mboost-dp1

Flickr - dweekly

Ogg Theora muligt mål for patentsøgsmål

- Via The Register - , redigeret af Pernicious

Laver man HD-video og vil vise det på nettet, er der meget gode chancer for, at det foregår i H.264-formatet. Det er dog ikke alle, der er lige store fans af H.264, da det ikke er open source, og som erstatning er Ogg Theora-codecet blevet valgt af Mozilla, Opera og til dels Chrome, som videocodec til deres HTML5-platform, da den er åben.

Hvis en mail fra Steve Jobs til en Free Software Foundation-medarbejder viser sig at være ægte, kan en række større firmaer dog være ved at køre de store kanoner i stilling til en patentsag, der en gang for alle skal afgøre, om det reelt er muligt, i lovens øjne, at lave et rent open source-codec.

Ifølge rygterne vil patentsagen komme til at gå i dybden med mange af idéerne, der ligger til grund for videocodecs generelt og om muligt argumentere for, at On2 og dermed Ogg Theora har lånt så mange idéer fra andre og ældre patenterede codecs, at der skal betales royalties.

Ogg Theora er baseret på VP3-codecet, som blevet gjort public domain i 2001 af On2, der oprindeligt udviklede det. Svaret til Hugo Roy fra FSF kommer på baggrund af en mail, han sendte til Jobs, efter Jobs luftede sine tanker om Adobe Flash på Apples hjemmeside.





Gå til bund
Gravatar #1 - Windcape
3. maj 2010 05:47
Og dette har så også været argumentet for at Google har satset på H.264 indtil videre.

Jeg forstår også godt at Microsoft ikke har givet udtryk for deres valg af codec som HTML5 standard i IE9 endnu. Der er simpelthen nogle usikkerheder der skal løses.

Og så er jeg iøvrigt ikke særlig imponeret af kvaliteten af Theora. Det er slet ikke overbevisende.

der en gang for alle skal afgøre, om det reelt er muligt, i lovens øjne, at lave et rent open source-codec.
I lande der har softwarepatenter :-)
Gravatar #2 - assassin2007
3. maj 2010 05:50
Spørgsmålet er om det overhovedet er muligt for de store producenter at lave et styresystem uden at låne idéer fra alle andre:)
Gravatar #3 - Hubert
3. maj 2010 06:37
Windcape (1) skrev:
Og dette har så også været argumentet for at Google har satset på H.264 indtil videre.

Jeg forstår også godt at Microsoft ikke har givet udtryk for deres valg af codec som HTML5 standard i IE9 endnu. Der er simpelthen nogle usikkerheder der skal løses.

Og så er jeg iøvrigt ikke særlig imponeret af kvaliteten af Theora. Det er slet ikke overbevisende.

I lande der har softwarepatenter :-)


http://blogs.msdn.com/ie/archive/2010/04/29/html5-...
Gravatar #4 - Windcape
3. maj 2010 06:56
#3 bah, det er så hvad der sker når man tager på druk om Torsdagen...

Men så er sagaen om Theora jo sådan set slut. IE og Chrome har for stor samlet magt til at Mozilla ikke bliver nød til at bukke under før eller siden.
Gravatar #5 - Kjeldsen
3. maj 2010 07:08
Google sætter On2 VP8 fri og løser alle problemer... håber jeg da :)

Ellers er vi alle doomed:

ALL modern video cameras and camcorders that shoot in h.264 or mpeg2, come with a license agreement that says that you can only use that camera to shoot video for "personal use and non-commercial" purposes (go on, read your manuals).


http://www.osnews.com/story/23236/Why_Our_Civiliza...
Gravatar #6 - Windcape
3. maj 2010 07:33
Kjeldsen (5) skrev:
Google sætter On2 VP8 fri og løser alle problemer
Det kræver så bare lige at det sker:

1) Før IE9 udgives (Microsofts udviklingscyklus sucks, men det må vi jo bare leve med)

2) Før at H.264 bliver for udbredt til at folk vil betale for at skifte (Nej, det er ikke gratis at ændre videomateriale)

Og derudover at det bliver et ordenlig codec, der er værd at bruge! (Modsat Theora)
Gravatar #7 - zin
3. maj 2010 07:50
#6: Jeg synes du ligger for meget vægt på Theora for at være et dårligt codec når det i virkeligheden er et ganske fint codec. Det er bare ikke et specielt praktisk codec til Internet video streaming grundet at kompressionen ikke er ret høj.

Kvaliteten er ganske fin. Billederne ser ikke dårlige ud, eller får sære streger hist og her eller noget i den dur (med mindre selvfølgelig encodingen er gået galt..).
Gravatar #8 - Holger_dk
3. maj 2010 07:59
Ifølge rygterne vil patentsagen komme til at gå i dybden med mange af idéerne, der ligger til grund for videocodecs generelt og om muligt argumentere for, at On2 og dermed Ogg Theora har lånt så mange idéer fra andre og ældre patenterede codecs, at der skal betales royalties.


men den formulering kan der overhovedet laves open source software?

eller software for den sags skyld?

meget er vel bygget på arbejde lavet af andre før (som nogle gange er patenteret)?

tænk hvis man havde været så smart (aka svinsk) at man kunne have taget patent på et design pattern... Interface ville nok være meget slem.
Gravatar #9 - Dijkstra
3. maj 2010 08:02
#2 har en rigtig god pointe.
Er det muligt at lave noget som helst med bare et minimum kompleksitet uden at låne fra andre? Jeg er overbevist om at svaret er nej.
Konklussionen af det er så?
* At alle skal betale royalties til de gode, men måske egentligt ret naturlige, ideer som kom før?
* At vi slet ikke kan udvikle mere?
* At man ikke skal have spor for sine gode ideer
* At der skal arbejdes på en sund balance, så fremskridt ikke hindres, men ideer dog værdsættes, også økonomisk

Jeg hælder nok mest til 4, selvom det bliver vanskeligt.

Under alle omstændigheder tror jeg det er en diskussion vi ikke lige bliver færdige med i løbet af kort tid. Men ikke desto mindre en utrolig vigtig diskussion - for hele vores fremtid.

#8 Du var 7 sekunder hurtigere, - men godt at se at vi er enige.
Gravatar #10 - fidomuh
3. maj 2010 08:21
#2/8/9

Og derfor slaar man folk i ansigtet naar de paastaar at patenter fremmer udviklingen.

Reelt set er det umuligt idag, at lave 'frit' *ANYTHING* uden at betale patent-licenser til en eller anden, et eller andet sted.

Problemet ligger ikke specielt i software patenter, men i patenters natur og levetid. :)
Gravatar #11 - Ahnfelt
3. maj 2010 09:22
Kan en standard være "open source"? Der findes en open source implementation af H.264 der hedder x264.

Problemet er de patenter der dækker H.264. Det gør at en browser som Firefox ikke kan inkludere en afspiller, idet de ikke kan betale eventuelle royalties. Det er desværre nok at det gælder i USA.

I EU er vi nogle lunde fritaget for softwarepatenter - men det er hele tiden op til diskussion, så det er værd at vide hvad ens parti mener om det.
Gravatar #12 - rail tracer
3. maj 2010 09:59
#11
x264 er ikke en codec men en encoder for H264/MPEG-4 AVC
Gravatar #13 - .dot
3. maj 2010 12:33
rail tracer (12) skrev:
#11
x264 er ikke en codec men en encoder for H264/MPEG-4 AVC

ffdshow?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login