig fremgang, og dermed selvfølgeligt producenter af batterier, og dermed forskning i samme. Vi har med de teknologier vi har idag, nok til næsten at stoppe udledningen af CO2 på omkring på helt enormt kort tid. Vi kan uddanne folk om atomkraft for at fjerne frygten, så vi kan få det opført i stor stil, og så kan vi i stor stil opføre vindparker, solparker, og lagre energi i reservoirer, batterier, og brint. Og det kunne drives af en global enighed om at indføre/øge afgifter på ting der danner drivhusgasser (jeg afskyr afgifter - især i Danmark, fordi staten altid bliver afhængig af dem, og kan ikke finde ud af at fjerne dem, og når de så har haft den effekt de skulle have, så afgiften er forsvundet, ligger de den på noget andet i stedet (f.eks. "Elbiler får aldrig afgift", få år senere "elbiler får en stigende afgift på 20% ad gangen")).
Selvfølgeligt er der områder hvor det er svært at fjerne forbrænding, så der er det bedst at arbejde på at få mest muligt ud af den forbrænding der så er (f.eks. fragtskibe - men med en mere ligeværdig planet, ville priser være mere ens, hvilket ville nedsætte "behovet" for fragt), men at indikere at man ikke kan basere virksomhed alene på grøn energi, med forskning i samme, hører til 15-20 år i fortiden.
Jeg siger ikke nogen steder at økonomisk vækst ikke er godt, det er det som regel, så længe det ikke er drevet af overdreven grådighed. Men økonomisk vækst kan fint trives i den grønne energisektor, uden at den er båret af sort energi - eller det kan den i hvert fald den dag idag.
Gravatar #36 - linos
20. okt. 2021 09:08
brostenen (32) skrev:

Levetiden er altså 120 år for lattergas, mod kuldioxid'en på 200 år.

Udledning af lattergas sker primært igennem landbrug, men når isen smelter på sydpolen og på grønland, så vil vi se en eksplosiv vækst i udledning.

Men det er hvor potent lattergas er, som vi skal have i baghovedet. Ja, det er kun en 6 procent vi udleder. MEN.... Der skal lige over 290 liter kuldioxid til, for at få samme effekt på global opvarmning, som en enkelt liter kuldioxid har.


Ifølge
https://www.experimentarium.dk/klima/lattergas
"Lattergas er en af de mindre betydningsfulde drivhusgasser, idet den kun bidrager med 4-6 % af den samlede menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten"
er det 4-6% af "drivhuseffekten", dermed er udledningen altså flere tusind gange mindre en CO2'en som har en længere levetid - men de skriver også at:
"Koncentrationen i atmosfæren er steget med 18 % på grund af den menneskeskabte udledning, men stigningen varierer meget", så det er selvfølgeligt noget der skal være fokus på, fordi liter for liter, er det, som du selv er inde på, meget værre end CO2. Men sammenligningsmæssigt, er det klart CO2'en vi kan gøre mest ved ligenu, medmindre vi kan gøde med andet end nitrater, hvilket er tvivlsomt, men så er det vel vigtigt at vi reviderer hvordan vi driver landbrug.
Gravatar #37 - dmu
20. okt. 2021 09:45
Misundelse er en grim ting...

Måske skulle prinsen begynde at cykle i stedet for at bruge sin rigdom på at køre i forurenende biler. Jordens overlevelse bør vel komme før bilisme.
Gravatar #38 - linos
20. okt. 2021 10:04
#35 og #36
Jeg skal lige rette mig selv en smule:
Ørsted har sine penge til at opføre offshore vind, og grønne projekter fra sin tid som DONG, hvor de havde olie platforme, kul og gas værker, osv.
Bonus som startede med at lave vindmøller, ville næppe nogensinde have kapital til at opføre en offshore vindpark, det er kun noget der er sket efter Siemens købte dem, Siemens som har haft fingre i al el på alle områder i mange år, inklusive kraftværker og olie platforme.
Vestas havde også problemer i forhold til at finansiere produktion af deres vindturbiner til offshore parker, og indgik samarbejde med Mitsubishi, som har lavet/arbejdet med/på en masse ting, som udleder CO2.
Så alt der er dyrt er nok typisk bygget ovenpå milliarder der har været skabt på et fundament af olie, men grønne selskaber kan stå på egen fod idag, og udvikle grønt, uden også at arbejde på/med ting der udleder CO2. Det kan godt være at de har brug for at løft fra virksomheder der har kæmpe poser penge på grund af en fortid med olie, men det betyder ikke at de vedligeholder deres rigdom gennem olie.
Gravatar #39 - brostenen
21. okt. 2021 20:41
linos (36) skrev:
brostenen (32) skrev:

Levetiden er altså 120 år for lattergas, mod kuldioxid'en på 200 år.

Udledning af lattergas sker primært igennem landbrug, men når isen smelter på sydpolen og på grønland, så vil vi se en eksplosiv vækst i udledning.

Men det er hvor potent lattergas er, som vi skal have i baghovedet. Ja, det er kun en 6 procent vi udleder. MEN.... Der skal lige over 290 liter kuldioxid til, for at få samme effekt på global opvarmning, som en enkelt liter kuldioxid har.


Ifølge
https://www.experimentarium.dk/klima/lattergas
"Lattergas er en af de mindre betydningsfulde drivhusgasser, idet den kun bidrager med 4-6 % af den samlede menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten"
er det 4-6% af "drivhuseffekten", dermed er udledningen altså flere tusind gange mindre en CO2'en som har en længere levetid - men de skriver også at:
"Koncentrationen i atmosfæren er steget med 18 % på grund af den menneskeskabte udledning, men stigningen varierer meget", så det er selvfølgeligt noget der skal være fokus på, fordi liter for liter, er det, som du selv er inde på, meget værre end CO2. Men sammenligningsmæssigt, er det klart CO2'en vi kan gøre mest ved ligenu, medmindre vi kan gøde med andet end nitrater, hvilket er tvivlsomt, men så er det vel vigtigt at vi reviderer hvordan vi driver landbrug.


Det er fordi de baserer deres udregning i hvor mange liter de bidrager, ikke selve effekten af det. Ja det er rigtigt at man udleder cirka 6 procent lattergas af den samlede udledning af drivhusgasser.

Men der er hul i deres analyse. For hvordan kan man forklare det resultat, når 290 liter kuldioxid skader det samme som en liter lattergas? Udregningerne hænger ikke sammen, hvis du tænker over det.

Men en ting er sikkert.... Med den effekt som lattergas har, så venter der os en gigantisk negativ overraskelse, hvis vi ikke får alle drivhusgasserne under kontrol. Nogle cfc gasser har enorme levetider og skader. Vi skal have alt under kontrol, og min pointe er at vi desværre bruger langt over 95 procent af snakken på kuldioxid alene. Der er ikke rigtig fokus på dem alle, hvad jeg påpeger, og det er meget trist.
Gravatar #42 - HamDerBareSnakker
25. okt. 2021 18:46
Det for sent at rede jorden + det en del af jorden cyklus vi hjælper den bare lidt på vej
Gravatar #43 - arne_v
28. okt. 2021 18:54
Hvis ikke Bezos bruger penge på en lille op og ned tur, så kan han jo købe en båd:

https://news.yahoo.com/world-finally-had-glimpse-j...
Gravatar #45 - Claus Jørgensen
29. okt. 2021 11:23
#44

Ugh, god reminder at CNN virkelig er noget lort. Autoplaying videos (med lyd, ffs), og en artikel der er 80% filler.

Og det er faktisk en Reuters artikel der er omskrevet med flere ord for at CNN kan vise flere reklamer.

Her er samme artikel, men uden autoplaying videos, reklamer og mere kondenseret info: https://www.reuters.com/business/cop/india-says-ne...
Gravatar #46 - Athinira
29. okt. 2021 12:41
Claus Jørgensen (45) skrev:
#44

Ugh, god reminder at CNN virkelig er noget lort. Autoplaying videos (med lyd, ffs), og en artikel der er 80% filler.

Og det er faktisk en Reuters artikel der er omskrevet med flere ord for at CNN kan vise flere reklamer.

Her er samme artikel, men uden autoplaying videos, reklamer og mere kondenseret info: https://www.reuters.com/business/cop/india-says-ne...


CNN = #ReklamerIPyjamas ? :o)
Gravatar #47 - arne_v
29. okt. 2021 13:50
#45

Bruger folk stadig browsere som laver autoplay??
Gravatar #48 - Athinira
29. okt. 2021 17:48
arne_v (47) skrev:
#45

Bruger folk stadig browsere som laver autoplay??


Chrome laver autoplay og er verdens mest populære browser. Det kan slås fra, men det kræver en extension eller gemt indstilling (dog ikke på Mobile).
Gravatar #49 - Claus Jørgensen
29. okt. 2021 22:13
#48

Det er alle Chromium browsere der har det problem. Og de resetter den indstilling hele tiden :(



Gravatar #50 - arne_v
29. okt. 2021 23:53
#49

Så er jeg glad for at jeg bruger FF.

:-)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login