Tre personer, der på hver deres måde har gjort en forskel for internettet, blev i sidste uge hædret ved Internet Pioneer Awards under årets Internet Week Denmark.
Tre priser blev uddelt inden for kategorierne ‘Services og applikationer’, ‘Teknologi’ samt ‘Rethink’.
Vinderen af Teknologi-prisen blev Bjarne Stoustrup, der som opfinder af programmeringssproget C++ har sat sit mærke på hver eneste computer, mobiltelefon, router etc. i hele verden.
‘C++ er jo ikke lige det første, man tænker på, når man siger ‘internettet’. Her er Google og Amazon osv. jo lidt mere eksotiske. C++ er lidt ligesom med rengøring – når man er færdig kan ikke se det, men det er helt nødvendigt. Derfor er det også dejligt at blive anerkendt for sit arbejde med sådan en pris,’ lød det fra Bjarne Stoustrup.
Prisen i kategorien Services og applikationer gik til Camilla Ley-Valentin og Martin Pronk, der er nogle af kræfterne bag Queue-it. Queue-it er den løsning, der forhindrer et website i at gå ned samt skaber en struktureret kø, når tusindvis på en gang f.eks. vil tjekke deres selvangivelse eller købe Justin Bieber-billetter.
I kategorien Rethink gik prisen til Kirsten Sydendal. Som initiativtager til Facebook-gruppen Lolland Falster Lovestorm var hun med til at vise, hvordan sociale medier og menneskeligt engagement kan vende en shitstorm til en lovestorm.