Dansk politi slog i morges til mod 20 adresser i en større nordisk koordineret aktion mod personer, der besidder og distribuerer børnepornografiske billeder og video.

I forbindelse med aktionen blev der anholdt 19 personer, som har vidt forskellige baggrunde. Nogle af de mistænkte er arbejdsløse, nogle er it-folk, og en enkelt er folkeskolelærer. 13 af de anholdte har indrømmet besiddelse af børneporno, og 10 af disse, at de har distribueret det. Ud over anholdelserne beslaglagde politiet store mængde elektronisk udstyr.

Politiet i Norge, Sverige og Finland har foretaget tilsvarende anholdelser, ransagninger og beslaglæggelser.

I Danmark skal NITEC, politiets afdeling med speciale i it-kriminalitet, i gang med at gennemgå materialet på de konfiskerede computere. Det forventes at tage flere måneder, inden man har et komplet overblik.

Lysdioder, eller LEDs om man vil, vinder stille og roligt indpas i brug som belysningskilde, da de har en meget lang levetid og bruger meget lidt energi. Eftersom der er tale om almindelig belysning af eks. lokaler, skal lyset helst være hvidt, men det er lysdioder ikke så gode til at producere.

Indtil nu har lysdioder ikke kunnet lave hvidt lys, der var rent, hvorfor det altid havde en tone af andre farver i lyset. Der er lavet en række teknikker, der efterbehandler lyset, for at få det så hvidt som muligt, men det har resulteret i meget dyre løsninger.

Et hold af forskere under ledelse af Soo Young Park, har løst problemerne ved at lave en ny type lysdiode, der ikke kræver efterbehandling af lyset, da deres lysdiode i sig selv producerer rent hvidt lys. Lysdioden er lavet ved at fremstille et molekyle, der kombinerer to forskellige lysgivende materialer, der hver for sig udsender et orange og blåt lys, men tilsammen bliver til rent hvidt lys.

Materialet har under laboratorieforsøg vist sig at være meget farvestabilt og energieffektiv, desuden kan man meget nemt reproducere resultaterne.

Hos den norske browserspecialist Opera har man netop lanceret en ny teknologi, der ifølge Opera selv, vil revolutionere måden som cloud-computing og webbaserede programmer bruges på.

Teknologien hedder Opera Unite og bygger ikke overraskende på Operas browser, men rækker ud over hvad man normalt kan med en browser. I stedet for kun at være en klient, der tilgår servere på nettet, så gør Opera Unite ens computer til en server.

Via et overskueligt brugerinterface giver Unite brugeren mulighed for nemt at dele filer, se sine billeder, høre sin musik og chatte fra en hvilken som helst computer i verden med en internetforbindelse.

Der kan læses meget mere om Opera Unite på Operas hjemmeside, hvor man også kan hente et alpha build af softwaren, der findes til Windows, Linux og OS X.

Mange steder i verden forskes der intenst i at kunne lave nanomaskiner, da disse spås en stor fremtid, specielt inden for medicinalindustrien. Det er lykkedes forskere at lave basale komponenter som f.eks. tandhjul, men man har endnu ikke været i stand til at styre de små enheder.

Forskere fra Institute of Materials Research and Engineering (IMRE) hos A*STAR, har opnået et gennembrud med netop kontrollen af en nanomaskinekomponent, ved at kunne styre rotationen for et tandhjul på kun 1,2 nm.

Styringen sker ved at bruge et skanning tunnel-mikroskop, hvor forskerne kan påvirke den elektriske forbindelse til molekylet, der udgør tandhjulet.

De vindblæste onlineforhandlere Getmore og Multimedia World er nu i problemer igen. Selskaberne, der tidligere har været grund til irritation hos blandt andet konkurrenter, som har ment at de ikke er helt fine i kanten, er nu meldt til politiet.

Det er kurator i det “gamle” Multimedia World, der gik konkurs med en momsgæld på 40 mio. kr., der har meldt selskaberne til politiet. Han mener der ulovligt er blevet overført aktiver fra et konkurstruet selskab, ligesom de skulle have været lige lovligt kreative med momsafregningen.

Der foreligger i øjeblikket ikke kommentarer fra ejerne Kaiser Raja, Sagib Hussain og Asif Mahmood eller fra kurator Boris Frederiksen.

Flere mener, at harddisken snart vil blive overhalet af solid state drev (SSD), der er meget hurtigere, men endnu koster væsentligt mere pr. gigabyte. Nu blander en ny teknologi sig, der kan overtrumfe SSD’en.

Teknologien hedder Hard Rectangular Drive (HRD) og er udviklet af det britiske firma DataSlide i samarbejde med Oracle. Det nye drev anvender, ligesom traditionelle harddiske, magnetiske plader til at lagre data, men metoden til at læse og skrive er meget anderledes.

I stedet for at have en plade, der drejer rundt under et læsehoved, så er lagermediet en rektangulær magnetisk plade, der bevæger sig og udlæses af et statisk læsehoved. Faktisk er der tale om 64 læse/skrivehoveder, der kan anvendes parallelt, hvilket ifølge firmaet giver en meget høj ydelse.

DataSlide oplyser at de med teknologien kan læse med op til 500 MB/sek. og kan håndtere 160.000 IOPS, hvor en highend 15k SCSI-harddisk kan håndtere omkring 2-300 IOPS.

På papiret har HRD-teknologien hastighedsfordelene fra en SSD, og prisfordelen fra en HDD. DataSlide vil fremvise teknologien på den kommende Memcon 2009 konference for udvalgte firmaer.

Det var meningen, at rumfærgen Endeavour skulle have været sendt ud i rummet i lørdags, men opsendelsen blev afbrudt, da man opdagede et problem med brændstoftilførelsen.

Opsendelsen måtte udskydes, og det ser nu ud til, at den vil ske i morgen i stedet for. Denne dato var dog afsat til at opsende månesonderne Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO) og Lunar CRater Observation and Sensing Satellite (LCROSS), der nu må vente.

NASA håber dog at alt denne gang går som det skal, og månesonderne kan så måske allerede komme afsted dagen efter. Lykkes det ikke at få Endeavour afsted i denne uge er det nødvendigt at vente en måned, idet solen ellers vil opvarme rumfærgen for meget når den er fastkoblet til ISS.

Når jagten går ind på personer, der ulovligt deler software, film og musik med hinanden, så er bevismaterialet ofte bundet op på den ip-adresse hvorfra den ulovlige aktivitet er sket. Det har i de fleste tilfælde været nok til at knytte en person til forseelsen, men nu er det ikke sikkert det er nok.

I Italien har en domstol i Rom netop fastslået, at blot fordi anklageren har en ip-adresse, så identificerer dette ikke nødvendigvis hvem, der har deltaget i den ulovlige fildeling, kun selve internetforbindelsen.

Afgørelsen i den italienske sag gør bevisbyrden mere omstændig for anklagerne, og især de berømte trusselsbreve kan miste noget af deres effekt.

Ulovlig kopiering af ophavsretbeskyttet materiale, også kaldet piratkopiering, kan bringe sindene i kog mange steder.

Musik og film-industrien er ikke glade for aktiviteterne på internettet, hvor musik og film kan hentes gratis og ofte før end man kan finde det i butikkerne her i Danmark.

Nye undersøgelser har vist at netop de, der henter ulovlige kopier fra nettet, ofte også køber mere online, især når det drejer sig om musik. Undersøgelserne tegner dog måske ikke det korrekte billede, i hvert tilfælde ikke ifølge en anden undersøgelse foretaget blandt 700 danske studerende.

Politiken kiggede tidligere på måneden på undersøgelsen og kan konkludere, at der er mange, som godt kan se at det er forkert at hente både film og musik ulovligt via nettet, men de gør det alligevel. Blandt de studerende har 70 % således hentet musik uden at betale for det, kun 12 % betaler for alt hvad der har hentet online.

Halvdelen af adspurgte svarede samtidigt, at de mente det var meget forkert at kopiere musik ulovligt, hvilket kan virke som et paradoks. Det bliver af flere forklaret ved, at de henter musik eller film de alligevel ikke ville have set/hørt, så derfor repræsenterer det ikke et tab for industrien.

Den store udbredelse har måske også en anden effekt, at når alle gør det, “så er det ikke så slemt”. Hos IFPI er man naturligvis ikke glade for holdningen blandt den danske ungdom, men mener at gode lovlige tjenester er vejen frem. I Sverige mener anklageren i TPB-sagen, at straffesager er vejen frem.

Hvad mener du, er ulovlig fildeling et problem?

Så er det blevet tid til en ny generation af GPU’er til bærbare computere fra NVIDIA. Denne gange er det firmaets seneste 200-serie af grafikchip, der kommer i en “m”-udgave.

Opmærksomme læsere vil nok mene at man allerede kan finde GTX 280M og GTX 260M i ny laptops, hvilket også er korrekt, men rent teknisk, så er de baseret på G92-arkitekturen fra den forrige generation.

De nye GPU’er, der er baseret på G200-arkitekturen, omfatter følgende chips: G 210M, GT 230M, GT 240M, GTS 250M og GTS 260M. Sidstnævnte kan levere op til 396 gigaflops i ydelse hvor den første kan klare 72 gigaflops.