It-firmaet Netcompany vil blande sig i udbuddet af det danske coronapas – det skal blandt andet kunne integrere med ens arbejdsplads.
Administrerende direktør i Netcompany André Rogaczewski udtaler, at firmaet skal være med i udbuddet om det danske coronapas.
Coronapasset blev annonceret af fungerende finansminister Morten Bødskov tidligere på måneden, og det står foran en udviklingsproces på tre til fire måneder.
Når coronapasset skal i udbud, er det blandt andet Netcompany og IBM, der skal konkurrere om kontrakten.
André Rogaczewski forudser, at Netcompanys appløsning vil registrere, hvorvidt du er blevet testet for nyligt, vaccineret eller har dannet antistoffer.
Rogaczewsky udtaler til DR, at “[i]déen om et rent vaccinepas er helt i skoven, og vores app er snarere et testpas, der også viser vacciner”.
Appen vil generere en QR-kode, der kan scannes af eksempelvis restauranter, lufthavne eller diskotekskøer. Coronapasset er valideret med NemID og pasfoto.
Netcompany vil også gøre det muligt at integrere coronapasset med tredjeparter som ens arbejdsplads.
Dermed kan arbejdspladser give eller fratage adgang til ens kontor afhængigt af test- eller vaccinestatus.
Man kan se mere om de brugsscenarier, som Netcompany forudser, at coronapasset kan bruges til i videoen forneden.
Det er så herligt, at de firmer, som aldrig har leveret et ordenligt system til det offentlige igen og igen og igen får kontrakterne... Det kunne være fedt, hvis de sparede skattekronerne og lavede en offentlig udviklingsafdeling... Hvornår har det nogen sinde været en fordel for skatteborgerne at udlicitere? - Alt har altid været en kæmpe underskudsforretning eller kvalitetsforringelse.
Det vil ikke være optimalt at enkelte departmenter og styrelser har hver deres udviklinsgafdeling.
Arbejdsmængden varierer for meget fra år til år - nogle år vil en sådan afdeling være for lille til at løfte opgaverne - nogle år vil den være for stor til det minimale vedligehold der skal laves.
Så en central udviklings-afdeling som laver opgaver for departmenter og styrelser.
Og så er spørgsmålet jo hvor stor er forskellen på en sådan og den nuværende situation med nogle få private firmaer som leverer.
Ingen krav om profit => lidt billigere
Udviklerne er lige engagerede uanst hvem der betaler deres løn => samme pris
Det offentlige er notorisk dårlige til at ansætte og beholde de bedste så der vil mangle nogle af de bedste => lidt dyrere
Mindre konkurrence => lidt dyrere
Jeg tror ikke at der vil blive sparet mange penge.
Men en interessant tanke er: hvad ville der ske hvis staten insisterede på ejerskab af koden fra offentlige IT projekter, således at fremtidige projekter kunne genbruge.
I første omgang ville priserne uden tvivl stige. Leverandørerne vil afgive noget IPR og det vil de have kompensation for.
Men senere når man begynder at kunen genbruge 50% eller 75% eller 90%, så bør priserne falde igen.
Måske vil det over tid 10 eller 20 år faktisk blive billigere totalt set.
Resourcerne til at indføje "efter levering af software og betaling overgår ejeskabet af koden til staten" i alle statslige IT kontrakter?
Ideen er ikke at staten skal lave projekterne selv. Jævnfør #3.
Ideen er at dem skal byde på at lave en sådan app skal overgive alle rettigheder til koden til staten, men til gengæld kan de frit genbruge fra alle tidligere apps lavet til staten (under disse vilkår).
Det gør jo også andre firmaer kan bruge samme kode ... fordi de nu må.
Men jeg må nok indrømme at jeg troede man fik ejerskab af koden.
Desværre ser jeg flere firmaer der bruger deres egne interne lorte ting ... skal man have koden med, så er man bare låst på hænder og fødder ... nå ja, og de bruger selvfølgelig selv massere af open source uden at donere ...
Ja ... jeg ville aldrig vælge sådanne firmaer ... beklager.
Bliver folk trætte af at klage hvis de køber en vare i en butik og når de kommer hjem og pakker ud er varen bulet og skrammet?
Næppe.
Folk bliver heller ikke trætte af at klage, når de via deres skat betaler (*) for en offentlig sektor inklusive diverse IT projekter og får et "bulet og skrammet" resultat (forsinket, budgettet overskredet, performance og stabilitetsproblemer).
16.10.20: "Endnu en international undersøgelse af forskellige landes indsats for at digitalisere og forbedre den offentlige sektor placerer Danmark helt i top. Denne gang er der tale om den internationale organisation OECD, der med deres nye Digital Government Index (DGI) placerer Danmark i front af arbejdet med at digitalisere den offentlige sektor"
Hvis diskussionen drejer sig om hvor langt landene er kommet med digitalisering, så er der vel ingen tvivl om at Danmark er langt fremme. Digitalisering bliver skubbet fremad fra politisk side.
Men diskussionen her drejer sig om kvaliteten af det man laver. Og der gør Danmark det altså ikke helt så godt.
Muligheden for at bestille Corona vaccination via nettet med digital id er noget der er med til at bringe Danmark helt i front med hensyn til udbredelsen af digitalisering.
Men det fungerer altså ikke for godt i praksis. Det er jo åbenlyst fra den artikel at bruger oplevelsen havde været bedre ved at man (også) kunne ringe på telefon, tale med et levende menneske og foretage den bestilling.
I Digitaliseringsstyrelsen har vi stor fokus på, hvordan borgere bliver inddraget, i forbindelse med udviklingen af offentlige digitale løsninger og ydelser. Når fx den nye generation af Digital Post lanceres næste år er det brugerne – både virksomhederne og borgerne, der er helt centrale. Vi er derfor meget tilfredse med, at OECD’s nye rapport nu også understreger, at det går rigtig godt med brugerinddragelsen og tilfredsheden i Danmark
Signe Caspersen, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen.
Vi arbejder i Digitaliseringsstyrelsen aktivt med at forbedre borgernes brugeroplevelser på tværs af forskellige myndigheder. Det gør vi blandt andet med brugerrejser, der tager udgangspunkt i forskellige livsbegivenheder. Formålet med brugerrejserne er netop, at vi skal blive bedre til at identificere de eventuelle problemer og udfordringer, som vores borgere kan møde i konkrete situationer – og hvordan vi bedst samarbejder om at løse dem digitalt. Vi hilser derfor også OECD’s indeks velkomment, da det er en påmindelse om, at der altid er plads til forbedring.
Signe Caspersen, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen
Man kan vel også byde ind med kompromiløse løsninger. Jeg er sikker på at de bliver glade når tilbuddet haver på chefens bord. Han /hun vil sikkert tænke YES, det er er fremragende løsning.
Nu hører jeg mange skrive, hvor nemt det er at genbrug kode. typisk er det ikke så simpelt at man bare har en application man installere, som bi kender fra andet software, en server backend består af ret mange komponenter, og brugerdefineret ønsker som indgår som en del af opgaven. Og løbende når løsningen er smidt i drift kommer der stadig flere ønsker, eller måske noget business intelligence, der skal lave rapporter til løsningen. Meget af udspillet fra en leverance går også på at kunden gerne vil have en fastpris, hvor lervrandør gerne vil lave ting på estimat, og dermed sætter man måske prisen lige højt til at starte med. Yderligere er backend ikke billigt at drifte når alle ting skal være på plads, som sikkerhed, backup, availability, og til sidst vedligeholdelse.
Den ene form for genbrug er fra projekt år Y hvor levendør A lever løsning Foobar og til projekt år Y+10 hvor leverandør B skal levere en ny Foobar. Der er sikkert sket en del indenfor UI på de 10 år, men meget af den kritiske forretningslogik må være den samme og kan genbruges.
Den anden form for genbrug er mellem forskellige løsninger. Og der må være en vis forskel i det konkrete indhold i kirkeministeriets system til registrering af kirker og forsvarsministeriets system til registrering af pansrede køretøjer. Men der må alligevel være en del genbrugeligt: bruger system, notifikations system, basis UI komponenter, noget workflow styring, transactions og lognings aspekter, måske noget data import eller eksport, måske integration med økonomisystem.
Ikke hvis konklusionen er at det er et ledelses-problem.
Hæh. Det ville svare til at tro på nisser. Desværre. Det virker til at være konsensus at hvis ledelsen får det mindste hint om at de er problemet, ryger leverandøren hurtigere end du kan nå at sige "Å".
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.