mboost-dp1

openbsd

OpenBSD 4.3 frigivet

- Via OpenBSD - , redigeret af Pernicious , indsendt af Hubert

Den nyeste version af UNIX-operativsystemet OpenBSD blev i går frigivet, dette bringer operativsystemet op på en version 4.3. Hvis det ønskes, er det muligt at bestille den nye OpenBSD-version på cd-rom, dette kan gøres ved at følgedette link.

Af nyheder kan det nævnes, at OpenBSD nu virker på alle SPARC64-computere med understøttelsen af SMP, dog med undtagelse af Sun Enterprise 10000. K-class servere som K200 og K410 er understøttet.

En komplet liste af rettelser siden sidste version kan ses ved at kigge i changeloggen.





Gå til bund
Gravatar #1 - BurningShadow
2. maj 2008 11:47
[offtopic]
Jeg har endnu ikke prøvet OpenBSD, men manden bag (Theo de Raadt) er bare for cool. Han siger hvad han mener, og kan folk ikke lide det (kan de sjældent...) så kan de lade være, for han er skide ligeglad.
[/offtopic]
Gravatar #2 - cyandk
2. maj 2008 12:48
Viser vel egentligt hvor populært dettte OS er, normalt vil der være en del kommentarer hvis det var f.eks en ny ubuntu distro.
Gravatar #3 - Hubert
2. maj 2008 13:04
2 skrev:
Viser vel egentligt hvor populært dettte OS er, normalt vil der være en del kommentarer hvis det var f.eks en ny ubuntu distro.


Ja det har du da ret i... Men er det spændende at ubuntu måske er mere populært end openbsd?
Gravatar #4 - arne_v
2. maj 2008 13:47
#2

(hvor pokker blev mit indlæg af)

Det er forskellige grupper.

Ubuntu er for dem som vil have et styresystem ligesom Windows XP men bare foretrækker open source fremfor MS.

*BSD er for dem som vil have open source men også vil have noget andet og bedre.
Gravatar #5 - levellerdk
2. maj 2008 13:48
Viser vel egentligt hvor populært dettte OS er, normalt vil der være en del kommentarer hvis det var f.eks en ny ubuntu distro.

Det er jo altså også lidt som at sammenligne æbler med appelsiner. Hvor der her på forumet er en del linux brugere, hvor en del sikkert bruger Ubuntu, så er der nok ikke nær så mange som har deres egen firewall til at stå og snurre i hjørnet. Og nu er der servere, og i serdeleshed firewalls, at OpenBSD typisk anvendes til, og ikke som desktop OS.
Gravatar #6 - levellerdk
2. maj 2008 13:50
Grr.... og hvor er min edit-knap henne, når man nu har stavet som en brækket arm i ovenstående indlæg!
Gravatar #7 - froksen
2. maj 2008 14:11
Tror nu den største forskel ligger i at GNU/linux operativsystemet er på mange måder meget større end *BSD er. Dog synes jeg da at BSD er spændende, men der er altså også mange ligheder mellem de to systemer. Mange af de programmer og skrivebordsmiljøer som er mulige til "linux" er også tilgængelige til BSD.

Desuden er det hysteri omkring Ubuntu, også gerne totalt over-rated. Der er mange andre udgivelser, som er mindst eller mere spændende end at der er kommet en ny udgave af ét system.

Dernæst, tror jeg at hvis man besøger de fora og steder hvor BSD´er færdes tror jeg nok man vil kunne se et andet billede end her :)
Gravatar #8 - mee
2. maj 2008 14:23
BSD er et virkelig godt OS, jeg bruger det ikke selv for tiden, men har haft det kørende på en computer og var vild med det.

Knageme fedt der er kommet en ny version, men har ikke noget at bruge det til lige nu :-/ måske en gang om mange år når min debian server bliver skiftet ud.
Gravatar #9 - myplacedk
2. maj 2008 17:02
4 skrev:
Ubuntu er for dem som vil have et styresystem ligesom Windows XP men bare foretrækker open source fremfor MS.

Den der fik du næsten en flamebait for.

Der er stor forskel på Linux og Windows, selv om man vælger Ubuntu. I dagligdagen er det mest en pokkers masse detaljer til forskel, men så snart man skal noget lidt mere specielt (fx. installere et program) er der ikke mange ligheder.

(Og alt det er ved du godt, jeg fortæller det mest til dem som ikke kender andet end Windows.)
Gravatar #10 - arne_v
2. maj 2008 17:31
#9

(%$@%^$!@ nu forsvandt mit indlæg igen)

Der er sikkert andre som vil give mig en.

:-)

Jeg synes at Ubuntu er en af de mindst interessante Linux distroer. Hvis man gerne vil erstatte Windows som desktop OS for hr. og fru Jensen, så er den meget relevant. Men som OS i sig selv er den da gab.

Tilsvarende har jeg heller aldrig kunnet se en pointe i en Linux distro som komme ruden GCC. Hvis man altid kun henter binaries fra de officielle repositories, så er der (ultra high level) kun prisen til forskel på at køre Windows og installere software man køber celofan indpakket.

For et par måneder siden var der en interessant blog post på version2.dk som også er lidt inde på emnet:
http://www.version2.dk/artikel/6508
som også fik folk op af lænestolene.
Gravatar #11 - Dungdae
2. maj 2008 18:53
Offtopic...
# 9

Jeg tror der blev ment at ubuntu er for dem der ikke kan sidde og styrer deres OS fra konsolen, med manuelle komandorer, og som er let tilgængelig ved at være opstillet så man kan overbringe sin "bruger-viden" fra windows. Min bror kører med sofus, og jeg aner ærligt talt ikke hvad han laver, men er da glad for at man kan få sit OS som man vil ha det...

Men det er jo groft set ligesom at bruge fx. firefox fremfor Iexplorer, de har langt fra de samme funktioner, men de bruges hovedsagelig til det samme. Nu ligner de selvfølgelig hinanden efterhånden, men det er fordi at idéerne bliver "lånt" hovedsagelig fra firefox sådan som jeg kan se:O
Gravatar #12 - BurningShadow
2. maj 2008 19:31
At sammenligne OpenBSD med Linux, er som at sammenligne Linux med Windows. Men i OpenBSD vs Linux sammenligningen, er det Linux der får tildelt Windows's noget tvivlsomme position som alt-mulig OS, hvor OpenBSD bliver udviklet med et altoverskyggende fokus på sikkerhed. Sikkerhed frem for alt.
Gravatar #13 - tachylatus
2. maj 2008 20:21
For mig at se er der ikke den store forskel på *BSD og Linux.
Begge systemer ligner Unix og bruger også nogenlunde samme applikationer.
Som nævnt før ligger forskellen mest i at *BSD udvikles under strengere sikkerheds- og stabilitetskrav, og at medfølgende software af samme grund som regel er i en noget ældre udgave end hvad der følger med en typisk Linux distro.
Gravatar #14 - myplacedk
3. maj 2008 09:42
11 skrev:
Jeg tror der blev ment at ubuntu er for dem der ikke kan sidde og styrer deres OS fra konsolen, med manuelle komandorer, og som er let tilgængelig ved at være opstillet så man kan overbringe sin "bruger-viden" fra windows.

Det er den nok, men der er altså mere i det end det.

Jeg kan da lige fortælle hvorfor jeg bruger Ubuntu. Jeg bruger nemlig prompten meget. Det er min favorit-vej til alt fra filhåndtering, pakkehåndtering, selv opstart af programmer foregår oftere fra en prompt end menuen.

Men jeg gider ikke lave ALT fra prompten. Jeg gider ikke bøvle med grafik-driver - den skal bare virke. Hvis jeg skal ændre skærm-opsætning gider jeg ikke bøvle med X's underlige config-fil. Generelt kan jeg godt lide config-filer i stedet for GUI, men de mest besværlige og sjældent benyttede gider jeg ikke håndtere manuelt.

Så valget af OS kom egentlig let nok:
- Praktisk talt alle Linux-distroer tillader at man kan alt muligt fra prompten.
- Jeg foretrækker deb-pakkesystemet
- Drivere og alt det snask gider jeg ikke bruge min tid på
- En udbredt distro gør visse ting nemmere, fx. at få hjælp

Er Ubuntu så ikke et godt valg, selv om min tid ofte går ude i prompten?

I øvrigt så hader jeg at bruge Windows, især som admin-rollen. Men Ubuntu er "smooooth". Det er ikke fordi jeg hader Microsoft, det er fordi jeg hader Windows. Ubuntu er ikke KUN for folk der kan lide Windows, og hader Microsoft.

(Jeg skiftede i øvrigt fra Debian, fordi jeg ville undgå bøvlet med drivere og andre ting jeg sjældent roder med.)
Gravatar #15 - tachylatus
3. maj 2008 13:10
Jeg bruger Ubuntu fordi jeg elsker at tilpasse systemet efter mine egne behov. Meget af min tid går også i prompten (bruger yeahconsole + rxvt-unicode-ml = totalt nice), og det er uden tvivl ofte den mest effektive måde at styre en computer på. Kan man f.eks. navnet på et program er det meget hurtigere at skrive det end at ligge og rode rundt i alle mulige menuer.
Filhåndtering og andre "visuelle" ting gør jeg dog stadig hovedsageligt via GUI.

Jeg har endda bygget mit eget desktop op, i stedet for at bruge de tunge drenge som Gnome, KDE og XFCE.
Ja, XFCE er "tungt" i forhold til det jeg har. Ja, jeg er performance whore/perfektionist.

At det er "nemmere" at sætte drivere op i Ubuntu kan jeg kun være enig i. Dog skal der stadig en smule tweaking i xorg.conf til for at få et typisk skod-ATI-grafikkort til at danse ordenligt uden at brække arme og ben.

Derudover elsker jeg at være med i fronten med nyeste software og systemkerne, hvorfor jeg også plejer at opgradere mens nye Ubuntu udgaver stadig er i alpha.
Af samme grund appellerer OpenBSD ligesom ikke rigtigt til mig. Jeg kunne dog godt finde på at prøve det, men tvivler på at jeg ville kunne undvære alle de smarte features i det nyeste software.
Gravatar #16 - Hubert
3. maj 2008 16:02
5 skrev:
Det er jo altså også lidt som at sammenligne æbler med appelsiner. Hvor der her på forumet er en del linux brugere, hvor en del sikkert bruger Ubuntu, så er der nok ikke nær så mange som har deres egen firewall til at stå og snurre i hjørnet. Og nu er der servere, og i serdeleshed firewalls, at OpenBSD typisk anvendes til, og ikke som desktop OS.


Jeg sidder pt på en arbejdstation med openbsd installeret. Men ja openbsd er ganske velbygget til firewalls og den slags men det kan også bruges til desktop.

#15

Du er vist endt i den forkerte tråd :)

Det har handler ikke om ubuntu...
Gravatar #17 - themuss
3. maj 2008 17:33
Jeg har et par BSD desktops her.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login