mboost-dp1

unknown

Onboard grafikkort: ATI vs. Intel

- Via Anandtech - , redigeret af The-Lone-Gunman

Folk som ikke spiller spil, eller generelt ikke har behov for 3D grafik, er fritaget fra at følge med i det konstante kapløb mellen nVIDIA og ATI, da en hvilken som helst nyere grafikløsning kan bruges til 2D grafik. Men hvis man nu alligevel får lyst til at spille en gang i mellem, kan man glæde sig over at der både til AMD og Intel platformen findes onboard grafikløsninger fra hhv. ATI og Intel.

Her er så en test af hhv. Intels GMA 950 (en del af 945G chipsettet), testet mod en Intel udgave af ATI’s Radeon Xpress 200. Desuden er der sammenlignet med Geforce 6200 og Radeon X300, som er alternativerne til folk uden det store behov for 3D.

Det viser sig, at ATI’s løsning er 10-20% hurtigere end Intels i de fleste spil, men der er stadig langt op til GF6200 og X300 kortene.





Gå til bund
Gravatar #1 - BlackAutt
30. maj 2005 08:00
Jeg synes, at det er godt at se, at der efterhånden bliver gjort mere og mere, for "almindelige" brugere, i form af onboard gfx. Jeg har været meget afvisende for det indtil videre, men nu ser det ud til, at man er ved at komme efter det.

OT :: Jeg ved ikke om manglen på posts på denne nyhed er udtryk for, at størstedelen af Newz' læsere er gamere?
Gravatar #2 - Donkanut
30. maj 2005 08:13
Hehe, det er vel nærmest fordi at selv "langsomme" maskiner i dag er mere end rigeligt til at almindelige brugere har råd til dem. Når man kan købe en rimelig arbejdscomputer (til word, excel, mail osv) til 3.000kr med 17" skærm, så er der også et rimeligt råderum til at kræse lidt for tingene og så måske lave en ret go' spand for 5000 incl skærm.

Derudover er det også billigere i produktion at sætte skærmkortet direkte på bundkortet. Det er bare knap så fleksibelt ifm. udskiftning :D
Gravatar #3 - booost1
30. maj 2005 09:09
Ok, men helt ærligt, et standard Geforce FX 5200, koster 250kr (det er med fragt og moms). Jeg har aldrig helt kunne se idéen i at bruge så meget tid på onboard kort, som koster måske 100kr. mindre, og som de fleste bare skifter ud alligevel. (I servere er det jo ligemeget, men der er 100kr. til eller fra vel også næsten ligemeget).
Gravatar #4 - mrmorris
30. maj 2005 10:51
OT :: Jeg ved ikke om manglen på posts på denne nyhed er udtryk for, at størstedelen af Newz' læsere er gamere?

Nææ, er ikke gamer. Men nyheden er ikke en af de mest interesante. Undrer mig i den forbindelse over, at min indsendte nyhed omkring Samsungs nye 40" OLED blev afvist (den var modsat denne, rent faktisk en nyhed). Ingen forklaring hvorfor dette skete fra newz.
Gravatar #5 - Kadann
30. maj 2005 11:54
#3 -

Ja, det koster måske 250 kr., men når vi er nede i gode bundkort til under 800 kr., så er det sandsynligvis til maskiner som ikke skal koste alverden og hvor prisen er vigtigere end om man kan trække de nyeste spil.. men med de her kort kan du netop få en billig maskine og endda trække nogle spil, hvilket jo ikke har været specielt let på tidligere bundkort med onboard grafikkort.

Og har man behov for et über-kort, så er man helt sikkert heller ikke målgruppen for netop disse kort.
Gravatar #6 - amokk
30. maj 2005 11:57
#3 tvivler på et FX5200 er nogen forbedring i forhold til det Radeon Xpress 200
Gravatar #7 - The-Lone-Gunman
30. maj 2005 13:40
#4

OT: Der gives altid en forklaring på hvorfor en nyhed slettes, men det er ikke altid der sendes en e-mail. Så hvis du vil være sikker på at få grunden til afslag, så sæt at du vil have beskeder fra newz via det interne system. Så skulle de ikke gå tabt. Desuden mener jeg at netop den nyhed blev afvist fordi den var fra d. 19., men hvis der er en misforståelse, så send mig lige en besked, så kan jeg evt. hive den frem igen.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login