mboost-dp1

Shutterstock

NASA bekræfter 5.000 exoplaneter uden for vores solsystem

- Via CNET -

NASA JPL annoncerede mandag en kosmisk milepæl med den bekræftede opdagelse af mere end 5.000 exoplaneter.

Det rapporterer CNET.

Dermed sluttede 65 planeter sig til NASA Exoplanet Archive i mandags. “Det er ikke bare et tal,” sagde Exoplanet Archive-videnskabsleder Jessie Christiansen i en erklæring. “Hver enkelt af dem er en ny verden, en helt ny planet. Jeg bliver begejstret for hver enkelt af dem, fordi vi ikke ved noget om dem.”

De første exoplaneter blev bekræftet i begyndelsen af 1990’erne, hvilket betyder, at vi har sat et imponerende tempo for opdagelsen af nye planeter. I juni 2019 havde antallet af planeter ramt 4.000, og på mindre end tre år er der blevet opdaget yderligere 1.000 planeter.

Mens 5.000 er et imponerende tal, er det kun en lille brøkdel af, hvad der gemmer sig derude. “Vi ved dette: Vores galakse rummer sandsynligvis hundreder af milliarder af sådanne planeter,” lyder det fra NASA.





Gå til bund
Gravatar #1 - arne_v
23. mar. 2022 13:35
#0

Hvis der er 100 milliarder planeter og hvis 1% af dem potentielt kunne have liv, så er der 1 milliard planeter med mulighed for liv. Odds lyder gode for at der er liv på et større antal planeter. Odds for at vi nogensinde kommer dertil er derimod ikke så gode (Pioneer 10 og 11 flyver med ca. 50000 km/t og det vil tage tusinder af milliarder af år af nå derud med den hastighed - selv med en faktor 1000 hurtigere vil det tage milliarder af år).
Gravatar #2 - FeedMe
23. mar. 2022 15:30
arne_v (1) skrev:
#0

Hvis der er 100 milliarder planeter og hvis 1% af dem potentielt kunne have liv, så er der 1 milliard planeter med mulighed for liv. Odds lyder gode for at der er liv på et større antal planeter. Odds for at vi nogensinde kommer dertil er derimod ikke så gode (Pioneer 10 og 11 flyver med ca. 50000 km/t og det vil tage tusinder af milliarder af år af nå derud med den hastighed - selv med en faktor 1000 hurtigere vil det tage milliarder af år).


Stadig er jeg åben for muligheden at vi faktisk er det eneste liv. Ikke at det er et synspunkt jeg vil kæmpe for - for enten er vi eller også er vi ikke.

Er enig i at vi med konventionelle metoder ikke vil nå særlig langt - og i hvertfald ikke med rumskibe der er bemandede.

Man kunne selvfølgelig lave skibe der er så omfattende at man kan leve og forsyne skibet selv med alt der skal bruges vha. solens energi. Drivhuse osv. Og så have en konstant acceleration - og nogle særdeles gode metoder til at undgå at smadre skibet når man støder ind i selv mindre sten der måtte flyve rundt derude. Bevæger man sig hurtigt nok vil selv små ting kunne gøre stor skade. Så en eller anden form for deflektionsfelter må man opfinde først.

Helt alternativt må man vente på at man når længere med teknologi der kan bøje rummet :D jeg vil tro at sådan noget en dag vil blive en ting. Er sikker på der er meget vi ikke ved endnu og som vil forekomme som ren magi. Ligesom det med at man kan påvirke partikler meget langt væk ØJEBLIKKELIGT ved at påvirke en partikel der åbenbart har en slags forbindelse til den. Umiddelbart vil den slags kunne bruges til at sende informationer uendeligt langt væk uendeligt hurtigt. Det kræver så bare at denne anordning også er stillet op i den anden ende - eller at man på en smart måde finder en måde at kunne opsøge noget der kan korrespondere andre steder i rummet - det forhindrer så at man kan vælge placeringen selv - og tænker også at det kræver nogle ret usandsynlige forhold. Måske andet liv har noget lignende stillet op og bare venter på vi ringer dem op :P

Tror klart det bliver grundforskningen, som revolutionerer vores udforskning af rummet.
Gravatar #3 - AppleSheep
26. mar. 2022 05:18
#2 Du har ganske ret i dine antagelser, at der forskes på de ting lige nu. Der er helt sikkert være mere om emnerne derude på internettet, og der skal helt sikkert være flere end dem jeg har fundet frem til der forsker i det.

Force field/deflector shield by SpaceX:




Warp bubble by NASA/DARPA:

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login