Mængden af DDoS-angreb tog for alvor fart i fjerde kvartal af 2016. Metoderne er blevet mere sofistikerede, botnets trækker nu på flere forskellige enheder og angrebene rammer stadigt større og mere fremtrædende mål. Det viser en kvartalsvis rapport fra Kaspersky Lab om tendenserne inden for DDoS-angreb.
I fjerde kvartal blev en række DDoS-rekorder for 2016 slået. Kaspersky Lab registrerede det længste DDoS-angreb, som stod på i hele 292 timer (svarende til 12,2 dage), og det største antal angreb på én dag d. 5. november, som nåede op på 1.915 angreb.
Samtidig var fjerde kvartal kendetegnet ved helt nye trends. Den mest alment kendte er udførelsen af DDoS-angreb via kæmpe botnets bestående af sårbare IoT-enheder. Murai-botnettet er det mest omtalte og har skabt grundlag for, at de cyberkriminelle har etableret en lang række andre botnets bestående af inficerede IoT-enheder.
Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.