Hos det europæiske rumagentur ESA og den russiske pendant Roscosmos er man så småt gået i gang med at tænke over, hvad man vil, efter den internationale rumstation (ISS) står færdig.

Højtstående medlemmer fra ESA og Roscosmos har haft møder omkring dette emne, og en af planerne er at lave et skibsværft i rummet, der skal bruges til at samle skibe, som har Mars og Månen som destination.

ISS er endnu ikke helt færdigudbygget, men er oprindelig planlagt til at være i brug indtil 2016. Nye planer for ISS går på at forlænge levetiden af rumstationen til minimum 2020.

I næste måned vil alle de store rumagenturer mødes for at diskutere udforskning af Månen og Mars, hvor også Kina vil deltage.

Flashram bliver mere og mere populært, ikke mindst i SSD-enheder, der er i kraftig vækst, efterhånden som flashram-priserne falder. Mange virksomheder forsker i at forbedre teknologien, og nu melder der sig en ny spiller på markedet.

Firmaet hedder Unity Semiconductor og er egentlig ikke helt nyt, idet det har eksisteret i 7 år. De har netop udsendt en pressemeddelelse (pdf) om en nyt produkt, der lover store forbedringer med deres egen helt unikke flashram-teknologi kaldet CMOx.

Modsat de fleste andre teknologier, så gemmer Unity ikke data i transistorer, men bruger en ny metode baseret på ledende metaloxider. Firmaet påstår, at de med metoden kan lave en flashram-chip, der kan gemme op til fire gange så meget data som tilsvarende NAND-baserede chips, og er op til ti gange så hurtig.

Unity har lavet de første prototyper og forventer at have det første kommercielle produkt, en 64 Gbit chip, klar i andet kvartal 2011.

I næste uge afvikles konferencen D: All Things Digital, hvor flere it-kendisser typisk optræder og fortæller om nye produkter, samt hvad man kan forvente i fremtiden. Microsoft vil også være til stede i år, hvor det forventes, at firmaet vil præsentere deres nye søgemaskine.

Søgemaskinen har været under udvikling i lang tid og har senest gennemgået flere måneders intern test hos Microsoft. Formålet med den nye side er at præsenterer søgeresultater mere effektivt, så man skal bruge mindre tid på at finde det, man søger.

Søgemaskinen, der går under kodenavnet Kumo, vil blive promoveret ved en større reklamekampagne, når den bliver officielt lanceret. Microsoft håber at kunne få en større andel af søgemarkedet, end de 8,2 % de havde i USA i april.

Da Palms kommende mobiltelefon blev annonceret tilbage i januar til CES-messen, vakte den en del opmærksomhed. Siden er interessen for telefonen ikke faldet, og nu har Palm meddelt, at telefonen vil komme på det amerikanske marked fra den 6. juni.

Palm Pre vil kun blive solgt med et Sprint-abonnement og koster $199 efter en $100 rabat. Til den pris er man bundet 2 år til Sprint, hvilket er den samme periode, som konkurrenterne typisk binder sine kunder.

Palm Pre er af flere blevet udråbt til at være den første smartphone, der vil blive en iPhone-dræber. Modsat flere andre konkurrenter anvender Palm deres helt eget operativsystem i telefonen kaldet Palm WebOS.

Palm Pre kommer med en 3,1″ 320×480 pixel skærm, WiFi, Bluetooth, 8 GB lagerplads og 3 megapixel kamera. Yderligere informationer om den nye smartphone kan findes på Palms hjemmeside. Det er ikke oplyst, hvornår telefonen vil dukke op i Europa.

Tidligere i dag skrev vi om et batteri, der anvendte en lithium-svovl-løsning til at gemme op til tre gange så meget energi som nuværende batterier. Fra Skotland kommer der endnu en batteri-nyhed, denne gang er det ikke svovl, der anvendes, men ilt.

I afdelingen for kemi på University of St Andrews i Skotland har professor Peter Bruce opfundet en batteri-type, som anvender en elektrode af porøs kulstof i stedet for af lithium-kobolt, der normalt anvendes.

Ved at anvende porøs kulstof opnås den store fordel, at batteriet blot kan anvende ilt optaget fra atmosfæren til at reagere med lithium-ionerne. Det betyder, at man kan undvære det kemiske materiale i batteriet, der ellers skulle skabe elektronstrømmen. Ilten optages efterhånden som batteriet aflades og frigives igen til atmosfæren, når batteriet oplades.

Den nye teknologi, der har fået navnet STAIR (ST Andrews aIR), har været under udvikling i 2 år og er endnu ikke færdigudviklet. Forskerne har store forventninger, blandt andet til at batterierne bliver billige, da kulstofmaterialet er billigere end lithium-kobolt, og at kapaciteten kan blive 5-10 gange bedre end nuværende batterier.

Peter Bruce skrev:

Our target is to get a five to ten fold increase in storage capacity, which is beyond the horizon of current lithium batteries. Our results so far are very encouraging and have far exceeded our expectations.

Den danske pc- og LCD-tv-producent Zepto har ikke haft det nemt i den seneste tid og er flere gange blevet nævnt i medierne for at have store økonomiske vanskeligheder.

Nu meddeler Zepto, at situationen snart ser helt anderledes ud. I en pressemeddelelse oplyses det, at selskabet nu forventer et overskud på driften i 2. halvår 2009.

I første omgang nedjusteres forventningerne dog til det første halvår med 17 %, idet det først bliver i det andet halvår, der vil blive lanceret nye produkter i større omfang. Det er netop lanceringen af de nye produkter, som direktør Lasse Frost forventer sig meget af.

Lasse Frost, direktør i Zepto skrev:

Zepto er naturligvis ramt af den nuværende markedssituation ligesom alle andre producenter.
Men samtidig ser vi positivt på resten af årets omsætning, da vi lancerer hele 10 nye bærbare PC’er hen over efteråret – deriblandt både netbooks og nye, stærke gamercomputere. Det betyder, at vi forventer at kunne få overskud på driften allerede i 2. halvår.

Et andet område, firmaet nu styrker, er deres serviceniveau, hvor de erkender, de har været under hård kritik. For at imødekomme kritikken har Zepto indgået en aftale med InfoCare, der skal sikre, at service bliver udført inden maksimalt 5 arbejdsdage.

Allerede inden det kom frem, at dommer Thomas Norström i TPB-sagen måske var inhabil, stod det klart, at forsvarerne til de fire stiftere af The Pirat Bay (TPB) ville appellere sagen.

Forberedelserne til appelsagen er i fuld gang, blandt andet er der blevet udpeget en ny dommer, men nu viser det sig, at denne dommer måske også er inhabil. Den nye dommer hedder Ulrika Ihrfeldt, og det har vist sig, at hun tidligere har været medlem af den svenske forening for ophavsret (SFU).

Dette medlemskab fører automatisk til medlemskab i blandt andet organisationen AIPPI (Association Internationale pour la Protection de la Propriété Intellectuelle), der kæmper for ophavsretbeskyttet materiale.

Dommeren mener ikke selv, at hun vil være inhabil, da hun ikke har været medlem de seneste fire år.

De sejlivede rovere, der på 5. år kører rundt på overfladen af Mars, langt mere end de 3 måneder, der var succeskriteriet, er begyndt at mærke alderdomstegn. Det er dog ikke svigtende udstyr, der nu har sat en foreløbig stopper for den ene af de to rovere.

Spirit, der kun kan bruge 5 af sine 6 hjul, kørte sidste uge fast i en bunke løst sand og kan p.t. ikke komme videre. Forsøg på at komme fri har fået roveren til at synke i, så frihøjden er halveret.

Forskerne hos NASA frygter nu, den måske er sunket så meget, at den er stødt på en sten, hvorfor de vil prøve at kikke under Spirit. Egentligt har roveren ikke noget kamera, der kan kigge ned under sig selv, men ved at bruge makrokameraet kan det alligevel lade sig gøre.

Kameraet er beregnet til at fokusere på objekter blot få centimeter væk, men en test på Opportunity har vist, at det slørede billede til trods, så kan man få en idé om, hvad der befinder sig under roveren.

Foreløbig vil der ikke blive sendt kørselskommandoer til Spirit, i stedet vil forskerne simulere situationen her på jorden og af den vej prøve at finde en løsning. Det er ikke første gang, en af roverne er kørt fast i løst mars-sand, sidst lykkedes det at komme fri.

Der er stor fokus på miljøet for tiden, især på global opvarmning og dermed CO2-udslip. En af de store syndere er forbrændingsmotorer i f.eks. biler. El-bilen ses som et miljøvenligt alternativ, men den har en række ulemper, blandt andet dens rækkevidde og “tankstation”.

Et nyt projekt fra Korea sigter efter at løse begge nævnte problemer på én gang. Projektet, der er udviklet af KAIST (Korea Advanced Institute of Science and Technology) bygger på en simpel teknologi; induktion.

Målet er at indbygge spoler i vejene, således at elektriske biler kan forsynes med energi. Til formålet skal der laves el-biler, der kan udnytte induktionsenergien, hvor man bl.a. vil nøjes med et meget mindre batteri og derved spare på vægten.

Projektet er tiltænkt byer, og forskerne vurderer, at der blot skal dækkes 10 % af vejstrækningerne i byen, før man kan køre rundt uden at skulle tænke på at “tanke”.

I Seoul vil der snart starte et testprojekt, hvor man i første omgang vil prøve teknologien på byens 9.000 busser.

Cowi kom atter i søgelyset for nyligt, da det kom frem, at deres digitale afgangsprøve for folkeskolernes 9.-klasser ikke var sikret nok mod snyd. Nu vil Skolestyrelsen have en erstatning på en halv million kroner, men ikke for problemet med afgangsprøven.

Skolestyrelsen mener ikke, at Cowi har levet op til de krav om kvalitet, der var aftalt. Blandt andet skulle der leveres 5.400 opgaver, men det blev kun til 5.343, ligesom de ikke var lavet, så synshandicappede kunne bruge dem.

Martin Isenbecker, direktør i Skolestyrelsen skrev:

Det er ingen hemmelighed, at vi har været stærkt utilfredse og frustrerede undervejs over problemer og forsinkelser, som også skolerne har mærket. Når leverandøren ikke leverer, skal der betales en bod.