Nonprofitorganisationen “The Tech Oversight Project” har udtænkt en wiki fyldt med Big Tech-dårligdom, skriver Gizmodo.
“Big Tech Wiki” indeholder en bred vifte af emner i form af omkring 90 separate links til sider omhandlende tech-skandaler i større eller mindre omfang.
Man kan for eksempel finde indlæg, der forklarer Metas lobbyindsats mod antitrustlovgivningen eller Googles spændstige forhold til det amerikanske militær.
Wikien indeholder også sider dedikeret til “Big Tech Lying to Congress” og “Big Tech as The New Big Tobacco” blandt flere andre titler.
“Målet er at give en encyklopædisk reference til dem, der forsøger at lære lidt mere om konteksten og historien bag Big Tech. Vi ønskede også at minde folk om deres [Big Techs] adfærd som monopolmagter,” sagde Sacha Haworth, administrerende direktør for The Oversight Project.
Organisationen håber, at wikien vil tjene som et nyttigt udgangspunkt for information for journalister, medarbejdere inden for lovgivning eller generelle forbrugere, der ønsker at lære mere om Big Tech-misbrug.
Ifølge Haworth planlægger organisationen at fortsætte med at opdatere wikien med ny information fremadrettet.