I et par måneder gik det en lille smule fremad for Microsoft i kampen om det globale marked for browsere, men nu er andelen igen faldet, og denne gang til det laveste nogensinde.

Ifølge nye tal fra Net Applications har Microsofts browsere, IE 6,7, 8 og 9 “kun” en markedsandel på 59,65 procent, hvilket er første gang, den samlede andel er faldet under 60 %.

Firefox kommer ind på andenpladsen med en andel på 22,96 % efterfulgt af Chrome, der har 7,98 % af markedet. Safari indtager fjerdepladsen med 5,27 % af markedet og Opera har 2,39 %.

Det er især Chrome, der har haft vind i sejlene og således står for den største fremgang de seneste måneder, hvor Firefox kun har haft en meget lille stigning.

Ser man på, hvilke udgaver af Internet Explorer der anvendes, så er IE 8 mest populær med 29,06 % af markedet, hvorefter man finder det aldrende IE 6 med 15,55 % og IE 7 har 10,39 %. Den nye IE 9 bruges på 0,1 % af de computere, Net Applications har registreret.

Det er p.t. ikke muligt for alle at købe en aktie i Facebook, da firmaet endnu ikke er børsnoteret, men derfor har en lang række medarbejdere og andre betroede personer alligevel aktier i firmaet.

De heldige aktieejere har netop fået femdoblet antallet af aktier, idet Facebook har valgt at lave et aktiesplit, så hver aktie bliver til fem styk, til en femtedel værdi. Markedsværdien forbliver således den samme.

Det er tredje gang, der bliver foretaget et aktiesplit, de forrige gange var i 2006 og 2007, hvor der hver gang skete en opsplitning til fire aktier. Var man med fra starten som aktieindehaver, har man nu 80 gange så mange aktier.

Selvom en offentlig børsnotering først forventes at ske i 2012, så giver manøvren en fordel for aktionærerne til evt. at sælge dele af deres aktier, ved at prisen ikke er for høj pr. aktie.

Det estimeres, at den samlede aktieværdi for Facebook p.t. er på ca. 30 milliarder dollars.

Den meget omtalte og omstridte handelsaftale ACTA (Anti-Counterfeiting Trade Agreement) har nået en ny milepæl, idet deltagerlandene i aftalen har nået til enighed om en basis-aftale.

De 37 lande har netop været samlet i Tokyo, Japan, landet der i 2008 kom med idéen til aftalen. Her er EU og dets 27 medlemslande blevet enige med USA, Australien, Canada, Japan, New Zealand, Singapore, Sydkorea, Schweiz, Marokko og Mexico om, at man vil iværksætte en række punkter i aftalen.

Basis-aftalen gør det muligt for landene at indføre bedre kontrol mod kopivarer, blandt andet ved at toldmyndighederne kan beslaglægge varer uden en dommerkendelse eller anmeldelse fra den krænkede part.

Det vurderes, der handles for over $250 milliarder i kopivarer om året, et tal der er stigende, hvorfor aftalen ses som meget vigtig for de deltagende lande.

Endnu er alle punkter i aftalen ikke i hus, men de fleste større udfordringer er, ifølge den amerikanske repræsentant Ron Kirk, blevet løst. Næste større mål bliver nu at få især Kina med i aftalen samt flere lande i Asien og Mellemøsten.

Siden fyringen af Mark Hurd som administrerende direktør for Hewlett-Packard har den store computerproducent været ledet midlertidigt af Cathie Lesjak, men nu er der fundet en ny mand til posten.

Det bliver den tidligere administrerende direktør for SAP, Léo Apotheker, der skal overtage chefstolen hos HP, hvor han skal prøve at gøre det lige så godt som Hurd. I sin tid som administrerende direktør lykkedes det Hurd at fordoble firmaets aktieværdi.

Ud over at modtage en fast løn på $1,2 millioner om året, så får Apotheker også $4 millioner i tiltrædelsesbonus samt yderligere $4,6 millioner i kompensation for mistet indtægt ved at stoppe hos SAP.

Som gulerod for at gøre et godt stykke arbejde kan den nye direktør om tre år få op til 728.000 HP-aktier, såfremt han opnår en række ikke oplyste målsætninger.

Microsoft har d. 1. oktober 2010 indgivet klage til den amerikanske internationale handelskommission ITC (International Trade Commission) over, at Motorola angiveligt skulle have brudt ni af firmaets patenter i deres Android-telefoner.

I en pressemeddelse forklarer Horacio Gutierrez, underdirektør hos Microsofts afdeling for intellektuel ejendom og licensering, at disse patenter dækker bl.a. synkronisering af mails, kalender og kontakter, planlægning af møder og mere.

Det fremgår ikke, om Microsoft er ude efter en økonomisk erstatning, men de skriver blot, at de vil beskytte de milliarder af dollars, de investerer i udvikling og forskning hvert år.

Angrebet kommer kort tid inden firmaet lancerer deres eget operativsystem til mobiltelefoner, Windows Phone 7, hvor de har lovet at sikre mobiltelefonproducenterne mod eventuelle patentsager. Microsoft har netop påpeget, at selvom Android har en gratis licens, så vil det sandsynligvis overtræde en række patenter, med de ulemper det kan medføre.

En undersøgelse, der præsenteres på OSDI 10-konferencen (Operating Systems Design and Implementation) i næste uge, afslører, at mange af de undersøgte applikationer, som sender data til firmaerne bag, aldrig oplyser, hvad de skal bruges til.

Til undersøgelsen udvalgte man 30 af de mest populære applikationer på Android Market og undersøgte, hvad de gjorde. Resultatet var blandt andet, at 15 applikationer sendte oplysninger om, hvor man befandt sig.

Nogle applikationer sendte oplysningerne selv om selve applikationen ikke var aktiv, og andre sendte oplysningerne hvert 30. sekund. En enkelt applikation samlede og sendte oplysninger efter den var installeret, men før den blev kørt første gang.

Syv applikationer sendte IMEI-numre, og en del sendte SIM-kort eller telefonnumre. Mange af applikationerne spurgte om lov til at sende data, men det blev ikke oplyst, hvad de skulle bruges til. Som svar på kritikken har Google svaret:

Google skrev:

Android has taken steps to inform users of this trust relationship and to limit the amount of trust a user must grant to any given application developer. We also provide developers with best practices about how to handle user data. […] We consistently advise users to only install apps they trust.

Ifølge USA’s cybergeneral Keith B. Alexander skal der udvikles et nyt parallelt internet forbeholdt myndigheder og forsyningsvirksomheder, der ikke har en forbindelse til det nuværende internet, for at sikre netværket mod cyberterror.

ComON har talt med sikkerhedsleverandøren Check Point, og her levner man ikke forslaget den store chance.

Jan Johansen, nordisk sikkerhedschef hos Check Point til ComON skrev:

Etablering af et nyt og mere sikkert næste generations internet vil umiddelbart løse nogle af de sikkerheds- og performancemæssige udfordringer vi kender i dag fra netværks-infrastrukturen – i det mindste for en tid. Ulemperne vil være, at investeringerne vil være usandsynlig store, fordi der kræves etableret en parallel struktur, der samtidig skal sikres mod sammenblanding med eksisterende internet-knudepunkter

Han mener også, sikkerheden vil dale i takt med, at flere myndigheder får adgang til netværket, ligesom at der uundgåeligt vil være forbindelse imellem det nye netværk og det almindelige internet, og hvor grænsen her imellem skal trækkes, er endnu uklar.

Idéen om et næste generations internet er ikke ny. Allerede i midten af 90’erne blev der i USA arbejdet med projektet NGI (Next Generation Internet), som dog aldrig er blevet til noget nævneværdigt. Et andet projekt ved navn Internet2 endte med “kun” at blive et højhastighedsnetværk mellem omkring 350 institutioner og virksomheder.

Ifølge koncerndirektør for JP/Politikens Hus, Stig Kirk Ørskov, har de private mediehuse svært ved at komme ind på mobilmarkedet, da de ikke har nogen chance for at konkurrere med gratis apps fra TV2.

Stig Kirk Ørskov, koncerndirektør for JP/Politikens Hus til Børsen skrev:

Vi kan godt blive bekymrede for, at en statsejet virksomhed som TV 2 med en masse gratis apps slår bunden ud af markedet.

Stig Kirk Ørskov forklarer yderligere, at hvis DR også skulle vælge at satse på mobilmarkedet, kunne markedet blive helt undermineret for de private udgivere.

Direktøren i TV2 Net, Gregers Wedell-Wedellsborg, afviser dog kritikken.

Gregers Wedell-Wedellsborg, Direktør for TV2 Net til Børsen skrev:

Det er svært for mediehusene at regulere for i sidste ende er det brugerne der bestemmer.

Ejeren af det omtalte domæne Nets.dk, Sten Kristian Axelsen, har afvist tilbud på op til en kvart million kr. for domænet. Nets (det tidligere PBS) højeste bud har været 50.000 kr.

Hos Computerworld har de talt med med Axelsen, og han fastholder, at domænet ikke er til salg.

Sten Axelsen til Computerworld skrev:

Aldrig, aldrig, aldrig nogen sinde. Jeg er blevet tilbudt noget, der er bedre end det – det har jeg også fortalt PBS ved flere lejligheder. Hvorfor skulle jeg så sælge det til dem? Det domæne er ikke til salg

Sten Axelsen påpeger også, at de 50.000 kr., han kunne havet fået for domænet hos Nets, hurtigt ville have været brugt på moms og skatter, og derfor ville beløbet i sidste ende ikke have været nogen gevinst.

Sten Axelsen har endnu ikke noget bud på, hvor stor advokatregningen bliver.

Nu kommer verdens første trådløse grafikkort, Galaxy GeForce GTX 460 WHDI. WHDI (Wireless Home Digital Interface) er den trådløse udgave af HDMI, og det gør det muligt at sende billede til eksempelvis fjernsynet i stuen uden brug af kabler.

Grafikkortet bliver leveret med modtager, der skal tilkobles fjernsynet for at vise billedet. Der er før set fjernsyn og Blu-Ray-afspillere med WHDI, men dette er det første grafikkort, der understøtter teknologien.

WHDI-chipsættet leveres af det israelske Amimon, som sammen med Galaxy har udviklet grafikkortet. Ifølge firmaerne leveres billedet til fjernsynet med en forsinkelse på under et millisekund.

Data bliver sendt med en hastighed på op til 3 Gbps, og afstanden mellem sender og modtager kan være op til 30 meter. Galaxy forventer at have kortet i handlen inden udgangen af oktober, men har endnu ikke oplyst en pris.