mboost-dp1

Shutterstock

Nyt dansk digitalt system skal advare os i nødsituationer via vores smartphones

- Via Computerworld -

Senere på året vil der blive indført et nyt digitalt system, der skal advare danskerne via deres smartphones i tilfælde af naturkatastrofer, krig og ulykker.

Det skriver Computerworld.

Beredskabsstyrelsen planlægger senere i år at lancere et nyt mobilbaseret advarselssystem, der skal fungere som supplement til sirenerne, som man kunne høre blive testet i går onsdag kl. 12.00.

Det kan eksempelvis ske i situationer, hvor der er risiko for naturkatastrofer, en brand med farlig røg i dit lokalområde – eller i værste fald, hvis der udbryder krigshandlinger.

“Systemet bliver baseret på den såkaldte ‘cell broadcast’-teknologi. Det betyder, at advarsler sendes via telemasterne til alle mobiltelefoner i et nærmere bestemt område. Advarslerne adskiller sig fra andre typer af meddelelser som fx SMS’er og push-notifikationer i både udseende og lyd og er også både hurtigere og sikrere i forhold til persondata,” skriver Beredskabsstyrelsen på sin hjemmeside.

Det nye system ventes at blive indført i løbet af 2022, hvor det kommer til at erstatte appen Mobilvarsling, som siden 2016 har udsendt advarsler fra Rigspolitiet, DMI og Vejdirektoratet til de folk, som har haft den installeret.





Gå til bund
Gravatar #1 - Crypto
5. maj 2022 12:35
Pleeease lad det endelig være Netcompany der skal stå bag så vi får et billigt system.
Gravatar #2 - Claus Jørgensen
5. maj 2022 12:42
#1

Ja, fordi det er jo slet ikke et system man kunne købe på det åbne marked.

Island har jo slet slet ikke haft samme system i årevis (til vulkanudbrud og lign.)

Nej, det skal jo nok være noget nyt og helt unikt Dansk der skal udvikles fra bunden af!
Gravatar #3 - arne_v
5. maj 2022 13:37
#2

Her findes det også.

De kan pushe advarsler ud til alle mobiltelefoner *og* til alle TV (det sidste er nok i virkeligheden mere effektivt - en blinkende TV skærm og en lyd som kan vække de døde).
Gravatar #4 - Claus Jørgensen
5. maj 2022 14:36
#3

Yup, f.eks. Amber Alerts eller Tornado advarsler.
Gravatar #5 - AppleSheep
5. maj 2022 14:49
De har det også i Kina og Japan.

I hvilket årti vil det være 100% færdigudviklet, og hvad vil prisen blive for hele svineriet? #Amanda #IC4 #EFI #PolSag #HvadBliverDetNæste #KattegatBro?
Gravatar #6 - arne_v
5. maj 2022 17:12
#4

Jeg er ikke sikker på at amber alerts bliver udsendt på den måde - det plejer at være værterne i TV og radio der omtaler det.

Til gengæld kommer de så ud på mange andre måder: tekst på lystavlerne over motorvejene, printet nederst på lottokuponer etc..
Gravatar #7 - Claus Jørgensen
6. maj 2022 07:31
#6

De bliver også sendt ud som emergency alerts på mobiltelefoner
Gravatar #8 - AppleSheep
6. maj 2022 20:24
Bare systemet kommer op at køre inden Putin føler sig provokeret af Vesten eller Ukraine.

Jeg ved godt at han er en idiot, og aldrig skulle starte den krig. Men han venter teknisk set på at blive provokeret i følge TV2.

https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-05-06-rusland-g...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login