I Holland har de en liberal politik når det kommer til ophavsrettigheder, idet borgerne lovligt kan kopiere ophavsretbeskyttet materiale, så længe det er til privat brug. Det ønsker flere ændret og i den forbindelse har en arbejdsgruppe under det hollandske parlament lavet en rapport, hvor de peger på problematikken.
I rapporten nævnes hjemmesiden Mininova, hvilket kan ses som oplagt, da siden, ligesom The Pirate Bay, gør det nemt for borgere at finde ophavsretbeskyttet materiale. Mininova er dog ikke glade for de beskyldninger som rapporten kommer med, beskyldninger de mener er fabrikerede.
Således slår rapporten fast, at Mininova ikke reagerer på klager fra rettighedshavere, hvilket de ellers er kendte for at gøre og har gjort i flere år. Ligeledes påstås det, at siden anmelder flere torrents, hvilket de aldrig har gjort.
Mininova er for tiden indblandet i en retssag mod BREIN, der varetager underholdningsindustriens interesser i Holland, og rapporten kan svække deres forsvar. Derfor kræver Mininova at fejlene i rapporten udbedres og at dette skal fremgå på parlamentets hjemmeside. Sker dette ikke vil Mininova overveje en retssag.
Eric Dubbelboer, Mininova skrev:
We take this very seriously. If these demands are not met, we’ll consider to take legal steps.