Når spadestikket til verdens største neutronmikroskop skal tages, så foregår det i Lund, Sverige. Det er resultatet af flere måneders tovtrækkeri mellem blandt andet Sverige/Danmark, Ungarn og Spanien, om at få EU’s forskningsministre til at vælge en placering af mikroskopet.

Når European Spallation Source (ESS), som mikroskopet kaldes står færdigt, så vil det ifølge budgettet have kostet 11 milliarder kroner at bygge. Af dette beløb vil Norge, Sverige og Danmark alene stå for halvdelen. I alt vil Danmarks bidrag blive på 12 % af beløbet, eller lidt over 1,3 milliarder kroner. Det resterende beløb dækkes af andre

Neutronmikroskopet vil, når det er i drift, danne flere terabyte data i døgnet, data der efter planen skal behandles i et stor datacenter, som skal oprettes i Danmark.

ESS vil give forskere verden over hele nye muligheder for at studere materialer og lignende inde for forskningsområder som materialefysik, biologi, medicin, geologi og kemi.

Niels Hessel Andersen, forskningsspecialist, Risø skrev:

ESS bliver uden tvivl noget, som hele Øresundsregionen vil få enormt stor glæde af. Overslag viser, at flere tusinde forskere vil bruge anlægget hvert år.

En af de store fordele ved ESS er muligheden for at se enkelte atomer, men ikke kun som stilbilleder. Mikroskopet kan vise hvordan atomerne bevæger sig, hvilket åbner op for helt nye muligheder.

Mikroskopet forventes at stå færdig i år 2018.

I sidste uge kunne vi, samt flere andre medier, berette, at dommeren i The Pirate Bay-sagen var blevet erklæret som habil af den svenske Tingsret. Dette var ikke helt korrekt, for nok mener Tingsretten at han er habil, men det er ikke dem, der afgør spørgsmålet om inhabilitet.

Således er spørgsmålet om Tomas Nordströms habilitet endnu ikke afklaret, og det bliver først afgjort, når dommer Ulrika Ihrfelt har undersøgt sagen til bunds.

Ihrfeldt er udpeget af appel-domstolen og arbejder stadig på at undersøge, om Norströms medlemskab i to pro-copyright-organisationer har kunnet påvirke hans domsafsigelse. Norström kendte de fire TPB-stiftere skyldige i sagen mod dem og tildelte dem både fængselsstraf og bøde.

Den tidligere BiBoB-ejer Frank Rasmussens nyeste projekt omhandlende mikrobetalinger, der skal ske via hjemmesiden micropayments.dk, har allerede fået en del opmærksomhed i pressen, og nu satses der yderligere.

Denne gang er det dog ikke beslutningstagerne som Rasmussen vil have fat i, men webudviklerne. På hjemmesiden micropayments.dk opfordres udviklere således til, at lave en implementering af Micropayments i en open source-webshop.

Som gulerod til udviklerne sættes der 4 x 10.000 kroner på højkant, hvor de 2 x 10.000 kan vindes ved at have lavet det bedste eller næstbedste modul, udvalgt af de andre konkurrencedeltagere. Vinderne af de resterende 2 x 10.000 findes ved at se hvilket modul, der er hentet flest gange af tilmeldte virksomheder.

Databaser er ikke altid det nemmeste at arbejde med, et faktum som Google ønsker at gøre noget ved. De har derfor lanceret Fusion Tables, der kan revolutionere hvordan traditionelle relationsdatabaser fungerer.

Der er endnu tale om en eksperimentel udgave af softwaren, som anvender en teknologi kaldet “data-spaces”, der skal gøre det muligt meget nemt at integrere data fra flere datakilder og arbejde med store datamængder.

Ifølge finans-analytikeren Stephen E. Arnold, der specialiserer sig i ny teknologi, så har Fusion Tables et stort potentiale. Arnold går så langt som at påstå, at sammenlignet med almindelige databaser, så svarer det til at gå fra drejeskive-telefonen til trykknap-telefonen.

Der kan læses mere om Fusion Tables på udviklernes blog, ligesom man kan se en kort præsentation.

Til trods for, at Microsoft i sidste uge oplyste, at de vil frigive Windows 7 uden Internet Explorer i Europa, så får det ikke EU til at droppe monopolsagen mod dem.

EU-kommissionen vil fortsætte med at undersøge om Microsoft siden 1996 har misbrugt deres markedsdominans, med henblik på at fremme Internet Explorer.

Kommissionen finder det tværtimod underligt, at Microsoft helt vælger at droppe en browser i deres operativsystem, idet kommissionen hele tiden har anbefalet, at forbrugerne skulle kunne vælge mellem flere browsere. Idéen var, at Microsoft skulle tilbyde konkurrenternes browsere sammen med deres egen.

EU-kommissionen skrev:

…the Commission had suggested to Microsoft that consumers be provided with a choice of web browsers. Instead Microsoft has apparently decided to supply retail consumers with a version of Windows without a web browser at all. Rather than more choice, Microsoft seems to have chosen to provide less.

Hos det danske mobilselskab Telmore er de glade for frigivelsen af danskernes SP-penge, for de kan mærke at nogle af disse går til en ny mobiltelefon.

Ifølge selskabet er salget af mobiltelefoner via deres onlinebutik steget markant, efter at pengene er begyndt at komme ud til danskerne. Således har Telmore registreret, at det daglige salg er fordoblet, fra omkring 450-500 mobiltelefoner til 1.000.

Set på hvilke telefoner, der bliver solgt, så er det ikke større dyrere modeller, blot flere af de samme, som normalt bliver solgt. Der er ikke kun tale om nye kunder, der køber en telefon, også mange af Telmores eksisterende kunder vælger at købe ny.

Det sker ikke tit, men en gang imellem udvides det periodiske system, og nu sker det igen. Der er tale om et endnu ikke navngivet grundstof, der indtager plads 112 i tabellen.

Det supertunge grundstof blev egentligt første gang fremstillet for 10 år siden, af et hold forskere ledet af Sigurd Hofmann. Forskerne fik lavet et enkelt atom, men arbejdet er først blevet anerkendt i dag.

Metoden til at lave det nye grundstof er på papiret ganske simpelt, de kolliderede zink-ioner med bly-atomer i en partikelaccelerator. Det resulterede i en fusion af de to elementer hvilket dannede grundstof 112, der dog kun eksisterede i få milisekunder.

Siden det første atom blev skabt er der kun blevet dannet yderligere tre styk, hvilket har været en af hovedårsagerne til det tog så lang tid at anerkende det nye grundstof.

Forskerne skal nu finde på et navn til grundstof 112, der i første omgang er blevet kaldet ununbium, da tallet 1 og 2 hedder un og bi på latin.

Mange forventer sig meget af OLED-teknologien, der tilbyder de bedste egenskaber fra LCD- og Plasma-teknologien, og på flere områder er bedre end begge. Det er er især til kommende fjernsyn og monitorer OLED spås en lys fremtid, men også andre områder kan komme på tale.

Hos Fraunhofer instituttet i Tyskland har de fundet på en ny anvendelse for OLED, de har lavet en prototype OLED-projektor. Projektoren blev fremvist på den netop afholdte SID Display Week-messe, og kunne vise et billede i en opløsning på 640×480 pixels.

Opløsningen er dermed ikke særlig høj, og tilmed er billedet grønt, da forskerne kun har anvendt grønne OLEDs. Prototypen har yderligere et problem, lysstyrken er endnu meget lav. På den positive side er størrelsen, idet projektoren blot fylder 10 cm3.

En tysk teenager blev på vej til skole ramt af en meteorit, der efterlod et 7 cm langt ar på hans hånd og et 30 cm langt krater i asfalten.

Forskere studerer nu meteoritten på størrelse med en ært, som styrtede ned i Essen, Tyskland.
Kemiske test har påvist, at stenen stammer fra det ydre rum.

Man anslår, at risikoen for at blive ramt af en meteorit er omkring 1:100.000.000, og der kendes kun til et enkelt tidligere tilfælde, hvor en person er blevet ramt af en meteorit.

Universet er meget stort og fyldt med gåder. En af disse gåder er vedrørende, hvad universet består af. Der er en almen antagelse, at under 5 % af universet er planeter, stjerner og interstellart støv, resten er enten mørk masse eller mørk energi.

Især sidstnævnte antages at udgøre den største del af universet, op mod 3/4 er ifølge teorier mørk energi. En ny teori er dog ved at vinde indpas, nemlig at den mørke energi egentlig ikke er energi, men en partikel, der er meget svær at se.

Partiklen går under navnet kamæleonpartiklen, idet den kan ændre sig, når den rammes af fotoner, og ændringen er tilmed afhængig af de omgivelser, den befinder sig i.

Et hold forskere er nu kommet et skridt nærmere på at bevise eksistensen af kamæleonpartiklen. Ved at studere lyset fra 77 galakser mener de at have fundet beviser for, at fotoner er forsvundet under deres rejse til Jorden.

Forskerne har forventet en vis mængde lys fra galakserne, men ser mindre end forventet. Det kan tolkes som, at nogle fotoner er blevet til kamæleonpartikler, der ifølge teorien er mørk energi.

Dette kan være med til at forklare, hvorfor universet udvider sig hurtigere nu end ved The Big Bang, hvor det ifølge gængs teori burde gå langsommere.