mboost-dp1

salmanvg8.blogspot.com

Interessen for Windows 8-tablets styrtdykker

- Via NetworkWorld - , redigeret af Avenger-

Forrester Research lavede i starten af året en undersøgelse i USA, hvor de spurgte ind til, hvor interesserede folk var i at anskaffe en tablet med Windows 8. Interessen viste sig at være overvældende stor, eftersom 46 % af de adspurgte ville have en Windows 8-baseret tablet. Dette tal var langt højere end de tilsvarende tal for både iPad- og Android-baserede tablets.

Nu har Forrester gentaget undersøgelsen og denne gang er resultatet af en noget anden art. Interessen for Windows 8-baserede tablets er nemlig nu faldet markant og er nu nede på 25 %.

Det har medført, at der nu er flere der stiller spørgsmål ved, om Windows 8 til tablets kommer for sent, eftersom den først forventes på markedet i andet halvår af 2012.

Sony

Næste PCI Express-standard vil understøtte tablets

- Via NetworkWorld - , redigeret af Pernicious

PCI Express 3.0 standarden er knap nok kommet på gaden endnu i egentlige produkter, men det har ikke afholdt PCI Express Special Interest Group (PCI-SIG) fra, at arbejde på PCI Express 4.0 standarden, der forventes at være klar til brug i 2014-2015.

PCIe 4.0 vil blive dobbelt så hurtig som PCIe 3.0 standarden, der blev færdiggjort i slutningen af 2010. Det betyder, at PCIe 4.0 vil kunne overføre 2 GB/s per bane i hver retning. Dermed fortsættes trenden med, at hastigheden fordobles for hver PCIe-generation.

Udover brug i traditionelt hardware som bærbare computere, desktops og servere, er PCIe 4.0 også tiltænkt brug i tablets, hvor man bl.a. forsøger at nedbringe strømforbruget, ved at skære i antallet af databaner, der er brug for, samt hvor meget hardware som kræves.

Typisk går der et år fra en PCIe specifikation er blevet færdiggjort til de første produkter dukker op, hvorfor man kan forvente produkter med PCIe 4.0 engang i 2015-2016.

Nvidia

Nvidias næste GPU-generation starter nedefra

- Via X-bit labs - , redigeret af Pernicious

Hjemmesiden 4Gamers.net har fået fat i en række oplysninger omkring Nvidias kommende GPU, der går under kodenavnet Kepler.

Ifølge 4Gamers.net vil Nvidia starte med at frigive de mindste versioner af Kepler-GPU’erne først, Her drejer det sig om modellerne GK107 og GK106, der har en hukommelsesbus på henholdsvis 128 bit og 256 bit. Disse to lowend-modeller vil heller ikke understøtte den nye PCI Express 3.0 standard.

Storebroderen GK104 vil få PCIe 3.0 understøttelse og have en hukommelsesbus på 384 bit. En dualchip udgave baseret på GK104, kaldet GK110, vil blive frigivet samtidigt med GK104, hvilket vil ske efter at GK106 og GK107 er blevet frigivet.

Topmodellen GK112, vil få en hukomelsesbus på 512 bit og være en singlechip løsning på linje med GTX 580. Denne model forventes først frigivet i slutningen af 2012.

At de mindre modeller frigives først, hænger også sammen med, at Nvidia har fået mange aftaler i hus omkring levering af Kepler baserede GPU’er til producenter af bærbare computere, fordi Kepler har et meget energieffektivt design, hvorfor man har satset på at få de mindre GPU-designs færdig først, der typisk bruges i bærbare computere.

SXC - happe

EU vil stramme lovgivningen overfor sociale medier

- Via TechNewsWorld - , redigeret af Net_Srak

EU justitskommisær Viviane Reding er i gang med et nyt direktiv, der skal opdatere Data Protective Directive fra 1995, for at sikre en ensartet lovgivning i alle EU’s 27 lande. Direktivet vil blive diskuteret på et topmøde i slutningen af januar.

Det nye direktiv fokuserer på, at brugerne skal have kontrol over deres oplysninger de har liggende på sociale medier som Facebook, Twitter osv. Dette betyder eksempelvis, at man som bruger skal have oplysninger om hvordan og hvor længe oplysningerne er gemt, samt at brugerne skal give de sociale medier lov til, at ens oplysninger videregives til eksterne annoncører og virksomheder.

Direktivet vil have indvirkning på de nationale landes datatilsyn, men det er endnu uklart, hvilken effekt direktivet vil have.

Direktivet vil muligvis kunne påvirke Facebooks kommende børsnotering, da Facebook med direktivet ikke længere per automatik vil have lov til, at målrette deres reklamer til den enkelte bruger.

Facebook

Facebook indgår forlig med FTC

- Via Federal Trade Commission - , redigeret af Net_Srak

Facebook har indgået et forlig med amerikanske Federal Trade Commision (FTC), hvor Facebook indrømmer at have begået løftebrud overfor brugerne af Facebook, ved at se stort på deres privatliv.

Blandt andet har Facebook lovet brugerne, at deres oplysninger ikke ville være tilgængelige for andre, hvorefter Facebook har ændret indstillingerne så deres private informationer alligevel blev tilgængelige for andre. Desuden har Facebook gjort private data tilgængelige for eksterne annoncører og de apps man installere på sin Facebookprofil. Desuden har Facebook givet adgang for andre til oplysninger i slettede profiler.

Facebook har i forliget med FTC nu bl.a. gået med til, at man som bruger aktivt skal tilvælge deling af oplysninger før Facebook må bruge dem, samt at slettede profiler ikke er tilgængelige for andre.

Facebook har udsendt en officiel undskyldning her, hvor Mark Zuckerberg blandt andet skriver:

That said, I’m the first to admit that we’ve made a bunch of mistakes. In particular, I think that a small number of high profile mistakes, like Beacon four years ago and poor execution as we transitioned our privacy model two years ago, have often overshadowed much of the good work we’ve done.

I also understand that many people are just naturally skeptical of what it means for hundreds of millions of people to share so much personal information online, especially using any one service. Even if our record on privacy were perfect, I think many people would still rightfully question how their information was protected. It’s important for people to think about this, and not one day goes by when I don’t think about what it means for us to be the stewards of this community and their trust.

Facebook has always been committed to being transparent about the information you have stored with us – and we have led the internet in building tools to give people the ability to see and control what they share.

But we can also always do better. I’m committed to making Facebook the leader in transparency and control around privacy.

Microsoft Corporation

Test Windows Phone på iPhone og Android

- Via PC World - , redigeret af Pernicious

Hvis der skulle være Android- og iPhone brugere, som er i tvivl om de vil anskaffe sig en telefon med styresystemet Windows Phone, så kommer Microsoft dem nu til undsætning.

Softwaregiganten fra Redmond har nemlig lavet en HTML5 version af deres styresystem, som kan tilgås fra både iPhone og Android-telefoner.

Navigationen i demoen foregår ved hjælp af swipes og tryk på telefonens skærm og fremviser flere af funktionerne i Windows Phone. Blandt andet kalenderen, billeder, Outlook og Microsofts nye geografiske tjeneste “Local Scout”.

Demoen kan findes på denne hjemmeside.

Spotify.com

Spotify laver app-marked

- Via BBC - , redigeret af Pernicious

Snart bliver det muligt for tredjepartsudviklere at lave deres egne applikationer til den populære musiktjeneste Spotify.

Det afslørede Spotifys grundlægger Daniel Ek på en stort anlagt pressekonference i New York.

Interesserede udviklere vil fremover kunne lave applikationer ved hjælp af en Javascript API udviklet af Spotify, hvorefter de vil være tilgængelige for både de betalende kunder, og de der benytter Spotifys reklamefinansierede model.

Daniel Ek skrev:
We are truly launching integrated apps inside Spotify from the best and the brightest. They can access all Spotify’s features through an easy-to-use Java script API.

En af de første applikationer bliver et add-on fra musikbladet Rolling Stone, som gør det muligt at læse bladets anmeldelser direkte i Spotify.

SXC - CraigPJ

Regeringen vil arbejde for lavere priser på mobildata og telefoni

- Via Computerworld DK - , redigeret af Pernicious

Når Danmark til næste år overtager EU-formandskabet fra Polen, vil Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) have lavere priser på mobiltelefoni og mobildata på dagsordenen.

Det er de ofte astronomiske roaming-priser, som Ole Sohn vil forsøge at få nedsat, udtaler han i en pressemeddelelse.

Ole Sohn, Erhvervs- og vækstminister skrev:
Jeg har i dag sikret mig et godt udgangspunkt for det danske EU-formandskab, hvor fokus er på fornyet vækst i Europa. Blandt andet var der bred opbakning til regeringens linje på forhandlingerne om en ny roaming-forordning, der vil sænke priserne på samtaler i mobiltelefonen og mobilt internet, når vi er på rejse i andre EU-lande.

Det er ikke første gang, at EU-kommissionen vil forsøge at sænke priserne. For et år siden bebudede kommissionen, at roamingpriserne skulle være afskaffet i 2015.

Acer

Acer: Harddisk-mangel vil toppe til februar

- Via DigiTimes - , redigeret af Avenger-

Acer, der hører til blandt de største pc-producenter i verden, mener, at de næste to til tre måneder vil blive de hårdeste med hensyn til manglen på harddiske.

Vicedirektøren for Acer, Scott Lin, udtaler, at han forventer de store pc-producenter vil begynde at mærke manglen på harddiske for alvor i december, og at manglen vil toppe til februar.

Det betyder, at Acer begynder at hæve prisen på en række af deres notebook-produkter, specielt nyere modeller, hvilket en række andre producenter også forventes at gøre.

De nye Ultrabooks vil Acer ikke hæve prisen på, da harddiskene til disse produceres i Kina og ikke er ramt af oversvømmelsen i Thailand.

Acer forventer, at harddisksituationen vil begynde at gå tilbage mod normale tilstande i marts 2012.

Futuremark Corporation

3DMark på vej til Android

- Via TechCrunch - , redigeret af Pernicious

Det klassiske testprogram 3DMark har i over 12 år været nørdernes foretrukne værktøj til at måle og sammenligne computeres ydeevne, og nu er turen også kommet til mobiltelefoner og tablets.

Ifølge firmaet Futuremark, som står bag det klassiske benchmark program, er det gået i gang med at udvikle en ny app, der kan måle den grafiske formåen på både smartphones og tablets med Android som styresystem.

Resultaterne fra 3DMark vil via programmet kunne sammenlignes med resultater fra andre mobiltelefoner og endda fra Windows 8, lover selskabet.

Futurmark regner med at sende den nye app på gaden i løbet af 2012.