I sin tale til den igangværende supercomputerkonference ISC09 lod Andy von Bechtolsheim, der var med til at starte Sun, tankerne drive ud i fremtiden, hvor han opsatte målet at lave en exaflops supercomputer.

Bechtolsheim mener, at en exaflops computer, der er tusinde gange hurtigere end de nuværende bedste supercomputere, Roadrunner og Jaguar, vil være en mulighed i 2020.

Ud over, at Moores lov gerne skal holde i mindst 10 år endnu, så forudser han en række andre faktorer, der skal tages hensyn til. F.eks. har de seneste års processorudvikling vist, at højere frekvenser ikke er vejen frem. Derimod skal der satses på flere floatingpoint- og SIMD-enheder, ligesom flere CPU-kerner er fremtiden.

Det er dog ikke kun processoren, der skal forbedres, det skal kommunikationen mellem hukommelse, CPU og lagermedie også. Her mener Bechtolsheim, at SSD vil spille en stor rolle, men også at Phasechange-hukommelse ser lovende ud for at opnå hastigheder på op til 100 TB/sek.

Software bliver ligeledes en kritisk faktor, da en exaflops-computer kan forventes at rumme over en million kerner, der skal kunne udnyttes så effektivt som muligt.

I USA rammes forsvarets netværk af millioner af scanninger hver dag, der prøver at finde en svaghed i systemet. For at styrke indsatsen af sit cyberberedskab skal forsvaret nu have en overordnet kommandocentral kaldet Cyber Command.

Hovedopgaven bliver at forsvare landet mod cyberangreb, men på spørgsmålet om, hvorvidt der også vil være offensive muligheder, var svaret blot, at man ville forsvare sig med alle tænkelige midler.

Bryan Whitman, Pentagon talsmand skrev:

This command is going to focus on the protection and operation of DoD’s networks. This command is going to do what is necessary to be able to do that.

I Norge blev der for få uger siden stukket en kæp i hjulet på rettighedshaverne i deres jagt på ulovlige fildelere, nu er der kommet en kæp mere til.

I første omgang var det beslutningen fra Datatilsynet om, at alle logfiler over nordmændenes færden på nettet kun må gemmes i 3 uger, der ramte hårdt. Nu har Datatilsynet valgt ikke at genforny en dispensation til advokatfimaet Simonsen, der i Norge var det eneste advokatfirma, der måtte overvåge fildeling og indsamle ip-adresser.

Datatilsynets beslutning bygger på, at de mener, der er for lidt politisk debat om emnet. Dispensationen blev givet på baggrund af, at Datatilsynet ønskede en politisk afklaring og ændring af ophavsretloven, men det er ikke sket.

Datatilsynet i Norge skrev:

Nærmere tre år etter, er det ikke kommet noen politiske signaler på hvilke virkemidler rettighetshavere skal kunne benytte.

Når det drejer sig om at angive, hvor modent et firma er til at arbejde inden for det felt, de opererer i, så er det ofte CMMI-modellen, der anvendes. Her har det danske firma Systematic, som ét af blot syv firmaer i Europa, opnået den højeste certificering; CMMI 5.

CMMI står for “Capability Maturity Model Integration” og er udviklet af Software Engineering Institute ved Carnegie Mellon University, USA. Det blev udviklet som et værktøj til det amerikanske forsvar, så de nemmere kunne se, hvilke leverandører der var modne nok.

Hos Systematic er man glade for at blive gencertificeret, da det er en vigtig konkurrenceparameter for virksomheden, der blandt andet leverer software til Forsvaret og sundhedssektoren.

I Danmark kan forbrugerne nu hilse velkommen til endnu et mobilselskab, Getmore Mobile, der, som navnet antyder, er lanceret af online-elektronikshoppen Getmore.

Mobilselskabet er lanceret i samarbejde med firmaet Companymobile og henvender sig til både private og erhvervslivet. Det sker i et marked, der allerede har mange stærke spillere, men kommerciel direktør Steen Mortensen mener, der er plads til en mere.

Steen Mortensen, kommerciel direktør for Getmore skrev:

Vores markedsundersøgelse viser et klart behov for simpel og gennemskuelig telefoni, som ligeledes tilbyder nogle lave udenlandspriser.

Inden længe vil det analoge tv-sendenet blive slukket, og de frekvenser, der så bliver ledige, har et bredt flertal i Folketinget besluttet, kan bruges af teleselskaberne.

Frekvenserne ligger i området fra ca. 750 MHz til 850 MHz, hvilket betyder, signalet kan nå meget længere væk fra sendemasten end f.eks. frekvenserne som UMTS (3G) anvender (2.100 MHz). På den måde vil det være muligt at dække alle områder af Danmark med mobilt bredbånd.

Helge Sander, Videnskabsminister skrev:

Det er især positivt, at også de tyndt befolkede områder vil kunne få glæde af hurtigt, mobilt bredbånd. Mit håb og min forventning er, at vores beslutning vil være med til at sikre et bredt udbud af gode, billige, mobile bredbåndsforbindelser – også i yderste klitrække.

Ud over at tildele teleselskaberne frekvenserne for det analoge tv-sendenet gav politikerne også grønt lys for at anvende GSM-licenser til mobilt bredbånd.

I en dom afsagt i dag i Sø- og Handelsretten slår dommeren fast, at netauktioner, i dette tilfælde QXL, ikke kan fraskrive sig den 14. dages fortrydelsesret, som private har ved handler på nettet. Dette også selvom handlen foregår mellem to private parter.

Til grund for dommen ligger dommeren det faktum, at QXL er en aktiv part i salget. De formidler handlen ved at stille auktionssystemet til rådighed, ligesom de tager sig betalt i form af et gebyr.

I den afsagte dom er det bestemt, at QXL skal formidle kontakten, hvis køberen fortryder sit køb inden for 14 dage.

Ifølge forbrugerombudsmand Henrik Øe er der tale om en stor sejr for forbrugerne.

Henrik Øe, Forbrugerombudsmand til Comon skrev:

Dommen i QXL-sagen indebærer en væsentlig forbedring af forbrugerbeskyttelsen ved internetauktioner. Forbrugere har også fortrydelsesret i situationer, hvor sælger er en privat person, hvilket jo ofte er tilfældet ved internetauktioner.

Det er ikke længe siden, den sociale netværkstjeneste MySpace kunne offentliggøre, at de vil afskedige 30 % af deres ansatte i USA. Nu er de igen ude med sparekniven, denne gang er det de ansatte uden for USA, det går ud over, og her reduceres arbejdsstyrken fra 450 til 150 ansatte.

Besparelserne sker på baggrund af, hvad direktør Owen Van Natta kalder “de nuværende markedsforhold”. Indtægterne har ikke været gode for selskabet, der også må se sin brugerskare skrumpe, samtidigt med, at konkurrenten Facebook bliver ved med at vokse.

De mange afskedigelser vil føre til, at MySpace vil fokusere på sine kontorer i London, Sydney og Berlin, hvor de andre i Argentina, Brasilien, Canada, Frankrig, Indien, Italien, Mexico, Rusland, Sverige og Spanien skal igennem en restrukturering.

På blot få år er priserne styrdykket og kapaciteten eksploderet på flashram-chips, men behovet for endnu mere lagerkapacitet er ikke mættet endnu. En måde til at øge kapaciteten er at producere hukommelsescellerne ved stadig mindre produktionsprocesser, men det er også muligt at lave dem i flere lag.

Toshiba er i samarbejde med Sandisk i fuld gang med at udvikle såkaldte 3D-flashramchips, hvor 3D indikerer, at hukommelsescellerne er stablet i flere lag.

Toshiba har lavet en prototype med 16 lag i en 60 nm produktionsproces, der har en højere datatæthed end en traditionel flashchip lavet i 32 nm. Prototypen kan rumme 32 Gb data, men er endnu ikke klar til masseproduktion.

Et af problemerne ved at bygge i højden er forbindelserne mellem de enkelte lag, der skal gå via mikroskopiske huller i lagene. Det er p.t. en udfordring at få lavet hullerne korrekt, men Toshiba forventer at kunne løse problemet og have de første produkter på gaden om tre år.

Musikbranchen ønsker, at der bliver bedre muligheder for at bekæmpe ulovlig kopiering af musik i Danmark. Derfor har IFPI, sammen med 12 andre organisationer, skrevet et åbent brev til kulturminister Carina Christensen, hvor de opfordrer til en lovændring.

Lovændringen skal bane vej for det Piratnævn, som rettighedshaverne ønsker oprettet. Meningen med nævnet er, at det skal sidde som et mellemled mellem rettighedshavere og retsvæsnet. En af opgaverne, det skal varetage, vil være at sende neutrale informationsbreve til de, der bryder ophavsretloven.

For at Piratnævnet kan varetage denne opgave, er det nødvendigt, at de kan tilgå personoplysninger fra internetudbyderne, og det kan de ikke, som persondataloven er lige nu, uden der kommer en dommer hen over.

Idéen er, at i stedet for de omdiskuterede trusselsbreve, så vil Piratnævnet blot informere, at man har foretaget en ulovlig handling og bede om at stoppe det. Først hvis man tages i at fortsætte med at hente ulovligt materiale efter i alt to breve, vil Piratnævnet rette henvendelse til rettighedshaverne, der så skal tage sagen derfra.