AMD annoncerede deres Radeon HD 7970 lige før jul, hvor det blev angivet til at være det hurtigste enkelt GPU-grafikkort på markedet, til trods for den først kan købes om få dage, den 9. januar.
Synes man ikke hastigheden er hurtig nok, ser det nu ud til, at firmaet Sapphire vil lancere en udgave, der er endnu hurtigere.
Grafikkortet har vist sig at være nem at overclocke, og ifølge et internt dokument, der er lækket fra elektronikproducenten, så vil de lancere en udgave, som arbejder ved 1.335 MHz, eller 410 MHz hurtigere end standardudgaven.
Grafikkortet er i dokumentet angivet med navnet Atomic, der vil blive udstyret med 3 GB GDDR5-hukommelse, som arbejder ved en frekvens på 5.735 MHz (1.433 MHz).
Ud over dette lynhurtige grafikkort, vil der også komme et almindelig clocket kort med 6 GB hukommelse, som er udstyret med 6 mini display-porte.