En politiske aftale er i hus – blankmedieordningen moderniseres for at kompensere opretshavere.
For at kompensere de opretshavere, der påvirkes af privatkopiering af film og musik, bliver blankmedieafgiften udvidet.
En politiske aftale mellem regeringen, Socialistiske Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og De Frie Grønne skal gøre det til en realitet.
Aftalen har hidtil kun indbefattet blanke cd’er, dvd’er og USB-stik.
Men ifølge Kulturministeriet har “den teknologiske udvikling, markedet for lagringsmedier og ændringer i danskernes privatkopieringsadfærd” betydet, at privatkopiering i dag også finder sted på lagringsmedier som smartphones og computere.
Aftalen betyder, at computere og smartphones “afgiftspålægges ud fra et samlet årligt kompensationsniveau på 93 mio. kr.”
Læs også: Tre danskere anholdt for at drive pirat-tjeneste.
Ændringerne i blankmedieordningen vil formentligt betyde dyrere elektronik for danskerne.
Det bliver nemlig importører og producenter der pålægges afgiften, men afgiften sendes videre til forbrugere i form af højere priser på produkter.
Læs hele pressemeddelelsen om udvidelsen af blankmedieafgiften her.