Når spadestikket til verdens største neutronmikroskop skal tages, så foregår det i Lund, Sverige. Det er resultatet af flere måneders tovtrækkeri mellem blandt andet Sverige/Danmark, Ungarn og Spanien, om at få EU’s forskningsministre til at vælge en placering af mikroskopet.
Når European Spallation Source (ESS), som mikroskopet kaldes står færdigt, så vil det ifølge budgettet have kostet 11 milliarder kroner at bygge. Af dette beløb vil Norge, Sverige og Danmark alene stå for halvdelen. I alt vil Danmarks bidrag blive på 12 % af beløbet, eller lidt over 1,3 milliarder kroner. Det resterende beløb dækkes af andre
Neutronmikroskopet vil, når det er i drift, danne flere terabyte data i døgnet, data der efter planen skal behandles i et stor datacenter, som skal oprettes i Danmark.
ESS vil give forskere verden over hele nye muligheder for at studere materialer og lignende inde for forskningsområder som materialefysik, biologi, medicin, geologi og kemi.
Niels Hessel Andersen, forskningsspecialist, Risø skrev:
ESS bliver uden tvivl noget, som hele Øresundsregionen vil få enormt stor glæde af. Overslag viser, at flere tusinde forskere vil bruge anlægget hvert år.
En af de store fordele ved ESS er muligheden for at se enkelte atomer, men ikke kun som stilbilleder. Mikroskopet kan vise hvordan atomerne bevæger sig, hvilket åbner op for helt nye muligheder.
Mikroskopet forventes at stå færdig i år 2018.