mboost-dp1

Shutterstock

Netflix-serie eksploderer i popularitet: Sydkoreas internet kan ikke følge med

- Via Soundvenue -

Den sydkoreanske Netflix-produktion ‘Squid Game’ har siden dens premiere den 17. september oplevet en massiv og uforudset popularitet. I den forbindelse har Sydkoreas største internetudbyder, SK Broadband, valgt at sagsøge Netflix for at forårsage langsomt internet.

Det skriver Soundvenue om den sydkoreanske originale Netflix-produktion, som i en periode var den mest populære titel på Netflix i hele 90 lande (inklusiv Danmark).

Nu ser SK Broadband gerne, at Netflix dækker alle de ekstra omkostninger, som deres hitserie har påført dem i Sydkorea.

Sydkorea har tidligere i år opfordret til, at streamingtjenesterne skal betale internetudbyderne, hvis deres platforme medvirker til, at internettet kommer på overarbejde på grund af for mange aktive seere. Det førte til, at Netflix udfordrede de sydkoreanske lovgivere i en selvstændig retssag, som Netflix tabte.

Derfor har Netflix siden hen udtalt, at de gerne vil samarbejde med de forskellige internetudbydere i Sydkorea for at sikre kvaliteten af forbrugernes indhold og dermed undgå langsomt internet.

Dog har Netflix ikke udtalt sig om, hvorvidt de vil hjælpe internetudbyderne økonomisk, skriver Soundvenue.





Gå til bund
Gravatar #1 - fastwrite_1
6. okt. 2021 23:12
Vi er en generation der er ved at drukne os selv i underholdning.

Gravatar #2 - kriss3d
7. okt. 2021 06:35
Nææh nej. De sydkoreanske udbydere har naturligvis ikke oversolgt deres kapacitet og imødegået et øget behov for båndbredde og kapacitet når de kan se at brugen er steget i god tid.

Gravatar #3 - Claus Jørgensen
8. okt. 2021 22:09
Sydkorea har oppet deres game mht. tv produktioner de seneste par år. De laver noget rigtig rigtig godt TV, og de cater _kun_ til deres egen befolkning, så det er ikke vandet ned til Amerikansk standard.

Gravatar #4 - Kian
9. okt. 2021 15:49
#3
Hvis du seriøst mener at Squid Game er en god serie så er jeg helt sikker på at der er massere af indhold til og for dig.
Squid Game er bragende elendig. Jeg indrømmer jeg kun har set første afsnit men det er virkelig noget lort. Der er intet indhold. Det er intelligensfri zone hele vejen igennem fra første minut.
Gravatar #5 - Claus Jørgensen
9. okt. 2021 16:20
#4

At det er godt TV betyder ikke nødvendigvis at det falder i din smag. Og hvis du kun har set ét afsnit kan du jo ikke rigtig bedømme resten.
Gravatar #6 - brostenen
12. okt. 2021 11:45
Kian (4) skrev:
#3
Hvis du seriøst mener at Squid Game er en god serie så er jeg helt sikker på at der er massere af indhold til og for dig.
Squid Game er bragende elendig. Jeg indrømmer jeg kun har set første afsnit men det er virkelig noget lort. Der er intet indhold. Det er intelligensfri zone hele vejen igennem fra første minut.


Det syntes de så åbenbart ikke i sydkorea. Men det er jo også en helt anden type kultur, så naturligvis er der meget vi har som de ville syntes er det værste lort. ;-)
Gravatar #7 - Claus Jørgensen
12. okt. 2021 12:27
#6

Og i resten af verden lol. Det er den mest sete Netflix serie _i verden_

Jeg synes også Friends er noget absolut bras, hvor at resten af verden er uenig :P
Gravatar #8 - brostenen
12. okt. 2021 21:42
Claus Jørgensen (7) skrev:
#6

Og i resten af verden lol. Det er den mest sete Netflix serie _i verden_

Jeg synes også Friends er noget absolut bras, hvor at resten af verden er uenig :P


Jeg bryder mig heller ikke om Friends. Skodlort. Men jeg er stor tilhænger af Frasier. Jeg pointerede bare at mennesker er forskellige, og grundet forskellig baggrund kan folk enten lide det ene eller det andet. Det var sådan set bare det jeg ville sige.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login