Da Nvidia for nyligt udgav deres RTX 3060-grafikkort, blev kortets hashrate begrænset. Det skulle gøre kortet en dårlig investering for kryptominere.
Et forsøg på at få flere grafikkort i hænderne på computerentusiaster er blevet forpurret af en driveropdatering.
Nvidia fortæller til The Verge, at en udvikler “utilsigtet inkluderede kode, der bliver brugt til intern udvikling, hvilket fjernede hashrate-begrænseren på RTX 3060 i nogle konfigurationer.”
Nvidias RTX 3060-grafikkort der udkom i februar, skulle komme med driversoftware, der sænkede kortets hashrate.
Hashrate er den effektivitetsrate, hvormed eksempelvis et grafikkort miner kryptovaluta.
Læs også: Nvidia sænker hashrate på kommende RTX 3060-GPU: Lancerer GPU’er dedikeret til kryptomining.
Nvidia har fjernet driveren fra deres hjemmeside, men den kan nemt findes andre steder online.
Det er blandt andre kryptovalutaen Ethereum, der kan mines på grafikkort.