NASA’s seneste mission til Mars består af en højteknologisk robot: Perseverance-roveren bruger en processor fra 1998.
Perseverance er ganske vist NASA’s mest avancerede mission til dato. Men alligevel bruger missionen den samme processor, som man kunne finde i en iMac fra 1998.
Det er en PowerPC 750-processor, der kan prale med at have én kerne og en clock speed på 233 MHz.
Det er måske et spøjst valg for en mission af denne kaliber, men NASA har ganske gode grunde til at bruge denne processor.
Mars’ atmosfære giver ikke denne samme beskyttelse mod skadelig stråling som Jorden gør, hvilket kan påvirke elektronikken på roveren.
Ved at bruge en mere avanceret processor, er der også større sandsynlighed for, at der er noget der kan gå galt, hvis en mængde stråling rammer Perseverance.
Læs også: Perseverance-rover lander på Mars: Dansk-udviklet kamera skal analysere sten og sandkorn.
For at undgå, at Perseverances processor fejler, er det mere sikkert at have mindre kompleksitet.
Processoren er også en speciel variant, der er beskyttet mod stråling, og koster op til 200.000 dollars (1,2 millioner kroner).
Selvom processoren har nogle år på bagen, er det stadig den mest kraftfulde, der er blevet brugt på Mars-missioner.
Faktisk er Perseverance 10 gange hurtigere end eksempelvis Curiosity- og Spirit-roverene.