I weekenden var det ikke kun spillelystne danskere, som besøgte Danske Spils hjemmeside, faktisk havde de meget svært ved det, for siden kom under DDoS-angreb, der endte med at lukke den ned.

Ifølge Version2 blev siden overbelastet af flere millioner forsøg på at logge på, hvilket satte siden ud af drift ved 15-tiden lørdag eftermiddag. Angrebet var så voldsomt, at hjemmesiden først var online igen søndag morgen, hvilket har fået Danske Spil til at gå glip af en millionomsætning.

Ikke overraskende stammer angrebene fra mange forskellige IP-adresser, hvoraf mange kan føres tilbage til Rusland og Saudi-Arabien. Netop den store mængde forskellige IP-adresser gjorde det svært at filtrere dem fra, hvorfor man i stedet har indført en positivliste.

Hos Danske Spil er man ikke klar over motivet for angrebet, men der spekuleres i alt fra drengestreger til afpresning.

Jørgen Falsvig, it-direktør hos Danske Spil til Version2 skrev:

Nogle laver den slags angreb blot for at vise, de kan. Og mig bekendt har vi ikke modtaget nogen henvendelse om afpresning endnu, men det kan jo også være fordi, at det lykkedes os at få sitet op at køre så hurtigt igen.

Wikipedia kaldes ikke uden grund verdens største opslagsværk, i hvert tilfælde når man anvender den engelske udgave. Det er der netop sat en tyk streg under, idet encyklopædiet har rundet artikel nummer 3 million.

Den store milepæl er opnået lidt over 8 år efter, Wikipedia blev startet, og artiklen, der fik æren af at være nr. 3.000.000, omhandler den norske skuespiller Beate Eriksen.

Den næste million artikler forventes ikke at blive skrevet ligeså hurtig som den seneste million. Siden 3. kvartal 2006 er antallet af nye artikler tilføjet Wikipedia om måneden faldet fra omkring 60.000 til i dag lidt over 40.000.

Yderligere tal om Wikipedia kan findes her, hvor det blandt andet fremgår, at skulle Wikipedia laves i bogform, så ville den p.t. fylde 979 bøger, der hver indeholder 8 millioner karakterer.

Linux er for længst gået fra at være et hobbyprojekt til at være et seriøst operativsystem, som anvendes af især virksomheder på servere. Mange hardwareproducenter vil gerne satse mere på Linux, og det mærker de hos Linux Driver Project.

“Linux Driver Project” er et hold af omkring 400 programmører og udviklere, der, som navnet antyder, laver drivere til Linux. Chefudvikleren er Greg Kroah-Hartman fra Novell, og han kan i en snak med Zdnet berette, at de jævnligt modtager henvendelser fra virksomheder, der ønsker, at de laver en driver, så deres hardware fungerer under Linux.

For blot to år siden havde holdet svært ved at finde noget at lave, og flere troede, at det var pga. tilbageholdenhed fra virksomhederne. I dag betegner Kroah-Hartman det “problem” som løst.

For nyligt blev den 25-årige amerikanske studerende Joel Tenenbaum idømt en bøde på $675.000 for at have hentet og delt 30 sange. Dommen har vagt forargelse mange steder, fordi beløbet anses som værende helt urimeligt.

Den holdning har de også hos The Pirate Bay, så de har i den forbindelse lavet en samling af de 30 musiknumre, Tenenbaum er dømt for at have delt. Samlingen kalder TPB “RIAA Approved DJ Joel $675,000 Mixtape”, og den kan hentes via BitTorrent.

Aktionen fra TPB bliver sandsynligvis det sidste sværdslag mod musikindustrien, inden tjenesten, efter planen, bliver overdraget til Global Gaming Factory X den 27. august, der vil lave TPB om til en lovlig tjeneste.

I lande som Iran og Kina er der store restriktioner på, hvad borgeren må på internettet. Censur er således meget udbredt, især over for medier, der er systemkritiske.

I USA præsenterede udvikleren Sho Ho til Defcon-konferencen et system kaldet FOE (Feed Over Email), der kan omgå de omfattende restriktioner. Systemet er ifølge Ken Bergman, it-chef hos det amerikanske Broadcasting Board of Governors, der står bag Voice of America, allerede ved at blive testet i netop Kina og Iran.

Uden at ville gå i detaljer, oplyser Ho, at FOE fungerer ved, at brugeren installerer en klient, der ved hjælp af e-mails, sendt via en ekstern tjeneste som f.eks. Gmail, Hotmail eller Yahoo!-mail, tilgår en FOE-server, som behandler forespørgslerne fra brugeren.

FOE-serveren returnerer efterfølgende de ønskede oplysninger i en specielt formateret og krypteret e-mail til FOE-klienten. Oplysningerne kan omfatte hjemmesider, podcasts, mindre fil-downloads m.m.

Viasat sælger sammen med deres programpakker en Samsung satellitmodtager, som indeholder en firmware baseret på Linux-kernel 2.6.12 og busybox, begge dele software under GPL og LGPL, men har ikke offentliggjort kildekoden til firmwaren.

Rasmus Rohde, en almindelig teknikinteresseret, satte sig for at undersøge, hvad Samsungs modtager indeholdte, og beskrev sine opdagelser på et forum. Herefter blev Rohde kontaktet af NDS, det firma der leverer sikkerhedsløsningen til bl.a. Samsungs boks, bl.a. i forbindelse med betalings-tv. Rohde fortalte dem, at softwaren, de anvendte, var licenseret under GPL og LGPL, hvorfor det altså ikke var tilladt at holde kildekoden hemmelig. Herefter blev Rohde lovet, at overtrædelsen ville blive videregivet til NDS’ juridiske afdeling.

En måned senere havde han dog ikke fået noget svar. Andre tv-udbydere gør noget tilsvarende på de medfølgende modtagere, bl.a. YouSee og Stofa, og den situation er Rasmus Rohde nu blevet træt af, hvorfor han har hyret advokatfirmaet BHvD til at føre sagen, i første omgang mod Viasat.

Det nærmest vælter ud med nye digitalkameraer for tiden, der prøver at overgå hinanden med nye funktioner. Lidt i samme boldgade finder man kameraet ST1000 fra Samsung, der ikke kommer med nogen nyskabelser, men alligevel med en nyhed.

I kameraet er det lykkedes Samsung at integrere både WiFi, Bluetooth og GPS, hvilket gør det til det første kamera i verden med den kombination. Selv kalder Samsung det for verdens første multi-trådløse kompaktkamera.

Ud over de trådløse egenskaber kan kameraet tage billeder i en opløsning på 12,2 megapixels, optage video i 720p, zoome 5 gange (optisk) og har en 3,5 tommer widescreen berøringsfølsom skærm, der rummer 1,152 millioner pixels.

Det har længe været et problem for ejere af en netbook at afspille 720p-materiale, og 1080p film har været helt umulige. Også Flash Player 9-animationer har fået netbooks til at hoste. Dette skyldes, at langt de fleste netbooks i dag sælges med Intel GMA 950-grafikchippen, og denne er ikke kraftig nok til at håndtere HD-materiale og tung grafik.

Dette har folkene fra Terracode gjort noget ved. De har installeret et Broadcom BCM70012 HD Video Accelerator mini PCI-Express kort i maskinen og derved givet den HD-kompatibilitet.

Når de nu var i gang, gav de netbooken 512 MB ekstra RAM og udskiftede harddisken på 160 GB med en SSD på 64 GB. Følg kilden for at se en demonstration af Aspire Ones afspilning af HD-materiale før og efter opgraderingen samt en instruktion i, hvordan det skal gøres, hvis der er nogen, der skulle have mod på at gøre det selv.

HP sælger en lignende løsning, hvor man fra fabrikken kan købe en HP Mini 110XP med Broadcom-kortet, hvilket de tager en merpris på $444 for. Fordelen ved Terracodes løsning er, at man for samme pris ($442) også får SSD’en og RAM-opgraderingen.

Spørgsmålet om, hvordan en cola skal serveres for at smage bedst, har været genstand for megen diskussion i mange forskellige kredse, og nu har Popular Science sat sig for at finde ud af, hvad der rent faktisk er bedst.

Ifølge Coca-Colas talsmand er der ingen forskel på, hvad de hælder i glasflaskerne, plastflaskerne eller dåserne, så umiddelbart burde smagen være den samme, det er dog ikke altid tilfældet. Psykologisk er der nogle ting, som gør, at vi tror, smagen er anderledes, afhængig af hvad vi normalt foretrækker.

Men beholderen kan dog også gøre en reel forskel, siger fødevarekemiker Sara Risch til Popular Science. Hun forklarer, at selvom producenterne bestræber sig på at lave emballage, der ikke afgiver stoffer til indholdet, så er det ikke altid tilfældet. Bl.a. kan polymerlaget på indersiden af aluminiumsdåser optage noget af smagen fra colaen, mens acetaldehyden i plastikflasker omvendt kan afgive smag til væsken.

Popular Science anbefaler derfor, at man serverer sin cola fra en glasflaske, da dette er den mest uvirksomme emballage, sodavanden kan fås i; men også her risikerer man at være udsat for, at colaen har ændret smag, hvis den har stået ude i lyset for længe.

I mandags kunne Sony løfte sløret for en ny type litium-ion-batterier, der på sigt skal erstatte de gamle. Det nye batteri vil både være hurtigere at lade op og vil miste mindre af sin kraft end tidligere typer.

Sony lover således, at batteriet vil kunne lades op til 99 % af kapaciteten på en halv time, hvilket er det halve af de nuværende batterier. Den mest imponerende nyhed er dog en firdobling i levetiden for batteriet, forstået på den måde, at efter 2.000 opladninger vil batteriet stadig have 80 % af sin kapacitet til rådighed.

I modsætning til de nuværende koboltoxid-løsninger er den nye katode baseret på olivin-litium-jernfosfat, som ifølge Sony er bedre egnet pga. dets robuste krystalliske struktur og stabile ydeevne ved høje temperaturer.

De første batterier vil dukke op i diverse motordrevne værktøjer, men vil senere finde vej til det mobile elektronikmarked.