Der er hård kamp på browsermarkedet; Microsoft udgav for nyligt Internet Explorer 8, Google er kommet med Chrome 2 og Mozillas Firefox 3.5 er lige rundt om hjørnet.

Microsoft mister fortsat markedsandele til konkurrenterne, men det vil de gerne ændre på og har derfor lanceret en ny kampagne ved navn “Get the Facts”.

På kampagnens hjemmeside promoveres IE 8 på 8 punkter, heriblandt sikkerhed, brugervenlighed og hastighed. For at gøre det helt klart, hvor god IE8 er, så er der lavet en tabel, hvor de tre browsere sammenlignes.

Ifølge tabellen er der slet ikke sat flueben ved Firefox og Chrome inden for kategorierne sikkerhed, privatliv, brugervenlighed eller kompatibilitet, og ifølge Microsoft vinder deres browser altså disse kategorier. Kun i kategorierne webstandarder, brugertilpasning og ydelse kan Firefox og Chrome følge med.

En domstol i USA har dømt en enlig mor i USA til en bøde på $1,92 millioner – godt 10 millioner kroner – fordi hun ulovligt har delt musik på internettet gennem Kazaa.

I USA er det første gang, der er faldet dom i en sådan copyrightsag. Den 32-årige kvinde, Jammie Thomas-Rasset, blev dømt for ulovligt at have delt 24 numre med blandt andre No Doubt, Gloria Estefan og Sheryl Crow.

Dommeren takserede forbrydelsen til $80.000 per nummer, der skal betales til de seks pladeselskaber, de 24 numre er kommet fra.

Jammie Thomas-Rasset forsvarede sig i retten med, at hun ikke kender noget til fildelingen, og at det kan være enten hendes eks-mand eller hendes børn, der har delt filerne over Kazaa.

I forbindelse med det iranske præsidentvalg har der været en del uro i landet i form af blandt andet demonstrationer, som myndighederne har valgt at slå hårdt ned på.

Informationer om hændelserne i Iran er for det meste sluppet ud via iranske netaktivister, men også her har myndighederne valgt at slå ned. De har blandt andet lukket for forbindelsen til flere eksterne sites, som f.eks. Facebook, ligesom flere blogs er blevet lukket.

Hos The Pirate Bay sympatiserer man med aktivisterne og har derfor midlertidig omdøbt sig selv til The Persian Bay, da Iran indtil 1935 hed Persien.

På The Persian Bay kan man ud over at søge efter torrents også finde vejledning til, hvordan man omgår spærringerne og kan surfe anonymt.

Der er blevet påvist, at Mars engang har indeholdt flydende vand, og nu har videnskabsmænd fra University og Colorado fundet beviser for en næsten 50 km lang sø på planeten.

Søen, der forlængst er forsvundet, var placeret i dalen Shalbatana Vallis, hvor det vurderes, at den eksisterede for 3,4 milliarder år siden. Her dækkede den et areal på lidt over 200 kvadratkilometer og var på sit dybeste sted godt 500 meter dyb.

De store vandmængder har været med til at danne et delta i området, som astrobiologer er meget interesserede i. De mener, at evt. spor af liv vil være mest oplagt at finde i et delta, og håber, at området vil være et mål for en kommende mission til Mars.

I USA har et hold forskere, ledet af kemiprofessor Yadong Yin fra University of California, opfundet et materiale, der kan skifte farve, når det udsættes for et magnetfelt. Materialet består af mikroskopiske polymerkugler, som indeholder jernoxid, der drejer sig og ændrer farve, når de påvirkes af magnetfeltet.

Farverne opstår ikke ved, at kuglerne har forskellige farver afhængig af hvilken side, der vender ud mod betragteren, men danner en såkaldt strukturel farve. Det er den samme måde, som f.eks. sommerfugle og nogle fugle kan have et farvespil i deres vinger. Farven opstår som interferensmønstre af det reflekterede lys. Følg linket til kilden for at se en video af farveskiftet.

Forskerne ser store muligheder for materialet i alt fra aktive plakater til sensorer og pigment i maling og kosmetik.

Det er lykkedes forskere tidligere at lave materialer, der skifter farver på samme måde som Yins, men her har farveskiftet taget lang tid og har involveret direkte manipulation, ikke blot et eksternt magnetfelt.

Umiddelbart efter den 1. april, hvor man i Sverige valgte at implementere IPRED (Intellectual Property Rights Enforcement Directive), faldt mængden af netværkstrafik på den svenske del af internettet mærkbart.

Rettighedshavere var glade for faldet, men det var en stakket frist, for de seneste tal fra Cisco viser, at trafikmængden er tilbage på samme niveau som før den 1. april.

Med IPRED er det nemmere for ophavsretejere at efterspørge, hvem der gemmer sig bag en given IP-adresse, idet de ikke længere skal spørge politiet eller en domstol.

Hos Antipiratbyrån, der er den svenske pendant til APG, er man dog ikke overraskede.

Henrik Pontén, jurist hos Antipiratbyrån skrev:

Størstedelen af al internettrafik er fildeling, og indførslen af loven havde en stor effekt. Derefter aftager den effekt og det er ikke overraskende. Vi er snarere overraskede over, at det har taget så lang tid for trafiken at komme tilbage.

De første tal for, hvor meget Microsofts nye søgemaskine er brugt, er nu dukket op, og de viser fremgang. Tallene dækker udgivelsesugen og den efterfølgende uge, så de skal tages med et gran salt.

I USA havde Microsoft 9,1 % af det amerikanske søgemarked, men i lanceringsugen nåede de op på 11,3 %, og ugen efter nåede de op på 12,1 %.

Hos Microsoft er Steve Ballmer naturligvis glad for udviklingen, men er godt klar over, at det vil kræve hårdt arbejde i en lang periode fremover.

Steve Ballmer skrev:

We have had some very good initial response. I don’t want to over-set expectations. We are going to have to be tenacious and keep up the pace of innovation over a long period of time.

En afgørelse fra Klagenævnet for domænenavne har givet E-boks medhold i, at virksomheden Faktura-Boks ikke må benytte domænerne fboks.dk og f-boks.dk.

Indehaveren af det lille firma faktura-boks, Bodil Gregersen, som tilbyder indscanning af fakturaer og en sammenkobling af virksomheders økonomisystem og deres bank, har indtil nu brugt de to domænenavne i den tro, at de ikke ville genere nogen.

Men firmaet E-boks mente altså, at navnene lå for tæt op af deres domænenavn e-boks.dk, og har tilsyneladende frygtet, at den lille virksomhed har forsøgt at snylte på kendskabet til e-boks-navnet, hvorfor de bragte en klage ind for klagenævnet for domænenavne.

Som nævnt faldt afgørelsen ud til E-boks’ fordel, idet nævnet finder, at Faktura-boks driver virksomhed inden for samme branche som e-boks.dk, og at domænenavnet derfor ville kunne forveksles.

Hos E-boks kan man godt se, at det kan virke urimeligt for den lille erhvervsdrivende.

Henrik Andersen, direktør i E-boks skrev:

Vi er godt klar over, at det her er en klassisk “David og Goliat”-sag. Men reglerne er meget enkle og gælder for begge parter.

Bodil Gregersen frygter, at afgørelsen betyder, at E-boks fremover har rettighederne til alle domænenavne, der starter med ét bogstav og slutter på boks.

Hos NVIDIA har man i mange år været trofast kunde hos Taiwan Semiconductor Manufacturing Company (TSMC), men det kan måske snart ændre sig.

Ifølge et interview med NVIDIAs direktør Jen-Hsun Huang er firmaet i gang med at forhandle med GlobalFoundries, der er AMD’s tidligere produktionfaciliteter. AMD udskilte produktionen fra virksomheden tilbage i slutningen af 2008, hvorved GlobalFoundries blev dannet med Advanced Technology Investment Company (ATIC) som hovedejer med en andel på 65,8 %, mens AMD har resten.

NVIDIAs interesse i GF stammer angiveligt fra det faktum, at TSMC har problemer med deres 40 nm produktionsproces, der giver et lavt udbytte. GF producerer endnu ikke i 40 nm, men vil helt sikkert springe denne proces over og rykke direkte til 32 nm og derefter 28 nm.

Formålet er derfor dobbelt, NVIDIA håber, at GF’s produktionsproces er bedre og ikke falder bagud i forhold til AMD/ATI.

Bredbåndsselskaberne Bredbånd Nord, Dansk Bredbånd, Dansk Net, Fullrate, Onfone, Telenor/Sonofon, Telia Stofa og Telmore har ifølge Forbrugerombudsmanden handlet i strid med markedsføringsloven.

På den baggrund er de otte selskaber blevet politianmeldt, idet de ifølge anklagen ikke har angivet deres priser korrekt, sådan som loven foreskriver. Selskaberne skal tydeligt angive den samlede mindstepris for bindingsperioden, og det mener forbrugerombudsmanden ikke er sket.

Henrik, Øe, Forbrugerombudsmand skrev:

Tele- og bredbåndsydelser er komplicerede nok i forvejen, og derfor må der ikke herske tvivl for forbrugerne om, hvad de binder sig til økonomisk. Det er det signal, som politianmeldelserne skal understøtte.

Hos Telia Stofa beklager man, at informationerne ikke har været gode nok, men påpeger, at anklagen bygger på deres gamle hjemmeside, der ikke længere eksisterer. Hos Fullrate er man overraskede, idet de ifølge direktør Stig Myken aldrig har hørt noget fra forbrugerombudsmanden, men først fandt ud af det i dag.